Et spil poker mellem venner? [åben]

Dato : 15 marts 2012
Årstid : Forår
Dag : lørdag
Vejr : Styrt regner
Sted : Zeeman
Tid : 21:00
Omgivelser : en del mennesker

Samuil sad ved borden nærmest til udgangen men fødderne oppe på bordet hvor det stod en flaske whisky samt en set kort, han sad og hold skarpt øje med hoveddøren, mens han lyttet til regnen det slog mod vinduerne.
På hans ene skulder sidder han revnen Mortuus som kun rørte på sig hvis nogle gæster taber mønter på gulvet for så som et lyn fløj hen og samlet dem op for at givet dem til sin ejer.
Vershus setmeningen blev afbrudt af en kvinde der skreg op da en mand var komet til at spilde på hinde, hun løb ud på dametoilettet for at gøre sig i stand i sin vrede lage hun ikke mærke til at Mortuus var fløjet efter hinde og kom ud 1 minut sener landet på sin herres skulder med en guld halskæde i næbet, Samuil tog smykket og lage det i sen lomme "Du er blevet skræp til det her".

Et par øjne havde lagt mærke til den store fugls lille visit på dametoilettet, og fra hendes synspunkt var det et under at ingen andre havde lagt mærke til en kæmpefugl med et guldsmykke i næbet. Nogen gange mistænkte hun virkeligt mennesker for at være blinde.
fra sit bord lige bag manden, lidt længere inde i lokalet bevægede hun fingrende en smule og hun kunne mærke at smykket i hans lomme begyndte at bevæge sig. Hun skubbede let til det med hjælp fra luften omkring hende, bare nok til at det ville falde ud af sig selv.
Hun rejste sig i sin fulde højde, som desværre ikke var mere end 160, og lagde kursen imod tyven.

Med langsomme glidende bevægeler nærmede hun sig mennesket, og hun kunne mærke flere par øjne følge hende. Der var flere overnaturlige herinde, blandt andre to unge vampyrer som hun havde bemærket før da de så på hende. Styrken der kom med århundreders erfaring lå om hendes skuldre, og det var den som de to unge havde bemærket. Mennesker ville selvfølgelig ikke kunne mærke så meget, selvom hun nok ville virke en smule ældre end hun ellers var.
Det var heldigt nok, for det er jo de færreste der fandt sig i at blive irettesat af en pige der ikke engang ser ud til at være fyldt seksten år.

Så stod hun bag mennesket og efter et advarende blik på ravnen besluttede hun at række ned efter smykket der nu var kommet til syne. Det var tydeligvis guld og ganske værdifuldt hvis man gik til de rigtige. Ikke fordi at hun ikke selv havde stjålet selv, men når en tyv opererede så uforsigtigt som dette her fortjente han at blive opdaget og ydmyget.. måske, bare måske ville han så lære lektien og blive mere diskret. Overnaturlige havde det meget dårligt at blive bestjålet, og kvinden havde så vidt hun kunne lugte været varulv.
"Du er opdaget."

Uden at rører sig det mindste og med en alt for rolig stemme svaret Samuil.
"Er det nu ikke lidt forhastet at beskylder mig for at have stjålet det stykke smykke som du holder i dine hænder."
Samuil ser at han nu er hele værehuset midtpunkt, han rejser sig hurtigt op og tager et hurtigt og fast grib i Wilith håndled med den ene hånd og river halskæde du af hindes hånd.
"Jeg har vist fanget mig en tyv med kolde fødder her som nu prøver at give en anden skylden, jeg tror det er bedst at du forlader dette værtshus tøs."
Samoil kaster smykket til ejeren af værtshuset.

"jeg sagde ikke noget om at du havde stjålet noget? det sagde du selv."
Et roligt følelsesforladt smil spirede på hendes ansigt og hendes øjne var kolde og døde som en hajs. Hun var ikke i humør til at diskutere med et menneske. Havde der ikke været mennesker i nærheden havde han ligget bevidstløs på jorden. Hun greb fat i hans håndled og klemte til. Styrken i hendes lille hånd burde tilhøre en fuldvoksen betonarbejder, og hendes hud var koldere end et menneskes plejer at være. Mens hun modstod fristelsen til at knurre af mennesket var hendes kæbemuskler spændt som en buestreng.

"Virkelig? hvordan giver det mening at jeg skulle give smykket til en anden hvis jeg bare kunne have gået ud med det? Og desuden, er jeg ikke en tyv."
Med et fornærmet blik op på Samuil løftede hun foden en smule og hamrede den ned imod hans fod. hvis han ikke flyttede den hurtigt ville han komme til at have nogle meget, meget ømme tæer. Ravnen der sad på menneskets skulder virkede til at se muntert på hende og hun kunne ikke lade være med at sende den endnu en surt blik. Den burde ikke se så munter ud, for lige der var den i overhængende fare for at blive til plukket for sine fjer og serveret som kylling.

"Kaylin, sikke vi dog render ind i hinanden hele tiden!"

En bleg spinkel kvinde rejste sig fra et bord i det mørke hjørne. Flere øjne vendte sig imod hende og fulgte hendes skridt over gulvet. Hun havde mørkt tøj på, tætsidende bukser og bluse. Det lange brune hår hang løst omkring hende skarpe ansigt.

Narcissa kom op på siden af vampyren og smilede stort til manden. Hun var en køn kvinde, men det var som om hendes træk fra lidt for skarpe og lidt for markante med de sorte bryn imod den mælkehvide hud.

"Du skal ikke tage dig af hende, hun har det med at blande sig i andre sager."

Dæmonen smilede venligt til manden og lagde en rolig hånd på Victorias skulder. Fra gulvet ved siden af hendes ben lød en klirren da to mønter landede.

Samuil kigget på sit håndled og kunne se at Wilith klemte til med trykket med mange kræfter stiret så Wilith lige i øjnene uden at trække en mime, han flyttet ikke engang sin fod ad hun lage op til trampet alt han gjorde var at hæve sin at så Wilith øre kom op til samuil,s mund hvor han hvisket.
"Hvis jeg skal kunne mærke noget så skal der andre slask kræter til min lille ven"

smauil bliver dog afbudet af ejeren som siger at dyr ikke er tilladt indenfor og han må gå.

Samuil vender sit blik til Narcissa "Det siger du ikke, siden du kender hinde kan du måske..."

igen bliver han afbudet af ejeren som nu spørg hvad han skal stille op men hals kæden.

"Giv den til mig det er jo min tros alt"

Den unge blonde pige fra baren hvinede forskrækket og tabte bakken med øl da den sorte ravn fløj efter de mønter som Narcissa havde tabt. Den unge pige stirrede med store forskrækkede øjne på den sorte ådselsfugl

"Sorry! Sorry!"

Med febrilske hænder prøvede hun at tørre gulvet foran Victorias fødder og sank noget. Det her ville helt sikkert komme til at koste hende drikkepenge, og en røffel.

"Pets are not allowed in here!"

Tanken om den skidebalde der ventede fik hende til at rette sig vredt, og den ellers altid søde og forstående pige så med gnistrende grå øjne på den fremmede med fuglen

"Maria, hvilken ubehagelig overraskelse."
Hun sendte Narcissa et kort blik, og selvom hun satte pris på at blive kaldt sit dæknavn, så var det ikke nok til at hun kunne være glad for at se dæmonen. I mangel på bedre stirrede hun vredt på ravnen som synes at blive mindre under hendes strålende grønne øjne.
"Vi to skal vist have en lille snak bagefter"
På trods af at hun så over imod mennesket var det ravnen hendes ord var rettet imod, og ignorerede alle de blikke hun fik. de andres mening var ligegyldig, men ravnen havde vist heldigvis forstået at hun var et større og farligere dyr end den selv. Den havde bare at opføre sig ordenligt.

Til servitricen der hektisk prøvede at tørre op trak hun bare på skuldrende og smilede stille. Det var jo ikke hendes skyld at hun var ramlet ind i en indiskret tyv og en dæmon. pigen havde bare været uheldig at støde på en ravn midt i det hele.

"Den er ikke din, så du skal ikke have den. Du er så dårlig en tyv at du fortjener at bliver opdaget."
Uden at anstrenge sig skrællede hun menneskets hånd af hendes håndled hvor efter hun prøvede at børste dæmonens hånd af og så med et løftet øjenbryn på Narcissa. hvad var det hun prøvede? At tage ansvar for hende? at få hende til at virke mindre? Under alle omstændigheder var det irriterende, og da hun krydsede gulvet over til ejeren af zeeman blev hendes irritation tydelig.
Hun snuppede halskæden ud af hans hånd, selvom han ikke virkede specielt glad for det. Det måtte være hans problem.

Kvinden som var blevet bestjålet var nu kommet ud fra dametoilettet da hun hørte tumulten i baren. Hun var på Narcissas højde med langt brunt hår der faldt i bløde krøller om hendes ansigt. det var et venligt ansigt, men lige der var det meget langt fra venligt. Hendes øjne lynede da de kørte over de involverede, hvilket kun fik Wilith til at skynde sig endnu mere ned imod hende. Varulve var ukontrollerede, og det var derfor de var så farlige.

//Samuil, vær rar at sætte dato ind i din første post.//

Dæmonens smil blev større d Victoria hilste hende. De sorte øjne studerede nysgerrigt manden og faldt derefter imod ravnen der satte af imod mønterne på gulvet.

"Er det her din?"

Smilede hun til manden, sekundet efter gled hendes arm ud og greb fat i ravnens ene vinge. I et snuptag samlede hun den op i begge vingeled, som man holder en høne der skal slagtes. Ravnen krattede utilfreds og forsøgte at baske med de sammenlukkede vinger. Dens store næb var ingen trussel, idet den ikke kunne nå Narciss hænder.

"Du hørte måske ikke ejeren? Den må ikke være herinde."

Narcissa ignorerede vampyr, varuld, fugleejer og mennesker og gik imod døren. Med en skulder skubbede hun den op, sendte et faretruende og drillende smil til Samuil og forsvandt ud af døren.

Smilet på dæmonens ansigt var drillende og de sorte øjne betragtede den vilde fugl i hendes hænder. Hun kunne ikke være mere ligeglad med smykker og tyveriofre. Men denne fugl var spændende, dog var hun ikke helt sikker på om den skulle slippes fri eller om der skulle laves grillkylling ud af den.

Samuil fulgte efter Narcissa og så hun stadig stod med hans fugl

"Hvad har du tænkt dig at stille op med den fugl"

Samuil gik hen mod hans motorcykel og roden runde i rumet efter nogle ting kigge så op igen på Narcissa med sin højre hånd holde fast i nået som var skjult


(beklager vis jeg er dårlig det er første gang jeg prøver sådan nået her)

Den unge pige så om muligt endnu mere forvirret ud. Var det ikke mandens fulg? Hvad var det om tyveri? De vrede grå øjne for forvirret rundt og prøvede at få mening i hvad der skete, da den rødhårede - der egentlig så for ung ud til at være på baren - gik mod toiletterne, og den underlige mand bare skred ud, og så var der den mørkhårede kvinde det stod med den store sorte fugl?

"Who ever owns the bird...pets are not allowed?"

Prøvede hun igen, tøvende denne gang. Hun pustede en lok hår ud af øjnene og fæstnede blikket på Narcissa der var den eneste der rigtigt var tilbage foran hende og stod med kæledyret.

"Handi-do-...wait...sorry. They are not called that. See-do-..."

Hun rømmede sig og så ned på glasskår for at samle sig et øjeblik.

"Are you disabled in any way Ms?"

Hun rødmede straks over sit eget spørgsmål og begyndte at træde sig selv over fødderne. Hun havde aldrig hørt om en førekrage eller føreravn før. Men hvorfor ikke? Den mørkhårede syntes dog ikke at være specielt...blind? Eller have de store problemer med at bevæge sig. Pigen rynkede sine bryn da der ikke rigtigt kom noget svar. Hun så forvirret op og opdagede hun talte til...den tomme luft.

"That does it!"

Hvæsede hun. Hun lod bakken falde til gulvet og trampede hen til døren der blev flået op. De grå øjne gnistrede igen.

"I don't care who is paying, bird-boy, or bird-girl, but SOMEONE is going to cover the beer and the glasses, and it's NOT my paycheck! And someone forgot their daughter inside, or sister, or something! She is way too young for you, any of you, to leave her!"

Blikket gled fra mand til kvinde, og en utålmodig fod tappede let i jorden.

Efter hun havde stukket varulven halskæden trak hun sig hurtigt væk og nåede at se Samuil der skyndte sig igennem døren og servitricen der var lige i hælene på ham. Hun nåede at sprutte af grin inden hendes alder blev påtalt. Grinet blev erstattet en kold grimasse. Hvorfor var mennesker altid så fokuseret på udseende. Det ville være så befriende at fortælle pigen at hun var over trehundrede år gammel og kunne brække et menneskes nakke på et splitsekund.
Wil gled over gulvet uden en teenagers sædvanlige luden.
"Jeg er ikke deres noget som helst! Glem det! Der røg dine drikkepenge.. lad tyven betale."

Hun gled forbi pigen og så et øjeblik vurderende på mennesket indtil hun øjensynligt droppede at finde hvad hun ledte efter. Pigen var bare endnu et menneske, men på den anden side.. det var jo ikke deres skyld at de var så svage. Lettelsen over ikke at være et byttedyr skyllede igennem hende da hun satte kursen over imod Narcissa.
"Lad mig tage mig af den. Du ved.. flyvende tingester..det er min bolgade."

Hun nærmede sig hurtigt uden øje for meget andet end fuglen. dens sorte øjne var store og intelligente, hvilket fik et underfundigt lille smil til at indfinde sig på hendes ansigt. ravne var Morrigans følgesvende, en gammel keltisk krigsgudinde, og selvom hendes forældre ikke havde lyst til at hun lærte om de gamle guder havde det ikke stoppet hende. Nysgerrighed dræbte katten, men hvad så når den allerede var død?

Ravnen kæmpede for at komme fri, den var bestemt ikke tilfreds med at være låst fast i Narcissas hvide, og utroligt stærke, hænder. Om hendes blege læber hang et lille smil, og hun drejede hovedet imod manden og den unge kvinde.

"Jeg synes du skal starte med at betale dét du skylder. Det kan da ikke passe at denne unge kvinde skal betale for din øl?"

Hvis man troede at Narcissa havde ondt af kvinden fordi hun eventuelt ville ende med at skulle betale kassediferencen, var man godt dum. Nej, for dæmonen var det udelukkende skadefro over at mennesket var i en situation hvor hans kæledyr var i hendes hænder, og en ung kvinde om få sekunder ville rette sin vrede imod ham.

"Jeg skal nok holde din fugl imens du går ind og betaler, så den ikke flyver nogen vegne."

Ud af døren kom Victoria nu og Narcissa sendte hende et kort skævt smil, men da vampyren tilsyneladende havde en eller anden dum idé om at hun ville have fuglen, trådte dæmonen et skridt tilbage og trak ravnen tættere ind til sig.

"Kaylin, du rør ikke den fugl! Jeg har lige lovet manden at passe på den mens han betaler i baren."

Der var en tone over hendes stemme der fortalte at hun mente det. Victoris skulle ikke træde tættere på. Desduen ville det virkelig være dumt, for det ville betyde at Narcissa rykkede sit håndled og brækkede nakken på kræet.

Samuil ned stirrede både Narcissa, Wilith og ravnen, han åbnet rummet til sin motorcykel igen og tog et tilsyndalende et smykke skrin op åbnet det hvor der kom et skindene lys fra, det fik ravnen til at reager meget mere voldsomt da samuil tog en håndfuld af ind holdet og gik hen mod ejeren stoppet dog op og så vredt ned på Wilith.

"Jeg vend ikke hvad du har kørerne med den fugl men jeg bryder mig ikke om hvordan du ser på den"

Samuil forsatte mod ejeren og gav ham hvad han hade, ejeren nægtet dog at tage imod det og gav det tilbage og forlangte betaling i penge.

"Det kan du da ikke mene her er det ædelstene nok til at du kan renover din bar, jeg har ikke nogle af jegs canadiske dollars kun maxikanske...."

Samuil vente om og gik tilbage og rodet rundt i sin motorcykel og råbte tilbage

"Jo heg har 80 canadisk dollars her"

Smauil vendte sig mod Narcissa

"Så er det gjord slip han så"

((Ejeren er ikke fulgt med udenfor))

Den blonde unge kvinde så lidt undrende på den rødhårede pige og smilte for første gang. Tænk sig...som om hun havde overvejet at tage hendes lommepenge.

"I'm not a pirat. And I don't do stolen goods. I should call the police. you guys are really...crazy..."

Hun gik hurtigt over til Samuil før han ombestemte sig og snappede sedlerne ud af hånden på ham. Der var rigeligt til drikkepenge også, men hun var sjovt nok ikke humør til at give tilbage. Hun rystede på hovedet og talte hurtigt pengene. Jo. 80 dollars.

"Next time. No pets, and no children!"

Hun så frem og tilbage mellem manden og kvinden, hvorpå hun vendte rundt og forsvandt ind i baren igen

((Out))

Småfornærmet så hun på dæmonen der vist lige havde givet hende en advarsel og stoppede sin gang. Hun ønskede ikke at give fuglen andet end en reprimande, og det virkede som om Narcissa bare ventede på en undskyldning til at plukke fuglen og stege den over en sagte ild bare for at se mennesket lide. Det var vel den slags der morede dæmoner. Samuils vrede fik hende til at vende opmærksomheden imod de to mennesker.
"Hvad JEG har kørende med den fugl? Det er ikke mig der holder den i vingerne og tydeligvis drømmer om at lave den om til en steg."
Opmærksomt fulgte hun menneskernes udveksling af penge og uhøfligheder. Pigens rapkæftethed morede hende, og hun tillod sig et skævt drillende grin. Med det pjuskede røde hår og hendes grønne frakke lignede hun en leprechaun frisk fra den grønne ø.

"Maria, slip fuglen.. lad dine sadistiske tendenser gå ud over mandslingen her."
hun lænede sig afslappet tilbage med hænderne i lommen selvom der kun var den tomme luft bag hende. Det så dog ikke ud til at genere hende, og hun blev da også stående solidt på fødderne. Hun sendte dæmonen et lige så drillende grin og hendes øjne så sorte ud i den mangelfulde belysning. Hvis manden kom til skade ved et uheld eller ej ville hun græde tørre tårer, for måske kunne hun nå at hapse fuglen imens.

Narcissa rystede stille på hovedet, at mennesket dog kunne tro at hun var sammen med denne spøjse mand. Men hey, det måtte vel bare betyde af hun var godt til at blænde ind blandt den laverestående race?

"Fine!"

Et drilsk glimt viste sig i Narcissas mørke øjne, og om hendes læber lå et smil der slet skjulte hendes underholdning.

Den unge kvinde der nu var gået indenfor igen, havde ikke fået meget af dæmonens opmærksomhed, der nu vendte sig imod Samuil.

"Your true name for the bird."

Fuglen skrattede ikke længere højt, det var som om den godt havde forstået at det ikke nyttede noget at kæmpe imod. Kun ind i mellem spjættede den, som for at undersøge om den kunne vride sig fri.

Dæmonen smilede til manden og tiltede hovedet let på skrå. Hvor langt mon han var villig til at gå for denne fugl?