Exploit the night - Narcissa

Tid: 11. marts kl. 00.30
Vejr: Regnende og blæsende, indeklima er lunt og godt.
Omgivelser: Halvfyldt, men ikke for indeklemt. Folk sidder i mindre grupper, snakker, spiser, drikke. Nogle danser.
Beklædning: En lyserød pige kjole med en gul sløjfe om livet. Håret er sat op i en knold med nogle løse slangekrøller hængende ned.

Musikken pumpede løs. Der var mennesker over alt. Siddende i deres små kliker og følte sig vigtige. Der lugtede af en blanding af blod, sved og alkohol. Det var stadig tidligt på natten, der kunne være mange flere her på Floor Two, men folk var så småt ved at indfinde sig. Der kom stadig flere ind i ad døren.
Et par vampyrer sad og mæskede sig i et uskyldigt offer. Skrigene fra den unge menneske-kvinde var efterhånden forstummede. Der var kun små sitrende spjæt tilbage fra kvinden. Livet var næsten drukket helt ud af hende, og paret sad og smilede tilfreds til hinanden.

En ung pige sad for sig selv i en af de hvide lædersofaer. Hun så ikke ud til at have noget problem med at sidde alene. Hun var ikke særligt gammel og et hvert andet sted ville hun aldrig kunne komme ind. Men på Muse var udseende og alder to ting, der ikke havde noget med hinanden at gøre.
Pigen vinkede af en bartender, og han kom springende med det samme. Fulgte hendes mindste vink.

"A gin and tonic."

Sagde hun kort med et indsmigrende smil. Bartenderen hoppede afsted og kom straks tilbage med hendes drink. Hun sagde ikke tak, men vinkede ham blot væk igen. Det var tydeligt, at hun var vant til at folk hoppede og sprang fra hende.
Hun tog en tår af sin drink og rynkede irriterende på næsen. Som sædvanligt for lidt alkohol.
Hun så rundt i baren, kiggede efter sit næste offer. Nogen hun kunne underholde sig med at udnytte.

"Excuse me, but you do know that it is not alowed to kill in here, right?"

En tjenerinde stod og smilede venligt til vampyrparret i sofaen der begge sad bøjet over det sløve menneske.

"Of course this is not treated as an act of violence, but I will have to ask you to finish her of outside the cadastral."

Efter et lille nik fra kvinden i parret drejede tjeneren om på hælen og gik imod baren i midten af rummet. De to vampyrer samlede mennesket op og forlod hurtigt lokalet.

Et sæt sorte øjne havde studeret hele optrinnet lidt derfra. Over lyse læber lå et skælmsk smil.

Crimson Dawn, the butcher...

Ideen om at Wicked sendte alle gæsternes efterladenskaber i kælderen og få timer senere sendte dem ud af bagindgangen som pæne vakumpakkede koteletter, fik smilet frem i hendes ansigt.

The demonbarber of Fleet Street...

Musicalen Sweeney Todd fik pludselig en hel ny fortolkningsmulighed. Narcissa førte det brede vinglas med den dyberøde vin op til læberne og nippede til den krydrede væske alt imens hun lod øjnene gå på vandring i lokalet. Ved hendes bord sad også to unge kvindelige dæmoner, men deres samtale interesserede ikke Narcissa.

De sidste par uger havde hun brugt på at træne mennesket i sværdkamp og på at skrive. Næste uge ville den første udbetaling på den kommende bog blive sat ind på hendes konto. De få penge det gav skulle bruges på en flytning. Narcissa skulle ud af Azuriels lejlighed, væk og videre... nu!

Glimt af slangekrøller og lyserød kjole fik Narcissas tanker til at stilnes. Der var noget underligt bekendt over det blege ansigt der var indrammet af de bløde krøller. Dæmonen gennemgik sin erindring og pludselig skiltes hendes læber i et kæmpe smil. Længe sad hun og tænkte bag smilet.

So... not mortal huh?

Der lød et brus af stof da hun rejste sig. Den korte kjole gik til knæene, hun havde stiletter på og bar sine mælkehvide arme bare og spinkle. Det mørkebrune hår hang løst og omkring øjnene lå en let mørk make-up. Hun var bestemt den kvinde hun ikke formåede at være for blot nogle hundrede år siden.

"Miss Willyn. What a pleasure it is to see you again."

Narcissa nejede, en gestus der faldt hende helt naturligt, men som lå flere århundrede forud for tiden. De sorte øjne spillede nysgerrigt imod pigen.

"It pleases me to see that you are well, and... exist. May I sit?"

Uden at vente på svaret gled hun elegant ned i sofaen overfor pigen, der var som sådan ikke noget uhøfligt over hende, snarere en barnlig nysgerrighed. Det store rødvinsglas blev placeret på bordet foran hende og hun studerede indgående Selene. Endnu engang var det som om hun ikke tog sig af om den anden synes det var uhøfligt at stirre, som et lille barn der ikke tager hensyn til personlige grænser og pli - en voldsom kontrast til den ellers så velopdragne gestikuleren.

Selene havde ligeledes fulgt med i optrinnet. Nok havde hun været på jagt i aften, men hun kunne ikke undgå at en lysten sult steg op i hendes indre. Det var mere en psykisk sult frem for en fysisk. Følelsen af at sætte tænder i huden på et skrøbeligt menneske. At drikke det varme levende blod fra et levende væsen.
Hendes tankegange blev stoppet brat af kvinden, der kom over mod hende.
Narcissa.
Den unge spolerede pige fra så mange år siden. Gad vide, hvordan hun var vokset op nu.
Hendes ynde fortalte en hel del om, at hun var blevet voksen.

"Miss Melkhior."

Hun nikkede høfligt, men gjorde sig ikke større ulejlighed for at være velopdragen. Hun havde opført sig rigeligt uopdragen sammen med Narcissa, der var ikke nogen grund til at begynde på noget nyt nu.

"I was wondering how many centuries would pass before you would resurface."

Selene fjernede en krølle fra øjnene og fulgte den nu voksne kvindes ansigt, da hun satte sig ned.

"Yes, I am very well and.. Alive-ish."

Hun vidste sine tænder for at gøre opmærksom på, hvilken race hun var, og hvad hun mente med, at hun ikke var helt i live.

"How have you been the last few centuries, my dear girl? You've grown up, I see."

Det ville virke mærkeligt for en udefrakommende, at Selene kaldte den tydeligvis ældre kvinde for en pige. Men Selene var nu nogle hundrede år ældre, og hun havde altid følt sig overlegen i forhold til Narcissa.

Dæmonen sendte den lille pige et blændende smil.

"Resurface? But my dear, I never left the surface. At least not for long."

Atter smagte hun vinen, og sukkede over dens voldsomme krydrede smag. Selene havde altid været en skønhed, i hvert fald ud fra et rent æstetisk perspektiv. Narcissa blev aldrig træt af at følge krøllernes gang med øjnene, eller studere en bløde læbers konjunkturer.

"But Miss Willyn, Selene, what have you been doing all these years? And..."

Hun kunne ikke skjule nysgerrigheden der trængte sig ind i hendes stemme.

"Where you a blood-child back then?"

Et skævt smil strak de blege læber ved erindringen om at ting de to pige rhavde foretaget sig sammen. I virkeligheden burde Narcissas fader have fået grå hår af deres uanstændige opførsel. Desværre have det nærmest virket som om han havde nydt at det. At se sin datter lege med en 'ligesindet' - på trods af at det havde kostet mange guldstykker i reperationer efter deres leg.

De store baller var overdådige og gæster kom fra nær og fjern. Narcissas fader, Julien, havde været vært og alt var tilrettelagt og iscenesat. De få år hvor Selene havde deltaget havde de leget sammen - på trods af at Narcissa var næsten tredive og ikke så den lille pige som meget andet en gøgl i gaden. Dog var Selene savnet voldsomt da hun pludselig ikke kom til ballerne længere. Narcissa havde aldrig fået af vide hvorfor.

"You didn't come for the summerdance? You never came again?"

Selene gengældte smilet med et stort barnligt smil. Det var lidt nostalgisk at se kvinden igen. Hvor de dog havde lavet meget ballade sammen.

"Well yes.. It's more me that resurfaced than you."

Hun tog en eftertænksom tår af sin gin'n'tonic. Den smagte bittert, men det var en god smag. Hun kørte væsken rundt i munden for at lade den afgive mere smag.
Ja, hvad havde hun egentligt lavet? Hold da op, hun havde haft travlt i de sidste par århundrede. Der havde været krige at deltage i og firmaer der skulle opkøbes, forbedres og sælges videre. Hun havde ikke ligget på den lade side.

"Yes, I was a blood-child back then. And a couple of centuries before that too."

Hun smilede sigende. Hun havde ikke været ung dengang med Narcissa, selvom hun havde opført sig sådan.

"Ohh.. I've been busy with purchasing shares, improve them and sell them for more money. I've been here and there you know."

Hendes far ikke vidst, at hun var en vampyr. Hvis han havde vidst det, havde han nok været lidt mere efter hendes, eftersom hun burde have opført sig ældre end hun gjorde dengang. Hun havde haft en af sine barnlige årtier og derfor havde hun fundet et sted, hvor hun kunne være barnlig. Hun fik et drømmende udtryk i ansigtet. Hun havde oven i købet elsket de store baller. Hun havde nydt dem til fulde. Det var længe siden, at hun havde været til sådan et bal sidst.

Hendes ansigt blev alvorligt igen og hun kiggede Narcissa i øjnene.

"I had a war to attend to. I was called in when the Napoleonic Wars started. I was a part of a.. Uhm.. Special Unit. We were called in and payed to use our.. Abilities. This time it was for the British Empire."

Hun så ikke ud til at have noget i mod at have udnyttet og solgt sine evner og styrker som vampyr. Hun havde tjent enorme summer af penge på det dengang. Det skete stadig, at hun engang i mellem blev betalt for lyssky jobs, men det var ikke noget, hun gjorde sig så megt i længere. Hun havde deltaget rigeligt i verden for de næste årtier.

"And what have you been up to, my dear? More trouble?"

Hun smilede drillende. De havde altid lavet problemer dengang.

Narcissas blik faldt ned på drinken i Selenes glas. Det virkede helt forkert at se den unge pige i de her omgivelser. Ikke ung... Dæmonen måtte igen og igen minde sig selv om at Selene ikke var det barn hun havde troet hun var. Der var en smule overraskelse, men også anerkendelse og den nikken hun lavede da Selene fortalte om sin alder.

"Who would have known!"

En klukken lød fra hendes læber før den blev druknet i endnu en mundfuld rødvin.

"Shares? Oh, so you are a little money-maker? Interresting! Or well... shares is not my kind of fun, but you know."

Det skarpe ansigt var oplyst i smil. Hvor var det pudsigt sådan at løbe ind i Selene, og hvor var det underligt at erfare at hun var en vampyr. Endda af så betragtelig en alder. Narcissa havde altid fået af vide af sin fader at vampyrer var laverestående væsner, ikke at de ikke var stærke og værdige til eksistens, men de var ikke af samme kaliber eller status som dæmoner. De havde trods alt være mennesker engang, noget Narcissa og hendes blod ikke kunne prale af.

"War? How exciting! Really? Oh, I've never experienced real war. Not like it was in the old days, nowadays it is no fun. Pressin buttons and sending of bombs to far away countries. No blod, blades or man to man fight."

Endnu engang lo hun kort. Med en slank hånd lod hun rødvinen glide rundt i glasset i cirkler, mens øjnene få sekunder betragtede den smukke væske, før de gled tilbage på Selenes ansigt.

"I have been writing. Short stories for the most part. Done so the last hundred years. I left The Netherlands nine years ago, never went back. Writing fairy tales, adult stories. Different stories under diffenrent names, you know how it is to keep one self under the radar."

Smilet fra før stivnede mere og mere som hun talte. Dog forsøgte hun sig alligevel med et skævt smil til sidst og rakte glasset udimod Selene til en skål.

"So, what are you doing here? And how did you find Muse, excellent club is it not?"

Et kort øjeblik så hun næsten... stolt ud?

"I have been here since december. And it is actually quite... funny! like a nest for the supernaturals, every new day a new surprise. Like meeting you here!"

Selene smilede et næsten dyrisk smil. Det var lidt utroligt, at den yngre kvinde ikke havde opdaget, at hun var vampyr. Hun havde ikke lagt skjul på det som sådan, dog havde hun heller ikke opført sig vampyrisk åbenlyst.
Hun satte et påtaget formærmet ansigtsudtryk op.

"Hey! I'm not little nor small! I'm a grown-up!"

Det sidste var sagt med en barnlig stemme og et fjollet smil.

"Shares is actually an interesting hobby, especially when you think about how much it changes over the centuries."

Hendes ansigtsudtryk fortalte at det var mere tidsfordriv end noget hun tog alvorligt for at tjene penge.

"Yeah.. War isn't what i used to be. That's why I stopped participate. It stopped being fun!"

Hun grinede og tog en tår af sin drink.
Hun havde gjort en del ting i de tidligere krige, som andre ikke ville have været stolte af. Men for Selene var det ren underholdning, og hun fortrød intet. Hun havde endda lavet rod i tingene med vilje nogle gange, bare for at se udfaldet. Hun smilede lunefuldt over minderne, der kom frem i hendes hjerne.

"Writing? I have a hard time seeing you sitting still behind a desk! Doesn't it get boring sometimes?"

Selene gengældte skålen gladeligt og med et stort smil, hvorefter hun tog en ordenlig tår af drinken. Hun blev ikke rigtigt påvirket af alkohol længere.
Hun vidste alt om at holde sig under radaren, det havde hun lært tidligt. Hun havde efterhånden også mange års øvelse med det, for at sige det mildt. Ikke at det var et stort problem, hun kunne godt lide evigheden. Der var jo rigeligt at lave!

"I've been here for a month or so. I have to up-root sometimes and move around. And I thought; I haven't lived in Canada before. Why not try it?"

Hun trak på skuldrende. Hun plejede at flytte ret ofte. Hun kunne ikke blive særligt længe hvert sted, og hun elskede at se verden, så hun havde boet lidt over det hele.

"These kind of clubs can be found almost everywhere, you just have to look around. But most is not as luxurious as this one!"

Stolt? Havde hun været med til at lave den? Tja.. Det ville ikke undre Selene, hvis hun havde. Fester havde altid været noget for Narcissa.

"You seem like you've been here longer. The way you blend in, you know. And yes it is crawling with all kinds of creatures - some better than others!"

Hun sendte et sigende blik over mod en engel, hvorefter hun rynkede misbiligende på næsen.

Dæmonen klukkede over vampyrens lille spøg.

"Grown-up? Yeah, you are. But guess you will allways be a little girl to me. Though I am surprised to realize that I was the child back then. Well, I have allways been a child... Damn, I must have been horrible!"

Latteren der denne gang lød fra hende havde en anstrengt kant og hurtigt stilnedes den, hvorefter Naricssa tog en stor slurk af sin vin. Hun viftede en hånd frem for sig og skiftede emne.

"I hate desks. I write on the floor, you know sitting on the floor with the computer in my lap. Yes, I actually learned how to use a computer. Kind of had to, these days. Sometimes I can write for days in a row. But then I have to go kill something, just to get some of the stored energy out."

Narcissa smilede skævt og lod blikket flakket omkring i lokalet.

"Blend in? Oh well, I like places like these. Luxurious and open to our kind, never been in a place like this. It's wonderful, I could live here."

Narcissa kom der nok også oftere end de fleste 'almindelige' gæster. I hvert fald havde hun set mere af bygningen end mange der ikke var ansat nogensinde ville komme til at se. Hun fulgte Selenes blik og rynkede på næsen over englen. Heldigvis var klubben underlagt en eller anden magisk dims der dæmpede deres aura - så det var ikke i dag hun ville stå og ørle over englenes latterlige aura.

"So, two hundred years later. And here we are, on the other side of the globe, in a club. We could have a lot of fun, you know!"

Dæmonen sendte vampyren et indforstået smil og tømte sit glas. Hun vinkede efter én af tjenerne der gik rundt og bestilte en whiskey. Narcissa vidste at Selene nok på et tidspunkt ville spørge ind til fortiden, deres korte fælles historie, hendes fader og ballerne, hvad der var blevet af ham og hvorfor hun havde forladt Europa. Men lige nu var det ikke emner Narcissa havde lyst til at tale om. Hun slog et blændende smil op.

"So, sadly we are not allowed to ruin this pretty club. But let us find some fun, shall we?"

Med et humørsygt og mørkt blik begyndte hun at scanne lokalet for potentielle ofre for en lille leg.

Selene grinede højt med sin lyse latter. Hun havde ikke selv haft et problem med Narcissas opførsel.

"You were indeed a spoiled horrible kid sometimes! But I could do nothing but laugh at you."

Hun havde nogle gange ladet sig rive med og været lige så slem som sin veninde. De havde været helt uudholdelig til tider. Men Selene havde elsket det som ren tidsfordriv.

"But sitting still for all those hours! I'm sometimes dying of boredom because I have to be inside at daytime. But I understand you, there's nothing like killing an innocent human for the sport, sometimes!"

Hun smilede et mørkt, skummelt smil over den sidste kommentar. At mærke blodet tømmes fra kroppen, suge den sidste livsenergi ud. Der var intet bedre.

"I don't doubt that, this is just the place for the little spoiled Narcissa!"

Hun blinkede drillende til den yngre kvinde. Det så ud til at der stadig var en lille ballademager at finde inde i Narcissa. Det kunne man heller ikke blive for gammel det. Man ville dø af kedsomhed, hvis man ikke havde noget at foretage sig her i evigheden.
Hun var selv glad for, at der var våbenhvile at finde herinde. Hun skulle ikke selv i nærheden af en varulvs mund.

"Ha! Fun? I would call it making chaos instead!"

Hun fik et nostalgisk udtryk i ansigtet, da hun tænkte tilbage på alle de baller, de havde ødelagt og de tjenere de havde fået til at løbe skrigende bort i frustration.

"Yeah, I would like to come back here sometime again, so let's keep it intact. Is it possible to find our kind of fund in here? You're the one who knows this place."

Hun tømte sit glas i én lang tår, kiggede provokerende og udfordrende på dæmonen og begyndte ligeledes at kigge rundt.

Dæmonen fnøs let.

"Spoiled?"

Ordet blev efterfulgt af et smil. Det var jo sandt nok, hun havde været ganske forkælet. Hendes fader havde... Der gled en skygge over Narcissas ansigt fa hun mindedes sin fader. Det mørke blik mødte Selenes, og vampyren ville kunne læse alvoren hos hende, som var den bøjet i neon.

"He is dead. My father. Killed by a hunter."

Dæmonens sorte øjne hvilede roligt imod Selenes blik, der var ingen flakken eller usikkerhed. Kun en tomhed der for Selene ville virke fremmed hos dæmonen, der altid havde været vred, drillende eller selvoptaget før i tiden.

"Eight years ago. I fled Europe, ended up here. And... I met her. The hunter. And... well everything is kinda complicated."

Fraværende samlede hun et tomme glas op og lod det køre rundt mellem sine hænder. Det lange mørke hår lå som en manke omkring hendes skarpe ansigt, og for en stund søgte hun tryghed i dén skygge der lå under det bølgede hår. Ud ad til virkede pausen planlagt og naturlig, men i virkeligheden anede hun ikke helt hvordan hun skulle gribe dét her an. Den første indskydelse da hun så Selene, var at opsøge hende. Narcissa havde meget få hun kendte fra tidligere, og havde følt en glæde ved at se barnevampyren igen. Men nu... Havde det virkelig været det bedste valg? At opsøge hende...

"I owe you a favour Selene."

Narcissa var stadig dybt alvorlig. Vampyren havde kun én gang tidligere, for små to hundrede rå siden, oplevet denne alvorlige og nærmest voksne side af hende.

Selene så overrasket på kvinden. Som hun huskede hendes fader, var han en stærk dæmon. Og helt ung havde han heller ikke være, selv dengang.

"Dead? I am so sorry to hear that, sweety."

Hun så på Narcissa med et lettere medfølende blik. Men det ændredes hurtigt til et undrende og overrasket blik.

"Complicated? There nothing complicated in killing a human. Or haven't you killed her yet?"

Hvis Selene selv have haft forældre, der var blevet dræbt, ville hun have søgt jorden rundt, og hævnet sig på den skyldige. Det ville den gamle Narcissa også have gjort, det var hun sikker på. Men hvorfor så hun nu sådan ud?

Selene lod hende være stille. I mens knipsede hun med fingrene, og den samme unge bartender kom springende. Hun elskede sin evne, nogle gange var den virkelig effektiv.

"Two glasses of your oldest scotch, and in a hurry, please?"

Det var ikke et spørgsmål, men mere en ordre. Han kom hurtigt tilbage med de to glas, og Selene rakte sin 'barndoms'veninde det ene. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle trøste hendes veninde, og om hun overhoved måtte få lov til det. Så en drink måtte være en god start.
Hun tog en tår af sit eget glas og smagte på den dyre wishky, samtidig med at hun viftede afværgende med hånden.

"Ohh.. Yes.. The favour.."

Hun lød ligeglad, men det var hun egentligt ikke. Tjenester var altid gode at have.

"But first, let me ask; Where is that child of yours? And what did your family say? They must have discovered you pregnant?"

"Yes, complicated. I can not kill her... magic and... well. It is complicated."

Narcissas sorte øjne lynede af vrede og irritation. Det var tydeligt at der var mange ting der var usagte, og det gjorde sådan set bare dæmonen endnu mere arrig, at der ligefrem var ting hun ikke kunne sige. Eller i hvert fald ikke burde sige - hun var ret sikker på at Wicked ikke ville mene at en gammel vampyr skulle kende til alt for mange detaljer om Procella og alt der foregik i 'den lille familie'.

"Mmm... wonderful."

Hun sukkede dybt og nød den voldsomme krydrede smag. Væsken blev slynget rundt i glasset og hendes blik gled over gæsterne i lokalet. Dog vendte det hurtigt tilbage til Selene, da hun spurgte ind til... barnet.

"I got it removed."

Endnu engang var der usagte ting imellem dem. Narcissas ansigt blev mørkt ved mindet om dén aften. Enhver læge ville have råbt og skreget om hvor farligt et indgreb det havde været. Men i slutningen af 1700-tallet var det ikke lige frem fordi der var abortklinikker på hvert et gadehjørne. Narcissa havde været nødt til at dræbe kvinden bagefter. Der havde været så meget blod, og kun takket være hendes dæmoniske ophav havde hun overlevet.

"I think... perhaps he knew. My father. But... he never said anything. Guess he believe I did the right thing?"

Hun så op på Selene, studerede den lille pige for at se hvordan hun reagerede. Det føltes helt forkert at sidde her og tale åbent om det. Det havde hun aldrig gjort, det var en del af hendes historie hun kun havde delt med sig selv. Selene havde opdaget graviditeten... eller faktisk. Hun havde opdaget at noget var galt med Narcissa, og den unge dæmon havde haft brug for at dele sin situation - noget hun havde fortrudt inderligt lige siden.

"Now I will never know."

Pludselig lyste dæmonens ansigt op i et blændende smil.

"So my dear Selene. What are you planning here? You must have some kind of idea why you ended up here? Business? Do they do stocks here?"

Narcissas ansigt havde vendt fuldstændig fra sorg og vrede til ren nyserrighed.

"Where do you live, the hotel? Tell me if you need a sightseeing. I have been living here for nearly five month, I guess I can show you the most interresting places. You allready found Muse."

"Ohh.. I'm used to know you as the girl with control."

Svarede hun først usæriøst med et smil. Hun lagde dog hurtigt sit ansigt i alvorlige folder igen.

"But I am sorry to hear that. What a bitch. Maybe I could help?"

Hun fik nærmest et spændt ansigtsudtryk i ansigtet, som var det bare en leg for hende. Sådan havde hun næsten altid været. Med en evighed foran sig var der ingen grund til at være kedelig. Hun tog en tår og lod tilbuddet hænge i luften.
Hun rynkede de fine øjenbryn. Et eller andet sted kom det bag på hende og så alligevel ikke. Narcissa havde selv dengang haft et meget ambivalent forhold til at være gravid. Det kunne være faldet begge veje. Men så igen, Selene kunne egentligt heller ikke forestille sig veninden som mor. Hun havde svært ved at se det vellykket.

"Removed? Ohh.. I guess I'm not surprised, really."

Hun nikkede forstående.

"Yeah.. You two always had a special kind of relationship. I could never really figure it out. Do you miss him?"

Det sidste kom meget pludseligt. Det var måske mere af venskabelighed, at hun spurgte. Ikke at kun rigtigt kærede sig om det. Eller gjorde hun faktisk lidt? Hun kunne ikke helt finde ud af det.

Hun gengældte det blændende smil med sit eget barnlige smil, som om intet i verden var et problem for hende.

"Yes. Turist-atractions, the hospital, and I was acutally thinking of this place, you know, support to the abnormal and all that. I just need to find the owner and set up a meeting."

Det var tydeligt, at hun havde fuldstændigt styr på sin økonomiske situation. Hun havde efterhånden også et par århundredes erfaring med emnet, hun havde lært en det. Og hun havde da også brændt sig et par gange.

"I've got a mansion outside the city, wunderfull place! But yes, I haven't seen much yet, I've been busy getting to know firm-owners and so on. I would love if you would show me around some time!"

Smilede hun stort og tog endnu en stor tår af sit glas.

Hun viftede en hånd op for sig.

"Oh no, really you can not. Never mind my dear. It is my problem, not yours."

Endnu engang tog hun en stor slurk af whiskey'en, som for at finde noget ro og balance i bunden af glasset.

I'm not hating her... just hoping she gets fingered by wolverine.

Det var virkelig ikke fordi hun som sådan hadede Procella. Faktisk... så var der en hel del Procella ikke delte og som nok ville give endnu mere mening for alle, hvis hu gjorde. Det var nok ikke fordi Narcissa ville være direkte sympatisk, men der var nok nogle ting hun ville være mere overbærende overfor. Faktisk havde hun ikke rigtigt set Procella siden den aften med Helias. Og før det... aftenen med Grigori... den aften hvor jægeren havde været ét stød med stagen fra at slå hende ihjel.

Actually... I would like to see her again soon. Gosh...

Narcissas blik fløj ret abrubt op imod Selenes da hun spurgte ind til faderen.

"Of course I miss him... why shouldn't I?"

Det kom lidt for aggressivt ud.

"Sorry... I just... yes, I miss him. Every day. But you know, it is not helping to keep holding on to him. So, yeah... I miss him, all the time. But I have stopped thinking of him every day."

Glasset blev tømt og med et klirk landede det på bordet foran dæmonen. Hun smilede til Selene.

"Well well... the owner you say? I can introduce you someday? He is a close acquaintance of mine."

Der gled en kort skygge over Narcissas ansigt, da Selene talte om hendes mansion. Straks efter livede hun op i et smil.

"Oh, a mansion? How wonderful for you me dear!"

Yet another rich-ie... Gotta find me a millionair to fuck and inherit from.

Smilet var stadig stort og hun blinkede let til Selene.

"I can show you the most wonderful places! Oh... and perhaps I know a place, where you can get in, a place we can... you know, party like the old days!"

Narcissa rettede sig op i sofaen og fangede kort et blik fra en ung kvinde i baren. Hendes udtryk var ikke til at tage fejl af, det var næsten som om Narcissa kunne lugte begæret igennem lokalet. Hundæmonen blinkede til kvinden og drejede så atter hovedet imod Selene.

"How do you do with sex? I bet men love your young look, huh? But doesn't some get... frigthened? I guess humans are out of the question?"

Det var måske i virkeligheden et ganske fornærmende spørgsmål, men Narcissa udtalte det, som havde hun spurgt om Selenes skostørrelse. I virkeligheden havde hun nok være mere utilpas ved at spørge ind til lige netop Selenes skostørrelse.

Selene kunne faktisk ikke lade være med at føle en smule medlidenhed med dæmonen.

Weird.. Huh? Getting soft again, little girl? Stop it. Tænkte hun for sig selv.

Men Narcissa havde dog været en af de få hun rent faktisk havde stolet på. Til trods for, at det var så mange århundrede siden var der stadig noget tilbage af det. Mærkeligt..

"Of course, yes. I think I understand. No relate, but understand."

Det der med at savne folk der døde var ikke rigtigt noget, Selene gjorde sig i.

"Ohh you know him? That would be nice. I am very interested in taking a part in this place. I would very much like that."

Det måtte være mærkeligt at se det buisness-look der pludseligt kom over hendes lille pige-ansigt.
Hun viftede afværgende med hånden, mens hun selv to den sidste tår af sit glas og stillede det stille fra sig.

"It's just a small one, not much. Got tired of the big ones, where I didn't use half of the place."

Hun kørte fraværende en finger rundt på glassets kant, mens hun mindedes om gamle dage.

"Well.. I can always pay for getting in, it's hardly any trouble with the right amount of money. And I miss our parties! They were really out of anybodies mind. Mind-blowing sometimes!"

Hun grinede stort. Hun var ikke typen, der blev trist over at tænke tilbage, næsten lige gyldigt hvilket minde det var. Hun var god til at tilpasse sig, og der var meget, meget få ting hun rigtigt fortrød.

Hun grinede igen. Det var et typisk spørgsmål, hun ofte fik. Ikke at hun havde noget i mod at svare på det. Folk var bare altid nysgerrige, og hun havde ikke noget problem med at finde sex, når hun lystede.

"Some dig it, and are the easy and often boring ones. Others have small problems, then I just have to work it up a little, and then again - no problem. It can sometimes be a pain in the ass, if I'm lazy and don't want to do much."

Hun lavede en bevægelse med den ene hånd mod sin krop, som for at vise, hvor indlysende det var. Hvorefter hun fik et legesygt smil på ansigtet og tilføjede:

"And humans.. Erhm.. What can I say? I get what I want, no matter if they want it or not. But it often ends in a mess."

Hun grinede mørkt og slikkede sig fraværende over de spidse tænder.

"I guess you don't have any problems in that generel area?"

Narcissas læber skiltes i et stort funklende smil der var så hvidt, at man et øjeblik kunne frygte at det ville blænde. De sorte øjne glimtede og der kom en glød over dem - var det stolthed?

"I know the owner yes. Actually... he's my oncle. Mr. Faccombe. I will see that the two of you will meet soon. But I am not sure though if he is interrested in sharing this succes with anyone. But hey, let me make you an appointment."

Hundæmonen gjorde sig ingen tanker om hvad Wicked ville sige til at hun sådan frembragte meninger på hans vegne, eller sad og fortalte om deres tilhørsforhold. I det hele taget var Narcissa sjældent eftertænksom, når det kom til emner hvori hun følte hun kunne brilliere, eller i det mindste fremstå betydningsfuld - endnu et alt for menneskeligt træk ifølge onklen.

Der lød en perlende latter fra Narcissas hals da Selene havde afsluttet sine ord. Dæmonen rejste sig elegant og slog ud med hånden imod udgangen.

"Very well, let us find something exciting to do."

Hun blinkede forsvorent til Selene.

"No, no problem getting what I need. Though I could use to find some demon soon. Humans tend to... fall apart."

Endnu engang lød hendes latter, hun sendte et langt blik imod Selene - fulgte barnevampyren efter? Narcissa drejede om og gik imod udgangen med vuggende skridt. Omkring hendes fødder dansede skygger villigt for hende og det lange mørke hår vuggede i takt med hendes hofter. Det var tydeligt at Narcissa nød de blikke der blev sendt i hendes retning. Narcissa var smuk, som et maleri eller en statue skåret med yderste præcision, og netop derfor gjorde det ikke så meget at hun var så tynd at det grænsede til det sygelige.


((Out))

Selene hævede et overrasket øjenbryn.

"Your uncle, I thought I knew all of your family. Well.. You had a big one, so it is actually no surprise. But I can always try to.. Persuade him."

Det sidste var sagt med et selvfornøjet smil på læben. Hun brugte ofte sin evne til at få sine aftaler igennem - det var én af grundende til, hvorfor det gik hende så godt. Gad vide, om det nogensinde var gået op for veninden, at hun kunne noget særligt? Det var hende egentligt ligegyldigt, om hun vidste det eller ej. Ofte var det bedre, at folk ikke kendte til den.

Selene rejste sig elegant op fra stolen med ranket ryg. Det var en ting der lå hende naturligt efter mange besøg hos hoffer og dets lige i hendes tidligere år.

"Let us make some trouble!"

Hun grinede stort og fulgte med gammeldags elegance Narcissa ud af døren. Vuggende hofter var ikke ngoet hun gjorde sig brug af - ikke at hun havde noget særligt at vise frem alligevel.

//Out