Detaljer

"Rolig Dimitra" han kiggede på den del af hendes arm han kunne se.
Hans øjne var rolige og hans stemme det sammme, "Hvis jeg havde villet skade dig havde jeg gjort det for lang tid siden" han vippede hoved frem og tilbage.



//Skal logge kommer på i morgen//

"Muligt... Men det ændre ikke på den kendsgerring at du er en af de dræbende." svarede hun med en nærmest perfekt ro i stemmen. Hun trak stadig ikke kniven, men holdt blot om den, parat til at trække den, og bruge den..

"Hm.....De selv en dræber" han kiggede over hendes skulder til højre for hende.
Han havde et smil på læben, hun havde været så flink men i det han hviste sin virkelige skikkelse blev hun straks hadefuld som så mange andre i den her verden....ja alle var ens når det galt sådan en som ham.
Hans øjne så tunge og afslappede ud sådan som han stod og kiggede væk fra hende.

"Bestemt. Mit arbejde går i alt sin enkelthed ud på at dræbe de dræbende racer, og forhindre dem i at dræbe menneskene." svarede hun med rolig stemme. Hun var vred på ham, og at han havde narret hende på den måde, men også vred på sig selv over at have ladet sig narre så let.. Trods sin vrede, angreb hun stadig ikke, men stod rolig, og holdt øje med hver eneste lille bevægelse han lavede.

Han gik et skridt tilbage og røg direkte i vandet.
Det gav et plask da han ramte vandet og derefter røg i det.

Dimitra blev lettere overrasket ved den handling, og rette sig helt op. En dæmon - den race der var mest kendt for sin aggresivition - havde valgt at.. hvad? flygte? måske.. Men så alligevel, det virkede nu ikke helt som en flygt.. Dimitra slap sin kniv, og rettede lidt på sin hat. Hun lod et øjeblik blikket vandre op langs kajen, og overvejede hvad hun skulle gøre.

Han havde ikke forvandlet sig i vandet, men lod sig bare synke ned til bunden.
Han havde øjnene åbne da han var i vandet, hvis han skulle lave noget ligenu var det at tænke over verden og ikke på en ungdusørjger...

Hun sukkede kort, og begyndte langsomt at gå væk fra stedet. Hun havde under ingen omstændigheder tænkt sig at hoppe i den kolde hav for at forfølge en dæmon... Det lykkedes hende at forvirre sig selv, godt og grundigt, med sine egne tanker. "Terion..." mumlede hun så godt som lydløst, og tyggede lidt på navnet. Havde hun ikke hørt det før? Måske fra en af de andre artister dengang hun var lille?.. Måske...

Han kom nu op tiloverfalden og sprang op på kajen der var ingen slet ingen.
Han smilte og begyndte igen at kigge på himlen.

//Out//