A big no no (Jack)

Sted: Prues lejlighed
Tid: 26 april, 2012
Klokken: 02:36
Omstændigheder: Prue og Jack har netop haft sex.

De sorte skodder for vinduerne, var lukket til. Hun boede godt nok på 2 sal, men man vidste aldrig, hvem der kunne finde på at være nysgerrig. Folk var ikke rigtig kloge.
En lille lampe var tændt i hjørnet, men ellers var det kun månen der svagt tvang sig igennem rillerne på skodderne, der svagt oplyste rummet. Mest var det mørket man kunne se, silhouetterne af hinanden.
Hun havde henkastet smidt sit tøj på gulvet i sin iver, for at nå hen til sengen med Jack. Og nu var hun forpustet.

Hun gled af hans krop og ned på hans side med et let suk. Det var normalt ikke noget hun gjorde, sådan at tage en mand med hjem. Og så endda et menneske, en hunter! Men sikke et rush! Hun havde ikke kunnet modstå hans modne mandlige charme i nattelivet.
Hun opdagede pludselig det overfladiske bidemærke på hans skulder, idet hun gled på plads ved siden af ham. Hun slikkede det hurtigt for at hele det, og så lagde hun sig i krogen. Lige ved armhulen. Hans halv lange hår med de grå sting var rodet til af den sidste times hede udskejelser. Aldrig var hun blevet så tilfredsstillet - noget hun absolut godt kunne vænne sig til.

De havde mødtes på en natklub før på aftenen. Prue vidste godt hvem han var, hun havde hørt om ham ude i byen, men hun havde aldrig regnet med, at han ville være interesseret i hende. Og hendes rodede lejlighed. Det var startet med en uskyldig samtale, og pludselig var det blevet til kemi. Selvom hun var vampyr.

Endnu engang udstødte hun et tilfredsstillet suk. Hun kyssede hans bryst, nev ham lidt i huden uden at bide hul. Smilte let ud i rummet og fnes lavt for sig selv. Hun følte sig så ung, hvilket hun også var i forhold til ham. Hun smilte ud for sig i det mørke rum.

De to dyner og et ekstra lagen lå rodet i sengen. Hun hev fat i lagenet og viklede sig ind i det, mens hun lagde sig til rette.

Jack lod ganske let sine ru hænder følge konturerne af vampyrens krop da hun gled af ham og lagde sig til rette ved hans side; som et forsøg på at få de sidste detaljer af hendes bløde krop med før akten var helt afsluttet.
Han udstødte et dybt, men ubenægteligt veltilfreds suk, og vendte sit hovede så han kunne betragte den latinamerikanske skønhed ved sin side. Ved første øjekast havde han antaget at hun blot var et af den slags nips, der bare slog med øjenvipperne og strittede med læberne for at bane sig frem. Han måtte så sandeligt bide sine ord i sig igen; kvinden var ikke blot intelligent og målrettet, hun havde udvist den særlige form for entusiasme og selvstændighed som Jack sjældent kunne modstå når chancen bød sig. Og så var de altså end her..

Han tog en dyb, grådig indånding af luften omkring dem, der var tung og sød: en blanding af sved og manglen på ilt blandede sig med lugten af den smukke kvindes hår og parfume. Det var præcis sådan et rum skulle lugte efter en velafrundet nat.
Vampyren duftede ikke på samme måde som menneskelige kvinder. Der var ikke den samme varme, den samme udefinerbare duft af et levende menneske, men Jack bed næppe mærke i det - den unge kvinde havde bestemt givet ham andre ting at tænke på, siden de var nået til hendes lejlighed.
Der var noget anderledes over at dele seng med overnaturlige væsner end der var ved skrøbelige, menneskelige kvinder. En anden passion, intensitet og styrke - det havde bestemt ikke forværret tingene at Prue havde sat tænderne i hans skulder i ekstasens højdepunkt. Det var en nye oplevelse. Med et næsten usynligt smil overvejde Jack om det skulle være en ny tilbøjelighed han burde undersøge nærmere.

"I have to hand it to 'ya: you really manage to make up for your lack of pulse.."

Hans stemme var lav og dyb, rolig men med en drillende undertone, som om han forsøgte ikke at bryde den stemning der som oftest lagde sig over et lokale efter lige præcis den slags intense sex som de to netop havde haft.
For at understrege hvad han mente, tog han den unge kvindes smalle hånd og lagde den på sit bryst, lige over hans hjerte der endnu bankede ivrigt, hvorefter han lagde sin egen hånd over hendes.

Hun blev revet ud af sine tanker i et pludselig sæt, da han talte til hende. Hun lå stille og lyttede til det pumpende hjerte, blodet der susede rundt i kroppen. Den varme hans krop, besad. En varme hun engang selv havde haft. Hun duftede til hans hud og et stort smil bredte sig på de rosenrøde læber, som hun helt naturlig besad.

"And to think, that this is only my second time. I just had no idea that sex was so.... marvelous!"

Hun fniste og skubbede sig ovenpå ham igen med et let bump, som var hun klar igen.
Endnu engang indsnusede hun hans duft. Han duftede fantastisk, mandigt og modent. Ikke som dem hun plejede at ligge op til. De var splejset, høje og tynde. Jack var maskulin og muskuløs. Hun var faktisk overrasket over, at hun haft så megen selvkontrol, hun ikke havde sat tænderne dybere i ham.
Det lille bidsår var ved at hele. Hun strøg den ene finger henover det, som ventede hun på en kærlighedserklæring fra manden under hende.
Endnu engang bredte smilet sig over hendes læber og hun kyssede ham inderligt. Hans skægstubbe der kradsede mod hendes hage gav hende kuldegysninger. Noget hun ikke troede, hun kunne få. Hun var stadig i ekstase over hele oplevelsen.

Tiden var som forsvundet.

"Your second time?!" hostede Jack, som havde han fået noget galt i halsen. Han havde i øjeblikket glemt, at vampyren foran ham var præcis så ung som hun så ud, hvilket sjældent var tilfældes med de spidstandede natteravne. Hun var jo praktisk talt et barn!

"Well, I must say you've gotten the hang of it quite quickly.."
Ordende var tydeligtvis ment som en kompliment.
Et øjeblik betragtede Jack hende med et næsten studerende blik. I hope I've bet on the right horse with this plan.. brummede han i sine tanker. Men den unge vampyr virkede pålidelig, og havde endnu ikke give ham nogen grund til at tvivle på hende. Så længe det hele forblev sådan.

Da hun igen satte sig over ham, gengældte han hendes kys med samme passion, men kun for få øjeblikke før han trak sig en smule væk. Kun ganske let, som for at indikere at han havde noget at sige.
"I know you have a whole eterny left to live out, missy. But I'm an old chap, and going for second rounds is something my youth took with it, when it left me!"
Han lød ikke umiddelbart undskyldende, nærmere som om han blot påmindede hende om fakta.
Det var uden tvivl mentalt foryngende at være sammen med en ung, smuk kvinde som hende, men det kunne endog ikke rette op på det stigende antal år han havde bag sig, og hans lagen-stamina var ikke som den havde været.

Men Jack skubbede hende ikke ned; han blev ved med at betragte den smukke latinamerikaner. Langsomt, men ganske let, lod han sin pegefinger glide kærtegnende ned over hendes nøgne inderlår.

Hun kunne ikke lade være at grine ad hans lette hosteanfald. Hun vidste godt hun var uerfaren og ung.

"Thank you"

Sagde hun elegant, som kun hun kunne. Hun kunne godt lide hans ærlighed. Der var intet filter på ham, og det var mere end hvad man kunne sige om hendes jævnaldrene. Både vampyrer og mennesker.

En let skuffelse bredte sig indvendigt. Mest af alt, synes hun ikke han var gammel. Hun synes han var lækker og ungdommelig. Men hun fandt ham fascinerende, og hvis hun ville igen, kunne hun godt vente et par timer - eller tre.
- Hun smilte ved tanken.

Egentlig anede hun ikke, hvor gammel han egentlig var. Og han vidste intet om hende. Det var blot et tilfældigt møde der var blevet til lidenskab mellem to voksne mennesker.

Hun kunne alligevel ikke dy sig, da han fortalte hans ungdom forlod ham.

"I can wait an hour or two, grandpa."

Hun grinte og mærkede den kærtegnede pegefinger på hendes inderlår.

"Oh, but I CANT, if you keep doing that."

Hun grinte let og tog hans hånd i sin, idet hun kyssede ham på halsen og i øreflippen. Hvis han ville sende hende til stjernerne, var han ved at gøre det rette. Hun nød øjeblikket, hun havde ikke været så lyksalig længe. Hun kunne bare slå sig løs, uden nogen bekymring i verdenen. For første gang siden hun var blevet transformeret, nød hun sin frihed og selvstændighed.

Han fik gode frem i hende. Hendes selvbevidsthed kunne ramme skyerne, som hun lå der med en mand under sig. No regrets!

"Psh! Grandpa.." vrængede han og himlede med øjnene. "S'ppose that would practically make this illegal, now wouldn't it? I mean, a child like you, and an old grandpa like me, having intercourse.. I bet that would upset people 'round here!"

Han grinede lidt. Han refererede tydeligtvis til at der var noget andet ved dette her, der ville få folk til at hviske i krogene hvis de kunne se Prue og Jack like nu. Those narrowminded, law-abiding hunter crows around here would cringe from just the thought of sleeping with a fanger. Turns out they don't know what they're missing out on.." tænkte han, mens en let selvtilfreds mine gled over hans ansigt.

Jacks finger stoppede midt i sin bevægelse, ved vampyrens sidste ord. Han skubbede ganske let Prue lidt længere ned fra hvor hun sad, så han kunne sætte sig op, stadig med hende siddende på sig. Han lænede sig op ad sengens kam og kiggede på hende med et blik, der lignede en blanding af vurderende og overvejende.

"I guess we'll have to get your mind off these filthy crimes we are committing then.." grinede han, og sendte et blik rundt i kvindens lejlighed, som for at få et glimt af inspiration til hvad de ellers kunne foretage sig. Ikke at han var meget for at forlade sengen..

"Okay, lets not go THAT far."

Hun slog en høj latter ud i lejligheden. Månestrålerne ramte dem med nød og næppe, som de lå, næsten som ét, i hendes seng. Hendes kolde finger gled hen over hans smil. Idet han satte sig op af senge karmen, gled hun ned på hans anden side.

Selvom hun sagtens kunne igen, kunne hun godt se den lette udmattelse i hans øjne. Kammerøjne. Hun smilte ved tanken, og satte sig ind til ham. Hun ignorerede hans sidste kommentar. Hun havde et spørgsmål. Et spørgsmål hun ikke vidste, hvordan han ville reagere på.

"Whats your story Jack?

Han virkede så hemmelighedsfuld af natur. Men hun ville gerne bag det mandige ydre. Selvom hun vidste han var jæger, endda en hård en af slagsen, var hun sikker på, at der indeni gemte sig et blødt menneske.
Hendes hår var som en uglerede. Hun slog det op på den ene skulder og legede let med en slangekrølle. Funderende over, hvad han ville fortælle hende.

"And howcome you haven't killed me. I mean, you hunt creatures like me. Vampyres, wollfs."

Den velkendte tanke- og talestrøm kom over hende, som da Stefan tog hendes mødom. Hun kunne ikke holde sin mund, når hun skulle. Jack fascinerede hende bare.

Jack lagde sin arm om Prues solbrune skulder. Han brugte et øjeblik på at fundere over hendes teint; I bund og grund var vampyrer jo kendt for at være nogle blege sataner, eller det blev de i hvert fald efter at have holdt sig til nattetimerne i flere årtier. Men vampyren ved hans side havde en smuk, rig glød, der tydeligt tegnede på at hun endnu var en ny-udklækket vampyr. Hun var heldig, tænkte den gamle jæger for sig selv. Hendes brunlige glød ville længe dække over blegheden, og først om mange årtier ville hendes hud falme og få et mat, gråligt skær under de olivenfarvede toner.

Pludseligt slog han en højlydt latter op, som svar på hendes spørgsmål. Latteren var svær at placere - spørgsmålet virkede tydeligtvis til at more ham afsindigt, men samtidigt var latteren næsten som en hæs, sarkastisk bjæffen. Som om han fandt det utroligt ironisk at blive spurgt om.
"My story?" grinede han, som om det var det mest finurlige spørgsmål han længe var blevet spurgt om. "Do ya' know the benefit o' being officially dead? I have no story. I have a clean slade from the day I was flushed out into the sea, since well - I'm a deadman."

Han lød ganske tilfreds med sin skæbne. Der var ingen bitre miner over hans død. Hvis man tænkte på den samtale Prue og han havde haft på baren for et par timer siden om hans skæbne med de blodtørstige vampyrers jagt, virkede det måske en smule overraskende. Men han var nu engang ikke bitter over flokken af vampyre der nu jagede ham - det bevidnede hans nuværende situation i seng med en vampyr da om.
Jack agerede udelukkende for egen overlevelses skyld, og han var en snedig rad når det kom til at redde sin egen røv uden at bryde sit morale kompleks. Så meget havde Prue måske opfanget..

"And I haven't killed you, because you haven't killed me. Simple as that. Not that you would ever get that far - I'd probably 'ave you on your knees before you'd sunken your teeth deep enough into me to even break out the blood."
Der var et smil på hans ansigt mens han sagde det, og hans hånd fortsatte med stilfærdigt at ae vampyrens skulder. Men et hint af alvor i hans øjne bevidnede om at der var en vis alvor i hans ord - ikke en trussel, men en advarsel. Men da han fortsatte, forsvandt advarslen igen som en sky der viger for solen, og han fortsatte i et ubekymret tonefald:
"But I wouldn't be much better than any fanger, demon or dog out there if I killed ya' before you did me any wrong, would I now?"

Den høje latter forskrækkede hende og hendes krop gav et lille sæt. Hun skulede op mod hans mund. Men i stedet for at kigge på ham, stirrede hun blindt ud i luften mens hun lyttede til hans hjertebanken og hans lille historie.
Selvom de havde snakket på baren om hele historien med vampyrerne, så syntes hun stadig, at hun manglede nogle informationer. Ikke om sagen og forhistorie. Men om ham.

"okay, so your a deadman."

Hun tyggede lidt på hendes egne ord. De store grønne øjne havde krympet sig sammen til smalle striber. Hun undrede sig over hans eksistens.

"so why did you become a hunter?"

Det kunne godt være farligt at være en nysgerrig vampyr, det havde hun fundet ud af. Men sådan var hun bygget - nysgerrig som en i helvede.
At han ikke af natur hadede hende, forstod hun ikke. Nu lå de her, stadig i den tunge lugt af deres lidenskab.
Den diskrete trussel blev kastet ud i rummet. Hun satte sig med et op, stirrede han direkte ind i øjnene. Hun vidste ikke, hvad hun skulle tænke og synes. Det hele forekom hende så uvirkeligt.
Truslen forsvandt ubesværet, som havde den aldrig sitret i luften.

"true that,"

Grinte hun og kyssede ham.
- you should close the subject now Prue, before you say anything stupid. You don't want to ruin this, as you do with most things. Nevertheless, you actually like the guy, and this kinda fun, hopefully won't be the last!

Hun smilte, næsten for venligt og påtaget, men hun stirrede ind i hans øjne. Smukke øjne med mange års kamp og erfaring bag. Visdom! Det tændte hun på.
Hele hans historie kunne hun læse i hans ansigt. Hun strøg ubevidst sin ene finger over kløfterne i ansigtet. Et smalt håb om, at han havde vænnet sig den isende følelse, hver gang hun rørte ved ham. Hun studerede hver eneste lille rynke, hver eneste fordybning.
Hun så flugten, truslerne, døden....
Hendes bryst hoppede op over lagenet. Hun fangede hurtigt stoffet med et lille fnis og forsøgte at fange hans øjne. En lille varme bredte sig op i hendes kinder, nogt hun endnu ikke havde lært at styre, selvom hun skulle og burde, da hun ikke måtte bruge blodet. Flovt kiggede hun ned ad sig selv. Hun burde have mere kontrol over genstandene omkring hende. Som en rigtig kvinde.

De store runde øjne kiggede flovt op, mens hun stædigt holde lagnet oppe.

Han betragtede hende med et varmt smil, da dynen faldt ned og afslørede den smukke kvindes barm. Han grinede afværgende; han nød synet, synes ikke at nogen kvinde burde være flov over sin krop. Men det var måske kun fordi Jack altid havde været en sand James Bond når det kom til at erobre kvinde-hjerter, og han havde aldrig fundet sig selv i seng med en kvinde han fandt uattraktiv.

"Why I became a hunter..." gentog Jack reflekterende. Dette spørgsmål virkede til at give ham en smule flere kvaler at svare på. Svaret var somend rimeligt ligetil, men det var sværere at besvare på en måde der gav mening for andre. Det var trodsalt en så integreret del af Jacks person at han sjældent funderede over hvordan man skulle sætte ord på det.

"Well, hunters are all 'bout bein' good and righteous and killing all that is evil and unrighteous and abnormal. So I guess in that sense, I ain't even a real hunter. I am as good and evil as any of you" - han lod en finger køre over vampyrens læber. Under de smukke, fyldige læber lå tænder, der var spidse og blodtørstige, og nok til at de fleste jægere ville bore en pæl i hjertet på hende i dette øjeblik. " - and I just kill anything that I find makes the world a more evil place. But I guess in some people's eyes, that makes me the bigger of two evils, doesn't it."

Han smilede tænksomt, over sine egne ord og sad et øjeblik og vendte dem i sit hovede. Han havde aldrig selv haft kvaler med hvad han gjorde: han gjorde det for sin egen skyld og ingen andres. Han var godt klar over at han kun gjorde gode gerninger efter hans egen morale kompleks og ikke nogen andres, men det kunne ikke røre ham mindre at tænke på dem der var uenige i hans hverv.

"You know, a Russian author by the name of Aleksandr Solzhenitsyn once said: "If only it were all so simple. If only there were evil people somewhere insidiously committing evil deeds, and it were necessary only to separate them from the rest of us and destroy them. But the line dividing good and evil cuts through the heart of every human being. And who is willing to destroy a piece of his own heart?”." I think that's pretty accurate. And hey, that lad lived through the suppression o' the Soviet Union, so if he doesn't know evil, I don't know who does.."

Hun nikkede nysgerrigt. Ikke nok med, at han så vis ud: han var vis! Han var en af de få, der satte pris på retfærdighed.

"So... You don't find me evil?"

Hun blinkede med de store øjne, idet hun tog fat i hans hånd og kyssede den.

"Others would have killed me instantly, you know... I'm a fucking - slave of the world."

Hun kastede hans hånd fra hende og stirrede væk fra ham. Stemmen var opreven.
Hun havde været heldig, han ikke havde valgt at dræbe hende.
Knuden i maven strammede sig rundt om hendes døde indre. Øjnene var blevet markant tydligere i natten, hvor månen næsten var den eneste lyskilde.

"I never wanted this dead.."

Hun var eftertænksom i blikket, da hun endnu engang rettede det mod hans øjne.

"He just used me... I never wanted any of this."

Hun bed sig pludselig i armen, for at understrege sin pointe. Den blod hun havde opsamlet fra sine ofre, piblede hastigt ind i hendes mund, idet hun bed.
Læben dirrede næsten usynligt da hun hurtigt slikkede såret, så det stille og roligt helede. En smule blod gled ned af hende arm, som hun fangede med tungen. Næsten sensuelt.
Sikkert ikke noget, han ikke havde set før. Han vidste hun var død. Men hun havde brug for at gøre noget dramatisk, der ville bevise overfor hende selv, at hun skulle acceptere den hun var bleven.

"He ripped me from all my warmth and loving. I lost everything that night, and have been forced to live in this shit of a body. Dead and cold like a fucking freezer."

Hun bandede aldrig. Men hans ord om onde væsener havde rippet noget frem i hende.

"I'm born to be evil. Like satans little girl..."

Ordene fløj ud af munden på hende, idet hun hastigt rejste sig op, nøgen i månens stråler. Hun stirrede ned i gulvet, flov over hendes optrin og at hun kunne gå ud af hendes behagelige mine.

"But Jack,"

Øjnene var igen rettet direkte mod hans;

"I'm not satans girl, like every son and daughters of bitches wants me to. I'm good... Or I just dont know better."

Skuldrene røg ubesværet op under ørene. Hun stirrede på ham, afventende på hans reaktion over hende mangel på kontrol.

Jack kiggede forundret på den unge kvinde, som hun tappede sig selv for blod og beklagede sig over sin skæbne. Han så næsten ud som om hendes udbrud underholdte ham, men glimtet i hans øjne var godt gemt - mest af alt af respekt for at den smukke latinamerikaner lige nu virkede en kende ustabil, og Jack vidste, måske bedre end nogen anden, at det var dumt at prikke til et nyfødt overnaturligt væsen mens det var oprørt.

Han lod hende tale ud - om ikke andet gav det ham tid til at overveje hvordan i alverden han skulle reagere. Jack var ikke god til det der med sure opstød af følelser, og endnu værre til at trøste. Han rømmede sig, måske en kende utilpas da hun kiggede ham direkte i øjnene og kom med sin endelige konstatering; hun ville være en god vampyr.
Hans tanker var en smule skeptiske. Mest af alt, fordi Prues og hans opfattelse af, hvad det ville sige at være god nok var ret forskellige. Han var i tvivl om, om overnaturlige væsner overhovedet var i stand til at være "gode" på samme måde som mennesker var - på den måde, som Prue ønskede at hun kunne være igen. Det krævede trods alt en del uvidenhed og naivitet - og ikke mindst at man ikke konstant tørstede efter blod.
Men alt dette lod Jack være med at nævne over for den oprevne pige foran ham.

Næsten desperat rømmede han sig endnu engang, hvorefter han endelig kom med et tøvende svar.

"Well.. If it's any consulation, sugar, I think you should know that if any hunter wanted to get'cha down, your ass would be fried by now. And it isn't.
So, so far, and in the perception 'o all those goddamn hunters who think they set the standard for "good" around here, you're still good, okay?"

Han kiggede i et langt øjeblik vurderende på hende. Så tog han hendes hånd, og lod en finger løbe hen over hendes hud, hele vejen fra hendes håndflade og op til dét sted, hvor hun få øjeblikke forinden havde bidt sig.

"Oh and by the by. I know that everybody's all about that whole recycling frenzy, but that really ain't a good idea for fangers like you.."
Derefter flyttede hans finger sig fra hendes arm og til hendes læber, hvor det genbrugte blod var forsvundet hen, mens han sendte hende et kort smil i et halvhjertet forsøg på at løfte stemningen.