My hell...your heaven....

Dato: 8 Februar
Tid: 11:09
Sted: Eau De Vie - Spa and retreat
Omgivelser: En dæmon og et menneske i morgenkåber og med håndklæder om håret, altimens et par piger giver dem manicure og pedicure.
Vejr: Halvgråt og trist - frostgrader

Somebody shoot me...

Procella smilede en smule anstrengt til pigen og sørgede for ikke at gøre smilet bredt nok til at hendes tænder kom til syne. Hun mimede svagt til Narcissa "I hate this". Men hun havde måtte prøve at lappe en smule på den knuste dæmons ego og stolthed da hun havde fået afslag. Mentalt havde hun skreget af lettelse. Hun havde ikke været sikker - hun havde faktisk lidt frygtet at Wick i et anfald af tag-pis-på-Procella ville have gået med til det horrible valentines-bryllup. En gang i mellem kunne det betale sig at være smedet sammen med en dæmon.

Faktisk havde hun taget et par dansetrin af ren overstadighed over at slippe for blonder og flæser og broderier og underlige ting som Narcissa med sikkerhed ville have kastet sig ud i. Intet ville have frydet hende mere end at kunne gøre jægeren til en eller anden form for overdimensioneret marengsfigur der hørte mere til i Disneyland end til et bryllup. Prinsessedrømme go home...her kom en kærlighedshungrende dæmon.

Procella måtte sluge et grin ved tanken. Såååå...nu sad hun her og fik filet negle af en ung pige. Man måtte rulle med de stød livet gav en, og hun måtte vel hellere prøve at smile og lege pænt...nå nu hun ikke kunne slippe for hundæmonen, og det lod jo ret meget til at hun havde hængtet sig ret godt fast.

"So...uhm...This is. Kinda. Nice. I guess?"

Procella spjættede ufrivilligt da en kvinde begyndte at smørre en grøn ansigtsmaske ud over hendes pande og hendes læber blev til tynde streger, men hey. Hun kæmpede rent faktisk for det. Og her var det lidt svært at flå hovedet af Narcissa, især med de mange mennesker der vimsede omkring dem som tjenene ånder.

Narcissa kunne ikke lade være med at klukke højt over Procellas ansigtsudtryk da en ung pige med et professionelt håndlag smurte jægerens ansigt ind i en kølig grøn masse. Det var helt tydeligt at Procella ikke var hjemmevandt. I og for sig var Narcissa det heller ikke, i hvert fald havde hun ikke forkælet sig selv sådan her... nogensinde faktisk. Men det var da meget rart?

"Hope you enjoy!"

Stemmen var munter, og hun kunne ikke helt undgå at afsløre hvor meget dette her morede hende. Hun mærkede hvordan hendes negle blev filet og ordnet af endnu en ung kvinde. Hun smilede venligt og spredte fingrene så pigen lettere kunne komme til.

Dæmonen var udmærket klar over at jægeren kun var her fordi hun følte sig forpligtet til det. Der var ingen i denne verden, eller den næste, der ville tro på at Procella frivilligt ville bestille tid til en manicure. Men hey, når nu muligheden for lidt godmodigt drilleri var der, hvorfor så ikke gribe den? Desuden, så måtte det vel betyde at Procella rent faktisk forsøgte dét der familienoget.

"Don't worry, I won't tell."

Hun sendte et skævt sigende smil til jægeren, der nu lignede én der havde rullet sig i en overmoden avokado.

Hende onkel havde sagt nej. Faktisk havde han ikke bare sagt nej... imellem linjerne havde han antydet at Narcissa skulle holde op med at være så fandens menneskelig. Hun havde håbet at han ville sige ja, men havde nok godt vidst at det ikke ville ske. Det var jo ikke fordi at hun var ude efter det store bryllup med eder, ringe og andet. I virkeligheden havde det mere været ønsket om at lave noget der ville binde dem alle sammen mere sammen... som familie. Men ja, det var da sandt nok hvad Wicked havde sagt.

"The holy bond created and the bonds of love go beyond what humans can imagine and we have never deemed necessary to create words to describe them."

En dampende varm klud der lugtede kraftigt af blomster og urte blev lagt over hendes pande. Hun rynkede næsen over den voldsomme lugt imod hendes ansigt og var ikke helt sikker på at hun synes det var rart. Men hvad, hvis Procella kunne holde ud at være smurt ind som en eller anden tree-hugger, kunne hun vel for fanden også udholde en klud.

"I could really use a whiskey..."

Mumlede hun ud under den dampende klub. Pigen spurgte straks om hun skulle skaffe én. Narcissa overvejede det kort.

"No... but bring us two... ehrm... cokes?"

Hun hævede spørgende et øjenbryn imod Procella. Var det ikke det hun drak, Procella? Bevægelsen resulterede i at kluden gled ned over hendes ansigt. Det affødte en hvislende og svært utilfreds lyd da dæmonen forsøgte at puste den væk og forhindre den voldsomme stank af blomster i at sætte sig i hendes mund.

Yeah, Narcissa... this was a great idea huh?

En pige rykkede kluden op på plads igen. Dæmonen stirrede lettere utilfreds på pigen, men måtte så animere et venligt smil.

"So did you hire a nanny? And how are the girls? I kinda miss them..."

Kunne dæmoner føle savn? Jo... altså, det var nok i hvert fald dét man kunne kalde den fornemmelse der var i hendes indre. Lysten til at se dem igen. Der var noget over de intelligente sorte øjne... og Dayas spæde kommunikation.

Again with the whiskey? Come on...its beginning to be mean

"Well...there is not much to tell is there?"

Hun skar ansigt over den fede maske der blev tværet ud over hendes kinder og hun pustede dem op, bare sådan fordi hun kunne. som straf fik hun et let dask med penslen så hendes kind sagde en pruttelyd da luften undslap hende. Hvis hun ikke havde haft det grønne snask i hovedet havde hendes kinder været farvet let rosa.

"Erhm..sorry..."

Mumlede hun og prøvede at ligge ansigtet i neutrale folder igen

"Well...it depends. How much can i rely on you keeping your trapper shut? I dont want everything to be recited to me, by Wick. So...?"

Hun lod spørgsmålet hænge i luften. Faktisk var det Colt der kiggede efter hendes børn netop nu, men det kunne hun jo ikke så godt sige vel?

"Yeah...a coke sounds nice. But Nari you can pick something else. Believe me, if i could i would drown myself in something else than softdrinks. And sorry about the early hours. I had to take this on such short notice...so...no huh? Thats...to bad"

Hun måtte virkelig anstrenge sig for ikke at lyde ekstremt selvtilfreds.

Narcissa tog en påtaget og overdrevet mine på, som om Procellas ord havde såret hende dybt.

"Trapper shut? Aawwww.... that hurts!"

Så forandredes en hendes ansigt til en undrende grimasse. Hvad mente jægeren? Havde hun hyret en barnepige? Hvorfor ville hun ikke fortælle om det? Vidste hende Onkel ikke noget? Og hvorfor dén vej rundt?

"Resited... to you... by Wick? Huh, he's resiting what... to you?"

Dæmonen løftede hånden i en viftende bevægelse. Hun have bestilt en cola, så fik hun en cola. Basta bum... selvom en whiskey nu ikke havde gjort hende ondt.

"Guess he's not into all that... word and erh..."

Hun skævede ud under kanten af kluden til de to menneskepiger.

"... you know. Stuff. But it's too sad though. I really looked forward to do something with you guys. But whatever... Azuriel left yesterday anyway... so... doesn't matter."

Narcissas stemme blev mere og mere tonløs, men samtidig var der en snert af bitterhed. Hun lukkede øjnene og gav et lille fnys fra sig.

Procella smilede smørret

"Well..you do have a tendency to be a bit talkative sometimes. And yes, I actually did. But dont tell Wick okay? Its not his business, its mine. I am the one who are locked up with the girls, and I need the help. And to get out sometimes. He has a life, but I do too"

Hun begyndte at lyde en smule defensiv i enden og sukkede og trak på skuldrende.

"So...I took your advice and hired a nanny. Sweet girl. Local. A banker. Has friends with kids. Cooks and cleans and sits the girls. And have active thoughts in her head. Qualities thats speaks volumes"

Procella rakte let ud og berørte dæmonens arm med fingerspidserne

"Nari you dont have to do a wedding to come over. We can have dinner, or do stuff. Do you and Wick ever do stuff? You can do that again you know. You dont have to be with me, og with us all the time. We are not sown together by the hip. He was your family before I was"

Procella så en smule forvirret ud og trak hånden til sig

"Az? He...left? Where did he go?"

Det var det første hun havde hørt om det her. Havde hun ikke været der nok for ham? Okay - givet at hun havde været meget omkring sine børn...men de var jo heller ikke engang en måned endnu. Hvorfor var folk så utålmodige?

Stanken af blomster forsvandt da en af de unge piger fjernede kluden fra dæmonens ansigt. Men Narcissa nåede kun at fryde sig et kort øjeblik, før en ny blev lagt over hendes pande. Denne var iskold og det gav et gip i hende. Hvad var det der lugtede af? Aloe vera?

"Talkative, yes. But something tells me I hould be offended now. I am not the one to run and tell on either of you. You two will have to sort out your own squabbles."

Der var ikke noget bebrejdende over hendes tone, faktisk var den ganske intetsigende og monotom. Hun drejede hovedet og så undrende på Procella.

"You hired... a hu... a girl?"

Nu var der et strejf af bebrejdelse. Et menneske? Til at babysitte fire dæmoniske piger? I dét hjem? Var hun da fuldstændig fra forstanden? Og uden at Wicked vidste noget? Hmm.. han ville måske godt kunne se logikken i det. Men at Procella gjorde det uden hans vidende.

Noget slog hende pludselig. Daya! Hun... Narcissa erindrede hvordan Onklen tidligere havde nærmest talt med pigerne og reageret på noget de havde gjort eller sagt. Ville de... ville de sladre? Et lille sardonisk smil spillede i hendes mundvig. Men dette var virkelig noget de to selv måtte ligge og rode med, hun skulle i hvert fald ikke stikke hånden i dén hvepserede.

Procellas berøring trak hende ud af sine tanker. Hun smilede vagt til jægeren.

"No... we don't. Before... I mean, before my father died, we only saw each other... not very often. When we did I sat on his lap and he told the most inspiring stories and fairytales. Or we walked silent in the garden comfortable with each other's company. I guess he was my motivation for writting. Next to my father..."

Hun slog kort ud med hånden - der skulle ikke tales mere om dét nu. Narcissa så på Procella med de mørke øjne. Blikket var en smule flakkende og stemmen var hård og tonløs.

"Yes he left. I don't know where. He said... something about... training. What Uncle had learned him... and you. Something about him needing to be alone. I guess... he's trying to... Don't know. Fight himself? I... I tried to get him to stay. But you know him. He left while I was out. And... I guess he has to do this. Even... if it gets him kil...-harmed."

Hun sukkede opgivende og lod blikket fare op i luften.

"Unfortunatly he's, not to tame... like your ottoman."

Procella sendte et svidende blik til Narcissa

"We dont have squabbles, and yes I hired a girl. I dont need to ask permission to do anything in my own home. Besides, she will mostly take care of everything else than the girls. I dont like to be away from them for long"

Hendes stemme var eftertænksom, men hun blev nærværende da en kvinde nærmede sig med en skål i hænderne

"No...Lady, im gonna be so pissed if you put salad in my face"

Der lød en halvkvalt fnisen fra Procellas fødder der var ved at blive pudset op efter alle kunstens regler. Det dirrede lidt i jægerens mundvig da kvinden brødebetynget så ned på hendes fødder og bøjede sig intensivt over sit arbejde for at skjule den lille forglemmelse.

"Mhm...cause we all know how young you really are compared to how you look. You where not a child that long ago"

Sagde hun roligt, men der var en let anspændt undertone i hendes stemme, som dæmonen der kendte hende, nok ville fange, men som menneskene omkring dem ikke ville. Hvad pokker havde hun gang i at sidde og snakke om Wick på den måde? Enten måtte kvinderne tro at Wick var 80 år og skindød...det havde hun ikke et problem med...med mindre folk faktisk begyndte at tale sammen. Så ville det blive et problem, for så ville informationerne ikke passe sammen i sidste ende.

Mulighed nummer to ville være at de troede at en voksen kvinde sad på skødet af en jævnaldrende mand for at blive inspireret til at skrive, imens hans...partner og moderen til hans børn sad og fik manicure og ansigtsbehandling med...elskerinden? Forfatterspiren? Mentalt klaskede Procella en hånd mod panden...Nari tænkte ikke så langt lige nu.

"We have a lot of gardens and nature out here. You can walk until you turn blue. And for Az. Well. Young men and their guns. He has to get his license somehow, so I guess the larger forrests in the mainland offers more exotic huntinggrounds than the island. Less restriction and all. I just hope he has an experienced ranger with him who can help him"

Det var let for hende at bruge metafore for hele tingen, især fordi hun var vant til at tale med tvedelt tunge for at skåne omgivelserne. Det var ret tydeligt at høre Nari havde noget at lære dér også.

"Boyfriends...husbands...what is a girl to do? We cant tame them, and we cant let them piss all over the carpet. Like little dogs. Really you should just call her Otto. We fixed her fur by the way. Had her groomed and all. She is so pretty now...again...I dont know. I kinda liked the more...scruffy look on her"

Procella trak anstrengt været da hun prøvede at holde den indestængte latter tilbage. Det var svært ikke at komme til at overdrive det og få en lidt snobbet oxfordaccent fordi det hele var så pompøst og latterligt i hendes hoved. Men okay...hvis hun skulle give den som rigmandskone så måtte hun vel lære at smile og vinke som en Kennedy. Hun trak grænsen ved pastelfarvet firtstlady outfits og pilleæske-hatte. Fanden heller!

Narcissa smilede skælmsk til den unge pige for Procellas fødder og sendte et drillende smil i retningen af kvinden i stolen. Hun kunne ikke lade være med at tænke at lidt salat fra eller til ikke ville gøre meget for at ændre noget ved det grønne fjæs med de ravgule øjne.

"It's funny how fast time flies by!"

Der var en drillende undertone i dæmonens stemme. Hun morede sig over hvordan Procella samlede op og glattede ud. Denne leg kunne hun godt fortsætte lidt endnu, men hvis hun ville beholde alle sine tænder måtte hun nok stoppe nu. Narcissa havde ikke lyst til dén slags møder med jægeren næver.

"Nope, no experienced ranger. She's here, remember!"

Procella fik et sigende blik, alt imens dæmonens ansigt blev krøllet sammen i et overdrevet smil.

"Oh, but won't you risk that Otto loses value in the restoration?"

Den unge pige fra tidligere kom ind og gav Procella og Narcissa et glas hver med cola og isterninger. Narcissa tog prøvende en slurk, men skar ansigt af den voldsomme brus og satte glasset fra sig på et lille bord ved sin stol.

Hun havde besluttet hjemmefra at der i dag ikke ville være nogle sure miner, melankoli eller skænderier. Så hellere godmodige drillerier.

Den mørkhårede pige der havde arbejdet med Narcissas negle rejste sig og kiggede på dem

"We'll remove you mask now Ma'am, and take you cloth Miss. Afterwards, would you like to go to the sauna?"

Dæmonen svarede med det samme

"Yes please!"

Hun sendte et stort smil i retningen af Procella, de sorte øjne glimtede af lattermildhed og undertrykt fryd.

"I've told Azuriel many times that I wish for an otto like yours for my birhtday. She just seems so comfy and... soft... And I like the way Uncle have redecorated her."

Et brus af mørkt hår stod om hovedet på hende da en slank hånd purrede op i det. Hun rejste sig da pigen havde fjernet den kolde klud. Uden at værdige det fyldte colaglas vendte hun sig imod pigen der ledte vej ud af døren og gik efter hende. Over hendes skulder lød ordene

"So a girl huh? How nice it must be for you to get some time off. Guess, you haven't been out of the house for... a month?"

Procella tog en tår af sin sodavand med et suk. Hun skulle snart bruge noget stærkere end det her brus. Det var en joke. En voksen kvinde der var tvangsindlagt til at søbe sodavand.

"I was not the first woman in the world with a license to kill"

Procella blinkede forsvorent til Nari. Det var egentlig en meget sjov leg det her.

"If he keeps his head in the game, or just at the game, he will be fine. Maybe even bring home a trophy"

Der bredte sig et bredt ulvegrin på hendes ansigt

*Honey Im home!* Azuriel trædende ind i gangen med et varulvehoved stolt holdt frem i håret, stivnet i en eller anden dødsmaske

Procellas skuldre begyndte at dirre svagt af indestængt latter igen. Hun rynkede på næsen da masken begyndte at blive tørret af. Det var ikke lige det her hun havde forestillet sig da hun læste om forkælelse. Det kostede det hvide ud af øjnene og så fik hun grønt snask i hovedet? Det var sguda det særeste hun længe havde oplevet. Hun blev nogle sekunder senere ført i samme retning som Narcissa og den tunge trædør blev lukket bag dem.

Procella gispede efter luft i den tunge fugtighed og viklede håndklædet om håret af. Hun var ved at dø under badekåbe og håndklæde.

"Geeh! What is this crap? We are getting marinated and boiled and paying for this? Rich people are crazy!"

Brummede hun sig brokkede og lod sig dumpe ned på træbænken. Hun satte hænderne mod træet og hev dem til sig med en hvæsen. Træet var gloende hedt. En tung duft af citrongræs bredte sig i dampen

"Death by lemongrass...I hope Wick puts something nice on my headstone. Here lies someone - she died in the spa - but at least she was clean"

Mumlede hun og lagde hår-håndklædet ud på bænken så hun kunne brede sig lidt mere, uden at få svedet huden.

Dæmonen stivnede et kort sekund.

Other women..?

Med en stålsat stædighed - hun havde besluttet hjemmefra at der ikke skulle være sure miner idag - rystede hun let på hovedet og smilede svagt. Men hendes hoved kværnede videre. Det kunne han da ikke finde på? Og hvis han kunne... så kunne hun vel næsten ikke tillade sig at føle den vrede hun gjorde lige nu? Det var jo ikke fordi hun selv var meget bedre?

Narcissa mærkede hvordan varmen slog omkring dem da døren blev lukket og hun slap et dybt suk. I små lette bevægelser krængede hun badekåben af og smed sig på langs på én af træbænkene. Hun frydede sig over den overdrevne varme og elskede at mærke den prikkende fornemmelse i hendes hud.

"Crazy? Call me a freak... I love it, and I'm definitely not rich."

Hun lagde hovedet tilbage imod bænken og lod en høj perlende latter fylde det lille tætte rum. Procella var altså sjov når hun var tvær.

"I believe it to be rather chilly in here, perhaps we could handle some more heat?"

Hun blinkede drillende til Procella og lagde sig bedre til rette på bænken. Hun tog sig ikke af at være nøgen over for jægeren, men sørgede da for ikke at være alt for... eksplicit. Narcissa sukkede endnu engang, vældig tilfreds over ikke længere at være omringet af små menneskepiger.

"Who on earth would want to work here? Come on... voluntarily? Pfff... Which reminds me, I gotta get some writting done. Could use one of those checks again. Must be nice to be with Uncle, never to have financial worries?"

Procella skar en grimasse og så neutralt på dæmonen. Okay så man smed tøjet? Fint. Hun krængede sig ud af morgenkåben og lagd sig meget forsigtigt og tøvende på træet. Hun brummede utilfredst.

"You are a freak"

Mumlede hun med et skævt grin og lukkede øjne

"Chilly my ass. We are boiling in freaking lemon aroma. And no more heat. Im gonna be a lobster when i get home"

Procella smilede smørret for sig selv og åbenede øjnene imens hun så op i loftet. Hun studerede træmønsteret kort.

"Hey Nari...can I ask you something? Just say if you dont wanner talk about and all that. But...When you cheated on Az. How did you feel afterwards? Before he beat you up i mean? Did you care?"

Procella vendte hovedet mod dæmonen og betragtede hende roligt. Der var ingen agression eller fordømmelse i hendes stemme. Der var dog heller ikke medfølelse eller sympati. Det var en meget neutral stemme og et meget udtryksløst spørgsmål

Narcissa, der havde lukket øjnene, åbnede dem og drejde hovedet imod Procella. Hun kunne slet ikke læse jægeren og endte med at lukke øjnene igen. Hun trak vejret dybt og lod tungen fugte sine læber inden hun talte.

"I don't really know. Bad, I guess? But... I was sorry. I really was... not that I did not... I couldn't promise Azuriel that I wouldn't do it again. But... what hurted the most, was him. His reaction. He... he comforted me, and then... all of a sudden he banged me into a wall and broke my arm and he... he..."

Narcissa sukkede igen. Tre fingre gled åndsfraværende hen over den ujævne hvide linje der gik fra dæmonens højre lyske op over maven for at slutte lige under det nederste venstre ribben. Procellas søvlstage havde efterladt et ar, det eneste Narcissas krop havde.

"I... felt bad, sad for hurting him. Hated that I've hurt him like that! But... Erhm... I'm a demon, and I... could not promise him never to do it again. But I have absolutely NO intentions of doing so again... I..."

Det her var virkelig svært... hun kunne jo ikke så godt fortælle Procella at hun virkelig havde svært ved ikke at knalde alt hun fandt tiltrækkende? Men omvendt, hun kunne heller ikke rigtig lyve, hun var trods alt dæmon, og Procella var ikke dum.

"I'm affraid that... now he's left, that.... I know it would hurt him so. But he knows me... how can he leave now? And... He knows how I fight... not killing, not fu... well. He should know that I have needs!"

Det sidste blev sagt med et tvær lillepigestemme. Atter sukkede dæmonen, hun lod alle muskler slappedes og hendes arme faldt ned langs siden. Som hun lå der kunne hun ligne et fredfyldt lig, uden nogen former for bevægelse. I hendes indre var en kamp, en kamp om følelser. Hun var kommet i tvivl... Hun elskede Azuriel. Men hun var ikke længere sikker på at dette virkelig var hendes følelser, eller om det var hvad hun havde fået bygget op i sig i et febrilsk forsøg på at være... menneskelig?

"You are not human. Why would you wish to perform human ceremonies..."

"Screw him..."

Procella lyttede opmærksomt til hver et ord der blev sagt. Hun strøg det mørke, let fugtige hår væk fra ansigtet imens hun betragtede Narcissa. Hun fik et lille tilfredst smil da hun fangede fingrenes bevægelse over aret. Det var for friskt til at være helt hvidt endnu, det havde stadig en snert af rosa skær over sig, og varmen havde gjort det var hævet en smule op.

Jægeren blik gled granskende over sin egen krop. Den konstante indtagelse af hybrid-englens blod havde ændret nogle ting. Nogle af hendes ar og skæmmelser var forsvundet. På den ene side var hun forfængelig nok til at sætte pris på det - men på den anden side nærmest begræd hun det, fordi det var hædersmedaljer over alle de kampe hun havde overlevet.

"So...he comforted you, and then beat you up? That guy is more screwed up than most people. You are right. Screw him. I love him, but come on. He leaves you? Like this? At this moment? Not cool..."

Sukkede hun og rynkede på næsen

"you know what. You could write a book about that. Women taking their power back."

Hun vendte sig rundt på maven så hun kunne se dæmonen bedre uden at dreje nakken af led

"And i think i know how you feel. Not how you feel-feel, but kinda how you feel. Back in the day, i was kinda...i used what i had to my aid. Flaunt it if you got it. I dont really have it, but i have something, and i learned how to work it. Its hard not sliding into old patterns. And this with Wick and me all happened so fast. I would never have thought this..."

Hendes stemme ebbede en smule ud og hun rømmede sig før hun fortsatte

"Actually...i didnt know a demon could make bonds like this. I hated him. I loved him but i hated him. With passion. He tried to kill me, and i tried to kill him. We always was kinda...i dont know. Drawn? Like....magnets, but when we actually got together, the polls turned and we where...you know..."

Hun lavede en sigende håndbevægelse hvor fingrende blev flettet tæt sammen og derpå flået fra hinanden som afstødte de hinanden.

"And now he is the father of my four beautiful girls, and he is my husband...and still I think of all i dont have. I am his and he is mine, but im still me, and i cant figure out where i belong in that. You know? Like with you and Az. You are you, but you are also you with him, and then you kinda loose yourself, and its a bit okay because you find yourself in a new way, but at the same time its NOT okay and you feel like...what you are is slipping away? Do i make sense at all?"

Hun satte albuerne i morgenkåben og støttede kæben i hænderne imens hun betragtede Narcissa med et lille suk. Alt det med Loren vægtede stadig over hende som en skygge og hun forstod det ikke. Hun kunne ikke forklare det, og dét skræmte hende næsten mere end noget andet.

"A book?"

Narcissa hævede spørgende et øjenbryn og krængede hovedet bagover så hun kunne se jægeren. Havde Procella lige sagt at hun... at hun faktisk ville give hende ret i at Azuriel havde været uretfærdig?

"You don't have it? Please Procella... you have it! You do!"

Hun klukkede let, men konstateringen blev på ingen måde mindre reel af den grund. Hun drejede kroppen, så hun kunne hvile på hoften og en arm der støttede hendes hoved. De sorte øjne så intenst på Procella imens jægeren talte.

"Uhuh... I can imagine what a rollercoasterride that must have been. I don't know. I can't talk on behalf of Wicked, but... I erhm. I love Azuriel. And I never imagined that demons could feel this way. So I guess I'm just as confused as you are. But... If as old a creature as Wicked feels love... It must be for real! I mean..."

Narcissa gned sig lidt over den ene kind med en tænksom mine.

"I don't know how it works... but I guess that the love is what binds us. All of us? Not just humans, but creatures alike? One who have never felt love... I can't imagine such a creature."

Hun nikkede langsomt.

"And yes, you make perfect sense. It's like... We do things to be good towards them, to please them. But when we do... we are not us. I mean... I stopped killing humans, to please Azuriel. But... that's not me! And... I stopped being, what humans call evil, for Azuriel... And at the same time I changed and became someone who is not me... Yeah... Ehrm... What have you sacrificed for your love to Wicked?"

De sorte øjne var nysgerrige, tydeligvis interesserede uden at være påtrængende. Det her... den her byld de havde fået prikket hul på - det var vist godt for dem begge at få vendt de her ting med andre end dem selv.

Procella begyndte at smågrine og satte sig op på bænken i skrædderstilling, og lagde let håndklædet over sine lår så der var udsyn til hendes slanke ben, men ikke vulgær udsigt til...resten. Det havde Narcissa set nok af i mere prikære situationer.

"Yeah...i have boobs. Im a bloody cow. Im milking all the time. If i start mooing please kill me"

klukkede hun lavmælt og rystede på hovedet. Så blev hun alvorlig igen.

"I dont know. Love. Is sounds so...pink. fluffy. The thing we have is not pink and fluffy its just. Its very hard to explain. If i say we became...hole...it sounds like a movie. But he does something. I felt like i couldnt breathe before. Like I was trying to get air through a straw and slowly was suffocating, without knowing it. He was, pain because i let go around him, and at the same time he scared the living crap out of me because i was so much more...me..."

Hun viftede lidt med hænderne i luften af frustration over ikke at kunne sætte ord på. Det hele virkede så åndssvagt når man skulle forklare det. Det var jo netop ikke fordi han havde jagtet hende med roser og fjumsede kærlighedsbreve og chokolade og syngende telegrammer. Hvis han havde, havde hun nok brækket sig af grin og aldrig kunne se på ham igen uden at kvæles af latter.

"Its...dangerous. He cant say it. Still. He can show me. He can whisper it in my head, in my essence. But even though i would love to hear him say it...i would fear if he did. Would someone could do with it. Confirmation on that kind of connection. If people knew. They would use me against him, and he would have to come to me"

Hendes blik blev mørkt. Det var bare endnu en af de her forbandede bindinger på dæmoner, som hun ville have klappet i hænderne over af begejstring for et par måneder siden. Hun ville koldblodigt og nådesløst have brugt det imod enhver af de aborminationer hun stødte på. Men at være værktøjet mod den hun elskede. Det var noget andet. Det var noget helt andet at sidde i den anden ende.

"What I gave up? Everything. My life. My...brother...my family...everything. I cant go back. They would hate me for loving him. They would hate my daugthers. My bond. They will kill me. Fine line between love and hate. Pain and pleasure. Life and death. And so the hunter becomes the hunted. I think that is called irony. My life is the biggest joke ever"

Procella rystede det fugtige, let svedige hår op på ryggen og rankede sig imens hun strakte sig. Musklerne spillede under huden og der var noget katteagtigt over hendes bevægelser og smidighed.

"So. Im married to a demon, mother of four, and boiling with a killer in a spa. Isnt life grant? Hm...you think it would be hot or nasty to have sex in here?"

Hun så sig overvejende rundt med et særligt spil i de ravfarvede øjne. Hun kunne ikke helt finde ud af om en sauna havde potentiale eller om hele konceptet var irriterende i længden. Det var i hvert fald interessant på nogle punkter. Det ville give en god undskyldning for at få Wick afklædt. Alt sammen i afslapningens og harmoniens tegn naturligvis. Death by lemongrass. Et lurende smil spillede i hendes mundvig og gløden i blikket blev dybere.

Narcissas smil blev til et interesseret lyttende ansigtsudtryk. Flere gange nikkede hun anerkendende. Hun kunne genkende meget af det Procella sagde, i sin egen og Azuriels historie.

"It's kind of stupid. I've known Azuriel for... three months. And... If I was to read our story in a book, I would laugh my ass of by the pure stupidity. Really.... but I can't explain it. It just feels right. And yeah, dangerous. Guess that's some of the thrill huh?"

Hendes ansigt blev mørkt da Procella talte om de farer der var forbundet med at være sammen med en skabning som Wicked. Hun indså pludselig hvor meget jægeren faktisk havde ofret, givet afkald på.

"I kinda admire you. For what you have sacrificed. Eventhough it must hurt like shit."

Der var intet i det mørke blik der skulle få nogen til at tro at hun ikke mente det.

"We are some hot cocktail. Demons, hunters, angels and babies. The world would probably want to eliminate all of us, straght away. But... we are strong. Let them come. I don't care!"

Ordene kunne have været udtalt af en teenager, de kunne have været overmodige og bitre. Men fra Narcissa var de sande, stærke og selvsikre på en måde der ikke efterlod nogen tvivl om at hun godt vidste hvilken kamp det ville være. Men det var en kamp de ville komme igennem, der var ingen tvivl. På en eller anden måde lød hun ældgammel når hun talte sådan.

"You and wicked, me and Azruiel... we are not supposed to be. But we are, and so be it!"

Hun lod sin frie hånd glide op og hvile mod hendes hofte. De sorte øjne glimtede i den fugtige luft og som hun lå der var der ikke mange menneskelige træk over hende. Det var som om selve hendes væsen afkrævede respekt for at være mere end blot en dødelig.

Dæmonens ansigt blev i løbet af et spiltsekund krøllet sammen i et stort skælmsk grin, hendes øjne gled vurderende rundt i rummet.

"I would love it... nice and sweaty. Besides, I like the sound of wood shattering."

Hun blinkede til Procella og grinede højt.

"If I didn't know you, I would think you were hitting on me?"

Hun fnes og trillede om på maven hvor hun lagde sit hoved imod hendes hænder. I hendes indre mærkede hun den rumlende fornemmelse af ensomhed... savnet efter Azuriel der blev fremprovokeret af tanken om at 'indvie' saunaen med ham. Dog viste hendes ansigt intet af denne invaderende følelse.

"A sauna in the mansion? Great idea... As long as I can come use it! Actually, I've thought about moving. The appartment is... small, and I would like to live somewhere... more isolated. Besides, it reminds me of Paisley."

Somewhere with lesser elfs!

Procella hævede et øjenbryn

"well...if you think im gonna argue with the stupidity im sorry to disappoint you. It is stupid. And fast. And you talk about it way too much. Think how others can use it. Its magic. Everything is. You gotta be careful. I can talk as much as i want to. Wick cant. And you cant. I dont know if Az can..."

Hun blev tænksom igen. Hvor meget eller hvor lidt passede hans underlige ting ind i de gængse regler? Var der overhoved fastsatte regler? På den ene side virkede magi som en åben tag-selv-buffet, og på den anden side virkede reglerne indgraveret i sten. Det var alt for uoverskueligt alt sammen.

"I dont think shit covers this, but yeah. It hurts. Dont admire me. There is nothing to admire. I am an idiot who fell in love with a demon and gave birth to his children. nothing admirable about that. And Nari...im all about the killing, but we have to think. We cant just throw us in harms way. At least I cant. I am a mother now. I cant be selfish no more. Not entirely."

Der var noget lidt længselsfuldt og sørgmodigt over hendes stemme. Noget der afslørede at hun havde ret meget lyst til noget at slå på for at få afløb for alting. Sekundet senere eksploderede hun af grin.

"What the fuck?! Hitting on you?! Oh my god! You are killing me!"

Procella krøllede sig sammen af latter og måtte faktisk tørre et par lattertåre bort fra sine øjenkroge

"Listen! You are a fine piece of ass, but no way. I dont swing that way. A little too soft on the top"

Hun lagde sigende hænderne over sine egne bryster og vægtede dem kort i hænderne før hun gav slip

"and waaaaay too little...wood...in the bottom"

Hun vippede med øjenbrynene imens hun vrikkede let og sigende med hofterne, under håndklædet

"Hmm...maybe we do have one? We have a boathouse and a jetty in the lake. I havent had time to look everything over. By the way...who the hell is Paisley?"

Procella så for første gang virkelig forvirret ud. Hendes udtryk gled over i en let træt og opgivende grimasse.

"Nari...Are you trying to ask me, without asking, if I could reconsider you moving into the property? If it is, then ask me. Stop stalling and just ask me"

Procella så en lille bitte smule utålmodig ud, og samtidig var rsten af hendes ansigt udtryksløst. Hun var ikke sikker på om hun havde fanget det subtile hint korrekt, men hun kunne godt forestille sig at det var noget i den stil.

Narcissa viftede en hånd foran sit ansigt. Det var fint, Procella behøvede ikke uddybe nærmere, det var dumt.

"It's fine to ask me to think before I kill, but hey. I don't even know who to kill, so if you ever need help to the killing part, let's start with some name or something, ok!"

De sorte øjne spillede intenst imod Procella. Pludselig hævede hun begge øjenbryn og så undrende ud. Hun grinede ganske kort.

"Oh no no no. I thought I told you that Wicked have allready given me that offer? And I do believe I told you my answer? I would love to live in that beautifull house, but definitely not with you six around. We might be family an all, but I like my privacy. But yeah, the house is spectacular and adorable... it reminds me of home. Of The Netherlands."

Narcissa drejdde hovedet så hun hvilede på sin kind. Læberne blev skudt frem i trutmund af presset, men på mystisk vis var hendes tale overhovedet ikke generet af det, til gengæld var den ligegyldig og flad, som om emnet ikke interesserede hende.

"She was a girl Azuriel saw. Or well, she was an angel... and they kinda... had a relationship. Guess he loved her... but, at the same time he kinda had a crush on me. She was... speciel, had black wings and... I really doubt whe was up tp any good. She died... what a pitty."

Narcissa lod sin tunge køre over sine læber i en ligegyldig mine. Hun slog en tot hår væk fra sin pande og rynkede irriteret på næsen.

"The appertment reeks of her... pictures, things, smells. Eeww..!"

Hun lyste pludselig op i et smil og klukkede

"Too bad I didn't get to turn her into an Otto!"

Procella fnøs let

"Dont be foolish. I did not mean in our house. You talked about a hunting-cabin with room enough for a family...right?"

Hun hævede opfordrende et øjenbryn. Dæmonen måtte sluge sin stolthed og spørge hende direkte hvis hun skulle tilbydes et hjem...hun var meget betænkelig ved det, men Narcissa var begyndt at blive mere..hjemlig...i hendes bevidsthed.

"Besides. My husband might offer this and that, but he dosnt always think too much about others. Dont think for a second I just smile and wave if I dont agree. The windows will treble in their hinges"

Hun smilede smørret og lagde hovedet let på skrå imens hun med et glimt i øjet så opfordrende på dæmonen og hævede øjenbrynet yderligere. Hvis Wick kunne tilbyde ting på egen hånd kunne hun også. Han kunne bare klappe kaje. Det eneste hun havde brug for var lidt ydmyghed fra Narcissa omkring det.

"busy little bee. Well...I guess he learned from the best there too. Didnt tell the fool to fall in love with every beating heart out there though. Jackass. Hm..you can do that too? Make people do stuff?"

Hendes blik blev vagtsomt. Hun trak sig ikke decideret bort fra dæmonen, men der kom en let anspændthed over hendes kropsholdning.

Narcissa var forvirret. Hvor var Procella henne? De havde rent faktisk tilbragt et par timer sammen nu, uden at jægeren havde forsøgt at flå hovedet af hende? Hun havde regnet med en reaktion på englen, Paisley... men intet.

"The cabin?"

Narcissas øjenbryn hævede sig nysgerrigt. Pludselig blev hele ideen meget mere håndgribelig, og hun havde faktisk enormt meget lyst til at bo dér! Men... hun kunne ikke invadere familiens grund på dén måde. Desuden ville hun føle at hun nassede på sin Onkel, og godt nok var gaver gode. Men der måtte også være en grænse.

How mature I've become... huh!

"It does sound wonderful, truly! But... I don't want to be a burden to you. And I would love to create my own home. Found this beautifull antique-store a coupple of weeks ago. They had the most astonishing furniture, curtains, tiled tables, knotted carpents, paintings and... Oh sorry... guess it doesn't interrest you, huh?"

Hun smilede stort til Procella og satte sig op, hun forsøgte at eftergøre Procella lille trick med håndklædet. Et suk slap hendes læber da ryggen ramte den meget varme væg. En stikkende smerte bredte sig over hendes hud og hun drak den ind med en barnlig fryd.

"Turn people into ottos? Uncle apparantly has an... advantage. But... I guess we all can, demons I mean. Haven't tried it on that level... but I do have some persuasiveness."

Et lille smil spillede om dæmonens læber, det var svært at sige om hun jokede, talte uden om eller blot undlod at svare.

"By the way, did you ever find you vampire-friend? I guess she's not living in the cabin again?"

Procella rystede den lette skuffelse af sig. Hm? Hun var faktisk skuffet over at Narcissa ikke var begejstret over tanken? Egentlig burde det nok have overrasket hende mere end noget andet, men hun trak bare på skuldrende.

"Suit yourself. How will you do that? Create you home? You dont have money do you? Enough for antiques and a apartment in solitude? Sounds expensive. I would not have been able to afford it. I kinda lived in my car before, and cheap motelrooms. And a book takes time to do, dosnt it? Oh well..."

Hun trak på skuldrende igen

"Im not really into decorating and all that. Comfort over design is my motto. Thats why Wick disagree with my clothes all the time. Mmm...do love him in that leather-jacket though"

Hun smilede svagt og fik et fraværende udtryk i ansigtet. Der gik en let gysen igennem, men det så ikke ud til at være et gys af ubehag for det spillede atter med en dyb glød i hendes blik.

"Uhm what? Oh. Please! There is a difference between soulbinding and what Wick does. It would be an insult to compare that. You know...the first time i feasted on the hybrid. He made her moan of pleasure while he cut her flesh. That was a bit..sick...but i was so hungry. I had to make him...make me...I let him compel me from time to time. And his blood..."

Hun lukkede øjnene og trak vejret dybt ned i lungerne som kunne hun rent faktisk dufte det.

"He is my drug in so many ways, its crazy"

Hun smilte så bredt at de dybe smilehuller i hendes kinder blev markeret - noget som de færreste fik at se. Noget der ellers kun var reserveret for tætteste familie...Wick.

"Met her - yes. I dont think she will be coming back soon. She is a little...erhm...lets not go there"

Hun prøvede at kvæle et grin ved tanken om den selvoptagede lille pige der troede hun var stor farlig vampyr der havde det mindste at sige i forhold til Procella. Men hun kunne da godt lege pænt...lidt...

"Well... no, I don't have money. At least not enough to get a house. just bought a car... paid with the rest of the money I got from my fathers estate. And now... I don't have much left. Enough to live, and so... but. Luckily I don't use money on food and such supplies."

Narcissa trak på skuldrene og slog ud med hænderne

"I'll manage. I have time... a lot of time."

Hun sukkede. På trods af alt den tid hun nu havde, særligt efter at Azuriel var rejst, fik hun ikke brugt på det hun burde. Hun burde skrive, men det var som om der var alt for mange ting at forholde sig til hele tiden. Tanken om at flytte ud i den isolerede jagthytte og bare skrive og skrive mens kaminen buldrede derudaf lød faktisk mere og mere tiltalende.

"Leather-jacket?"

Narcissa hævede begge øjenbryn og spruttede så af grin. Hun viftede hænderne foran sig og forsøgte at stoppe med at grine.

"S-sorry... Uuuuh, a leather-jacket? Really? Guess it could work, but not what I imagined though."

Hun fik styr på sin ansigtsmimik og så smilende på Procella, der var noget afslappet, noget løssluppent over dæmonen, noget der ikke havde været der tidligere i selskab med jægeren.

"Please... I would never compare soulbinding to Uncles... eh... skill. And.. ehrm, can we talk about something else? My alst meal wasn't... sufficient. Damn vampires!"

Hun smilede, og der var ikke umiddelbart noget der tydede på at hun var sulten. Hun var altid sulten for tiden, men lige nu havde hun det faktisk godt. Dog var der ingen grund til at udfordre skæbnen.

"Ahh... she's such a pretty little girl. Hard to imagine that she's so old, huh? Really envy those green eyes though. Too bad that she's not gonna grow up to become a woman. So damn hot..."

Der var ingen beklagelse over dæmonens stemme, snarere en underfundig nygerrighed.

"Do they bite them that young? I mean... I've only met a couple and they have been pretty young, all of them. Exept one, a guy... Pretty guy. Hmm... I know shit about vampires."

Hun løftede en arm og stirrede med barnlige nysgerrighed på den. En dråbe sved pilede ned over den mælkehvide hud. Det var år og dag siden hun havde svedt sådan sidst, nej hvor hun nød det.

"So? You might not need it, but I know you enjoy it. Well...some of you do. Wick kinda have to be reminded to be more human all the time. Not that I mind reminding him"

Hendes mundvige dirrede svagt og så brød hun ud i en lav klukken

"Hey! Dont diz the leather! Your uncle is so goddamn hot in leather. When he came here it was in leather too. He is not all suits and stuff. That is just for business. And in the 90´s. Rawr"

Jægeren blinkede skamløst til hundæmonen med et meget sigende ansigtsudtryk

"You dont feet on souls like that? Wick dont? He keeps them. I guess its like wine to him? The longer he keeps them the more...tender? I dont know I have never really asked or have been interested...you do? Feet on them like that? Why? Isnt that kinda...goddamn hard work for a very little satisfaction?"

Spurgte hun og så let interesseret ud

"Okay okay...nevermind...sorry..."

Hun viftede spørgsmålet af igen

"Actually Nari, she is a woman. For her time at least. You know. She was supposed to get married and everything. She was almost too old. Lucky you father didnt treat you like that. Could you imagine? Being sold of like a dog or a horse? Nothing more than a traded good? Nothing you could do about it. I was not going to take that shit...thats for sure. But easy to say now right?"

Procellas blik blev mørkt og hun så ned på siner hænder. Hendes stemme blev meget lav, men alligevel hørlig for dæmonen.

"Victoria is not the worst ive seen. The worst is the kids. The small children. They do them too sometimes. Its so ugly. Disgusting"

På trods af den hede fugtige varme løb der en gysen igennem Procella, og denne gang havde den intet at gøre med et lystigt minde, eller en passioneret fantasi.

"Oh, but to keep them is the good part, it's like... ahhh... It's like the sweetest thing you've ever... eh... No, not good. Never mind."

Hun skar sig selv af og tvang hende hjerne og indre til at fokusere på noget andet. Ingen snak om mad lige nu, og slet ikke sjæle. Hun rystede kraftigt på hovedet og lod sine øjne vandre rundt i det lille rum.

"Well... I might not have been traded of like a dog. But I guess my time wasn't so different at all. My fathers word was my law. Luckily he cared for me and would never have forced me to such things. But he was my world. For two centuries he wsa my life. Sometimes I saw Uncle, and I had fencing lessens, ltain, french, english, math, geology, greek, philosophy, you name it. Everything... except from getting out. I did, at parties held by my fathers acquaintances, but that's it."

Narcissa var gået i tomgang, hun talte og talte, og det var som om hun et kort øjeblik havde glemt alt om jægeren. For hendes indre blik gled billeder af fester, farver, store buffetter, svungne kjoler og hvide handsker.

"Sometimes I misbehaved, just to... get some repsons... from him. I wanted to be... not his little girl anymore. At one party I trashed the buffet, jumped on the walls and slaughtered the servants. But everyone just laughed and said that I was adorable. Like a little girl... I was nearly a hundred and fifty. No matter what i did, I was his little girl. And... I was! I would never harm him... just try to push his limmits. He... I was his little girl, so much that he didn't even believe... he... I had to make it... go away. He wouldn't believe me..."

Dæmonens hænder havde, uden at hun selv vidste det, lagt sig beskyttende over hendes mave. Da hun stoppede med at tale gik et lille gys igennem hende og hun så forvirret op på Procella. Hun flyttede hænderne, smilede til jægeren og kløede sig i nakken.

"Hehe... sorry, got a little carried away there."

De sorte øjne var matte, men om hendes læber spillede et smil.

"Haha... and yeah, I can imagine how hard little teenager-Procella must have been to tame. And if anyone tried to force you to get married... haha. I'm not sure that would leave the world as we know it."

Hun lagde hovedet bagover imod den varme væg og klukkede lidt for sig selv.

"This is nice... I really like this! Oh, and I really need to see the girls soon. Miss those little troublemakers."

Procella rystede på hovedet med et overbærende smil

"Seriously? Are you listening to what you are saying? They treated you like a kid, so you acted like a kid, and was angry they didnt treat you as an adult? Maaaaaaybe there was a connection somewhere?"

Hun smålo for sig selv. Narcissas bagvendte logik var der ikke meget logik over når det kom til stykket.

"Naaah I dont think you can. Wasnt pretty. Complete with tantrums and rebellion in 90s style. You cant imagine what that was like. No one ever tamed me. What is it with you and Azuriel and taming me?"

For første gang var der et oprigtigt glimt af vrede i hendes øjne. Hun prustede og vippede kroppen bagover og rettede sine ben ud. Træet sved mod hendes skulderblade og hun småknurrede over den uvante fornemmelse.

"Yeah yeah...just go there. If im not there, Wick is. The girls are anyway"

Hun var i løbet af kort tid blevet i utroligt dårligt humør. Det gik op for hende hvor lidt af verden hun reelt havde set, og hvor mangelfuldt hun var uddannet. Hvordan kunne Wick undgå at kede sig i hendes selskab hvis han var vant til niveau som Narcissas? Hun kunne sgu ikke spille noget som helst, og havde kun færddiggjort sin High School. Hun havde sporadisk læst andre ting som efteruddannelse, men intet hun havde papire på eller en reel grad i. Alt handlede om hvad der kunne gøre hende til en dygtig jæger. Hun var streetwise. Hun kendte til kropssprog. Hun kendte til sprog. Våben. Træning. Hvordan man smuglede ting ud af et land. Hvordan man fik forfalsket sine papire. Hvordan man rejste under radaren. Hun vidste hvordan man skulle undgå Big Brother, og hvordan man stak af fra politiet. Hun kendte til bestikkelse, til indbrud og drab. Men hun var ikke...dannet. Eller...bogligt intelligent.