Could dreams come true (Narcissa)

((fortsættes fra: http://deploratus.heavenforum.org/t6770-don-t-do-anything-stupid-azwick))
Vejr : storm udenfor, regnvejr og koldt.
Sted : Narcissa's lejlighed
Tid : 06.00

Az vågnede med et sæt og satte sig op i sengen. Han kiggede rundt og der gik lidt tid før det gik op fra ham at han var i Narcissa's lejlighed. Han kiggede på hende og smilede og sagde roligt for sig selv '' Thank you Wick.. I will not forget this''. Derefter rejste han sig op.


Az kunne se at Narci stadigvæk var ude som et lys. Han smilte sødt og gik så ud i hendes køkken. Fordi Az havde rejst hele sit liv. Flygtet fra hans fars familie så havde han aldrig lært at lave mad. Det endte også med at efter 5 min gav Az op og ringede efter noget mad som kom 10 min senere. Det var kinesisk mad.

Han stillede maden inde i stuen og satte sig ned ned på madrassen ved siden af hende og holdt øje med hende. Han aede blidt hendes hold og blev bare der. Han kunne ikke lade være med at tænke på den vision han havde vist hende. Den var selv kommet fra hans indre og nok også derfor den var så stærk som den var. De havde så meget at snakke om når hun vågnede. Så han blev bare ved hendes side til dette skete.

Az tog sig til hovedet. Han kunne mærke at han var mere medtaget af de de lige havde været igennem end han troede. Han tog sig til sin brystkasse og mærkede hvordan det stadigvæk føltes lidt som om noget havde sat hans sjæl i et buer. Men han smilede bare *I will grow strong now Narcissa.. Strong and wise.. I shall protect you with all my being*.

Narcissa lå på madrassen i den spartsomt indrettede rum. Hendes tøj var flået i stykker, hendes hud var dækket af blod og opkast. Overalt var stor sår, knogler der stak ud og et ansigt der var mast nærmest fladt på den ene side. Hun lignede mest af alt noget fra en dårlig splatter film.

Alt havde været sort indtil for et par sekunder siden. Mørket gav sig og i stedet begyndte en smerte så voldsom at grave i hende. Hver eneste del af hendes krop føltes som blev den skåret fra hinanden med hvidglødende knive.

Narcissas øjne åbnedes, det matte blik stirrede lige op i loftet. Hendes verjtrækning var overfladisk og pivende.

Come on... Listen to my voice.. All this... The things you are feeling and seeing... They are not real...

Hun genkendte Azuriels stemme fra den drømmeagtige oplevelse de havde haft sammen. Men... det var jo løgn. Intet kunne være mere virkeligt lige nu. Smerterne var uudholdelige og hun frygtede at blive suget tilbage i den forfædelige drøm. At blive overvældet af dem og gå under.

"...Az..."

Stemmen var en næsten uhørlig hvisken og fyldt af panik.

"... please... help me... it hurts... oh... Az... "

Havde hun haft energi til at græde ville hun have gjort det. Lige nu var der kun smerterne at kæmpe imod. Hun mærkede ham være ved hende, hun vidste at han var i nærheden. Et lettelsens suk slap hendes læber og Narcissa gled over i en komalignende tilstand. Hendes krop havde brug for hvile og brug for blod, men lige nu kunne den ikke andet end at give hende fred. Lukke ned i dvale så energien kunne bruges på at hele hendes mange sår. Der ville gå mange timer før hun vågnede igen.

Da Az hørte hendes stemme blev han glad. Glad for at hun genkendte ham. Men da han hørte smerten i hendes stemme det var fyldt med smerte og sorg skar det dybt i hans hjerte. Hans smil forsvandt og han kiggede på hende med et bekymret blik. Han kunne se hvordan hendes krop stadigvæk var meget medtaget af denne episode.

Az sukkede da hun faldt i søvn igen. Han rejste sig op. Heldigvis havde han en kontant på sygehuset ved navn Camillie. Hun havde hjulpet ham med nogle blodprøver før i tiden for at se om der var en mulig kur der kunne holde hans dæmon blod nede. Az tog sin mobil op af sin jakkelomme og ringede til hende.

’’Its Az.. Look i need a big favour.. I have a woman here who is dying.. She really needs some blood.... Yes... Yse but... Camillie.. I love this woman.. Please help me out here.. Thanks.. i'll be right over then''.


Az skyndte sig afsted og omkring fire timer efter kom han tilbage ind i lejligheden. Han vidste at den bedste måde var at få blod direkte ind i blodårerne. Han vidste også at menneskeblod igen bivirkninger havde så det havde han taget med. Han lagde hurtigt et drop i hendes arm og satte en blodpose fast i det. Heldigvis havde han jo som sagt gået to år på lægeuddannelsen så han vidste godt hvordan man lagde et drop ordenligt.


Az satte sig ved fodenden af madrassen * That dream i showed her.. Could it come true?*. Az sad og grublede over det. Han ville sidde ved hendes side til hun vågnede. Lige meget hvor lang tid det så ville tage.

((6 timer senere))


Narcissa slog øjnene op, hendes syn var slørret og hendes hals var så tør at hun et øjeblik ikke troede hun trak vejret. Smerterne dundrede igennem kroppen og et lille klynk slap hendes læber.

"Az?"

Dæmonen drejede langsomt hovedet og så Azuriel sidde ved sin side. Hun forsøgte at smile, men måtte i stedet fortrække ansigtet i en udtryk af smerte. Hun ville så gerne løfte en hånd og lægges den i Az', men hendes arme ville ikke reagere ordentligt. Hun så hvordan armen løftede sig for så at falde tilbage på madrassen, knoglen i den skurrede og igen stak smerter igennem hende.

"Thank you... Az... I'm so sorry..."

hendes stemme var sagte og sprød. Blikket var fyldt med fortrydelse og undskyldning, hun kiggede på ham med bedende slørrede øjne.

"I am so so sorry... will you ever forgive me?"

Han smilede svagt da hun vågnede og da han så at hun prøvede at tage hans hånd men fejlede, tog han blidt fat i hendes hånd og nussede den blidt med en tommelfinger. Han sagde med en stille og blid stemme '' I am here for you.. And i will always be there for you''.


Hans smil voksede lidt '' No need to thank me.. You would have done the same thing for me.. I am the one that should be sorry.. All i thought about was hunting.. I forgot all about how worried you must have been.. Its my fault.. Not yours''.


Han kyssede hende blidt på kinden på trods af at hun var indsmurt i blod og snavs. '' Of course i do, but there is nothing to forgive.. all has happened so fast.. but i finally got it all under control.. Everything is going to be fine from now on''.

Han lagde sin anden hånd blidt på hendes kind '' We have alot to talk about.. Good stuff.. I hope.. When you get better.. But lets talk about it when your head is alittle more clear.. We need to focus on getting you better now''.

Han var mest af alt bare glad for at hun var okay og sig selv igen.

Hans ord gjorde intet for at trøste hende... Han vidste jo ikke hvad der var sket. Hun lukkede øjnene og træk forsigtigt vejret dybt. Hun vidste at hun var nødt til at fortælle ham... det hun havde gjort.

Narcissa kiggede ham dybt i øjnene og åbnede munden for at tale... Hun anede ikke hvad hun skulle sige. Hun havde allermest lyst til bare at lukke øjnene og aldrig mere vågne. Hendes hånd tog et fast greb om hans og hun rakte ud efter ham, på samme måde som i drømmen.

Gennem det bånd hun havde bundet til ham af ord af kærlighed, rakte hun ud. For sit indre blik genkaldte hun gyden, elveren... Og deres dyriske korpulering, hun så sig Selv udefra med bukserne nede om anklerne og elverens flåede strube mellem tænderne. Ved hjælp af berøring, viljestyrke og brug af hendes egen magiske formåen skubbede hun alle disse billeder i retning af Azuriel.

En varm bølge gik igennem hende, endnu engang havde hun opbrugt sine reserver. Hendes krop blev slap da hun atter sank ned i mørket, denne gang forvisset om at Azuriel nu kendte sandheden.

... dont leave... Im so sorry...

Az satte sig op og kiggede på hans hænder. De begyndte at ryste voldsomt og han mærkede hvordan hans dæmoniske blod pumpede i ham. Han kunne ikke holde det nede. Han faldt om på jorden. Han prøvede at komme væk, at nå ud før hans mørke side tog over men det var for sent.

De billeder hun havde givet ham havde overrasket ham så meget at hans forsvar mod hans mørke side var falmet. Az vred sig lidt for at prøve at holde kontrollen men det var for sent.


Az lå nu stille og pludselig åbnede han sine øjne. De var helt sorte nu. Men lidt efter blev de normale igen. Han rejste sig op og kiggede ned på hende imens hun atter lå der. Han gik over til hende og mærkede hendes energi. Der var noget galt. Han kunne ikke sætte sin finger på det men gennem deres bånd kunne han føle noget i hende.

Az smilede skævt *I am not going to leave you.. I am going to do the same towards you.. Let you know how it feels *. Han hørte sin gode stemme i sit hoved *'' No.. Please.. We love her.. We can't do this to her.. Think about what we both wants''*. Az fnøs * If she loved us she would never degrade her self to fuck an elf.. Beside i might want a child.. But i can get that in alot of ways *.

Az vidste at hvis han var for rough ved hende så ville hun ikke vågne så hurtigt. Men han ville fremskyde processen og derfor hældte han et par dråber af sit eget blod i hendes drop.

Langt inde i mørket mærkede hun hans tilstedeværelse, et glimt af liv flammede op da hans blod blev en del af hende. Hun koncentrerede sig om den lille flamme, kæmpede for at genvinde bevidsthed.

I tyve minutter skete der ikke noget, kroppen var slap og øjnene lukkede. Men efterhånden son Narcissa genvandt bevidstheden begyndt hendes øjenlåg at vibrere. Læberne formede hans nav, men ingen lyd kom ud mellem stemmebåndene.

Ganske langsomt åbnedes hendes øjne. Over sig så hun hans slørede skikkelse. Igen sagde hun lydløst hans navn. Gennem smerterne følte hun ham og hun var så lykkelig over at han stadig var hos hende...

((Der skal lige spoles en smule tilbage. Dæmoner er ikke frugtbarhedsdetektore, og den her graviditet er ikke normal. Azuriel og/eller hans mørke side kan ikke mærke hun er frubtsommelig. Narcissa opdager det først selv lang lang tid fra nu. Så der skal lige ændres i det forrige indlæg - beklager))

// Det er nok bare en misforståelse af hvad Az tænker da der står *'' No.. Please.. We love her.. We can't do this to her.. Think about what we both wants''*. Az fnøs * If she loved us she would never degrade her self to fuck an elf.. Beside i might want a child.. But i can get that in alot of ways *. Er det barn han omtaler i sine tanker ikke det barn Narci har i sig men bare at han selv ønsker sig et barn.. Altså et barn der er hans kød og blod.. og har ikke skrevet at han ved hun har et barn i sig, bare at noget er galt i hende. Så det var nok bare en misforståelse og jeg fortsætter bare hvis ikke så tager vi den over Pm og så ændre jeg self mit tidligere indlæg^^//



Az sad og kiggede på hende og da hun åbnede sine øjne smilede han svagt. *so you think this will be all fun and games. Well i'll play along for now.. But when you least expect it..*. Az kyssede hende blidt på panden og sagde '' Are you feeling better?''. Han kiggede efter om hendes sår var lukket og hendes knogler på plads. Det kriblede i ham for at daske til hende. For at straffe hende.


Hans onde side var ikke ligefrem god til at tage sig af andre. Men han vidste godt hvordan man skulle gøre det. '' We have alot to talk about''. Han nikkede svagt for sig selv og smilede til hende. ''Just relax and gather strength.. I am right here''.

Han snakkede ikke om episoden med elveren. Nej det ville han vente med til han kunne slå rundt med hende og sådan.

De fleste små rifter og hudafskrabninger var efterhånden kun røde mærker. De dybe sår og rifter var lukkede med tykke sårskorper og de knogler der havde stukket ud igennem den mælkehvide var trukket indad og begyndt at sætte sig sammen igen.

Narcissa sukkede da han kyssede hende og smilede svagt til ham.

"I'm so grateful... that you are still... here... You are way... too good for me..."

Hun var så lettet over at han ikke var taget af sted, over at han ikke havde efterladt hende alene. Skylfølelsen sad tungt i hende og hun var så ked af at have misbrugt hans tillid, men hun havde været vred, ked af det, sulten og enormt hidsig. Et eller andet sted var det jo ham der havde fremprovokeret det og hun var skredet da de igen havde været oppe at skændes.

Narcissa løftede prøvende sin arm, det gjorde ondt og hånden rystede. Men den virkede og hun åndede lettet ud over igen at kunne bevæge sig. Hun lod fingrene glide blidt over Azuriels kind.

"Thank you so... much for... being here Azuriel. I... sorry..."

Hånden landede på madrassen igen. Det var gået op for hende hvor beskidt hun var, alt var pløret ind i blod, babyrester og skidt.

"Hon... ehm... if... I really need a shower... could you..?"

Hun vidste at hun selv var for svag endnu til at klare badet alene, men lige nu var det det eneste der kunne gøre verden god igen. Et langt varmt og rensende bad for at få... det døde spædbarn af kroppen.

Narcissa tvang billederne bort og kiggede bedende på Azuriel ved hendes side.

Han kiggede på hende i noget tid. Han svarede ikke på hendes spørgsmål men med et tog han fat i hendes hals og slyngede hende op af væggen. Det var til at mærke at det var hans mørke side med den styrke der blev lagt i.

Az øjne blev sorte og han kiggede på hende med en sur mine '' My good side forgives you.. But i am not as forgiving as he is.. You took away my power.. Tried to use my good sides naivity.. Tried to eat our soul.. Not only that.. Then you go out and fucks some weak Elf.. Do you really think he could hold me back now that our powers has returned''.

Han klemte hendes hals meget hårdt, dog ikke så hårdt at hun ikke ville kunne snakke '' I must thank you though.. I was mad with power.. I though i could rule the world.. But when i saw you suck our powers away.. I learned my mortality''.


Az løftede hende væk fra væggen og slyngede hende så ind i den igen. Han smilede ondt og hans sorte øjne stirede ind i hende. '' Now.. tell me.. How will you make me forgive you.. As i said before my good side forgives you.. But if you want to be with us.. You better get on good terms with me aswell.. Paisley didn't do that and i made sure she died.. Do you want the same fate.. Darling?''.

Narcissa nåede ikke engang at skrige inden hun ramte væggen. Et dybt støn af smerte slap hendes læber, og kunne hun blive blegere ville hun havet blevet det.

"...you?"

Hendes øjne spærredes op da hun fattede hvad der foregik. Hun havde kun set dén side af hybriden én gang før. Han havde været sjov, men kun så og så længe.

"Your mortality, huh?"

Endnu engang ramte hun væggen, denne gang var der tydeligt noget i hende der knagede. Hele hendes krop skreg af smerte og Narcissas øjne truede med at vende sig bagud i hovedet. Hun bed tænderne hårdt sammen og forsøgte at fokusere.

Hun kunne absolut intet stille op lige nu, hun var på nippet til at besvime, igen, og hun havde ingen energi overhovedet. Desuden... der var jo en grund til at han var her. Azuriel var blevet såret, vred og... Det var alt sammen hendes skyld.

"Don't hate me... please don't hate me... Just... do what ever you want with me... use me, punish me however you want to, but don't hate me... Azuriel, don't hate me."

De sorte øjne var matte og bundløse. Bønnen fra hende var så krampagtig, så hjerteskærende at det næsten var til at mærke i luften omkring dem.

Az rystede på hovedet '' I will punish you.. How dare you to tell us you love us and then fuck an elf of all creatures.. I should rip your heart out and ''. Han stoppede ned at snakke og kiggede alvorligt på hende.


Az fnøs '' You are so pathetic to listen to right now.. You make me wanna puke ''. Han slap hende ikke men holdt hende stadigvæk op i halsen. '' I will only say this one more time.. What will you do to make me forgive you ''. Az kunne godt se at der ikke skulle ret meget mere til før hun besvimede og det var også den eneste grund til at han ikke blev ved med at skade hende.


Han satte sit ansigt helt tæt på hendes så deres næser næsten rørte hinanden '' You were so fun back then.. What the fuck has happened to you.. Begging me not to hate you.. All this talk about love.. Where is the woman that held my good side down.. The bad and dangerous killer.. Where is the part of you that i love.. Show it to me.. Let lose.. Lets go out and kill.. Lets drown in the thrill of killing''.

Narcissa hadede denne situation, hadede at være så svagelig og så skulle stå overfor ham. Hun sendte ham et meget øvet skævt smil, der dog var præget af udtalt udmattelse.

"I would love to... I actually need... blood now... But... look at me... I can't... even move by... myself..."

Hun løftede en hånd og lod den glide let over hans maveregion og ned imod buksekanten.

"Will you... give me a... bath... Dominus? I beg you..."

Et skælmsk smil spillede på hendes læber. Det var et patetisk forsøg på at være sexet, men hun vidste hvor ynkgeligt hun måtte tage sig ud lige nu. Narcissa anede ikke hvad hun skulle gøre. Mest af alt havde hun lyst til at lukke øjnene, omfavne smerten og bare forsvinde ind i mørket.

Az kiggede på hende alvorligt '' ahh how sad.. You can't move.. Do you really think i care?.. Like i said.. Make me forgive you... Your Uncle.. You are not bound to him.. He trusts you.. If you want me to ever forgive you.. Then you will copy his best spells for me ''. Han sukkede falsk '' If you don't do this for me.. Then i will simply have to go out there and fuck the brains out of every woman i meet.. My good side would try and stop me.. He only wants to be with you... Aww.. I could settle aswell.. But i need a reason.. A good reason.. And those powerfull spells he holds that only you can get your hands on.. That would surely be reason enough''.


Az flåede hendes tøj af og gik over og smed hende ind i brusekabinen og tændte for det kolde vand '' Your succubus flirting moves.. They didn't work the last time.. Do you really think they would work now.. When you regain your strength.. Then maybe.. But you are so pathetic right now ''. Han rystede på hovedet '' Yell when you are done.. Darling''.

Smerten var næsten uudholdelig, de brutale ryk der var gået igennem hende da Azuriel flåede hendes tøj af, og det hårde stød kroppen havde fået da den landede i brusekabinen sendte sorte prikker for hendes øjne.

Det var så utroligt ydmygende at ligge dér. Men heldigvis var han gået og havde ladt hende alene. Hun havde været så bange for at han ville røre ved hende, kræve hende...

Det kolde vand fik dæmonen til at gispe højt og hun begyndte straks at hyperventilere. Med skælvende arme forsøgte hun at krybe sammen i en bold på gulvet og holde om sig selv. Vandet plaskede omkring hende og hun mærkede hvordan kroppen igen begyndte at lukke ned.

Dybe støn, en blanding af smerte og gråd slap hendes hals.

Hun lukkede øjnene og tog imod mørket med velkomne arme. Ydmygelsen over at ligge nøgen og forslået under den kolde bruser imens han sad i stuen og grinede med whiskey'en i hånden.

Der blev længere og længere mellem hulkene, og til sidst blev kroppen slap. Narcissa overgav sig og bad blot til at bevidstløsheden tog over igen.

Az sad i stuen og lyttede til hendes gråd. Han hørte hvordan den blev svagere og svagere. Han brummede en smule og rejste sig op. Han gik ind og løftede hende op i hans arme og lagde hende blidt ind i hendes seng. Han tog et håndklæde frem og begyndte at tørre hendes krop. Dog var han ikke blidt, han dog ingen hensyn til hendes skader. Da han var færdig lagde han dynen over hende.


Han satte sig i fodenden af sengen og kiggede på hende med en sur mine *Why did i ahve to fall for you.. So pathetic.. So weak.. And yet when i look at you.. Baah.. I have to burry my fealings and stay tough*.


Az satte sine hånder på dynen og gnubbede sine hænder frem og tilbage for at generare varme til hende. Han sagde med en rolig stemme og et ondt smil på sine læber. '' I can't have you dying on me.. I need you''. Men sandheden var at han hjalp hende fordi han elskede hende. hans onde side ville aldrig hjælpe nogen også selv om han skulle bruge dem.


Han grinede en smule. '' Du you like my plan.. I mean if you run and tell your Uncle.. he will kill me and you will lose my good side that you love sooo much.. And if you do not get the spell book, then i could just dissapear and you would never see me again.. Lose the one you love.. I really have you where i want you.. And you know it.. Darling''.

Varmen spredte sig i hende og hun mærkede hans bevægelser ovenpå dynen. Hun havde lyst til at smile til ham, i stedet svarede hun med spag stemme:

"A spellbook? You sound like... you are a part... of a fairy tail... You do believe him... to have a dusty spellbook? ...nnrgn!"

Hun bed sig hårdt i underlæben, både fordi det var dumt at tirre ham, men også fordi hans hånd i dét øjeblik gled hen over hendes smadrede hofte. Hun trak vejret tungt og åbnede atter øjnene. hendes blik fangedes Azuriels.

"Don't... tell me... that you... don't love... me. I know... you do! You have to... We are... you are pathetic!"

Med alt hvad hun kunne mønsterede hun at sende en spytklat op i ansigtet på ham. Hun elskede ham og hun hadede ham. Hvordan kunne han sidde dér og tvinge hende til at forråde sin onkel?

Wick ville helt sikkert dræbe ham hvis han fandt ud af hvordan hybriden behandlede hende. Men... hvis Azuriel rent faktisk lærte den slags magier? Ville han så kunne lukke enten den gode eller den onde Azuriel væk?

"I will not suffice with one side only!"

Hagen blev skudt frem, klar til at modtage hvad end smerte han måtte påføre hende. Et glimt af had, hengivenhed og frygt gled over hendes øjne.

Han kiggede på hende med et nedladende blik '' You know what i mean when i say spellbook.. Don't act stupid.. I though you were clever, Darling.. We both know that you are the only person who can get me the spells i want.. The only one who can get close enough to Wick ''. *Eventhough we have become his student.. I know he will hide the importent spells from me.. Thats why i know that only you can get your hands on those*.

Han grinede svagt '' am i pathetic.. i am not the one who fucked an Elf.. Now thats pathetic.. We gave everything for you.. My good side would die for you.. Then you go out and screw an elf.. I should rip you apart for that.. The only reason that i am willing to forget that is because i need that book ''. Az holdt masken, han løj men det ville han ikke have at hun skulle vide. Han elskede hende og det var grunden til han ikke skadede hende, ikke fordi han havde brug for hende.


Da hun spyttede på ham greb han fat i hendes hofte og klemte til han hørte at den knækkede '' Never do that again, Darling''. Han kiggede ned på hende og knurrede '' Then don't bring me the spell to luck my good side down.. I am stronger anyways.. Just get me the other spells.. Do you understand.. If not.. Then i will fuck and fuck away at the woman on this isle.. And the guilt would destroy my good side and you know it''.

Et lavt skrig slap hendes læber da hans næve knuste en del af hendes hofte. Hun blev helt stiv og lå bare og stirrede lige op i loftet, det var et under at hun ikke var besvimet endnu. Hendes vejrtrækning var hivende og pibende. Det lange våde hår lå som en tung pude om hendes ansigt og den hvide hud var skjult under dynen.

"Just... shut up... will you? Just... let me sleep..!"

Billeder af Azuriel sammen med andre kvinder dansede for hendes indre blik. Hun låste kæberne hårdt sammen, ville ikke græde foran ham. Hun nægtede at give ham den sejr.

"Don't... don't do it. I will get them... I will."

Øjnene var bedende og hadende på én og samme tid. Det var så ydmygende at ligge her. Smerterne tog hårdt på hende og små spæde klynk kom fra hende og hendes tænder klaprede.

"I need sleep... please. Let me sleep... I ne... please!"

Med megen besvær fik hun puffet sin hånd ud under dynen og lagde den blidt på hans lår.

"I am freezing... Could you give me warmth? Lie with me?"

Han fnøs da hun talte sådan til ham. Han løftede sin hånd og skulle til at smække hende en lussing men gjorde det ikke. Han kunne ikke få sig selv til det og hans onde side hadede det *Why can't i hit you right now.. you are so pathetic right now.. So weak.. And still.. When i look into your eyes.. I feel.. Bahh.. Happy*

Da hun sagde at hun ville hente de spells han ville have kom et stort ondt smil frem på hans læber '' Perfect.. Then you are forgiven and as a sign of good faith i will let my good side out now''.


Han lukkede de sorte øjne og da han åbnede dem igen var de blå igen. han åbnede den lige som hun lagde sin hånd på hans lår. Az smilede svagt og kiggede på hende med et bekymrede blik. Han rejste sig op '' all is forgiven.. What i wanted to tell you.. Is.. I love you ''. Han kravlede langsomt under dynen til hende og lagde blidt sine arme omkring hende. Han rørte ikke ved nogen steder på hende hvor hun var skadet og han gav hende et blidt og ømt kys på hendes læber.


Han sukkede og sagde '' Sorry.. It just.. Overwhelmed me.. I will keep my dark side down.. He won't surface again.. Just rest.. I'll be here when you wake.. I promise.. Just rest and think about the vision i showed you.. Before it became a nightmare.. Dream and rest.. The blood in your drop should heal you and you should feel better when you wake up''.

Narcissa sukkede taknemmeligt da hun så Azuriels blå øjne og følte hans krop tæt imod hende under dynen. Hendes nøgne hud søgte hans varme og krøb hen imod ham, for hver centimeter fulgte en grimase af smerte.

Da Azuriel nævnte dén vision de havde delt, den drøm der havde vist dem begge hans ønsker for fremtiden, stod den igen klart for Narcissas indre blik.

"I want it... I want it all Azuriel. With you!"

Hendes hånd lukkede sig om hans i et fast greb, som ville hun ikke give ham mulighed for at forsvinde imens hun sov. Der gik ikke mange minutter før dæmonen igen gik i en slags helende dvale.

Drømmene var overfladiske og hule, og igen og igen var det de samme tre billeder hun genså:

Der var et hus. Foran var der en have med blomster og en gynge og en sandkasse. Narcissa sad på verandaen med et nyfødt barn i sine arme. Az stod ved siden af hende med et stort smil på sine læber. hans øjne var fyldt med glæde, det samme var Narcissas.

Narcissa klemte den lille krop ind til dig og mærkede pludselig noget klistret imod sin barm. Da hun kiggede ned så hun at bylten i hendes arme var fyldt med kødmos, blod og kravlende mider. Med et skrig slap hun den.Skriget fik tågen til at vende tilbage. I den var Narcissa og Azuriel atter alene. De farver der flød omkring dem var så strålende at det næsten gjorde ondt.

I et svimlende fald, hvor verden atter trak sig om sig selv af flere omgange, krøb hun ind til ham. Grådigt flåede hun i ham, kyssede ham og rev ham overalt på kroppen med de lange negle. Et blink med øjet senere var de begge nøgne og glinsende af sved. Tågen holdt deres sammensnoede kroppe oppe, og vilde lyde kom fra dem begge som de i elskovens hede kastede sig imod hinanden hårdere og hårdere.

Az smilede da hun sov. Han var glad for at hun hvilede sig. Han lukkede selv sine øjne. Han lå og tænkte før han selv faldt i søvn. Han lå så godt her sammen med hende. Alt dette føltes bare så rigtigt. Az forestillede sig hvordan de blev ældre sammen men eftersom de begge sikkert ikke ville ældes forestille han dem stadigvæk som de så ud nu.

Han så for sig hvordan han kom hjem fra en dags jagt og åbnede hoveddøren til deres hus. Det var ikke noget prangende eller dyrt hus. Dog var det en hyggelig charme over sig. Den lille fine forhave han gik igennem før han nåede den blå dør. Han kunne næsten dufte roserne selv om dette bare var i hans tanker.

Az åbnede døren og blev mødt af en lille dreng og en lille pige. De løb begge to over og krammede hvert af hans ben. Han forestille sig bestemt ikke at Narcissa vilel være en der gik hjemme. Nej han forestillede sig at de nok var blevet et jæger team. Så hun kom gående bagved ham og sagde '' I hope this babysitter survied.. Its such a pain with all those interviews''. Med disse tanker faldt Az langsomt i søvn. Liggende med Narcissa i hans arme.

((Næste morgen d. 11)

Narcissa lå og snusede til hans kind. Hun lod næsen gnide let op af hans hage og ned igen. Nød bare at se hvor rolig han var når han sov.

Hendes krop var øm og ødelagt, men blodet han havde givet hende, og hans eget havde hjulpet hendes krop med at hele. Der var stadig store sorte blodunderløbne mærker overalt, men sårene havde ikke været magisk skabte og derfor ville de være helt væk om et par dage. Dog ville hendes indre stadig kræve en del hvile. Knoglerne havde kun lige hæftet sig sammen, og for mange stød ville rive dem fra hinanden igen.

Der var så meget hun gerne ville sige, så meget hun gerne ville fortælle ham. Men lige nu var hans varme krop og hans blide ansigt nok.

So this is happyness? Bah... so soft, huh?

Hun plantede sine læber imod hans og drak hans duft og nærvær. Hendes hånd havde fundet hans hår og legede blidt med nogle hårstrå.