Time's not right - Segowax

''melder jeg ham, så siger han mig imod. Det er mit ord mod hans.. Jeg bliver indlagt igen, hvis jeg prøver..'' mumlede hun og drak lidt vand.
Hun rystede på hænderne. Svagt, men det kunne stadig ses.

''jeg er fanget her, indtil jeg kan komme på et kollegie..'' hviskede hun bare, sammenbidt.
Hun havde små tårer i øjnene, men så væk så han ikke så det.

Han var meget sær og splittet den nemmeste måde at hjælpe hende ville næsten være at dræbe hende eller dræbe ham, men så ville han selv ende i fængsel eller på anden måde komme galt af sted, og det havde han ikke brug for og det havde den gravide Colt heller ikke brug for på nogen måde...

"Hvad kan du egentligt gøre for at komme væk fra ham ud over at vente?"

Han så på hende med et alvorligt blik, fordi han gerne ville vide om han faktisk kunne hjælpe hende med noget...

''jeg kan ikke gøre mere. jeg har prøvet.'' sagde hun stille.
hun så ned. Hun gned sine øjne, inden hun så lidt på ham.

''jeg kan ikke komme væk. sådan er det.'' hun havde selv indset det for længst.
hun rejste sig stille, tog opvasken og gik ind igen.

døren stod åben, mens man køre høre at hun stillede opvasken i vasken, og tog en trøje på, samt en taske over skulderen.

Han blev bare siddene uden for døren, da han ikke ville blande sig i hendes liv på den måde rigtigt... Han var en sær mand meget sær endda men okay hvor mange havde også lige gået slettet en stor del af sin hukommelse af en dæmon, og nu troede at denne dæmon var en super nice og flinker fyr?

Han blev bare siddende og spekulerede over hvad pokker han kunne gør et eller andet måtte der da kunne gøres ved det hele, kunne de få hende til at flytte ind? Nej det var lejligheden alt for lille til...

hun tog sine nøgler og forlod lejligheden igen, låste den efter sig og gik ned af trapperne. Hun så ikke længere på ham.

Hun skyndte sig nærmest. Klokken måtte have været omkring 4.00 nu.

Hun kom ud på gaden, tavs, og begyndte at gå. Hun ville bare væk.

Han rejste sig og fulgte efter hende... Han ville måske overveje at lade hende gå hvis hun bad ham pænt og direkte om at gå, men så længe hun ikke sagde noget til ham fulgte han efter hende... Han troede stadig på hun havde brug for hjælpe og at han kunne hjælpe...

Han kunne også mærke at da hun virkede bange blev dyret mere opmærksom mere agressiv, og han kunne ikke lade være med at ville jagte hende... Eller ihvertfald bare at følge efter hende...

''hvis du vil slå mig ihjel, så gør det dog..'' mumlede hun mens hun gik.
Hun bed sammen, stille. Hun så ikke på ham, men derimod ned af den gade som de gik på.

ingen ville savne hende. Hun ville komme tilbage til sin mor. Hun ville slippe for hendes stedfar..

Hun bed sammen inden hun stoppede op og så på ham

Han kiggede på hende... Han kunne ikke lade være med at overveje at det kunne han vel godt, men at det nok ville være en dårlig ide og han kunne mærke at lysten til det byggede op i ham... Han kom i tanke om noget andet han kunne gøre...

"Nej kan ikke..."

Han gik hen til hende og lagde et visitkort i hånden på hende i stedet for...

"Kontakt mig hvis du mangler et sted..."

Han satte så i hurtigt løb væk fra hende inden lysten til at dræbe hende blev for stærk til at han kunne klare at holde det tilbage længere...

hun så kort på kortet og lod det så falde til jorden.

Hun begyndte derefter at gå videre, væk fra det hele.

hun mumlede mens hun gik

Han fortsatte bare sit løb væk fra hende og stoppede ikke han skulle væk fra det væk fra lysten til at dræbe... Det var jo helt forkert at gøre sådan noget bare det at have tankerne var forkert, og hvorfor havde han dem overhovedet... Det vidste han slet ikke...

//out//