Are you like me?- Sordrick

Tid: En fradag juli, ved 19-20 tiden den 12 i 2012.
Sted: Sheria, ved parken.
Omkring: Meget få væsner og mennsker, træer, bænke og grønt græs.
Vejr: mørke klar himmel, med en let varm brise.
Tøj: Et par hullede jeans, en sort kort top, sin sorte læder jakke, sløv smykker, og et par sorte ballarinaer med sølv farvede nitter.

Rosa sad ved sit yndlings træ i parken, hun lændte sig ind mod træets mørke brune stamme for at slappe af. Hun sidder på det fugtige grønne græs, som er behaligt at sidde på synes hun. Hun kigger op på den smukke måne og den klare mørke himmel med stjerner. Månes svage lys rammer hende, så man godt kan se hendes kønne ansigt i lyset. Hun lukker sine nøddebrune øjne, og drømmer sig væk. Væk fra alle stemmerne, væk fra alt latter og væk fra parken. Hun drømmer at hun er ved sin bedste veninde, og at de sidder og snakker mens deres musik kan høres i baggrunden. Sådan som det altid var inden hun blev væk... Hun sukker svagt, og ryster på hovedet for at få billedet væk igen. Hun skal ikke sidde og være trist nu. Hun åbner sine mørke brune øjne, og kigger rundt på de andre væsner og mennesker som står i små grupper og snakker. Hun ser at grupperne står et stykke væk fra hinanden, og kigger rundt for at sikre sig at de andre grupper ikke høre hvad de siger. Hun ryster på hovedet over dem, og kigger op på himmelen igen. Hun tager fat i en tot af sit lange lyse hår, og begynder at sidde og pille ved totten. Hun aner ikke hvad hun skal give sig til, måske skulle hun gå en tur?? Hun skær en grimasse af den tanke, og ryster lidt på hovedet igen over sig selv. Hun kigger stille rundt igen, og håber hun snart får noget selskab inden hun keder sig alt for meget. Hun bliver ved med at pille ved sit lange hår, mens hun venter på at der snart kommer en og vil snakke med hende....

sordrick kom gående med den sedvanelige store sorte taske på ryggen og sin guitar i hånden. han gik på stien modsat af hvor den anden engel sad. han gik ind på midten af græsset og satte sig ned. han stemte sin guitar og begyndte at spille nogle akkorde en mol en dur. endu en dur og så en ny mol. han elskede at han kunne mannipulere med musikken til sin egen fryd. han elskede musik. det var det eneste der kunne få ham på andre tanker. han havde ikke set den anden engel, ej heller kunne han mærrke hendes aura på denne afstand da hans evner som engel var svækket. det skyldes at hans evner aldrig rigtigt færdigudvikledes i teenage årene. den eneste fordel er at han dog kan flyve hurtigere end andre engle. han begyndt at synge og spille en af hans ynglings sange. Jason aldean - dirt road anthem. dog med en lidt dybere stemme og uden sydstats accenten han havde stadig ikke set den anden engel

Rosa kiggede rundt i parken med sine blide nøddebrune øjene, og hørte pludselig en spille og synge. *Hvor mon det kommer fra?* Tænkte hun nysgerrigt, og rejste sig elegant op fra det bløde græs. Hun begyndte at følge musikken for at finde ud af hvem der spilte den, og fik øje på en ung mand med langt hår. Hun smilte lidt for sig selv og lagde hovedet let på skrå så hendes lange lyse hår bevægede sig, fordi det hang løst ned af hendes ryg og skuldre. Hun gik med forsigtige skridt hen mod den unge mand, og satte sig ned overfor ham og lyttede til hans musik uden at sige noget, for hun ville helst ikke forstyre ham.

sor kunne mærke auraen af en anden engel. han kunne høre hende dumpe ned i det bløde græs overfor ham. men han fortsatte med at spille da hun jo sikkert var kommet netop på grund af musikken. han spillede sangen til ende og kiggede på den anden engel. en nydelig ung hun engel med flot lyst hår og nogle specielle brune øjne. der var noget over hende der virkede specielt. "hej, sordrick. men bare kald mig sor" sagde han roligt og rakte hånden frem mod hende og kiggede hende i øjnene med et varmt smil og afventede hendes håndtryk.

Rosa betraktede hans ansigts træk med sine blide øjene, og lyttede opmærksomt til hans musik og hans sang. Hun kunne godt lide hans sang stemme, og blev nysgerrigt efter at høre ham snakke også. Hun smilte sødt til ham, da han stoppede med at spille og synge. Hun lyttede til det han sagde, "Heisa. Jeg er Rosa, men alle kalder mig babydoll. Hyggeligt at møde dig Sor." Sagde hun smilende, og kiggede ham i øjene med et blidt og venligt blik. Hun tog forsigtigt imod hans hånd, og klemte den forsigtig for at vise sin hilsen ordenligt.

hun havde en sød lille hånd. den var blød og havde en rolig temperatur. han smilte varmt tilbage og spurgte med en blid stemme "du er en engel ikke også?" og tog hånden til sig og lagde sin guitar fladt ned på skødet og kiggede hende i øjnene. der var noget over de øjne. de virkede specielle. men ikke på en ond måde. hvad pokker det var sikkert bare ham der var en tumpe igen igen igen. han trommede blidt på bagsiden af guitaren

Rosa lagde igen sit hovedet let på skrå, mens hun betraktede ham med sine blide nøddebrune og med et smil om sine glinsende læber. Hun lagde sin hånd i sit skød, da han slap den og smilte sødt til ham. Hun blev lidt forskrækket da han spurgte om hun var engel, og blev pludselig opmærksom i det. Hun kiggede rundt for at se om der var nogen i nærheden, og kunne se at det var der ikke. Hun lænede sig lidt tættere på ham, og kiggede ham i øjene med et opmærksomt blik.
Hvordan vidste han hvad hun var??
"Jo, det er jeg. Og jeg gætter på at det er du også?" Sagde hun spørgerne, og smilte forsigtigt til ham.

sor blev lidt forskrækket da hun lænte sig frem mod ham. "jo det er jeg. kampengel....." sor pausede lidt og kigged lidt mismodig ned i sit skød hvor guitaren lå. "en handikappet engel" sagde han blidt. "hvad er du for en engel" spurgte han for at dreje samtalen infd på noget andet. han brød sig ikke om at snakke om sig selv. ligesom han heller ikke kunne lide at modtage. han havde det bedst med at give.

Rosa kunne se han blev forskrækket og grinte lidt over det, "Bare rolig, jeg bider alså ikke eller ikke særlig meget." Sagde hun grinene med sin fine klokke klare pige stemme, og kiggede ham i øjene med et blidt blik. "Det skal betyde at jeg ikke gør dig noget ondt." Sagde hun sødt, og lyttede til det han sagde. " Jeg er en dødsengel, se selv." Sagde hun smilende, og kiggede igen rundt for at sikre sig at der ikke var nogen. Hun lod sine vinger komme til syne, så han kunne se dem. Hendes vinger var ravne sorte og blanke, hun bevægede dem let så hun mærke luften mellem fjerne. Hun kiggede afventende på ham for at se hans reaktion, og smilte sødt.

sor gav ikke rigtig nogen reaktion fra sig. men blev lidt sørgmodig og kiggede ned i jorden mellem dem. "de er smukke" sagde han med en lidt mismodig stemme. hvorfor kunne han ikke bare være normal ligesom hende. hvorfor skull han netop være så svækket som han nu engang var. det var ikke retfærdigt. men man må vel acceptere hvem man er tænkte han og så stadig lidt mismodig ud. han løftede hovedet og kiggede hende i øjnene. han betragtede hendes ansigt. hun var nydelig. han slog hurtigt de tanker ud af hovedet. han havde ikke plads til den slags med alt andet han rendte og lavede

Da hun kiggede på hans reaktion kunne hun med det samme se at der var noget galt, og kunne også mærke det på ham. Hun kiggede ham i øjene med et bekymret blik, "Tak. Men hvad er der galt?" Spurgte hun bekymret, og lagde hovedet let på skrå af ren vane. Hun rakte forsigtigt ud efter ham, og lagde forsigtigt og let sin hånd på hans knæ for at trøste ham, uden at blive alt for nær gående for det ville nok blive for meget for ham nu hvor de ikke kendte hinanden så godt. Hun kiggede ham i øjene da han kiggede op igen, og ville gerne lytte til det han havde at sige for hun ville gerne hjælpe ham.

"det er lidt pinligt men. jeg er en handikappet engel. mine evner til at mærke andre engles auraer er svækket utroligt meget. og mine vinger. det er så smertfuldt at folde dem ind at jeg aldrig gør det. hvorfor tror du min taske ser så fyldt ud" sagde sor og flyttede sit blik fra det specielle brune øjne til hendes hånd på hans knæ. den var varm. det var en let følelse der kom fra hende. han lagde sin hånd på hende lille søde hånd og gav den et klem.

Hun lyttede opmæksomt til ham uden at sige noget, men lyttede kun indtil han var færdig med at snakke. "Aarrhh oki, jeg forstår. Det er jeg ked af at høre sor, jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig, men jeg har desværre ikke den slags evner." Sagde hun trist, og mente det hun sagde. Hun ville virkelig ønske hun kunne hjælpe ham, for hun synes han var sød. Hun smilte sødt til ham, og mærkede hans klem omkring sin hånd, og aede forsigtigt hans hånd med sine fingre.

sor smilte skævt og grinte kort og sagde "tak" og trak hånden til sig igen "hvad laver du så her i parken" spurgte han og smilte skævt for ligesom at ændre emnet. brød sig ikke om al sympatien og medlidenheden eftersom han er kamp engel med en beskyttende funktion. det vil sige at han ville tage et skud for enhver anden han havde gode realtioner til på hvert ert tidspunkt.

Hun smilte sødt til ham, "Det var så lidt." Sagde hun smilende, og kiggede ham i øjene med et blidt blik. Hun hørte det han sagde og trak let på sine skuldre, "Det ved jeg faktisk ikke rigtig, jeg er vel her for den friske luft og for at snakke med andre." Sagde hun smilende, og kiggede ham i øjene. "Hvad med dig?" Spurgte hun nysgerrigt, og lagde hovedet let på skrå.

"jeg har vel bare ikke rigtigt andet at lave" sagde han med et skævt smil og et lille grin. han havde jo egentlig ikke andet at lave. det var jo ikke fordig der skete noget specielt interresant for ham. han havde jo efterhånden været her i et halvt århundrede og alligevel kendte han næsten intet til stedet. det var faktisk lidt pinligt

Hun ginte lidt af det han sagde, og nikkede så lidt af det han sagde. "Sådan kan man også sige det." Sagde hun grinene, og smilte sødt til ham. Hun lagde sig ned på maven, og kiggede op på ham med sine nøddebrune øjene. Hvis man kiggede godt efter kunne man se hendes tattoo på hendes lænd, som var et hjerte med vinger. Man kunne stadig se hendes ravne sorte viner, som skinnede let i solens lys.

han smilte sødt til hende som hun lagde sig ned. han så hendes tattovering og sagde "den er pæn. hvad er historien bag den" han lagde sig ned på siden og støttede sig på albuen så de ligsoom var på samme nivue. han kunne ikke lide at se dominernde ud. hans huitar lå blødt i græsset ved siden af dem og han betragtede hendes øjne endu en gang. de var altså specielle. none the less. hans milte varmt til hende

Hun smilte sødt tilbage til ham, og hørte så hans spørgsmål om hendes tattoo. Hendes smil forsvandt straks, og hun kiggede automatisk ned i græsset. "Histroien bag den er ikke så lykkelig igen, men den repræsentere min bedste veninde. Vi fik lavet hjertet sammen og samme sted, men en dag forvandt hun. Jeg har ikke kunne finde hende, eller hørt fra hende siden. Så jeg fik lavet vingerne som et minde om at hun stadig er i mit hjerte, men at hun ikke er her rigtig men et andt sted." Sagde hun stille, og blev ved med at kigge ned i græsset. Hun var tæt på at græde, men holdte tåerne tilbage. Hun ture ikke at kigge op på ham, for hun vidste ikke hvad han vill sige til det.

han tog sin ene hånd og lagde den på hendes og med den anden hånd tog han en finger og satte på hendes hage og løftede hendes hoved. "det er okay at græde. har selv mistet folk der var meget tætte på mig" sagde han og lagde sin varme hånd ned på hendes hals og aede hendes kind blidt og roligt med sin tommelfinger. han smilte varmt til hende og fjernede så sin hånd fra hendes kind. og smilte til hende med sine dybe brune øjne i hendes nødebrune specielle øjne

Hun mærkede hans hånd på sig og under sin hage, og kiggede så forsigtigt op på ham med sine nøddebrune øjene. Hun følte sig lidt mere tryg ved hans få trøstende berøinger, og smilte så til ham. En enkelt tåre løb ned af hendes blege kind, og hun lukkede let sine øjene i. "Det ved jeg." Sagde hun stille, og åbende igen sine øjene og så på ham. Hun smilte tilbage til ham, og kunne ikke lade vær med at tænke på at han var så sød.

han tørede blidt hendes tåre væk og lagde sig ned lige overfor hende. hun var yndig. hun virkede så lille og skrøbelig. men stadig med en hvis uafhængighed. han smilte sødt til hende og gav hendes lille hånd et klem og sagde "hun er sikkert derude et sted. og en dag kommer hun sikkert tilbage" han kløede sig let på halsen med sin anden hånd og kiggede hende med et varmt blik i hendes øjne

Hun mærkede at han tørte hendes tåre væk, og lukkede sine øjene i igen da han gjorde det. "Tak." Sagde hun stille, og åbende igen sine øjen og kiggede ham i øjene med et blidt blik. Hun mrkede hans lille klem om sin hånd, og klemte let hans igen med et smil om sine læber. Hun lyttede til det han sagde, og nikkede uden at sige noget. Hun rørte ham forsigtigt på skuldren for at sige tak, uden at sige noget.

Han lagde igen sin hånd på hendes hals og aede hendes kind med tommelfingeren. hendes hud var blød. silke. det var det første han tænkte på. han rykkede lidt tættere på hende. han burde ikke tænke disse tanker. han havde ikke brug for den slags men sagde til sig selv at det kunne være ligemeget. han rykkede tættere på hende og førte sit ansigt mod hendes og skulle til at kysse hende men stoppede så og rykkede ansigtet et par centimeter tilbage og kiggede tøvende på hendes øjne og hendes læber

Hun mærkede igen hans hånd på sin hals, og lukkede igen sine øjene i fordi hun følte sig tryg ved ham. Hun kiggede ham i øjene med et blidt blik, og smilte sødt til ham. Hun sagde ikke til at han rykkede tættere på hende, og kiggede bare på ham med et sødt smil om sine læber. Hun lagde hovedet let på skrå, da han rykkede lidt væk igen med sit ansigt. Hun kiggede ham dybt i øjene med et kærligt blik, og tænkte igen på at han var sød men også forsigtigt.