Did i do something wrong - Julius

Tid: 13:00
Dato: 7/3-2012
Vejr: Sol og og få skyer.
Omgivelser: Mennesker.
Tøj: Et par hvide shorts og en sort T-Shirt.

Bree, beslutte sig for at tage til stranden og nyde det gode vejr, solen stod højt på himlen og der var kun få skyr, så der kunne umuligt komme til at regne idag og det glæde hende meget, hun pakkede en lille taske, med et håndklæde, solcreme og en flaske vand, hun havde tage hendes bade tøj ind under hendes normale tøj, hun tog bussen ud til stranden.
Da hun ankom, gik hen mod stranden, hun tog hendes sko og og gik med dem i hendes ene hånd, hun gik ned mod midten af stranden, hun nød at mærkede sandet mellem hendes tær, det var dejligt varmt, hun fiskede hendes håndklæde op af tasken og lagde det ned over sandet, hun tog hendes T-Shirt og shorts af og lade dem ned i tasken, hun smørte et tyndt lag solcreme på hendes hud, og satte hendes lange blonde hår op i en hestehale, hun lagde sig ned på ryggen og stødte sig på sine albuer, hun kiggede lidt rundt på stranden, men hendes blik gled ned mod havet.
Hun fik virkelig en trang til at svømme, men bølgerne var virkelig stor, men hvis hun ikke gik særlig langt ud ville det nok være okay, så hun rejste sig op og gik stille ned mod vandet, hun lod sine fødder rør vandet forsigtigt, det var lunkent, det var dejlig, hun bevægede sig længer ud i vandet, hun havde gået et godt stykke ud vandet gik hende til navlen, hun vendte sig om og kiggede ind mod stranden, der var faktisk okay mange mennesker på stranden idag, men det var og også indlysende hvorfor der var det, der var jo super godt vejr, skole skinnede og der var varmt, man kunne godt mærke at sommeren var på vej. Hun elskede sommeren, det var så dejligt, med sol og varme, hun lod tankerne flyde afsted at hun ikke bemærkede den kæmpe bølge der var på vej mod hende og inde hun kunne når at gøre noget, ramte den hende, hun røg under vandet, hendes hoved ramte en sten der lå på bundet hun var bevistløs, vandet løb ind af hendes næse og mund, bølgen trak hende længer ud på dybt vand, hun lå stadig oven på vandet, men begyndet langsomt at synke.

Julius var glad han havde fået en ekstra fridag og havde valgt at slappe af, det var varm dag og derfor havde han valgt at tage hen til stranden. Ikke for at bade, den slags gjorde han ikke i marts men for at sidde og kigge ud over vandet. Han sad på stranden og kiggede ud over vandet mens han mindede hans dage på havet, også selvom det var mange år siden, han tog en dyb indånding og sukkede dybt. Der var folk der var ude i vandet han forstod det ikke mest fordi at han var sikker på at vandet var koldt, det var besynderligt at se folk faktisk gad at bade, men så igen der var også folk der vinterbadede.

Hans fokus kom over på en pige som så ud til hun ville komme i problemer grundet en bølge der var på vej selvfølgelig medmindre at hun nåede at gøre noget elegant, hvilke han forventede han ville. Så blev hun ramt af bølgen og det så mindre elegant ud og mere voldeligt. Han kiggede et kort stykke tid og da hun ikke kom op skyndt han sig hen til bredden og kiggede og så at hun var begyndt at blive tage ud af bølgerne "pokkers" Mumlede han til sig selv før han smed jakken og tømte sine lommer før han hoppede ud i vandet efter hende. Han svømmede ud og fik fat i hende, han tog hende i rede greb og begyndt at svømme ind mod kysten, det var dog et problem at holde kvinden over vandet specielt med bølgerne.

Efter et stykke tid fik han hende ind til kysten og op på stranden. Hans første reaktion var at tjekke om hun trækkede vejret.

Hun var stadig bevistløs, men hendes øjne sprang op da hun mærkede en arm omkring sig, hun vidste ikke hvad der forgik, vandet strømmede stadig ind i hendes mund og næse, hendes lunger var fyldt med vand, hun kunne ikke trække vejret, det brændte sindsygt, meget, hun ville gerne skrige, men hun kunne ikke hun havde ikke noget luft at bruge, hun vidste ikke hvem det var der havde redet hende, men hun var glad for at han gjorde det, hun var løbet tør for luft, hendes tanker forsvandt og hendes øjne lukkede sig i igen, det sidste hun kunne huske og se var at, hun var oppe på strande, hun havde stadig en puls, men den var svag, hendes læber var blå og noget af hendes krop var også blå, hun blødte i hovedet, efter hun havde ramt stene på havbunden, mørket var ved at indhente hende, hun kunne ikke lide mørket, hun prøvede at komme ud af det, men hun var langt nede, ude af stand til at bevæge sig eller sige noget, hun stoppede med at trække vejret, men der var stadig en svag puls, ville nogen ikke godt rede hende var det mørke og befri hende.