Endnu en brutal aften -ÅBEN

hun grinbede lidt af det hun hvde et " du er meget fuld var ? hva med vi tager hjem til dig så du kan vilde dig lidt ?"

Seth så lidt på hende, han synes det var ret ydmygende. Men der var jo ikke så meget at gøre ved det. Han vidste nok bare at ved den opførsel han havde ville han aldrig få scoret en som hende. Han kløede sig i nakken meget stille da smerten hurtigt kom igen "av.. " mumlede han og lod hænderne glide ned i lommerne. " Det kan vi da godt" Svarede han og så på hende. "Og nej jeg er ikke så fuld." Tilføj han for at hun skulle indse at han måske var lidt mere end bare en vild teenager der elskede at drikke. Han ville nødig blive forelsket og have noget med en som senere finder ud af hvad han er, og derefter dropper ham. Det havde han prøvet før og ville helst ikke prøve det igen. Det fik ham til at indse at han bare var en uønsket narkoman..

men hvor langt væk lægger det"? spurgte hun og rømmede sig lidt " jeg har meget ømme føder " tilføjet hun og grine svagt. det var blevet en del kølige rhun tog jkke om sig og krumme sig ind i den

Seth så ned på hendes fødder. De små fine fødder. "Det er lige om hjørnet" Svarede Seth og tog hendes hånd, han gik videre ned af Sherias gader og mod sin lejlighed. Han turde ikke rigtigt indrømme at han både var fattig og noget af et rodehoved.. Det måtte hun selv finde ud af, hvis hun ikke bare ville løbe skrigende væk. Det ville jo bare være skønt! Så ville han være alene igen.
Han fumlede i sin lomme forsigtigt for ikke at få smerten, han fik sine nøgle frem og stoppede foran en lejlighedsblok. Han låste op og holdte døren for Sakura.

hun gik ind i lejligheden, og så sig omkring, tog skone afc og ventede på hn gik ind f døren. " her er meget mørkt " sgde hun og fmledesig hen til et hjørne

seth så rundt og lukkede døren efter sig. Han smed skoene i hjørnet og tændte lyset i stuen på en kontakt. Det var en lille kælderlejlighed. Et lillekøkken som samtidig også var en gang, et lille toilet og stuen som også blev brugt til soveværelse. "velkommen til min ydmyge bolig " Sagde han og smilede, han vidste godt det ikke var noget at prale af. Derfor blev det nok mere bare til lidt sarkasme

hun så med åbneøjne på stedet der vr rydet men hun kunne lide det det havde en slags charme hun adrig havde set før " her er smukt " hun smilede til hm og gik ind i stuen

"smukt" Spurgte han overrasket. Den havde han ikke regnet med. Han havde gennem hele sit liv fået af vide at han var et rodehoved og aldrig ville få kvindeligt besøg hvis han ikke lærte at rydde op. Så at det blev kaldt smukt kom nærmere som et chok for ham. Hvis det da var ord nok for det. Han så på hende med et løftet øjenbryn, ret forvirret og gik så hen til køleskabet og åbnede det. "kunne du tænke dig noget at drikke?" Spurgte han og så ventende på hende, og drejede derefter blikket mod de drikkevarer han havde liggende i køleskabet. Der var lidt cola, lidt fanta, lidt øl og en appelsinjuice som var halvt tømt.

hun så sig omkring og bemærkede ikke han spurgte hende om noget. hun syns lejligheden var meget lille og en smule claustrofobisk. hvordan kunne man leve i noget så lille ?
hun begyndte t savne sit gamle hjem. de store hus og alle hendes brødre og søstre.

hun bemærke en sær lugt der var i rummet, en blaning mellem gammel ost og sure underbukser " hvordan kunne man leve sådan et sted " tænkte hun igen. men på den anden side syns hun det var fedt t havde sit eget sted ikke være afhænge af andre

Seth så forundrende på hende. Hun hørte vist ikke hvad han sagde. Hun var måske for opslugt af sine egne tanker. Skulle han spørge igen, eller ville det virke desperat? måske skulle han bare give hende en cola? men hvad nu hvis hun ikke kunne lide det. Han blev mere og mere forvirret af hans tanker og endte med at spørge igen "Vil du have noget at drikke, Sakura?". Han lød nærmest desperat i det han sagde da, eftersom at han have gjort sig selv forvirret. Han så på hende igen ventende.

hun så tilbage på ham og smilede " jov tak hva har du ?" svaret hun og smilede svagt igen, hunsatte sig på sengen og kom ved et uheld til at sætte sig på sine yderste fjer " av for katten " udbrød hun og løftede sig op og fjerne derefter vingerne fra sengen og satte sig igen

Seth så ind i køleskabet og nævnte de forskellige ting men blev afbrudt af hendes smertefulde udbrud. Han rettede sig op og så forvirret på hende " er du ok?" Han lød halv nervøs, hvad mon der var sket? Hun sad jo bare helt stille og gjorde intet.

hun rødmede og så op på ham " min angel gik bare ud og ind i mit led " hun prøvede at drkke over det men tænkte nok det ikke virkede efter som hun rødmede..

Seth kunne godt se at der var noget som ikke rigtigt stemmede. Hvorfor rødme, og hvordan kunne hun reagere så roligt hvis hende ankel var røget ud af led og havde sat sig på plads igen? Der ville jo også komme et kæmpe knæk så. Han valgte at ignorer det, han ville helst ikke ødelægge stemningen. "Der er cola, Fanta og appelsinjuice" Sagde han og så ind i køleskabet igen, han tog en dåse cola ud til sig selv.

" col "sagde hun og smilede igen, hun var bange fior han havde regnet den ud men sagde igen ting, han var en meget lækker dreng, hun faldt næsten i staver over hsns udsene. men det kunne man da ikke tillade sig det var da helt forkert elervar det ?

Seth nikkede og tog endnu en dåsecola ud af køleskabet og rejste sig. De var dejlig afkølede. Måske endda lidt for kolde til at have i hånden for længe af gangen. Han vendte ryggen til køleskabsdøren og satte foden på, mens han skubbede blidt til den så den lukkede stille i. Så gik han hen til Sakura og satte colaen overfor hende. Han satte sig i sofaen, ved siden af hende og åbnede hans dåse. Han kiggede på hende mens han tog en tår. Han betraktede hendes udseende. Hun var hot. Virkelig hot. Han måtte gøre et eller andet for et lave et godt indtryk på hende. Han ville ikke bare lade hende gå. Ikke nu.

hun fulgte ham kom gåne mod sengen men glemte at fjerne sin ene vinge, hun mærkede smerten da han satte sig ovven på den ene vinge, hun skar blidt ansigt " kan du ikke lige rejse dig " hun lødmeget anspændt

seth så forvirret på hende. "Har jeg gjort noget galt? "Spurgte han og rejste sig op igen, han stillede dåsen på bordet foran dem. Et lille træbord. Smukt var det nu ikke, det var overtegnet af alle hans venner og fra onenight stands han førhen havde haft. Han så på hende, havde han gjort noget som var forkert?

hun vippede lidt med vingen så han ikke sad på den " ja altdå øh du havde bare sat dig på mig " hun gribnede svagt og smiler til ham

Satte sig på hende? Hvordan kunne han have gjort det? Han rørte hende jo ikke engang? Han var da helt sikker på at han sad mindst 10 cm væk fra hende. Han rystede forvirret på hovedet og satte sig ned igen. " Jeg satte mig på dig? Jeg rørte dig jo ikke engang?" Svarede han forvirret på hvad hun sagde.

hun tvivle på om hun skulle vise ham det .. men hvis hun skulle kende nogen her burde de vel kende hende.. hun gjorde sine vinger synlige og smile, hendes vinger var foldet sammen d de ville skubbe til ham hvis de var foldet ud

Seth så overrasket på hende, nærmest choket og væltede ned af sofaen og knalede skulderen ind i sofabordet. Han lå på ryggen på det træbelagte gulv og så op på hende. Han havde boet længe i deploratus men aldrig havde han haft set nogle form for overnaturlige væsener, at han så ville få en engel at se var nok noget af det smukkeste. Han lignte nærmest et påkørt bæltedyr. "hvad er.... du?.. En engel?" Spurgte han nysgerrigt men også ret chokeret. Den havde han ikke set komme.

hun nikkede svagt og foldede vingerne helt ud da han nu lå på jorden " ja det er jeg" svaret hun og ragte ham hånden

" jeg håber ikke du blev forskrække " hun satte sig i skrader stilling på sengen og ventede på han tog hendes hånd

Seth var overrasket. Han var i den grad overrasket. Men han ville nu ikke gå helt amok over det. Godt nok var det, det mest overnaurlige han nogensinde havde set, efter han så syner i kælderen på Sheria highschool. Men nej, det her var noget helt specielt og i den grad, også noget helt vildt smukt. Det havde han ikke regnet med. Hun var god til at skjule det.
Det misundede han dog. Han misundede at hun kunne skjule ting så godt. Han kunne ikke engang skjule sine følelser. "Jeg.. Undskyld min reaktion" Sagde han og mandede sig lidt op. Han rejste sig, men smerten kom susende tilbage gennem hele hans krop og prikkede i hans ribben. Hans øjenbryn sveg med blodet fra øjenbrynet og næsen var størknet og de små andre hudafskrabninger han havde fået omkring på kroppen var også størknet. "Jeg har bare aldrig set et overnaturligt væsen før. Så det kom virkelig bag på mig" Tilføj han og satte sig forsigtigt ned i sofaen igen, for at være sikker på at han ikke satte sig på hendes vinger.