Stranden - Kean

Kean skar en grimasse da Alias kyssede ham på halsen. Han hævede et øjenbryn da han ævlede om at blive mæt "aha... så jeg er din aftensmad..." sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt, selvfølgelig var han det.. Han sank kort, hver gang Alias smilede blottede han sine hjørnetænder, tanken om at de skulle synke ind i den bløde smidige hud omkring halsen.. var ikke ligefrem behagelig, og han nød at trække pinen ud det kunne han jo se. "Jeg tror jeg har fået hvad jeg skulle have.." mumlede han, han havde oprindeligt tænkt at det var den perfekte mulighed for at få information om en race der næsten var ukendt for ham, men nu kunne han godt se at det muligvis var hans dårligste ide til dato. Han lage hurtigt sine arme om sin mave, og gispede da Alias kørte sine hænder ind under hans trøje. Han gøs igen, så koldt... Han bed tænderne lidt sammen "du har kolde hænder.." hviskede han sammenbidt og så på hans ansigt. Han så småarrigt på ham da han kærtegnede hans kind som om han var et barn, lage næsten ikke mærke til den dødelige alvor der et øjeblik hang i luften. Han havde svært ved at styre sit efterhånden temmelig tirrede temperament, men han blev nød til det hvis han ikke gjorde... hvad ville der så ske? Så ville det hele smuldre mellem hans fingre som sand. "M-meget dumt" stammede han da Alias pludselig lavede en bevægelse med sit underliv midt i hans sætning. Han tog en dyb indånding, kunne man slet ikke tale ham til fornuft? Han så efter hans hånd der forsvandt om på ryggen "bliver du aldrig træt af at være 'the bad guy'?" forsøgte han mens han langsomt prøvede at lirke sig ud af jerngrebet. Han søgte sin hjerne igennem... kunne det være barndomstraumer, eller voldtægt som barn eller ung, eller var han bare... glad for at være den magtfulde? Sidste statement virkede som det mest sandsynlige.

Alias grint lidt og smilte inden han nikkede, "Natmad retter sagt.. jeg er glad for du inviterede mig, ellers var jeg gået sulten hjem" sagde han grinende, da det jo egentlig var Kean der havde inviteret ham uden for, han havde overvejet et kort sekund og gå med ham hjem.. bare for at se hvor meget han ville være ham overlegen selv om Kean havde sit udstyr. Men den risiko var han endnu ikke klar til at løbe, han kendte ikke Kean, og ville helst ikke bringe sit liv i fare bare fordi han selv var lidt overlegen og selvsikker. "Er du sikker? Jeg kan give dig.. så meget" hviskede han stille forførende, ud over den bedste sex han nogen sinde kunne få.. så havde Alias også blod, så fortryllende.. bare en dråbe og han var så godt som tryllebundet slave. "Undskyld" hviskede han stille og smilte lidt, han hævede øjnbrynet ved den næste bemærkning, og valgte så at trække sin jagt kniv frem her, det skulle jo gøres før eller sener, han havde ikke tænkt sig at bide i mennesket. "Bliver du aldrig træt af at være så flabet? Gir du aldrig op.." sagde han stille og så ham ind i øjnene.. Det var bedst han ikke gjorde.. så snart Kean gav op, ville Alias bare få undt af ham, og så kunne han ikke bruge ham til noget som helst, han kunne ikke have dem der græd, dem der tiggede, og skreg.. deres stemmer var et helved i hans hovede, han kunne bare ikke have det. "Er du bange?" spurgte han så, hans slevfede smil forsvandt, og han kiggede indgående på Kean med et blidt alvorligt blik.. sandhedens øjeblik. Han tog fat i lynlåsen på hans jakke og lynte den langsomt ned, "Det er okay at være bange.." hviskede han så og bøjede sig ind over Kean igen og trykkede et vådt kys mod hans hals, han lod kyssede vandre lidt ned over hans hals, han kunne mærke mod sine læbere, hvordan pulsen steg.. åh jov.. gu var han bange. "Hvis du slapper af.. gør det ikke nær så undt" mumlede han stille mod hans hals, og fik hans jakke åben, han gik så i krig med knapperne i hans skjorte, men det var let, og gik hurtigt, til Kean til sidst stod med bar mave, og Alias kolde krop ind mod sig. Han lagde kniven til rette mod hans hals, så han ikke vogede at kæmpe imod, det holdte altid menneskene i skak, imens han gjorde hvad der skulle gøres. Han lod sine kys vandre lidt ned over hans bryst, og så op på ham med sine gyldne øjne. Et sekundt mere.

Kean smilede let ved hans rettelse "så siger vi det... natmad, det kan være mit nye kælenavn?" drillede han, han var ikke færdig med at drille Alias, han kunne ligeså godt få noget ud af det, og se hvor langt han kunne få ham ud inden han blev vred for alvor.. eller måske lige til grænsen? Alias kunne sikkert godt blive vred, han virkede som om han havde et godt temperament gemt under de gyldne forførende øjne. Men hvordan han skulle lokke det ud vidste han ikke, men når han først tyede til vold ville han have mistet kontrollen med sig selv i hvertfald.. Alias? Tja, måske mistede han ikke engang besindelsen når han blev vred, og han vidste ikke om det var værd at prøve af. Han sænkede sit hævede øjenbryn og så alvorligt på ham da han tilbød at give ham noget tilbage for hans blod? Som om det var en liter mælk han gerne ville låne?! Han så lidt på kniven, og gjorde halvstore øjne. Hvad lavede han med den?? Hvad skulle han med den? "Er dine tænder ikke skarpe nok?" spurgte han tørt, og fulgte kniven med øjnene. Alle de skarpe genstande.. det var næsten flere end det han havde liggende derhjemme. Han så på de gyldne øjne og fik øjenkontakt med ham, og smilede så skævt til ham "Nej.. det kræver en del at få mig til at opgive.." sagde han, og skævede kort til kniven "mere end den der i hvertfald.. jeg forstår ikke hvad du skal bruge den til, er du kræsen eller er det noget andet der trykker?" spurgte han og så lidt på ham igen, for at spore usikkerheder i det perfekte ansigt.. Han klappede i da han spurgte ham om han var bange...bange? Han følte efter.. var han egentlig bange? Nej, det var ikke det rigtige ord... usikker nærmere, hjertet hamrede, og hans puls steg, og han var bestemt ikke rolig, men han var heller ikke bange "nej.." hviskede han så.. usikker var nærmere ordet, frygten var tilstedeværende i så mild en grad, at han stadig kunne have en slags kontrol over sig selv. Men han kunne godt mærke at det gjorde ham urolig hver gang Aliases tænder nærmede sig hans pulsåre. Han sagde ikke noget til ham da han snakkede om at det ikke ville gøre ondt hvis han slappede af.. han stirrede bare frem for sig, mens han åbnede hans jakke. Han blev dog overrasket da han begyndte på knapperne i hans skjorte og gjorde en småurolig bevægelse, men knivsstålet havde skiftet position og lå nu bekvemt under hans adamsæble. Han sank langsomt "hvad laver du?!" hviskede han hæst, usikker på om han overhovedet burde bevæge sig med kniven mod struben på den måde.

Alias smilte lidt og nikkede "Det lyder skønt.." sagde han lidt, endnu et tilbud.. altså? Hver nat, nej det kunne den søde dreng ikke holde til, så ville han bare dø af blod mangel før eller siden.. det var ikke en behalig måde at dø på, men det var jo heller ikke fordi det direkte gjorde undt.. det gik bare langsomt. Alias så kort op, "Skarper end alle knive i landet til sammen" sukkede han, tænderne var sylespidse, nåle.. det var perfekt, men det var bare ikke hans fortrækne.. hvordan skulle han forklare Kean det? "Det jeg glad for du siger.. bid tænderne sammen.. " hviskede han blidt og kyssede ham igen mod brystet. Han sukkede ved hans spørgsmål og så op igen.. kunne han ikke bare, tie stille? "Hvis jeg bider dig i halsen, så dør du.. jeg kunne ramme pulsåren, så dør du af blodmangel, jeg kunne rammen en nerve så bliver du lam.. og.. så dør du også" sagde han irreteret og vendte tilbage til hans bryst, han vidste hvad han gjorde.. "Desuden så kan jeg bare ikke lide at bide.. men jeg kan da gjodt gøre det hvis du sådan fortrækker det?" mumlede han og så lidt op på ham, ville han have et bid før end et kniv stik? Kniven var mindst lige så smertefuld.. men tænderne skar dybere.. og brændte. "Godt.." sagde han stille og lagde sin anden hånd mod det nederste af hans mave, han holdte stadig fat om kniven ved Keans hals, han ville ikke have han prøvede at kæmpe imod. "Såså.. " hviskede han blidt "Det gør kun.. lidt undt" mumlede han smilende, men ventede stadig lidt på at høre om han heller ville bides, for det kunne han da sagtens ordne.. det blev bare mere ydmygende for ham, end det her var.

Kean prøvede at kontrollere sin vejrtrækning, men hans hjerte og puls kunne han ikke styre og det irriterede ham. Han himlede med øjnene af Alias flabede kommentar, og tog en dyb indånding for sig selv. Han vidste godt der ikke var nogen vej udenom, Alias var sikkert hurtigere end ham selvom Kean elskede at løbe, ville han nok ikke komme langt, og kniven var stadig for tæt på, så Alias kunne nøjes med bare at skære ham op inden han nåede så langt. "Okay okay.." mumlede han, og skævede til knivskaftet som han kunne se ud af øjenkrogen, det gav vel mening.. det var nok ikke mange vampyrer der vidste præcis hvor de skulle bide.. nok kun de rigtig gamle af slagsen. "Nej, du ved bedst" mumlede han. Han kunne slet ikke forholde sig til at han stod der og lod ham... skære i ham! Det var jo forrykt. Han himlede med øjnene, både af sig selv og af Alias. Han så lidt på ham, og så lidt ned af sig selv, så langt som han nu kunne "hør.. er det for ikke at plette på min skjorte eller...? Siden du har gjort dig så meget arbejde med også at åbne den?" spurgte han tøvende. Han var ikke sikker på hvilket svar han ville få, ærlig talt så forvirrede det ham lidt. Men der var selvfølgelig også andre årer med meget blod i rundt om på kroppen, men han mindedes ikke at der var en i maven? Der var på armene... Håndledene.. der sad arterie oppe ved armhulen der vidst pumpede et par liter ud i sekundet.. Men det hjalp jo ikke så meget med en vampyr, hvis Kean skulle være så heldig at få vristet kniven fra ham ville den nok ikke kunne gøre meget ved ham andet end at give ham en lille rift eller noget i den stil... damn, det var da ekstremt snyd? Han kunne mærke nervøsiteten stige omkring sin hals, hver en bevægelse som Alias gjorde fangede hans opmærksomhed, og sled på hans nerver. Men han ville ikke give op, ville ikke give ham den tilfredsstillelse.

Alias smilte lidt og lyttede til Keans ord, var han virkelig ved at give op.. det lød lidt sådan, han havde sgu aldrig før mødt en som ham.. og selt ikke på den måde, at han sådan gav ham lov.. men han havde jo heller aldrig rigtig fået en dusør jægere så tæt på som han havde en nu.. det havde altid været for farligt, men Kean havde ingen ting at true Alias med, han kunne ikke gøre rigtig stille noget op.. det var let som en leg. "mhmmh" mumlede han bare til det med hans skjorte, han var sku ligeglad med hans tøj, hvis knapperne havde mod arbjedet ham havde han bare flået den op. Han fjernede så kniven fra hans hals og kørte den ned langs han mave, han rettede sig hurtigt op, man fik sgu undt i ryggen af den stilling. Han tog fat i Kean og fik ham med et snup tag båret op, han snoede hans ben om sine hofter og pressede ham op af muren så han hvilede der, nu var hans bryst lige ud for hans læbere.. meget nemmer. Han smilte lidt til ham og lod kniven glide ned over hans bryst, hans begravede en hånd i hans hår og trak hans hovede bag over så han ikke kunne se ned af sig selv, den anden hånd brugte han til at holde ham fast mod muren, den lå i rundingen ved hans talje. Han lagde så kniv bladet mod hans højer brystkasse, og pressede det ind mod kødet, han lod det rive ned over hans bryst, så en ris på 2 centimeter ca, sad skårt over hans bryst, det gik utrolig hurtigt, og han fik to ridser mere skåret ind ind i brystkassen, det formede til sidst et A. Blodet flød fra hans bryst, ned over hans mave. Han stak kniven i bæltet og lagde sine læber mod hans mave, og lod sin tunge glide op over hans mave og fik blodet med sig. Til sidste satte hans sine læber mod såret og sugede til.

Kean så efter kniven da Alias lod den løbe ned langs midten på hans overkrop. Han brokkede sig ikke, rørte sig ikke, hvis der var noget han var bange for var det at øre en forkert bevægelse og være skyld i selv at have gjort skade på sig selv, det duede ikke at han blev invalid, så kunne han ligeså godt tage livet af sig. Han blev en smule forskrækket da Alias løftede ham og spjættede kort med benene før Alias lagde dem til rette om sine hofter "hvad i-" sagde han overrrumplet, og forstod ikke hvad han havde gang i, han kunne da ikke bare løfte ham på den måde?! Hvad i alverden skulle han derop efter, han kunne se ned i toppen af Aliases hår, og Alias kunne se ind i hans brystkasse, hvad skulle.. Han gispede da han trak hans hoved tilbage, og kunne nu kun se den mørke nattehimmel, og få stjerner. Han sank langsomt, og lagde sine hænder på hans skuldre, han vidste ikke hvor han ellers skulle gøre af dem.. allerhelst ville han knappe sin skjorte, men han blev samtidigt holdt fast så han kunne ikke stille meget op. Han fornemmede stålet mod sin brystkasse, og mærkede forvirringen.. hvorfor der? Var det også en del af undgå pulsåre og... han spilede øjnene helt op og de sorte pupiller trak sig sammen til små prikker selvom der ingen lys var. "Nngh!" kom det lavmældt fra ham i løbet af de 2 sekunder, der føltedes længere end lige to sekunder, det tog for Alias at skære i ham. Han kunne ikke samle sine tanker, det hele flød sammen i hans hoved, og det eneste han umiddelbart kunne koncentrere sig om var sin vejrtrækning. Han bed sine tænder hårdt sammen, og borede sine fingre ind i hans skuldre, og spændte i det meste af overkroppen. Han lukkede sine øjne og sank igen, det var smertefuldt, men han turde ikke tænke på hvor smertefuldt det kunne have været hvis han havde valgt at blive bidt i stedet... eller hvis Alias havde valgt at bide ham..

Alias lukkede øjnene i af nydelse, blodet flød over hans læber og hans snak gang på gang, menneske.. så rent.. så dejligt, bortset fra den smule alkohold han havde i blodet så var det en vidunderlig smag, og selvfølelige blev han en smule.. ør af det.. det blev han altid, tiltrukket af sit offre, han kunne ikke gøre for det, blodet bandt ham ligesom fast til ham. han kyssede blidt såret, da han havde fået hvad han havde brug for, han betragtede det, som blev det ved med at bløde lidt, mend et gjorde det jo.. så længe han ikke healede det, men det havde han ikke tænkt sig, mærket i Keans bryst, det skulle han bære for evigt, som en lille gave.. der måske kunne få ham til at knække? Ydmygelsen.. smerten.. han måtte da snart gi sig. Han så op på ham, hans øjne var dyb sorte, hans læber var blodrøde selvfølelige, og blodet løb fra begge hans mundviger og ned over hans hage, han smilte drillende, og løftede en hånd for at kærtegne Keans kind, blidt. Han så ham ind i øjnene.. tiltrækningen den var der.. Keans øjne.. de forførte ham, det var næsten umuligt at sige nej.. og så sådan uden vider, pressede han sine læber med stor iver mod Keans. Hans hænder var mod hans hofter og tvang deres kroppe ind mod hinanden, men hans ene hånd sneg sig op over hans krop igen og om i hans naken, og han lagde den blidt, ikke som han før havde gjordt med at rive til.. bare lige så blidt.

Kean udholddt smerten. Han blev svimmel en enkelt gang, eller to mens han hang deroppe og var nær tippet forover, men han holdt fast i Aliases skuldre og prøvede at fokusere på noget andet end smerten når jorden og himlen snurrede for hans blik. Han stønnede lavmældt og knugede hans trøje lidt. Han sagde dog ikke noget, ventede kun på at Alias skulle blive færdig. Han kom med et lettet suk da han endelig var færdig, og lod sit hoved glide lidt forover og fik øje på Aliases blodige, men smilende ansigt, og sorte øjne.. de var sorte igen nu? Han skævede lidt til den blege hånd, og så så lidt på ham. Hans blege ansigt krakelerede i et svagt smil "var det det hele?" hviskede han hæst. Han blev dog temmelig overrasket da han pludselig fik et ret så blodigt kys. Han stirrede på ham som om han var sindssyg, og kunne smage den lunkne smag af varmt jern mod tungen. Han skar ansigt, men kunne ikke få sig selv til at trække hovedet til sig.. det faldt ham faktisk ikke ind. Han kunne mærke hans hånd i nakken igen.. denne gang.. meget blidere? Hvorfor var han sådan der? Skulle han ikke være farlig og alt det der..? Han trak sit hoved til sig lidt efter "æuvr du smager af blod" sagde han en smule forpustet, og så lidt på ham. Han havde lyst til at spørge hvorfor... Hans hænder hvilede fortsat på hans skuldre.. han vidste stadig ikke helt hvad han skulle gøre af dem.. han løftede sin ene hånd og rørte ved såret og fik lidt blod på fingrene. Han brød sig ikke om det... og hvilken form var det lige såret havde? Det var ikke så stort.. men det var formet som en pil fra den vinkel Kean så det.. "Hvad har du lavet?" mumlede han, og studerede såret uden at røre ved det, og så Alias i øjnene. Han kunne ikke komme udenom at han var tiltrækkende, men han vidste også at det var fulstændig moralsk og etisk forkert.

Alias smilte blidt ved Keans kommentar, det var helt sødt som han stadig prøvede, men han kunne godt høre på ham at det alligvel havde taget lidt på ham, han kunne mærke det. Han trykkede sig ind mod ham, kunne ikke styre sig, blodet i kroppen.. det farede rundt, gjorde ham tryllebundet, han vidste godt det var en eftervirning, men han plagede godt at kunne abstrahere fra offert.. men han plagede trodsalt også at slå det ihjel inden følelse kunne nå at indtage. Han sukkede blidt og slog øjnene op da Kean trak sig tilbage, han så ind i hans dybe øjne, så klare.. så forførende. Han sank en gang, han kunne godt mærke vreden inden i.. hans hjerne.. skældte ham ud, han måtte ikke midste forkus, han måtte ikke det her! Det var farligt, at lade sig forføre.. uhyggelig farligt, men han kunne simpelthen bare ikke gøre for det. "Undskyld" hviskede han blidt og tog sin hånd op og tørte sin mund af på håndrykken og så på Kean med et ivrig blik, han ville kysse ham igen.. og hvis Kean ikke ville var der kun en måde at få ham til at ville på.. han så ham ind i øjnene, inden han tog fat om hans håndled og sand dem rundt om nakken på sig selv, og pressede sig ind mod Kean igen, ind mod væggen, han var fandet mellem Alias og væggen, han kunne altså ikke bare lige sådan stikke af. "Mit for bogstav.. A.. " hviskede han drillende, "Du kommer nok aldrig til at glemme mig" mumlede han og pressede så sine læber mod hans igen.. hvis han afviste ham igen, så.. så.. ja så skete der.. noget! Ih.

Kean så lidt på det mørke blod på sine fingre. Det var meget mærkeligt.. meget mærkelige følelser.. han plejede ikk eat have det sådan, slet ikke med sit eget blod. Hvorfor blev han ikke vred, sur, skubbede ham væk? Han kiggede lidt på ham igen, mærkeligt..."Undskylder du??" sagde han overrasket, og smilede svagt til ham, det var underligt.. kunne han undskylde, det havde han ikke forestillet sig. Han tørte sin egen mund lidt, og prøvede at fjerne smagen af blod, men den blev ligesom.. hængende. Han så lidt på ham og mødte det ivrige blik, med en vis overraskelse.. det var faktisk lidt sødt at han virkede sådan helt.. elektrisk. Han fulgte sine hænder med øjnene og lod ham ligge sine hænder om hans nakke, og fornemmede presset fra Aliases krop mod sin egen. Han trak vejret langsomt ind og så lidt ned af sig selv da han forklarede hvad der stod "Nej det kan jeg se" kommenterede han tørt, og undersøgte såret med øjnene, men han nåede ikke at se på det særlig længe før Alias igen kyssede ham. Han så lidt på ham igen, betragtede hans ansigtstræk, og kyssede ham tilbage mens han undersøgte dem, men der var intet... usædvanligt over hvordan han så ud. Han fornemmede det korte hår i Alias nakke mod sine fingre og mistede koncentrationen, det var ret.. blødt... men hvad havde han forventet? Det var kun huden der var koldere end normalt. Hans tanker blev ved med at sejle væk, han nåede ikke at gribe fat i dem det eneste der betød noget for ham lige nu var hvordan det prikkede i hans hud, og snurrede i hans hoved... var det sådan blodmangel føltedes? Han lukkede sine øjne lidt i, men ikke helt..

Alias smilte lidt mod hans læber, ja okay han undskylde.. han var ikke sikker på hvor alt den.. godhed kom fra.. han havde jo ikke lige frem dårlig samvittighed, han havde slev.. tilbudt det her.. måske skulle han bare have bidt ham, men den smerte ville han gerne skåne Kean fra. Men det var nu lidt synd for ham at det var første gang han var sammen med en vampyr, og så var det sådan en underlig en af slagsen, ikke engang bide kunne han gøre normalt, nej, måske skulle han fortælle ham lidt om sin slags.. det var jo det Kean gerne ville have, og det var da det mindste han kunne gøre nu. Han trak sig lidt tilbage fra kysset og smilte undskyldene. "Må jeg se dit hjem nu.. jeg skal nok være sød?" spurgte han blidt.. de kunne ikke stå her i gyden for evigt.. Kean ville fryse ihjel, bestemt ved Alias kulde. Han satte ham forsigtigt ned, og lagde sine finger mod hans bare bryst, "Hmm.. hvordan har du det.. skidt, eller?" spurgte han roligt, han ville gerne høre om han havde taget for meget blod, for det kunne godt komme til at gøre dårligt for Kean, og han ville jo ærlig talt ikke gøre ham undt.. ikke mere.. det flabet var ligesom forduftet lidt, underligt nok.. det var tiltrækningen, og de isblå øjne.. så smukke, så forførende.. hvad skulle han dog stille op. Han kiggede lidt ned af Kean, han havde ikke lyst til at lukke hans skjorte og jakke igen, men han blev ligesom nød til det nu.. hvis de skulle hjem til.. Kean.. skulle han det? Var det virkelig en god ide.. hmm.. nej.. det var det helt sikkert ikke.. men han følte sig.. svævende, han havde kun lyst til at være tæt på Kean lige nu.

Kean slap hans læber da han selv gjorde... en underlig følelse i maven... skuffet? Han så lidt på ham, og slap hans talje med benene da han satte ham ned. Han svajede lidt, og han kunne mærke at blodet lige skulle.. nå hele vejen rundt i kroppen. Han så lidt på ham da han talte til ham og hævede et øjenbryn. Han smilede skævt og begyndte at knappe sin skjorte.. han var okay, af en vampyr at være. "Tør du det?" spurgte han drillende "efter alt hvad du har budt mig?... hvad hvis jeg skulle få samme ide?" sagde han og pegede på det A der stadig var synligt, inden han knappede de sidste øverste knapper, og smilede roligt til ham. Han var ikke bange for ham, det havde gjort ondt ja... men han havde nok nærmere en slags respekt for ham. Han fik sin skjorte knappet helt op, og sin jakke lynet. Han var småbleg.. det kunne han se på sin hånd, dog ikke ligeså blev som Alias. "Nej, jeg har det fint, hvis man kan stå, så kan man alt ikke?" sagde han, med et let glimt i øjet. Han så ned af gaden, og derefter kort op i de.. sorte øjne.. "er det normalt dine øjne skifter farve?" spurgte han gravalvorligt. Han var nød til at vide om han var ved at blive farveblind, eller om det virkelig var sandt. Det var ret fascinerende. "Du er ikke helt dum... du er faktisk ret spændene...så jeg kan godt gøre en undtagelse, og gemme mine ting væk derhjemme, hvis du har lyst til at få en kop kaffe eller et eller andet.. jeg antager at du er blevet mæt i hvertfald" grinede han. Han kunne udemærket godt mærke at Alias havde drukket af hans blod, han følte sig meget slap, og han frygtede at det var slemt. Men det kunne han jo ikke vide før han begyndte at gå.

Alias smilte lidt og betragtede Kean imens han knappede sin skjorte op, et eller andet i ham gav ham lyst til at flå knapperne op igen og ja.. men.. han måtte heller opføre sig pænt nu, han ville helst ikke frem provokere noget. Alias lagde hovedet lidt på skrå og grinte lidt, "Jeg tror jeg tager chancen" mumlede han, men hævede så øjnbrynet da han sagde han ville give gengæld.. eller hentydte det, "Hmm.. har du lyst til at prøve?" spurgte han drillende og lynte sin jakke ned, hev lidt ned i t-shirten så man kunne se en smule af hans bryst, og trak så sin kniv frem igen, han vendte dog skaftet mod Kean så han kunne tage kniven, og den ikke vendte trunede mod ham, "Jeg tror du vil finde det ret så.. intresant" sagde han hviskedne og kiggede opfordrnede på Kean, nu hvor han havde fået frisk blod, ville det være en smal sag af få en lille rift i brystet, det ville nok ikke engang gøre undt, i hvert fald ikke særlig meget. Alias smilte blidt, "Jov.. men sig til hvis du får det skidt, så skal jeg nok bære dig" grinte han stille, det var lidt sjovt, med de drillende bemærkninger, men alligvel, ikke som før hvor han bare var ireterende, nu var han mere.. sød.. agtigt, det var lækkert. Alias så lidt på ham og smilte så.. hans øjne.. nårh jov, det burde han nok forklare. "Eh.. de er sorte.. faktisk meget mørkebrune, man kan godt se det hvis man kigger ordenligt efter, men når jeg så bliver sulten.. eller kan lugte blod.. bliver.. eh tændt.. og den slags.. så skifter de farve til gylden.. orange agtigt.. tror jeg vidst.. når jeg så.. ja du ved, bliver tilfredsstilt, mæt.. så skifter de tilbage" sagde han, det var en smule pinligt at forkalre, men det var okay, han havde ikke noget imod at fortælle lidt om sig selv til Kean.. noget for noget. Alias smitle lidt, "Det sætter jeg pris på.. " mumlede han, og lænte sig lidt ind mod Kean igen, han kunne ikke lade være, den stærke tiltrækning.. han var.. åh. "Bor du langt væk?" spurgte han blidt og så ind i de blå øjne.. så flotte.

Kean nikkede langsomt "som du vil" sagde han så. Han havde nu ikke tænkt sig at bringe det tunge skyts på banen, det meste af det var også gemt så godt væk som det kunne blive... med hemmelige hylder bag bogreolen og sådan noget... aj, så fikst var det dog ikke. Han grinede bare af det da han tilbød det, og så lidt på den del af den mælkehvide brystkasse som han blottede. Han hævede dog et øjenbryn da han hev kniven frem, og rynkede så sine øjenbryn lidt "øh.." sagde han kort, og så lidt på hans ansigt. Han rakte langsomt ud efter kniven og tog om skæftet. Han vejede den let i hånden og så på den "okay så, hvis du er helt sikker" sagde han med en hvis langsommelig trækken på ordene. Han vidste ikke hvordan han skulle have det med at skære i ham, nu forstod han hvorfor hans tutor hos dusørjægerne havde fortalt ham at man aldrig skulle involvere sig i væsnernes... ting.. liv, kysse dem... lade dem drikke blod fra sig. Han havde lyst til at spørge... men han gjorde det ikke. Han trådte de skridt tættere på det tog for ham at komme tæt nok på til at få et kontrolleret snit. Han vendte den ordentligt og så kort op på ham "du må gerne skrige" mumlede han drillende, og lagde stålet mod hans hud, og skar en stribe der måske var omkring.. 3 centimeter. Han trak kniven til sig igen, og fulgte blodet med øjnene, inden han så lidt på hans ansigt. Han fortrak knap nok en mine, det ar ret godt gået, når han tænkte på hvor meget han selv havde larmet... en smule pinligt. Han rakte tunge af ham da han tilbød at løfte ham "jeg kan godt gå selv, jeg kan ovenikøbet løbe! Skal vi løbe om kap?" grinede han, det var nu ikke et særligt alvorligt tilbud, selvom konkurrencelysten straks begyndte at rive i ham. Han lyttede intensivt da han forklarede om sine øjne, og nikkede langsomt og forstående "aha.. " sagde han og så interesseret ind i hans øjne, gad vide hvilken mekanisme der udløste det, forskellige slags pigment? Men hvordan? "Ikke så frygteligt langt væk, hvis du ikke kan lide at gå kan vi tage en taxa" grinede han, og betragtede det smukke ansigt "det var pokkers.." mumlede han uforståeligt, og mest til sig selv, han forstod slet ikke den tiltrækning der rev og sled i ham hver gang han så på ham på den måde... det var noget værre noget.

Alias grinte lidt af Keans ansigtudtryk, han var nok ikke van til at få stukket en kniv i hånden og det tilbud som han lige havde fået.. men Alias ville gerne vise ham det, det kunne da ikke skade.. det var bare en af de mange hemmeligheder ved hans art, han skulle nok lære Kean lidt.. hvad kunne han også bruge det til alligvel.. han ville aldrig vinde en kamp mod en vampyr, og han var jo dusør jægere, så på et eller andet tidspunkt fandt han nok ud af det alligvel, og hvad så hvis Alias var vampyere der hjalp ham lidt på vej, noget for noget som sagt. "Hmm.." brummede han stille da kniven rørte hans bryst, han grinte lidt, "Av av... aaaaaav.." klynkede han og så op på Kean, men hans ansigt karkelerede så i et højt grin, og han smilte drille sygt. Blodet løb lidt ned over hans bryst han så kort på Kean igen, "vil du smage?" spurgte han indbydene. Han så op på Kean men holdte stadig trøjen nede så man kunne se såret.. der hurtigt healede sig selv, og blodet der bar blev der, som var det kommet ud af ingen ting. "Købe om kap?" sagde Alias og lagde hovedet lidt på skrå, "Okay så.. reglerne er simple, hvis du falder må jeg bære dig resten af vejen.. og hvis jeg vinder.. så hmm.. det skal jeg nok vise dig når vi kommer frem.. " sagde han og smilte slesk til Kean, han kunne ikke lade være, han ville gerne løbe om kap med ham.. tossede menneske. "Nej vi løber.. " grinte han stille og rystede lidt på hovedet af ham, "mmhm.. Se.." hviskede han og pegede på sit bryst hvor såret var væk.. forsvndet, ikke engang et ar var tydeligt. Han smilte lidt halvt stolt.. det var ikke så tit nogen satte pris på hans evne.. selv om de burde gøre det, det var.. sejt! Men ja.. folk var ligeglad, eller bange.. men Kean virekde bare så imødekommende.. han kunne godt lide ham, han var sød.

Kean så lidt på kniven.. der var blod på, mørkt som hans eget, men med en drejning.. det var ikke hans. Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hans klynken da han tog kniven væk og rystede på hovedet af ham "hold dog op.." grinede han, og betragtede hans ansigt der var mere opløst i latter end i smerte. Det var ret vildt. Han rystede på hovedet og fulgte blodet der løb ned over hans mave "nej det er dig der er vampyren her, ikke mig" sagde han og rakte ham hans kniv. Han overvejede om det var muligt om Alias havde en holder som han selv havde spændt under armene, som politiet.. bare med en kniv i Alias tilfælde.. selv kunne han bedst lide skydevåben, men han var ikke bleg for at lege med knive, han var bare ikke ligeså... god til den slags med at skære i folk. Han så på såret, og fulgte det med øjnene da riften forsvandt som dug for solen, han lagde hovedet lidt på skrå, og rakte ud og rørte der hvor han havde skåret ham.. intet.. ikke engang et ar. "Snyd" sagde han så, og så på hans ansigt med et skævt smil. Det var skidesnyd, vampyrer kunne alt muligt, og han kunne ingenting i forhold til han forstod godt de ikke gav meget for dusørjægere. Han pustede langsomt ud, mens han tænkte på om det var en god ide at skifte branche eller bare koncentrere sig om engle da Alias begyndte at stille krav til konkurrencen, og han blev straks lutter øre. Han så på ham, med en voksende iver i maven "bære mig..?" sagde han og hævede et øjenbryn "aha... okay det kan vi godt sige så" sagde han. Han regnede på ingen måde med at falde. Han grinede lidt da han pegede på stedet hvor han havde skåret ham "årh bare blær dig!" grinede han og gik hen til hjørnet af gyden og ventede på ham der "jeg kan altså ikke løbe hele vejen, det er jeg meget ked af, men jeg har ligesom ikke superkræfter... men vi kan løbe ned til næste gadehjørne?" sagde han og og pegede ned mod et skilt der ligesom udgjorde en ny gade.

Han smilte drillende og grinte lidt, han havde ligesom fået en savghed for Kean.. han var så rar at snakke med, måske.. havde han fundet.. njaaa.. han fik ikke venner, det havde han aldrig haft, og ville nok aldrig få det.. men ellers som Kean selv havde sagt det, natmad.. en gang imellem, det kunne da være meget hyggeligt. "Hmm" brummede han stille og lod trøjen falde på plads, blodet var lidt vådt mod hans hud under trøjen.. men hvad fanden.. "Smurt ind i blod som sædvanlig" mumlede han mest til sig selv, og tog fat i kniven og satte den tilbage i hylsteret i bæltet og lod jakken falde ned over den så den igen var usynlig, han lynede sin egen jakke op igen. Han smilte lidt halv stolt da Kean sagde det var snyd.. det kunne han godt lide, at Kean.. satte pris på Alias evner, det var rart at føle sig en smule værdsat.. det var så underligt.. det var som om Kean fik noget frem i ham.. som han ikke havde følt.. i mange.. mange år.. men hvad det var, det kunne han ikke lige sætte ord på. Han nikkde så og grinte lidt imens han fulgte Kean hen til gadehjørnet, "Hmm.. " sagde han drillende og så ned på det næste lyskryds.. hvor var han sød.. han overvjede hvor vidt han skulle skubbe til ham så han faldt.. bare for at irretere ham lidt.. eller om han bare simpelt skulle løbe der ned og vente på ham. Alias smilte bare, "Jeg er ikke supermand.. " mumlede han bare.. Han følte sig en lille smule overvuderet.. han var ikke noget i nærheden af en helt.. han var.. bad guy, som Kean selv havde sagt, han brugte på ingen måder sine evner til noget godt formål. "Okay.. løb" hviskede han stille og satte en hånd i ryggen på ham, så han ville løbe. Han stod lidt og betragtede Kean i farten.. han løb.. hurtigt, det var sødt.. den måde han kæmpede på. Alias stod stille lidt, gav ham et forspring, men så tog han til, og forsavndt som dug fra solen, nogen lange sekunder efter stod han lænet op af det lyskryds de skulle nå ned til, han smilte frem for sig, da hans øjne hvilede på den løbende Kean der kom lige mod ham. Han strakte sine arme ud, så drengen ville løbe lige i armene på ham, hvis altså ikke han havde opdaget ham endnu.

Kean så lidt på ham, og derefter ned af gaden. Så kunne de begge to være smurt ind i blod.. han skulle i hvertfald hjem og polstre plaster på den lille... ar-tatovering Alias havde besluttet at lave på ham, så den ikke smattede alle hans bluser til med blod. Men det ville selvfølgelig også heale på et tidspunkt, spørgsmålet var bare hvornår. "Batman så?" grinede han og kiggede ned mod lyskrydset og derefter på Alias igen.. Alias var lidt som han selv, han vidste de samme ting som han gjorde, de var nogenlunde samme alder... udseendemæssigt, men der var alligevel en kæmpe grøft mellem dem, den ene levede af den anden, og omvendt. Han stod lidt og småfilosoferede over det da han fik et skub i ryggen, og en kort hvisken i øret "hov, hvad.. vent!" sagde han hurtigt, og løb efter ham. Men der gik... omkring 2 sekunder så stod Alias nede i den anden ende "hey!" grinede han, og stoppede op omkring 10 meter fra ham, og pegede ned på ham og grinede, selvom han prøvede at være alvorlig "du snyder! Tyvstart og alting!" grinede han, og lænede sig lidt ned og prøvede at få vejret.. det lignede ham ikke at blive forpustet efter så lidt? Han gispede lidt, og synet af Alias blev kort udtværet for hans blik. Han rettede sig op og gned sig i sine øjne.. han var ikke træt.. var det blodmangel? Hans knæ gav efter, og resten af kroppen fulgte efter ned på knæ. Han satte vaklende sin hånd mod den kølige asfalt, og foden mod den også og forsøgte at rejse sig igen, men hans krop føltedes tung som bly, så meget havde han da ikke taget havde han? "Jeg skal lige... vænne mig til det" sagde han, og smilede tøvende.. måske var det en ide at udvide sit væsen kit, med nogen piller der kunne stimulere blodplader osv. Bare ikke steroider det ville bare bide ham i røven senere hen.

Alias grinte tilbage, og vinkede drillende til Kean, han snød da ikke, han havde endda ventet lidt.. han kunne selv være en snyder kunne han! Nå men der stod hans præmie så.. så var det da vidst også på tide af finde det hus.. eller lejlighed, eller hvor helved han nu boede henne, han havde passet mennesker før, eller et menneske, så han mente godt selv han kunne håndtere det.. han skulle bare have Kean ind i varmen.. det var vigtigt.. og så skulle han fodres, og sove! Det var sådan en menneske ting, ellers døde de. Han spilede dog øjnene op da Kean faldt forover, han stod et kort sekundt efter foran ham, "Kean.. er du okay?" sagde han forsigtigt og strøg en hånd over hans hår så blidt han kunne. Han smilte lidt ved hans dumme kommentare, "Måske var det en dum ide.." mumlede han stille i det han bukkede sig ned og fejede benen væk under Kean, og løftede ham op i sine arme, som man bære et lille barn. Han holdte ham blidt ind mod brystet og kyssede ham i panden, "Du tabte.. og du faldt oven i købet.." mumlede han stille og smilte blidt til ham, men stadig lidt drillende. "Du viser vej.. så skal jeg nok få dig hjem i en fart" sagde han roligt og så sig lidt om, han vidste ikke helt hvilken vej han skulle gå.. eller nok nærmer løbe, han ville genre skynde sig lidt nu.. faktisk. Han var en andelse bekymert for Kean, måske havde han drukket for meget.. men det syntes han bare ikke han havde, måske var der noget galt med Kean.. nej.. det var nok bare normalt at man blev lidt omtåget når man havde mistet blod.. hvorfor havde han dog også givet ham lov til at løbe.. han skulle nok ikke forvente at blive det helt store inden for menneske passe brancen.. han duede vidst ikke rigtigt til det.

Kean så lidt op på ham, og lukkede kort sine øjne og åbnede derefter det ene øje helt op, og kiggede fortsat på ham "jeg har det fint... jeg skulle lige... der var huller i asfalten.." mumlede han og prøvede at snige sig uden om med undskyldninger. Han ville på benene selv, men den ide var åbenbart ikke i Alias hoved, han tog ham bare op som om han var let som en fjer, og han ikke havde bestilt andet hele sit liv. "Nej, vi gør det.. senere, fordi så kan jeg godt..." mumlede han, han brød sig ikke om ikke at kunne yde sit fuldente, for han var jo god til det, det vidste Alias bare ikke, for han havde ikke set andet end noget der mindede lidt om en fordrukken... dreng. Han så lidt på hans ansigt "jeg tabte ikke du snød" sagde han anklagende, og så lidt ned på asfalten "og jeg faldt ikke! Der var.... huller i asfalten.." hans stemme tonede lidt ud til sidst, han vidste udemærket hvor dumt det lød "jeg kan altså godt gå selv, helt ærligt" sagde han, og så lidt på ham da han kyssede ham i panden. Det var der vidst aldrig nogen der havde gjort.. han havde lyst til at spørge, og så alligevel ikke, det ville sikkert ødelægge det hele. "Hvis jeg viser dig vej, må jeg så selv gå op af trappen?" sagde han og grinede lidt. Han gad ikke være en tøs, han havde været tøset længe nok efterhånden både med biddet, og kyssene og... ih.. Han skævede lidt til ham, og sukkede let "Sheria... bydelen, lejlighedskompleks, 2 sal til højre, vi skal til venstre her i krydset, og ja.. sådan set bare ud af de store veje, jeg ved ikke om du har været i Sheria før?" sagde han så. Han overvejede lidt om det nu var en god ide, men Alias virkede til at stole på, der var ligesom bundet et slags usynligt bånd mellem dem med blodet og alting, han var ligesom.. en ven nu, en lidt overmenneskelig ven. "Jeg kan altså godt gå..." hviskede han, og skævede til asfalten under dem.. eller under Alias.

Alias rystede lidt på hovedet af ham.. hvor dum troede han lige han var.. han kunne på ingen måde løbe fra en vampyr, ikke om så vampyeren var såret og han selv var i topform, det var altså bare en umulighed.. men det var lidt kær han var så vild efter at prøve det.. rigtig konkurence menneske og dårlig taber.. det var lidt sødt. "Jaja.. det godt med dig" grinte han stille og så frem for sig, han ville ikke se ham i øjnene igen, de var så fangende, og han kunne ikke.. koncentrere sig når han så ind i dem. Han grinte igen, ved endnu en dårlig forklaring, helt ærligt.. hvor dumt lød det måske ikke lige. "Selvfølelige gjorde du ikke det. og selvfølelige var der huller.. mmhmm" sagde han mistorisk med en drillende stemme, han kunne ikke lade være.. selv Kean måtte da kunne høre hvor dum hans undskyldning lød. "Nej.. du faldt, vi havde en aftale" sagde han smilende og trykkede Kean lidt tætter ind mod sin overkrop for ligesom at understrege det. Han smilte lidt og overvejede tilbudet, "Næh.. jeg bærere dig helt til døren" sagde han og grinte lidt, okay.. trapper.. så lejlighed? Ja det var det nok. "Okay.. det lyder lige til.. jov jov, jeg kender byen... luk øjnene" sagde han og hviskede det sidste mere intent.. han havde ikke helt tænkt sig at gå hele vejen, han ville løbe, og ja.. det kunne godt være lidt behaligt for mennesket øjne.. lige første gang med var ude og løbe med en vampyr, så derfor bedte han Kean om at lukke øjnene, så ville der ikke gå længe inden de var fremme. Han drejde til venstre ned af den vej Kean havde udpeget for ham.

Kean gjorde en halvopgivende bevægelse og lod sit hoved dumpe bagover, så det hang og dinglede mens han så verden fra omvendt perspektiv. "Tsk!" kom det fra ham, mens han hang der i hans arme. Det var fandme mærkeligt "jeg tror du er den første der har løftet mig sådan her i 13- 14 år eller sådan noget" grinede han. Han løftede sit hoved lidt og så på hans ansigt og kneb øjnene sammen "jamen.... arghff.." mumlede han bare og lod hovedet dumpe tilbage i dinglestadie igen "du glemmer da heller ingen ting altså" mumlede han og så lidt op, og smilede skævt til ham, han mærkede et blidt tryk fra Aliases brystkasse, som om han trykkede ham tættere på. Han rettede sig lidt op igen og lænede hovedet mod hans overarm og så på hans hage, og rystede grinende på hovedet "Okay... jeg lukker øjnene... men ikke fordi du siger jeg skal!" sagde han så hurtigt, og smilede lidt... han kunne ligesom godt fornemme at Alias ikke var van til at blive sagt imod, eller være oppe mod et ego der var mindst lige så stort som hans eget...Eller... Alias var mere dominerende, men derfor kunne man jo godt have et stort ego, og en flabet mund? Okay, måske var han bare ikke god til at sammenligne personligheder. Han lukkede sine øjne, og trak vejret dybt. Det var faktisk meget rart... meget.. afslappende.. han forstod godt børn elskede at blive båret på. "Du.. Alias..?" mumlede han langsomt, og prøede at formulere spørgsmålet i sit hoved, mens han fortsat holdt sine øjne lukkede, han brød sig ikke om ikke at kunne se på ham når han snakkede til ham, men sådan var det.

Alias smilte forsat, ærlig talt så hyggede han sig, han kunne godt lide Kean, han var hyggelig at være i selvskab med, sjov og lidt.. dum, men stadig.. sød. "Jamen så var det da også på tide.. hva" grinte han lidt, han var ligeglad med om Kean ikke var bleven løftet på før.. selvfølelige var han ikke det, der var nok ikke mange der kunne bære rundt på en voksen.. eh.. fyr.. men for Alias var det jo let nok, han var ikke særlig tung.. eller jov det var han selvfølelige, Alias var bare strækere. "Nuuurh.. lille ven da.." grinte han drillende.. hvor var han altså.. kær. Han smilte lidt og nikkede så, så svang han ham om på ryggen, tog fat om hans lår, "Hold fast.." hviskede han stille og lagde Keans arme om hans hals, han kunne klemme så hårdt han ville.. Alias kunne ikke lige frem kvæles. Han holdte stramt fat om hans lår ind mod sine sidere, og smilte så da han skulle til at sætte i løb. "Selvøflelige ikke" mumlede han bare og grinte lidt af Kean, helt ærligt altså.. "Vent.." hviskede han, og satte så i spurt. Der gik ikke lang tid før han kom op i det tempo der skulle til for at nå frem, hurtigere end bilerne på vejen, og hurtiger end det menneskelige øje kunne følge ham. nogen minutter sener stoppede han foran bygningen.. der havde været en smule langt, men det tog han næsten ingen tid at nå dertil. Han åbnede dørne og smuttede op af trappen til han nåede anden sal, så satte han forsigtigt Kean ned foran døre. "Hvad..?" spurgte han så, da Kean havde sagt hans navn før.

Kean grinede lidt "jeg tror nu mere det er lidt sent for den slags" sagde han let, og holdt sine øjne lukkede og lyttede til de smålyde der kom fra rundt omkring i gaden, biler der kørte forbi, fodgængerovergange, skridt.. alt muligt forskelligt.. det hele blev bare forstærket når man lukkee sine øjne, det gjorde han også ofte brug af til jagten. Han rystede bare på hovedet af Alias da han kalte ham lille, han følte sig absolut ikke lille!... eller.. måske lidt i det øjeblik fordig Alias havde ham i armene som et forvokset barn. Han sukkede let, han kunne altså godt gå selv.. han skulle bare have chancen. Han blev overrasket da han blev kylet hen over Aliases skulder, og han bad ham om at holde fast. Han tog fat i hans trøje på ryggen, for ærlig talt, han anede ikke hvor han ellers skulle holde fast. Der gik noget... måske nogen minutter? Inden han pludselig stod igen. Han åbnede øjnene, og så lidt på Alias "jeg undrede mig bare over hvor gammel du var" sagde han så, og smilede kort til ham, inden han fandt sin nøgle frem. Han låste låsen op, og lagde nøglen tilbage i sin lomme, og gled kort ned på knæ, og hev noget ud under døren. "Så" sagde han og åbnede døren, og holdt den åben så han kunne komme indenfor. "Bare.. føl dig hjemme, eller noget" sagde han og trak på skuldrene det var en underlig.. talemåde, ingen kunne vel føle sig hjemme et fremmed sted. "Drikker du te? Eller kaffe måske?" spurgte han, og skubbede sine sko af i gangen. Han vidste ikke helt om Alias var til te eller kaffe, eller om han kun drak blod.