Where, What and When? (Julius)

Blandt de mange hjemløse der skuttede sig i gader og gyder i Werclare var der en der skilte sig mere ud end de andre, denne tidlige morgen. Selv de andre hjemløse, bumser, vagabonder og andet der ude på den tid og sikkert ikke havde et navn, kiggede efter ham.

Tøjet sad underligt på ham. Som om det var for stort og han kløede sig konstant i det. Det lod til at være en jakke der havde set bedre dage og var lige blevet hevet ud af en skraldespand, som bukser var der taget et par træningsbukser som lod til at være blevet smidt ud sammen med jakken. Han havde ingen sko på, håret var mudrede til med jord, det samme var huden og fødderne så næsten lige så sorte ud som asfalten han gik på.

Eithan, for det var Eithan der var den underligt klædte dreng, var i en form for døs… Hans hjerne havde slået fra og han gik rundt i ukendt terræn. Han havde ikke været i Werclare før, så derfor anede han ikke hvor han gik hen. Men det der virkelig havde været underligt for ham var at han var vågnede op i udkanten af byen og han havde været nøgen. Fra det punkt havde han reageret efter hvad hans instinkter havde sagt han skulle. Finde noget tøj til at skærme og holde på varmen. Finde ud af hvordan han kom hjem og hvor han kunne få noget at spise… Der var sket noget underligt… Nej mere end underligt… Noget sindssygt, men hver gang Eithan lige akkurat kunne ane at han nærmede sig den rigtige tanke i hovedet, så forsvandt den ud af grebet på ham og gemte sig bag en af de mange andre millioner tanker han havde.