Are you my angel? (Mcclair)

Tid: lørdag aften, kl mellem 19:00-20:00.
Sted: Sheria, byen ved parken.
omkring: meget få mennesker, træer, fulge, bænke og blødt grønt græs.
vejr: varm vidn, og en skyfri nattehimmel.
Tøj: En kort hullede cowboy nederdel, en kort sort top, ´sorte højehæle med nitter, og en sort læder jakke og nogen sølv smykker.

Rosa gik for sig selv i parken, og kiggede nysgerrigt på de mennsker som stadig var ude i den mørke aften. Hun fattede ikke hvorfor de ture at være ude i mørket, men de vidste jo heller ikke hvad der gemte sig mørket som hun selv gjorde. Hun gik rundt inde i mellem træerne, og kiggede rundt med sine nøddebrune øjene. Den varme lette vind tog let fat i hendes lange lyse hår, og satte det i bevægelse så det fløj lidt tilbage bag hende. Hun fandt et stort træ hvor der stod en bænk under, hun satte sig elegant ned på bænken og lagde sine ben over kors. Hun kiggede op på den smukke skyfri nattehimmel, og begyndte at smile glad. Hun elskede at se på nattehimmelen stille og roligt, fordi den fik hende til at føle sig fredfyldt og rolig, men også fordi den var smuk.

Mcclair kom gående han havde sin trøje spændt fast om livet, slidte jeans med hulder, han havde bar mave og han var tæmmelig vel trænet af et menneske at være. hans telt var om ryggen på ham.

han gik bare igennem parken spillende på guitaren og fløjtede til melodien.

han gik over til bænken da han lod mærke til en af udsende en meget ung pige sad på bænken alene.

han gik hen til hende og satte sig hved siden af hende. han stoppede med af fløjte men fortsatte dog med at spille guitar.

han kiggede med et smil til hende

"godaften" sagde han med et smil om læben

*køn pige*

han vendte hovedt mod natte himlen og nyd synet af stjernerne.. det var nogen af de ting han holdt mest af.

Rosa kiggede drømmende op på nattehimmelen, og hun holdt meget af natten og dens smukke stjerner. Rosa begyndte at nynne en lille melodi for sig selv, og vidste ikke helt hvad hun skulle give sig til. Hun kiggede rundt igen for at se hvor mange mennesker der var tilbage i parken, hun så at der meget få tilbage. Pludselig hørte hun nynne og spille på guitar, og blev med ét nysgerrig efter at vide hvem det var. Hun kiggede rundt for at finde personen, og fik hurtigt øje på den der spillede. Hun så at det var en dreng, og at han var på vej hen mod hende. Hun betraktede ham nysgerigt, mens hun fulgte ham med sine skinnende nøddebrune øjene.
Hun smilte sødt til ham, da han satte sig ned ved siden af hende. "godaften." Svarede hun høfligt og nikkede let med hovedet, så hendes lange lyse hår let bevægede sig.

Mcclair beundrede hendes smukke hår, og kunne ikke lade, vær med at smile aldrig havde han set, så smuk en pige....

"sikker en smuk aften" sagde han og vendte hovedt mod stjernerne, han ventede lidt " er du her fra egnen" spurgte han lidt genert, fordi det jo ikke som såden ragede ham, om hun var eller ej

*sikke en smuk pige.. jeg har aldrig set noget lignende*

han vendte hovedt mod, hende igen og prøvede, at lade vær med at stirre på hendes ansigt selvom, det var svært lykkedes det efter nogen minutter.
han stoppet med at spille på guitaren, og stillede den op af bænken men meget forsigtigt, fordi det var hans dyreste ege, og han ville ikke miste den.

Rosa smilte sødt til ham, da han kiggede på hende. Hun betraktede ham opmærksomt, og prøvede på at få øjenkontakt med ham. Rosa var en af de slags piger, som godt kunne lide at have øjenkontakt med andre når hun snakkede med dem.
*Han virker rigtig sød og forsigtigt.* Tænkte hun lidt for sig selv, og kunne ikke lade vær med at smile ved tanken.
Hun hørte det han sagde og nikkede, "Ja, det er den." Svarede hun smilende, og fulgte hans blik op på himmelen. "Ja, det er jeg. Men jeg regner med at du ikke er siden du har et telt?" Sagde hun forsigtig, og kiggede ned på hans telt. Hun kiggede op på ham igen, og fulgte hans bevægelser med sine nøddebrune øjene da han stillede sin guitar fra sig.

han kiggede hende ind i øjnene men prøvede at lade vær for at være lidt forsigtig.

han kiggede ned på sit telt og vendte hovedet mod hende igen "nej" sagde han smilende og derefter fortsatte "jeg kommer langvejs fra... jeg er såden en slags rejsende" sagde han og kiggede hende ind i de øjne der fascinerede ham rigtig meget.

*underlig følelse... hun er køn men der er måske noget mere en det" tænkte han imens han smilte til hende for at være højlig.

Rosa sad stille, og lyttede roligt til det han fortalte. Hun kunne mærke på hans energi at han ikke var et væsen ligesom hende, men et menneske så hun kunne være rolig indtil videre. For hun vidste jo ikke om han kendte til at der fandtes forskelige væsner, eller om han var en dusørjæger. Hun nikkede smilende af det han sagde, "Aaahh oki, det lyder spænde. Det med at rejse rundt, og opleve en masse forskelige ting." Svarede hun sødt, og blev nysgerrig ved tanken om at rejse rundt og opleve en masse ting. Hun kiggede ham i øjene med et blidt glimt i sine øjene.

han gikkede på hende og stoppet med at smile... han kunne ikke helt beslutte sig for om hun var ægte eller om hun var noget han forstillet sig efter at have været alene så lang tid som han havde men han ville helst ikke spørge hvis nu hun var ægte.
i stedet for ville han sige noget når han engang vidste hvordan han skulle sige det.

der gik to minutters tid før han endelig hviste det "jaer det virklig skønt at rejse rundt... man møder flinke mennesker og den slags" sagde han sødt for at være flink

han gikkede bare på hende's ansigt men han stirret ikke det havde han fået under kontrol dog ville han kunne se på denne smukke pige.

*tænk at jeg skulle støde ind i såden en pige* tænkte han

Rosa bed sig lidt i underlæben, og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun begyndte at blive genert og lidt nervøs, og hun hadede når hun ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre. Hun pillede lidt sine fingre, mens hun kiggede ned på dem med et forsigtigt blik. Hendes trang til at bruge hendes evne voksede frem, men hun prøvede på at holde den tilbage, for hun ville ikke rigtig bruge den på ham nu hvor han var et menneske.
*Han virker alt for sød til at han ville skade mig, hvis han videste hvad jeg var.* tænkte hun, for at berolige sig selv lidt.

Hun lyttede til det han sagde, og kiggede op på ham igen. "Ja, det kunne jeg godt forstille mig. Og man må kunne se en masse smukke steder." Sagde hun smilende, og kiggede ham i øjene med et sødt og blidt blik.

han kiggede blidt på hende og han kunne se der var noget galt da hun begyndte at pille lidt hved sine fingre så han lagde nervøst sine hænder i hendes og kiggede hende ind i øjnene for at berolig hende
" der mange smukke steder" sagde han genert.

han ventede lidt for at samle mod til at fortsætte især fordi han ikke var vandt til at snakke med piger de plejede for det meste at ignore ham så det måtte være derfor han følte sig lidt gladere en han plejede

"har du nogen sinde været ude for landet" spurgte han meget nervøst

han kiggede smilende på hendes ansigt men inderst inde var han meget genert og nervøst.

*håber ikke hun lægger mærke til hvor genert jeg er*

Rosa kiggede op på ham med et forsigtig og lidt nervøst blik, da han lagde sine hænder oven i hendes. Hun kiggede ham i øjene, og smilte så forsigtigt til ham. Hun begyndte at rødme lidt i kinderne, og kunne ikke lade være med at smile. Det beroligede hende faktisk lidt, "Tak." Sagde hun stille, og lyttede til det han sagde.
Hun rystede let på sit hovede, da hun hørte hans spørgsmål. "Nej, det har jeg ikke. Man kan vel sige at jeg ikke har fået taget mig sammen til det." Sagde hun sødt, og grinte lidt. Hun kiggede ham i øjene, og kunne tydeligt se på ham at han var nervøs. Hun synes det var meget sødt at han var nervøs og genert. Hun kom i tanke om at hun ikke havde sagt hvad hun hed, "Hvor er jeg dog uhøflig, jeg har ikke en gang sagt hvad jeg hedder endnu. Jeg hedder Rosa, Rosa Darkfighter." Sagde hun smilende, og var glad for at hun havde en at snakke med.

han kiggede smilende ind i hendes blik mest fordi hun var smuk men også fordi at hun var noget som han ikke helt kunne beskrive selvom han ikke kendte hende så fik han følelsen at han havde set hende før, men det viste han godt han ikke havde.

han smilede til hende da hun havde sagt sit navn "dav rose" sagde han og ventede lidt " jeg er Jarry.. Jarry Mcclair" sagde han høfligt.
dog var han stadi genert og nervøst men ikke i samme format som før.

"rart at møde dig" sagde han blidt han havde dog ikke flyttet sine hænder fra hendes mest fordi han kunne li den varme det gav ham.

Hun grinte lidt da han hilste, og rystede let på hovedet af ham. "Nej nej nej søde, jeg hedder Rosa og ikke Rose. Det er med a og ikke e." Grinte hun, og kiggede ham i øjene med et blidt og kærligt blik. "Men heisa til dig også." Sagde hun, og rødmede lidt igen. Hun hadede at hun skulle rødme over ingenting, det var pinligt synes hun. Hun kiggede lidt rundt i parken, og så at de var de eneste der var tilbage i parken. Men det gjorde nu hende ikke noget.
Hun smilte sødt til ham da han sagde sit navn, "Hyggeligt at måde dig også Jarry." Svarede hun sødt, og kiggede ham i øjene.
Hun klemte let hans hænder, og kiggede ned på dem. Hendes smil blev større, og hun kiggede op på ham igen med skinnende øjene.

han kiggede ind i hendes øjne med stor fascination og beundring da han hørte hende sige det bliv han lidt forlegen over at han havde sagt det forkert
"ups sorry rosa" sagde han imens han rødmede en smule.

han kunne dog ikke lade vær med at se at hun rødmede en smule dog syntes han at det var kært af en eller anden grund.

han mærkede hendes hænder klemte hans en smule så derfor bredte der et stort smil på hans læber.
"når kære rosa" sagde han og slikkede sig om munden og smagte på de ord han lige havde sagt, han fortsatte "hva... øhm... arbejder du så med i denne by" sagde han med en lidt nervøsitet i stemmen.
*hvorfor gør hun mig så nervøs.. dej plejer aldrig at ske* tænkte han imens han prøvede at skjule hvor nervøs han i virkeligheden hvar.

Hun kiggede tilbage i hans øjene med et kærligt blik, som skinnede som to små stjerner. Hun grinte lidt for sig selv, da hun så at han blev lidt forlegen over at han havde sagt det forkert. "Det er oki, folk laver fejl nogen gange." Sagde hun beroligende, og aede ham forsigtig på kinden. Hun synes det var sødt at han rødmede, og kunne ikke lade vær med at smile sødt til ham.
Rosa kiggede opmærksomt på ham, da han sagde hendes navn. Hun lyttede til det han sagde, "Hhhmm, jeg arbejder rundt omkring her i byen, jeg har ikke noget bestemt sted. Jeg arbejder med syge børn." Sagde hun stille, og vidste ikke helt hvad hun mere skulle sige. "Hvad med dig?" Spurgte hun hurtigt efter med et smil om sine glinsende læber. Hun kunne tydeligt se at han stadig var lidt nervøs, men det var hende også selv.

han kiggede på hende og blinkede en gang imellem men fjernede ikke blikket fra hendes ansigt det kunne han ikk han ville heller ikke.
han smilte og der kom et lille fnis da hun sagde var okay, han begyndte at nusse hendes ene hånd, da han mærkede den anden hved hans kind rødmede han endnu mere

"mig.. her og der" sagde han med et lille fnis han vendtede lidt for lige finde på noget "jeg arbejder mest der hvor jeg kan få mad og drikke" sagde han med et smil og kiggede på hende.

*hvad skal jeg mon sige...* han tænkte over det nogen minutter

"øhm... hvor gammel er du Rosa" sagde han med en lav stemme mest fordi han vidste at man aldrig skulle spørge om en piges alder.

Rosas smil blev større da han begyndte af fnise lidt, da hun aede ham på kinden. Hun mærkede at han begyndte at nusse hendes ene hånd, og havde ikke noget imod det. Hun syntes det føltes rart, og hans hænder var dejlige varme.
Hun lyttede nysgerrigt til det han sagde, og betraktede ham i mens han fortalte. Hun kiggede ned på hans telt igen, og så op på ham igen.
Mon han havde et sted han skulle hen?
Mon han havde et sted at sove?
"Undskyld jeg spørger, men har du et sted at sove eller et sted du skal hen?" Spurgte hun nysgerrigt, og lagde hovedet let på skrå så hendes lange lyse hår bevægede sig lidt ned af hendes ryg.
"Jeg er 20, og det er okay du spørger. Jeg er ikke så fornem igen." Grinte hun, og kiggede ham i øjene. "Hvad med dig?" Spurgte hun smilende.

han kiggede overrasket på hende, men der kom et smil på hans læber og han grinte lidt
da hun spurgte "tja ikke rigtig" sagde han kort og ventede en lille smulle "jeg er på en søgen" sagde han med et smil på læben. han undrede sig over hvorfor hun spurgte, han vendte hovedt lidt på skrå "hvorfor spørger du" sagde han lidt grinende.

han kiggede på hende og hørte hvad hun sagde bagefter men han kunne ikke lade vær med at smile til hende.

"okay det var en dejlig alder" sagde han kort.... han fortsatte "jeg er kun lidt ældre derimod... jeg er 24" sagde han mens han grinte lidt på grund af at hun grinte.

Hun med det samme at han blev overrasket over at hun spurgte, og hun begyndte at fortrude lidt at hun havde spurgt. Hun begyndte at bide sig lidt i underlæben igen, "Af nysgerrighed, og fordi det ville være synd hvis du ikke fandt et sted at være." Sagde hun stille, og begyndte at rødme igen. Hun mente faktisk det hun sagde, hun kunne ikke lide tanken om at han var alene et eller andet. Hvem vidste hvad han kunne støde på af væsner? De kunne jo finde på at gøre hvad som helst! Det var ikke alle som var hende. Hun overvejede lidt og spørger om han ville med hende, bare for at være sikker på at han var i sikkerhed...
Hun hørte det han sagde, og begyndte at grine lidt sammen med ham. "Oki." Svarede hun sødt, og kiggede ham i øjene.
*Han er så sød, og virker rigtig kærlig.* Tænkte hun lidt for sig selv.

han stoppet med at grine og kiggede på hende kærligt. han overvejede om at spørge om de skulle gå sammen i parken eller et eller andet men han vidste ikke rigtig om hun ville så han turde ikke rigtig spørge af ren nervøsitet.

han slappede mere af en han gjorde før...

"hvad ville der enlig ske her hvis jeg sov i parken" spurgte han nysgerrig

*mon det har noget at gøre med forsvninger af folk og død* tænkte han men det var lige før han kom til at sige det

Hun kiggede kærligt tilabeg på ham, og smilte sødt til ham. Hun hørte hans spørgsmål, og begyndte at bide sig i underlæben igen.
*Damit! hvad skal jeg nu sige?!* Tænkte hun panisk, og kiggede rundt i parken.
"øøhhmm, hvad der ville ske? Har du ikke hørt at nogen er forsvundet her i parken, fordi de sov her? Så ærlig talt synes jeg ikke du skal sove her." Sagde hun stille, og bed lidt hårde i sin underlæbe. Hun kom til at bide så hårdt i sin underlæbe, at hun kunne begynde at smage blod i sin mund. Men tog sig ikke af det, for det ville nok gå væk igen. Hun kiggede på ham med et nervøst blik, og fik sådan en lyst til at sige at hun ikke ville have at han sov her...

han kiggede undrene på sig men begyndte bare at smile mest fordi han stolede på hende af en eller anden grund.

"når okay" sagde han og ventede lidt fordi han faldt i staver "så lover jeg dig at jeg ikke vil sove her men et andet sted" sagde han med et smil.

han kiggede på hende og lod mærke til at hun var beyndt at bløde

"du bløder jo" sagde han og tog den ene hånd hved hendes mund og tørte det væk, han smilte bare til hende.

der gik nogen minutter før han tog sig sammen til at sige noget, "hvor vil du så havde jeg skal sove" sagde han lidt grinende.

Hun lyttede spændt til det han sagde, og åndede lettet op da han sagde at han ikke ville sove i parken. Det var som om en stor sten var blevet fjernet fra hende, og hun var også glad for at han lyttede til hende. "Tak, fordi du lytter til mig." Sagde hun sødt, og kiggede ham i øjene med et kærligt blik.
Hun hørte det han sagde om at hun blødte, men kiggede bare på ham da han tørrede der væk. "Tak." Sagde hun stille, og begyndte at rødme igen. Hun slikkede sig på læben for at få det sidste blod væk. Hun kom ved et uheld til ramme hans fingre med sin tunge, "Undskyld." Sagde hun med det samme, og kiggede ned.
"Hvor jeg så vil have du skal sove? hhmm lad mig se, i mit hus?" Sagde hun på en spørgerne måde, og kiggede på ham med et lettere nervøst blik.

han kiggede på hende med et smil

"det var så lidt... hvis man ikke høre på folks problemer kommer man ingen vejene det såden jeg ser på det" sagde han med et smil på læben.


da hun ramte hans fingre med sin tunge gav det først et sæt i ham
"det gør ikke noget" sagde han og tørede savlet af i sin t-shirt. han kiggede på hende med et smil og overvejde at sige noget muntert men nåde det ikke før hun sagde noget andet.

han bliv helt overrasket over at få tilbudt at sove i hendes hus
"tilbyder du mig at sove i dit hus" sagde han forbløffet det var flere år siden sidst han havde gjord det.

*jeg vil selvfølgelig det ikke det men hvad hvis jeg bliver bange og løber min vej det ville ikke være så godt* tankerne om dette fløj omkring ham.

Hendes smil blev større og hun begyndte at grine lidt, "Jeg har det på samme måde." Sagde hun smilende, og kiggede ham i øjene med et blidt blik.
Hun rømede endnu mere, og blev ved med at kigge ned i det grønne græs. Hun blev så forlegent, "Det er jeg virkelig ked af." Sagde hun stille, og ture ikke rigtig at kigge op på ham.
Hun nikkede forsigtig da hun hørte hans spørgsmål, "Ja, det gør jeg. Så har du også et sted at sove, som ikke er farligt." Sagde hun forsigtig, og kiggede ham i øjene med et nervøst blik. Hun ventede spændt på hans svar, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre.