Right or wrong?... (Åbent)

Dato: Irl
Tid: 23.56
Vejr: Stjerneklart og vindstille
Sted: Havnen
Omgivelser: Et enligt skib, der netop har lagt til ved anløbsbroen, og diverse sømand der går i land.

"She's not right. I tell, just not right..."
Mandskabet havde ikke været synderligt glade for den mystiske passager, der pludselig - nogle måneder tidligere - var kommet ombord på deres skib. Kaptajnen havde ikke fortalt meget - måske fordi han ikke vidste så meget - og pigebarnet... Ja, hende turde de ikke snakke med. Hun var for sær. 'Not right' som det blev sagt. Hun forvirrede dem. Og desuden så gjorde hun ikke nogen nytte. Var ikke andet end ekstra vægt. Godt nok sagde kaptajnen, at hun betalte gode penge for at få lov til at sægle med dem. Mere end hvad de ville kunne nå at tjene på at fiske inden sæsonen var omme. Men så igen, hvordan fanden skulle en så ung pige have så mange penge at bruge på en skide rejse på en fiskerbåd?!
"Not right at all..."
"Oh yes, good man, I'm very right."
lød den bløde, lyse stemme bag den kraftige fisker, der fór sammen som et forskrækket barn.
"Sure, ma'am, sure."

Demetri stod ved havnen.
Det var koldt og næsten frost selvom det kun var efterår.
Men det følelse havde Demetri mistet for mangle år siden,
han kiggede op på skibet somnu var lagt til kaj, det kom kun
en gang om året eller rettere hvergang sæsonnen var slut.
Han røg sin smøg imens hans øjne gled over skibet.
Der var noget anderledes denne gang, hele skibes aura var
infiseret med noget der tiltalte ham, men hvad var det.?

Donnie lo dæmpet, og gik roligt forbi fiskerne med lette skridt. Der var et eller andet over hende. Som om hendes ubekymrede sindssteming gik direkte i atmosfæren. Hælene klikkede lydt mod det hårde underlag. Donnie stak de bløde hænder ned i lommerne på den sorte frakke, og rystede lidt på hovedet for at få håret væk fra ansigtet.
Hun lagde mærke til en fornemmelse hun ikke havde følt i lang tid. Noget der bestemt ikke havde været på skibet, hvor besætningen udelukkende betod af mennesker. Et lettere skævt, ubekymret smil bredte sig på hendes læber, da hun genkendte fornemmelsen. En vampyr! Faktisk så var Donnie helt vild med vampyrer. De var så sjove.. Specielt når man var fuldstændig rolig, uanset hvad de gjorde...

I det samme efter hans tanke kom en pige, frem fra skibet.
Hendes aura var det han havde kunne mærke, han smilte spradtes ikke på hans læber.
Men det blev bare en tavs mine som forblev kold.
Han tog sin smøg ud af munden og pustede lige så stille imens hans metalliske grå øjne
ved blev på pigen, de blinkede svagt, mest af alt for en slags intresse og for en slags
kedsomhed.