Russisk skoleCaféterie.

Tid: 00:00
Sted: Caféterie


Tequila sad i det tomme caféterie på gulvet.
Hun sad og vuggede sig selv. Hendes trang til kød, blod. Arg . Det gjorde hende nærmest sindsyg.
Menneskernes duft, deres pulserende hjerte..
Hendes øjne blev røde og tænderne, kløer, hale.. alt. Det kom frem . Forvandlingen havde taget over hende.
Hun kiggede op på uret. midnat.

Terion havde forvandlet sig til en edderkop og sad i hjørnet af rummet.

Tequila hørte nogle klamme stikkende lyde modd gulvet.
Hun kunne ikke beskrive lyden men blev tiltrukket af skabningen.
Hun kravlede forsigtig men hurtig og smidigt hen af gulvet mod den.

Han forvandlede sig til din dæmon/menneske skikkelse, og så undrende på hende, hun var faktisk smuk sådan som hun var ved at forvandle sig.

Hun satte sig ned i skrædderstilling, og kiggede undrende ham i øjenene.
Hun havdealdrig før følt denne følelse. Det skræmmede hende så hun løb hen i den anden ende af rummet og vuggede sig selv igen.

Hans øjne var syregrønne et typisk tegn på Dæmon.
Han kiggede undrende på hende han havde været for længe på den lukkede, så måske var det bare ham eller hvorfor blev hun bange.
Var han grim eller havde hun også bare væmmelse over han var en dæmon.

Hun kunne mærke hans tvivl, over hende.
Stilheden tog til og hun sad bare og kiggede på ham fra lang afstand.
Følelsen skræmte hende nu endnu mere.
Hun kravlede lidt tættere på men holdte afstand. Hun fandt ham meget tiltrækkende,
og det skræmte hende.

Han sad på sin flade og stirrede lige så uforstående på hende som hun på ham.
Han kløede sig i nakken, og kiggede så ned i jorden og så på hende igen.

I hendes forvandling kravlede hun helt tæt på ham og rørte ved hans kind med sin pote, men hendes klo rev ham lidt så han fik en rift i det hun trak sin hånd tilbage . Hun fik etr chok da hun havde såret ham og trak sig tilbage igen til sit lille sted .

Der randte intet blod men i stedet kunne man se at det helede, faktisk så det ret underligt klamt ud, huden voksede bare.
Han tog sig til kinden og kiggede så på sin hænd intet blod.
Han kiggede tilbage på Varulven, og holdte sin hånd frem for at vise hende at der intet blod var.

Hun blev mere rolig og kom igen tættere på. Hvis ulve kunne smile ville hun havde gjort det .

Han forvandlede sig til en ulv, og pev roligt og logrede lidt med halen, selvom han var ulv havde han stadig syre grønen øjne.

Hun logrede oss med halen og blev mere tryg da han nu var ulv.
Hun lagde sig ned og kiggede ham i øjenene. Hendes øjne skiftede til sin normale farve igen

Han forvandlede sig igen til sit dæmon/menneske jeg.
"Sådan nogen som dig bleger ikke at være så flinke mod sådan en som mig" han agede hende på hoved.
Dog smilte han ikke men hans ansigt var koldt og neutralt.

"Du er bare ikke som andre.." hun mærkede hans hånd.
Hun fattede ikke selv at hun var sådan mod ham...
Hun følte sig svag. Hun hadede at se sig selv som svag. Så hun forvandlede sig om og løb hen og satte sig i hjørnet i den ene ende af rummet.

Han støttede sig på af væggen of rejste sig derefter.
Han stod lidt og kiggede rundt i rummet.
"Det hvidt" sagde han som om det de havde snakket om var fuldkommen lige meget eller han bare havde glemt det.

Hun så hen på ham fra den lange afstand.
Hun rejste sig op. Dog skulle hun lige vænne sig til ikke at gå på fire ben mer.
Hun kom tættere på. Helt tæt. Men hun stod helt stille. Og bare kiggede ham i øjnene.
Øjenene. De var uimodståelige og utrolig tiltrækkende for hende.
Det var en af grundene til at hun turde komme tættere

Han stod og kiggede lidt på hende, "Hvem...er du" sprugte han undrende, selv om hun gik tæt på havde han det ikke underlig det var vel bare noget varulve gjroder???

Hun lagde hovedet på skrå og kiggede undrende på ham.
"Tequila" sagde hun med en lav stemme. Hun satte sig ned foran ham og kiggede så op på ham.
"og.. hvem.. hmm.. hvem er du så ?"

Han kløede sig i håret og tænkte til "Øhmm..." han holdte en pause for at tænke over det, "Terion" sagde han og samlede blikket på hende efter af at have kigget rundt for at prøve at finde sit navn i sin hukommelse.

Hun fornemmede hvor dårlig hans hukommelse var, og undrede sig lidt over hvorfor.
Men så tænkte hun ik mer over det.
"men såe.. .. hyggeligt at møde dig ." hun holdte hånden for øjnene og gav ham hånden til en hilsen .

Han tog den og rystede den så roligt.
Men tog den hurtigt til sig.
Hans hånd var kold og underlig at røre ved det ville hun hurtigt kunne mærke.
Han kiggede over mod døren men så hen på rummmet, hvorfor var vinduerne her inde så små?
Han kiggede så på Tequila igen, og stirrede faktisk bare.

Hun bemærkede det godt. For hendes egen hånd var varm.
Hun fulgte hans blik hen mod vinduerne, men lagde så mærke til hans øjne der var rettet mod hende.
Hun rødmede men prøvede at undgå at han så det.

"Hej hej"sagde han og flyttede sig så hen mod døren.

Hun så hen mod ham med et koldt stirrende blik. "hvor skal du hen"
Hendes øjne blev til en dyb mørkeblå farve.