Lad jagten begynde - [Alias]

Månen var gemt bag de mørke skyer, vinden rørte næsten ikke på sig. Den stille nat var brudt af lyden af ugler og mus der flygtede for deres liv. Men udover det, lå en ulv på lur til en lille hjort familie. Det var brutalt at snart ville denne ulv angribe og splitte familien i to, men sådan var det i dyreriet og Dreald var kold overfor den slags.
Hun løftede poten for at komme et enkel skridt tættere på den lille familie, da hun trådte på en tør kvist der bragte opmærksomhed på ulven. Familien rejste sig og løb hver sin retning, da det gik op for Dreald at hun skulle tage stilling til, hvem af dem hun skulle fange.
I et stort hop startede den vilde jagt ellers. Dreald satte sig for at gå efter det lille kid, da hun var doven og ikke orkede at bruge mere energi end nødvendigt for at løbe efter de fuldvoksne.
Hun kom tættere og tættere på og et spring mere greb hendes klør det uskyldige kid. Død på nogle sekunder og så var der ellers middag.
Der gik ikke længe før der kun var få rester tilbage af den lille hjort. Dreald rejste sig og begyndte at gå roligt tilbage der hvor hendes tøj lå gemt, imens hun slikkede sig om munden.

Så smukt den var.. så fredfyldt som den sad der.. helt stille og vaskede sin pels i den glimtene hvide sne.. så fredfyldt. Det var ikke en lyd, der var så stille, kun den smule vind der var lavede nogen få lyde.. alt sov.. dyerne der ikke var vågent fra hi endnu.. de sov.. men denne smukke kanin.. den sad der bare, helt alene i skoven.. og vaskede sine poter, den var så smuk. Han stod gemt bag et træ imens han betragtede kaninen, normalt ville han havde flænset den op ved første øjnkast, men idag.. han følte sig mere i live.. men alligvel ikke, han kunne godt mærke.. lige nu.. i den død kolde vinternat, at hans sjæl manglede.. men derfor havde han da alligvel en smule værdighed tilbage? Eller havde han.. jov hvorfor ellers.. han lod kaninen leve? Men til hvilket formål.. han betragtede den bare.. den smukke skabning, den minede ham om hans elskede.. så smuk. Der var blot en lille forskel.. kaninen, den kunne han slå ihjel.. men hans elskede, han kunne ikke slå ham ihjel.. lige meget hvor meget han havde lyst til det.. nogen gange ville han ønske han aldrig havde ladet ham leve.. men så alligvel, havde han havde dog gjordt uden ham? Der var helt stille nu.. Han så op igen, kaninen var holdt op.. havde den hørt ham? Han tittede frem fra træet så han kunne ses af kaninen syn, men det synes ikke at ligge mærke til ham. Så satte den i spurt.. et sekundt efter var den væk. Han så sig om.. hvad havde forstyrret den.. hmm.. så hørte han det.. fodtrin? Hvem fanden gik rundt i skoven på den her tid af natten? Han så sig undersøgende omkring, og sneg sig lydløst i nærheden af fodtrinene. Så fik han øje på hende.. kvinden.. hun var.. hun var nøgen? Drømte han? Nej det troede han ikke.. det var umuligt, vampyere drømte ikke.. men så alligvel.. hvem.. var hun? Han nærmede sig lydløst til han kun stod omrking ti meter fra hende, gemt bag et træ.. han fulgte hendes bevægelser nøje, og betragtede hendes nøgne krop. Han tog sig mod til det og kom så frem fra sit skjule sted imens han betragtede hende, hans øjne lyste op.. han kunne høre det.. pulsen.. hjerte slagene.. menneske? Nej.. hun var nøgen, hun ville være død af kulde hvis hun havde været menneske.. men han fornæmmede intet fjentligt ved hende, måske vampyr? Nej.. det troede han heller ikke.. men havd var hun så? "Er det ikke lidt koldt.." spurgte han stille og så hen på hende. Hans øjen lyste stadig, mere af begær end før, de var gylden, strålede, som flydene lava.. hans hugtænder prikkede i munden på ham.. han kunne lugte det.. han vidste det.. blodet.. det gjorde ham skør! Hun var jomfru.. det var hun altså bare! Han var helt sikker.. helt sikker.

Dreald kunne mærke hendes gåsehud brede sig hen over hendes nøgne krop. Hun kunne mærke at det blev koldere om hende, også derfor hun skyndte sig lidt at finde hendes tøj. Hun havde fået det rigtig godt på det sidste. Hendes liv var kommet på plads, sådan nogenlunde. Dog vidste hun ikke hvor hendes mor var endnu, det kunne godt vente lidt endnu. Hendes straf var nemlig at tro hun havde mistet sin egen datter, men så kunne hun også bare lade være med at gøre det hun gør.
Imens Dreald gik i sine egne tanker blev hun forstyrret af en stemme. "Argh!" sagde hun højlydt og meget forskrækket. Hun dækkede sin krop til med hendes hænder og krydsede benene lidt mere end normalt. "ehmm... jeg.. øhh" sagde hun stammede og begyndte at rødme, hendes lange hår faldt frem af og skyggede hendes bare overkrop så hun lod den ene hånd/arm dække øverest og hendes anden hånd til at dække hendes anden private del. "jeg leder efter mit tøj.." sagde hun og rødmede endnu mere. Hun gik baglæns fra ham og så hen på buskede. Tøjet måtte være her et sted, men det var lidt svært at koncentrere sig når en fremmed mand så på.

Alias smilte frækt og kiggede beundrende på hende, hun var flot, en smuk kvind krop, præcis som den skulle være. Han gik langsomt hen mod hende, og kiggede stjålent på hende som hun bakkede væk fra ham. "Fryser du?" spurgte han med en varm indsmigernede stemme, og gik endnu et skridt tætter på. "Hvad laver du dog også her ude i skoven.. helt nøgen? På denne årstid?" grinte han varmt, og fangede hendes blik med sine varme mørke øjne, han lokkede hende, mod sig, med sin umodstålige tiltræknings kraft, og sit smukke ydre, som den mand.. vampyr han nu var. Han stoppede blot et par meter fra hende og så igen op og ned af hende, selv om hun havde dækket sig lidt til så godt hun nu kunne, det lykkes hende dog ikke af dække sig så meget, det var han nu meget glad for.. selv om han følte sig lidt pædofilisk, men hun var jo en voksen kvinde.. og han var en mand.. eh nej vent.. det virkede helt forkert, hmm. Han så kort ned og stod lidt efter tænksomt.. bare blod ingen sex! Nu måtte han altså holde sig lidt på måtten, det kunne han godt. Han smilte igen og krænkede sin jakke af og gik langsomt hen mod hende så hun ikke ville føle sig truet, og lagde sin jakke om hendes skuldere, "undskyld hvis jeg forskrækkede dig" sagde han blidt og smilte varmt til hende.. åh hun duftede godt! Han kunne helt føle hendes puls.. blodet der pumbede rundt.. mmmhm, han kunne næsten ikke vente til at smage.

Dreald følte sig ikke sikker, hun kunne ikke finde ud af hvem ham var eller hvordan, han lignede et menneske men han lugtede ikke som et, måske var der bare noget helt normalt som spillede ind, som en anden slag... Parfume? Nogen gange var det ikke smart at være så grøn i det der fandtes ude i verden, varulve var det hun kendte mest til og det var var mest tryg at være sammen med, sjovt nok er det altid bedst at være sammen med nogen af sine egne.
I det hun bakkede tilbage virkede det som om han fulgte efter hende, hun sank. Det føltes lidt som om hun blev kvalt i klaustrofobi, selvom der ingen lukkede rum var. Hun fik kuldegysninger, og det kunne ses på små bitte prikker over på hendes hud. Hun sank igen. "jeg fryser lidt.. jo.. ehm.. mit tøj er her i nærheden.." svarede hun roligt, selvom man godt kunne høre at hun var nervøs.
Han var den første fyr som havde set hende nøgen, hun havde ingen erfaring til mænd, kys eller lige før hun aldrig er blevet krammet af en, kunne hun stole på ham?
Stile han ikke rigtig mange spørgsmål? Ja, det virkede lidt besynderligt at hun var nøgen her i skoven, men kunne det ikke liige være ligemeget nu. Hun valgte at ignorere spørgsmålet, som om det aldrig var blevet stilt.
Hun gemte sig i hans jakke da hun fik den på skuldrende. "tak.." hviskede hun og bakkede lidt mere væk og kunne så mærke at hun fod støttede på noget. Hun så ned og der lå en pose, det var hendes tøj.

Alias smilte blidt til hende, det var svært at holde facaden, bestemt for ham.. han var ikke ligesom andre vampyere.. han gjorde tingene på sin egen måde, anderledes.. de yngre vampyer måbede af ham, men selv nogen af de gamle forstod ham ikke helt altid.. men det gjorde ham nu ikke så meget, han gjorde som han gjorde.. og pyt skidt, når det nu altid virkede alligevel. Han blev ved med at gå frem mod hende som hun bakkede væk fra ham, også fordi han havde ståtet meget tæt på hende da han havde lagt jakken over hendes skuldere, det var næmt at blive ved med at stå tæt på hende nu. "Er du faret vild?" spurgte han så stille og så ned på hende, han kunne godt se hun frøs, mend et gav ham ikke meget hun ikke svarede på hans spørgsmål.. han følte sig bare som en eller anden gamel pædofil der var ved at lokke et lilel barn.. måske ja lidt.. men han var nu alligevel ikke voldtægtsmand, det havde han dog aldrig været.. jovist han havde forført nogen mod deres vilje til tider.. men de havde jo altid givet efter for hans uimodstålige ydre.. sådan var det.. at blive forført af en vampyr. "Du er.. meget smuk" sagde han så nærmest hviskende, og tog et skridt mere frem så han stod helt.. helt tæt på hende, og kigged ned på hende, så hende ind i øjnene, dybt forførende.