Oh my god! I'm in heaven! ¤Jordan¤

Det var egentligt en overraskende oplevelse sådan at komme dette sted. Man gik og troede det ville være stille og roligt og det for det meste ville være de voksne der kom med deres små børn. Men nej. Her var folk i alle størrelser. Og alle mulige former vist også. Det var jo næsten som et karneval af en slags. Men så stadig var der noget der tydede på et typisk marked.
Det var første gang at Autumn havde sat sine små fødder i dette område. Havde været på marked før men dette var nok det bedste hun havde prøvet indtil videre. Der var en fantastisk stemning og hun kunne ikke andet end at vise sit muntre og søde smil frem til alle omkring hende. Hendes bevægelser som hun gik rundt mellem mennesker eller væsner var som en lallende dans og hun var tydeligvis i et godt humør. Hendes lange mørkbrune hår hang roligt ned over hendes skuldre og spidserne var allerede begyndt at danne disse fine slangekrøller. Hendes glatning havde ikke gået så godt denne morgen. Hendes lille krop var blot i ført noget så enkelt som en tilpas tætsiddende sorte bluse hvis ærmer gik lidt ud over hendes hænder og ellers bare et par lyseblå og let slidte jeans. Fødderne havde hun stykket i et par sneakers som sædvandligt. Hun lod sine smukke blå øjne, der som altid var omkredset af hendes lange sorte øjenvipper, sørge lidt rundt for at finde en butik der nu engang ville fange hendes opmærksomhed mere end de andre. Hendes kinder havde fået en let rødmen på grund af kulden som egentligt ellers ikke gik hende på. Hun frøs i hvert fald ikke..så meget. Hun stoppede kort op og hendes ansigt lyste nu op i et større smil og med hoppende skridt satte hun sin retning mod en lille sød bod med sjovt nok udlands slik. Alle havde vel en sød tand. Hun lignede lidt en dukke som hun stod der og så sød ud mens hun grublede over hvad hun skulle tage og købe noget af. Der var jo så meget spændende.
”Ehm.. Tror jeg vil tage lidt af det der?” Hun havde svært ved at udtale navnene på de forskellige ting så brugte flittigt af pegemetoden. Og pludselig mindede hun om et lille barn der havde fået lomme penge til fredags slik og havde smuttet ned til den søde købsmand der altid gav en ekstra slikkepind. Men stadig i en ung smuk piges udseende.

Jordan viste ikke rigtig hvad han lavede på markeds pladsen lige nu. En ven havde fortalt ham at der var kommet nogle masse nye boder med efterår/vinter temaer og at nogle af dem også var begyndt at sælge ting til Halloween. Jah, det var jo allerede det tidspunkt på året hvor børn ville gå med deres forældre rundt til alle dørene i byen, bare for at kunne få lov til at fylde deres poser helt op med diverse søde sager. Altså, Jordan havde intet imod søde sager, han skulle bare ikke have for meget og for meget af det samme, han ville gerne kunne skifte lidt imellem de forskellige lækkerier. Et svagt smil dukkede frem på hans løber uden at han faktisk selv lagde mærke til det, så lidt efter rømmede han sig og smilet forsvandt hurtigt igen. Han havde ikke taget noget specielt bad ass tøj på i dag, i dag havde han bare lyst til at se nogenlunde normal ud. Han havde taget en grøn ternet skjorte på, som passede ret godt til hans brune nuance i håret. Hans bukser var sorte og sad ret tæt ind til hans ben. Men det var nok mest fordi at han hadede løse bukser, så man skulle gå og rette på dem hele tiden. Hans sko var nogle almindelige grønne converse og dem var der ikke noget særligt ved. Han var blevet lidt overrasket over så mange væsner der var på markeds pladsen i dag, men det var ikke noget han tænkte nærmere over. Indtil han kom forbi en slik bod, hvor der stod en ung pige og så ret begejstret på alt slikket som var stilet frem. Uden selv at lægge mærke til det, stoppede han op og begav sig til at betragte hende. Han synes nemlig at det var ret sødt på en måde, at selv når folk blev ældre elskede de stadig at prøve nyt slik. Men han var nok også mest glad for, at han ikke var den eneste der stadig interesserede sig for slik. Han tog sig lidt til hovedet med den ene hånd og kløede sig i nakken. Han kunne ikke lade være med at kigge på hende, han var bange for at han ville skræmme hende, hvis hun fik øje på ham. Så derfor holdte han lidt lav profil, men Jordan var aldrig god til at være diskret.

Igen lod sin tænkende sine smukke blå øjne glide hen over det hun kunne vælge imellem. Og igen blev hendes pegefinger taget i brug. ”Og lidt af ..dét der.” sagde hun begejstrende og så hvordan at kvinden der stod for boden skovlede en vis mængde små orange græsskar vingummier op i den papirs pose der havde blevet trukket frem under disken eller hvad det var. Hun havde virkelig lyst til bare at begynde og gumle på slikket allerede nu. Og hun vidste at hun rigtig skulle hygge denne aften. Også selvom at det ikke blot var weekend. Hun var vist lidt af en forbryder. Et let fnis forlod hende ved denne tanke. Hun var en af de personer der kunne grine af sig selv eller grine af ingenting. En der ikke var bange for at gøre det offentligt. Var ikke bange for at vise sin glæde og håbe på at sprede den til folk omkring sig. Sådan var hun bare. Og hun elskede det selv.
Autumn stoppede pludselig op med at kigge på de søde sager. Ved det at hun følte et blik være rettet mod hende. Det var jo så tydeligt men hun havde haft opmærksomheden en anden gang så hun først opdagede den nu. Eller var der først blevet set mod hende nu? Hun stod kort og undrede sig. Ville være sikker på at det faktisk var rigtigt. Men så fik hun på en eller anden måde sendt et blik mod sælgeren for at sige noget med ’lige et øjeblik’ og så drejede hun sit hoved og så hen over sin skulder. Fik med det samme mod denne person. Dreng kunne man vel godt sige. Ung mand måske? Han stod jo ud på en måde. Eller var det bare hende. Der gik dog ikke længe inden at hun sendte et af sine store muntre og søde smil hen mod ham. Vel en hilsen eller måde at sige hej på den afstand de nu havde. Og nok også for at få ham til at slappe mere af. Han stod jo helt stiv der. Så vendte hun sig igen mod boden og diskret og nemt fik hun valgt det sidste i en fart og betalte hvad der nu skulle til. Men så igen drejede hun om. Med hele kroppen i en elegant bevægelse og stod forhåbentligt med front mod denne dreng. Hun fik sat den ene fod foran den anden og det var jo så tydeligt at se hendes retning var mod ham. Og hun sørgede for at være fremme ved ham inden han kunne nå at stikke af. Hendes hånd havde samtidig trukket et tilfældigt stykke slik op ad posen og idet hun nåede hen til ham skilte hun sine rødmalede læber for at få ord ud. ”Sig ’aaaah’..” sagde hun med et let grin i stemmen som hun rakte slikket mod ham. Hun var måske lidt nærgående men det var blot hendes natur og hun lagde ikke selv mærke til det som sådan.

Jordan overvejede faktisk kraftigt at gå hjem, han var måske heller ikke lige i humør til alt det der med masser af mennesker, hyl og skrig fra små børn som enten blev væk, eller ikke måtte få noget for deres forældre. Så mange forskellige lugte, det gav ham næsten hovedpine bare at skulle holde styr på det. Han tog sig kort til hovedet igen og han følte bare at han skulle være blevet hjemme. Dog var der noget som kom bag på ham, i det som han skulle til at gå. Denne unge dæmon pige som han var blevet kort optaget af, stod lige foran ham og rakte ham et stykke slik, som hun lige havde købt. Han mærkede en vis følelse inden i sig, som næsten sagde tak. Han var faktisk ret glad for hendes strålende humør, at han ikke kunne lade være med at smile et venligt smil, imens hun stod foran ham. Han rørte forsigtigt på sig og tog forsigtigt med sin ene hånd slikket ud af hånden på hende, som hun havde rakt til ham og proppede det roligt i munden. Han tyggede et par gange på det, før han slugte det og så ned på hende igen. "Tak skal du have. Du er vist en rigtig lille humør spreder" sagde han med et sødt skævt smil og kløede sig lidt i nakken. Det var faktisk lidt akavet, for hvad skulle man dog sige, til en pige, som man i lidt tid havde stået og kigget på og som så lige pludselig havde besluttet at komme hen til ham. Han så kort væk fra hende, men han kiggede næsten med det samme på hende igen. Fordi lige nu, ville han ikke have at hun gik med sit gode humør.

Autumn kunne ikke rigtigt lade være med at fører sin hjertevarme latter ud et kort øjeblik over hans reaktion. Det morede hende vel lidt den måde han var blevet overrasket. Det var sødt. Hendes smil voksede lidt da han accepterede slikket og hun kunne ikke andet end at stå og studere hvordan han gumlede på det og så var det væk. Hun så helt begejstret ud igen og lignede en der bare kunne finde på at klappe i hænderne at glæde. Og så endelig sagde han noget. Hans stemme kom ikke bag på hende. Den passede godt til ham. Den var som hun havde forventet. Hendes hænder blev samlet foran hende og hun lænede sig lidt forover og latteren sat på hendes læber inden hun fik sendt sine ord ud som et svar på hans spørgsmål. ”Selvfølgelig. Nogle skal jo tage ansvaret for det.” sagde hun igen med sin munter og næsten engleblide stemme. ”Og du lignede lidt en fortabt sjæl der havde lavt sukker indhold.” Igen grinede hun kort. Lod sine blå øjne sætte sig først på hans ansigt og smilede nu mere afslappet og roligt. Men hun var stadig i et super godt humør. Han virkede lidt genert af hvad hun kunne mærke på ham. Virkede ikke vant til sådan en pludselig kontakt. Men hvem var også det? Men hun ville ikke have ham til at føle sig dårligt tilpas i hendes selskab.
Hun trådte et lille skridt bagud og rakte så ellers kun sin hånd frem mod ham. Som en hilsen og et ønske om et håndtryk. ”Jeg er Autumn..” præsenterede hun sig så med hovedet let på skrå og sit lange hår falgrende omkring sit ansigt. Hendes smil og blik viste tydeligt at det ikke var det mindste farligt at tage imod hendes hånd og hendes udstråling sagde det samme. ”Hvis altså det er vigtigt for dig at vide.” Hun førte sin ene fod om bag sit ben og kløede sig roligt mod skinnebenet endnu at hun samlede begge sien fødder og stod mere eller mindre lige. Men på en måde kom hendes stilling til at minde som en lille piges. Gjorde så meget hun gjorde. Men stadig var hun en ret moden pige. Kendte til sin alder og det hele. Kunne tage ansvar og alvor. Kunne føle sig såret. Men stadig havde hun denne barnlige personlighed over sig. Og den ville nok altid være der et sted.

Jordan kunne ikke lade være med at smile lidt, og uden at han lagde mærke til det, smilede han lidt charmerende, men det var som regel bare en vane, selvom det ikke rigtig betød noget inde i hans hoved. Altså, hun var da meget sød og pæn at kigge på, men han tænkte at det nok ikke lige var det bedste signal at sende, så derfor forsvandt hans smil igen. Men han så hverken sur, fornærmet eller utilfreds ud, med at hun stod foran ham og snakkede til ham. Derefter dukkede der et lille smil op på hans læber igen, men han sørgede for at det ikke sendte charmerende signaler. "Jah, det kan jeg selvf godt se. Så er det godt at dit humør smitter" sagde han og smilte lidt skævt, for det gjorde hendes humør jo, hun sendte jo ikke ligefrem dårlige signaler. Han grinte bare lidt af det hun sagde, med at han lignede en der havde lavt sukkerindhold, for det kunne sikkert godt passe, for nogle gange glemte han at spise sukker, hvis han havde brug for det. Han lagde dog hovedet lidt på skrå bagefter og undrede sig lidt over hvorfor hun trådte et skridt bagud, for han havde jo ikke rigtig noget imod at hun stod tæt på ham, de var jo af samme race, hvis man kunne sige det på den måde. Han blev så lidt mere rolig, da hun gav sig til at præsenterer sig for ham, han smilede lidt og tog forsigtigt imod hendes hånd og trykkede den blidt. "Selvf er det vigtigt, jeg kan jo ikke gå og kalde dig lille dæmon eller lille pige" drillede han og blinkede kort til hende. Hvorefter han afsluttede sin sætning med, "men jeg hedder Jordan, hyggeligt at møde dig Autumn" og gav derefter slip på hendes hånd. Han kunne faktisk godt lide hendes navn, det var specielt, men specielt på den gode måde. Og det kunne Jordan godt lide.

Autumn kunne ikke lade være med at opdage hvordan han hele tiden smilede men fik det væk igen og så smilede endnu engang. Som vidste han ikke hvad han skulle. Og det var tydeligt for hende at han var usikker omkring hende. Dog betød dette ikke at hun ville skride sin vej. Måske var det bare en fase han skulle i gennem. Men stadig gik det hende lidt på. I hendes hoved ville hun bare have et ordentligt smil frem på hans læber. Der var jo det hun var der for. Hun elskede i hvert fald når andre også var glade. Og hun tog sig ikke rigtigt af de mange måde man kunne smile på. Det var ikke ting der gik med hende. Hun havde svært ved at kende forskel på flirt og almindelig venskabeligt selskab. Så det hele som det sidste vel. Sådan havde hun sagt til sig selv hele sit liv. Der var jo ikke rigtigt andet hun kunne gøre. Det havde hendes forbandede evne gjort et godt stykke arbejde omkring. Dog var disse ting ikke noget der gik rundt i hovedet på hende mere. Heldigvis. Var bare sig selv.
Hun lukkede blidt sin lille hånd omkring hans da han accepterede hendes håndtryk og hendes smil voksede atter. Oplyste igen hendes kønne ansigt mens at hun igen slap den efter hans navn var blevet nævnt. ”Jordan? Interessant navnl.” sagde hun muntert. ”Det er skam også hyggeligt at møde dig.” Hun slog en kort latter af igen. Ikke for at være det mindste mobbende. Hun mente det skam. Og hendes latter var bare rolig og lige så hjertevarm som altid. Men så pludselig lagde hun sine arme over kors og skød sin underlæbe ud på den typiske barnlige måde. ”Og mig er ingen lille pige, nåh!” sagde hun bestemt og det var tydeligt at se på hende at hun blot lod som om med alt denne skuffelse. Der gik skam heller ikke længe inden at hendes lange hår blev fanget af en vind og hvirvlede legende omkring hendes ansigt. Det kildede lidt og hun kunne ikke mere holde masken. Det søde smil bredte sig som før. Hun havde altid været dårlig til at holde en bestemt maske når hun var i et rigtig godt humør. Nok derfor at hun holdt sig lidt væk fra skuespillets verden. Hun ville ikke være særlig god til det med at spille en anden rolle. Hun kunne lide at være sig selv og det var de andres arbejde at være andre.

Jordan løftede kort det ene øjenbryn, da hun kommenterede hans navn. Interessant? Næh, det var det sådan set ikke rigtig, synes han i hvert fald selv. Ifølge ham, var der mange drenge der hed det, men det kunne jo godt være at han tog fejl, han viste heller ikke engang om navnet overhovedet passede til ham, men sådan var det jo. Han gad ikke rigtig bruge penge og tid på at skifte navn, og nu var det jo også hans mor der havde valgt det navn, så et eller andet må der jo have været specielt ved det. "Du skulle nødig snakke om interessant, du har et meget specielt, men dog kønt navn.. Autumn" mumlede han til sidst, men han kunne heller ikke lade være med at smile lidt ved tanken om hendes navn. Dog kom der en lille latter op i ham, da hun prøvede at spille fornærmet over at han havde kaldt hende en lille pige og rodede sig i håret. Han grinede i et lille styk tid, nok også fordi det havde kommet lidt bag på ham, at hun lavede sjov med at spille barnlig og smilte endelig et fuldt ud ægte smil til hende og så ned på hende. Ingen anelse havde han om at hans smil altid var charmerende når han smilede skævt, for det var ikke noget han gik og holdte øje med. Men lidt efter blev hans skæve store smil, bare til et lille venligt smil. "Okay, så er du en stor pige" drillede han og blinkede kort til hende. Inden han proppede begge sine hænder ned i sine lommer og lagde hovedet lidt på skrå.

Autumn følte en lille varme i sin krop ved hans kompliment og hun kunne igen ikke lade være med at smile stort. Hun kunne godt lide komplimenter. Men kun hvis hun selv var enig i det der blev sagt. Hun havde igen samlet sine hænder foran sig og lænede sig muntert forover med elegante bevægelser. Som nejede hun mens hun bukkede. Og så ikke alligevel. ”Men det er jo bare et navn. Altså af de tog ting man inderst inde ikke selv bestemmer vil jeg synes at personligheden er den mest vigtige.” forsikrede hun ham med en selvsikker stemme. Og der var ingen tvivl om at det var sådan hendes tankegang var. Hun var en virkelig godtroende person. Naiv ville nogle nok sige. Hun ville bare sige sig selv og lige som hun skulle være. Hun ville ikke have nogle til at ændre på hende. Og hvis nogle prøvede ville det ikke lykkedes dem. ”For det er tingen der vil være den samme om man så har et interessant, specielt eller grimt navn. Synes du ikke også?” Hun kunne egentligt godt lide hans smil. Det virkede mere ægte end nogle af de andre han havde kunne frem stille lige her for tiden men han stod sammen med hende. Og hun var sikker på at det nok ikke var sidste gang hun skulle få lov til at se det på hans læber.
Da Jordan gav hende ret på at hun inden lille pige var slå hun igen sin hjertevarme latter af. Følte sig stadig i godt humør. Men det var som om at det var blevet bedre siden hun var begyndt snakke med denne dæmon. Var det ikke det han var? Hans duft var bekendt. Så bekendt at det var det samme som hende selv. Så hun kunne da ikke tage fejl omkring det. ”Ja! Jeg er en stoooooor pige” Hun lavede store armbevægelser under ordet ’stor’. Som tegnede hun en cirkel. Og sjovt nok i det muntre anfald ente hun også med at hun rejste sig op på tæerne og slap jorden med den ene fod. Kunne ikke selv lade være med at også at grine lidt her. Var lide lige glad med hvad andre tænkte om hendes opførsel her midt i en vrimmel.
Pludselig var der en eller anden der valgte at gå ind i hende. Bruge mellemrummet mellem hende og Jordan som en gang. I en fart. Hun blev skubbet og på grund af overraskelsen mistede hun balancen. Eller fik overbalance. Hun trådte klodset tilbage inden at hun væltede bag over med et forskrækket udbrud inden hun landede på røven. ”Aw..”