Time's not right - Segowax

Hans øjne begyndte at løbe i vand og han stod og gned i dem med den ene hånd mens han stadig holdt fast i hendes krave med den anden... Hun skulle fandme ikke tro hun slap så let fra ham...

Han hev i hende igen, for at se om han ikke kunne skade hende bare lidt mere... Så han var i bedre stand til at spise lidt af hende... Han var nervøs for det... Og så småt dæmrede noget i ham om at det var en dårlig ide at bide folk...

Hvilket det også var da det ændrede dem han bed i med mindre de døde...

"ARGH"

Uden rigtigt at tænke over det , greb hun fast i hans bukser, og hev til ind mod sig. forhåbentligt ville han falde bagover og give slip.

Hun vidste ikke hvorfor han var så ivrig for ikke at gå, men det skræmte hende, mere end nok.

Han slap hende ikke, istedet tumlede han bare ned af trappen stadig godt holdene fast i hendes krave... Hun skulle fandme ikke slippe bare sådan, men tankerne om at forvandle hende blev værre og værre eller rettere tankerne om at han kunne blev stærkere...

"Du slipper ikke sådan pige barn..."

Han kunne ikke se, men han kunne stadig fornemme hvor hun var, og han grab ud efter hendes ene arm, med den anden frie hånd...

Hun tumlede ned ved siden af ham, og da han igen greb ud efter hende, gjorde hun det eneste hun så som en mulighed for at komme fri.

Hun gled hurtigt ud af jakken, og stod nu kun i jeans og bh.

Hun begyndte at løbe, dog ikke op af trappen, men ud af døren og ned af gaden.

Han var hurtigt bag hende da han kunne begynde at se ting igen, og ellers fulgte han bare hendes duft, og han var hurtigt oppe bag hende, og greb bare fast i hendes bh strop på ryggen, og holdt hende fast...

Han begyndte så at slæbe hende med tilbage mod huset de lige var kommet ud af... han så lidt på hende...

"Shhh.. Ingen grund til alt det her... It is not like I am the big bad wold or anything?"

Han grinede lidt af hende... Men en rigtigt venlig latter, og hans ansigt var også blevet venligt...

inden hun overhovedet gad at reagerer på hans ord, havde hun taget en neglefil fra sin bukselomme og hamrede den med spidsen ned hans håndryg, for at få ham til at slippe.

Hun bed hårdt sammen.

Han stønnede svagt af smerte... Men ellers reagerede han ikke så meget... han slap hende dog, men greb hurtigt fast med den anden hånd... Han hev filen ud med munden og tog den i hånden som han så kastede væk...

"Jeg sagde ingen grund til alt det her... jeg gør dig ikke ondt..."

Hans stemme var blevet venlig... Af en eller anden grund mindede hun ham om Colt... Og kunne derfor ikke være ond overfor hende...

"Hvorfor er du så bange for mig... Jeg har virkelig ikke tænkt mig at gøre dig noget..."

Han så på hende og tog fast i hendes arm istedet for bh'en...

''hvis du ikke vil mig noget, så slip mig!'' snerrede hun og prøvede at vride sig fri.

Hun var bange, tydeligvis. Men hun var også vred.

Han lukkede bare hånden om hendes arm mere da hun begyndte forsøget på at vride sig fri... Han gad godt at vide præcis hvad det var hun var så bange for og hvorfor hun rendte rundt midt om natten, når hun ikke var yngre end hun var... Det gav jo ingen mening for ham... Der var mange unge der gjorde det men det var i grupper, men ikke hende... Det var som om hun flygtede fra noget...

"Fordi det ikke giver mening at du render rundt midt om natten alene, i din alder... Det er ulovligt... Du virker til at flygte fra noget..."

''hvad fanden vedkommer det dig!?'' snerrede hun vredt,
inden hun vred sig igen.

Hun fattede ham ikke, hvad fanden var det han ville?
Hun stirrede på ham, vredt.

"Det er op til dig... Måske jeg kan hjælpe dig måske jeg ikke kan..."

han holdt stadig grebet om hendes arm...

Han kiggede på hende venligt men hårdt... Han var typen der godt ville hjælpe og hvis hun ville flygte fra det hele, kunne han sagtens hjælpe hende med det, både permanent og knap så permanent...

"Hvis du flygter kan jeg hjælpe dig med det..."

Han så på hende igen, med de samme øjne og ventede bare på at hun sagde noget eller gjorde mere ved det...

''mine problemer vedkommer ikke dig!-'' hun rev sig voldsomt fri.
Hun var blevet ret kold af at stå udendørs, i bh og jeans.

''Mit liv vedkommer ikke en fremmed. Så lad mig være.'' sagde hun bare,
inden hun begyndte at gå.

Han lod hende ikke bare gå... Han var hurtigt efter hende igen, og fulgte hende bare... Hun slap ikke fra ham om hun gerne ville eller ej... Det var hans valg ikke at lade hende være, og det var hendes valg at gå...

"Måske det ikke vedkommer mig... Men du trænger helt seriøst til hjælp..."

Han fulgte stadig efter hende, og gik hurtigt så han kom op at gå ved siden af hende... Han var ikke nem at slippe af med når han ville følge efter folk... Han havde en tendens til at blive meget stædig nogle gange...

''fat det nu, pis af!''
hun snerrede lavt, hårdt og vredt. Hun havde ikke behov for endnu en at bekymre sig om.

Hun åbnede døren ind til opgangen igen. Hun ville hellere høre på hendes stedfar der hamrede aggressivt på døren, end at lade Segovax følge efter sig.

Han fulgte også bare efter hende da hun gik inden for... det var for sent for hende at slippe af med ham med mindre hun kunne komme op med en vikelig god grund til at han skulle lade hende være og det regnede han ikke med at hun kunne...

"Jeg tror måske jeg er en smule fatsvag hvis jeg skal være ærlig..."

Han fulgte hende stadig... Han havde ingen planer om at lade hende være på nogen måde...

uden at give ham mulighed for at nå med indenfor, skyndte hun sig ind i sin lejlighed.
Man kunne allerede høre stedfaren råbe om hvor fanden hun havde været, om hun havde hentet øl, om hun havde husket at betale regningerne.

hun så ned, sammenbidt, og så lidt mod døren.
Hun havde glemt at købe øl, men hun turde egentlig ikke komme udenfor døren før hun vidste at han avr væk.

Han smuttede ingen steder overhovedet... Han satte sig bare musestille ned på gulvet ved siden af døren og ventede... Han kunne jo allerede nu høre en mandestemme som var meget vred, og det brød han sig ikke om...

Mend et var ikke derfor han blev... Nej han blev fordi han var stædig og ikke bare ville lade hende får sin vilje der var sådan set ikke mere i det end det...

Han sad derfor bare på jorden helt stille uden at der kom den mindste lyd fra ham...

efter en time, opgav hun. Hun vidste at han ikke var gået.
På en eller anden måde, fik hun fornemmelse af at han ikke var til gennemstegt kød, og da hun lige havde lavet sig en sandwich med roastbeef, så lavede hun også en til ham.

Hun åbnede døren, og kom ud, balancerende med to tallerkener, to glas og en kande vand, som hun så godt som muligt, placerede på gulvet mellem dem.

Hun satte sig overfor ham, og så lidt på ham.
hun tog sin sandwich og begyndte at spise, tavs.

Han kiggede bare på hende undrende da hun kom ud og havde tilsyneladende mad med og ud fra at hun havde to tallerkner regnede han med at hun havde mad med til ham... Han smilede venligt til hende, og det hjalp på dyret der var sulten da han begyndte at spise lidt...

Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende, men det virkede bare så underligt hvis han bare sad og ikke engang takkede hende eller noget andet i den stil...

"tak..."

han smilede let, og spiste bare videre af sin mad...

hun trak let på skuldrene mens stedfaren råbte om hun ikke snart kom med den øl.
Hun så lidt ned inden hun lukkede døren.

efter det, så hun ikke længere på Segovax. Hun så bare på sin mad, tavs.

Han kiggede på hende en gang i mellem og vidste ikke helt hvad han hverken skulle sige eller gøre, men han kunne ikke bare være tavs overfor hende...

"Problemer med far?"

han så så bare ned i jorden fordi han tænkte at hun sikkert ville hade ham for at spørge og bare ville slå spørgsmålet væk og bede ham om at gå... Hvilket han selvfølgelig ikke ville...

Han kiggede lidt omkring og derefter kiggede han på hende igen, da han havde spist færdigt...

hun så lidt på ham, var det så tydeligt?

''stedfar..'' mumlede hun lavt, inden hun igen så ned, sammenbidt

Han kunne godt regne ud at hun ikke var særligt glad for at tale om det, og hun virkede alt i alt ikke særligt glad for det liv hun førte der... Det var ikke fordi han vidste det hele men hendes 'far' virkede til at være agressiv ligesom hans egen far havde været...

"Det virker som om du ikke bryder dig ret meget om ham?"

Han så på hende...

"Men hvis det er sandt hvorfor stikker du så ikke af?"

''jeg er ikke myndig... jeg kan ikke stikke af...'' hun så bare lidt ned.

hun bed sammen, mens hun bare så på det ene ar på sin arm. Hun sad kun i bh og jeans.
''stikker jeg af, finder han mig, og så låser han mig inde..'' hviskede hun stille.

Han grinede lidt af hende, men okay hvordan skulle hun kunne vide at han selv havde været stukket af det meste af sit liv... men hey han havde jo så også været på flugt det meste af livet...

"Ahh... Hvorfor pokker melder du ham så ikke til politiet?"

Han så undrende på hende... Det ville da være et af det bedste valg man kunne vælge at gøre når man havde en der var så ond overfor en... Eller var det bare ham der tænkte sådan...