Russisk skoleCaféterie.

Han pegede mod døren, "Vil du ikke have jeg går?" sprugte han undrende.

Hun tøvede lidt.
"hmm det bestemmer du selfølgelig selv"
"men jeg ville ikke have noget imod hvis du blev." Hun trak sit hår til siden og kiggede bare hen mod ham

"HeR ER lyst" sagde han og åbnede døren og gik ud af den.

//blir nødt til at smutte . svare kl 16.//

//OKay see yaeur? :)//

//har lidt længere tid.. .Til kl halv xD//
Hun så at han var gået, så hun fulgte efter ham, men kunne ikke få øje på ham.

Han lallede rundt på gangen så man tydeligt kunne høre ham, han sang en underlig myster sang men sang den som var det en vuggevise.

Hun hørte ham tydeligt nu og fulgte hans stemme.
Hun genkendte sangen og den måde han sang den på så hun sang med.¨
Hun løb hurtigt ud ad døren. Ud i mørket.

//smutter. Cya x'3//

Han sad nede på den kolde jord som når et lille barn sad på jorden med spradte ben.
Han sad og tegnede ned i astfaldten selvom der ikke kom mønstre.

Tequila så hen på ham og satte sig derefter ned.
Hun fulgte hans finger med sit blik .

Han blev ved og det virkede som om han sad i sin helt egen verden, hvor ingen andre var.

Hun rykkede tættere på og lagde arme på hans skulder.
Hun betragtede ham uden han sikkert selv ikke vidste det

Han mærkede en følse af vrede komme i kroppen da hun rørte ham.
"IKKE RØRE" sagde han med sammenbidte tænder.

hun trak sin arm hurtigt til sig, og tænkte at hun hellere måtte holde afstand.
Så hun rejste sig op og gik et godt stykke væk fra ham.
"derfor tør jeg aldrig binde mig til nogle" hviskede hun.

"binde?" sagde han undrende?

Hun kiggede tilbage på ham men sagde ingenting.

"Hvorfor skulle du binde dig til noget?" han kiggede undrende på hende, hvorfor skulle hun binde sig med et reb til nogen ?

"binde sig til en person. Du ved .lære en person at kende."..
Hun kiggede bare ned i jorden. Det begyndte at regne, så hun lagde sig ned og betragtede dråberne i luften .

Kan kløede sig i håret, "Jeg forstår det ikke? :-/ " sagde han undrende.

Hun drejede hovedet i vandet og kiggede dumt på ham. "at binde sig til en person er noget man siger. Det er det samme som at sige : at lære en person at kende." Hun rystede stille på hovedet

"Virkelig" han tog sig tænkende til hagen da han stoppede med at tegne.
"Jeg har heller aldrig bindet mig?" han kiggede på hende som var det han sagde noget helt normalt.

Hun sukkede et kort sekund.
"så vi to" sagde hun . nærmest hviskede med en kold stemme.
"men det okay. Jeg lever fint uden"fortsatte hun og lagde sig om på siden

Han sad lidt, "Gør du, du virker ellers så ulykkelig?" hans grønne øjne stirrede afventende på hende.

"hmm". Hun sukkede lidt og tog blikket fra jorden og langsomt hen og op mod ham.
"jeg må jo leve med det. Jeg har prøvet få gange. Men det er dog ikke lykkedes mig endnu"
Hun følte sig pinlig berørt. At sidde og snakke om hendes ligegyldige følelser lignede hende ikke.