Tænker på en klippe

Dato : 17. januar
Årstid : Vinter
Dag : Søndag
Vejr : Køligt, men ikke overdrevet koldt. Klar himmel og månen skinner
Sted : Stranden
Tid : 23.48
Omgivelser : Ingen andre end Kala
Påklædning : http://images1.fanpop.com/images/photos/1600000/Hayley-Williams-hayley-williams-1695442-500-667.jpg Kun tøjet.

Kala sad nede ved stranden på en klippe ca. to meter over vandet. Nød udsigten og den kølige vind. Det var dejligt bare at side og tænkte for sig selv. Vingerne var foldet ud, så hun ikke skulle tænke på smerten.
Hun svingede lidt med benene og så ned på det næsten sorte vand. Det var sikkert mega koldt, men mon ikke det kunne være sjovt at hoppe derned herfra? Hvis man nu ville have et vildt adrenalinrus.

jared gik for sig selv langs vandkanten i den kølige nat, og studerede vandet der brusede ind over sandet, og som intet efterlod, andet end nogle få sten og muslinger. da han fornemmede tilstedeværelsen af en anden engel, løftede han hovedet og søgte fremefter. en skikkelse sad på en klippe ikke så langt væk og han smilte for sig selv. måske kunne han lave lidt sjov med hende? jared brugte hurtigt sin evne til at imitere en vampyr, og hans vinger forsvandt ind i ryggen, alt imens hjørnetændene blev længere og huden blegere.

Kala fornemmede straks en anden races tilstedeværelse. En vampyr. Hun så sig panisk omkring. Hvis det var en sulten vampyr ville hun uden tvivl flygtte med det samme hun fik øje på den. Hvis hun var heldig opdagede vampyren hende ikke, men chancen var minimal. *Lad ikke vampyren se mig* Tænkte hun og bed sig i underlæben. Trak vingerne ind i ryggen.

han smilte og følte en trang til at grine med lod dog vær. "hey" hviskede han med hans chamerende vampyr stemme, og betragtede den panikslagende engel foran ham. han havde set hendes vinger.

Hun drejde straks hovedet og så hen mod ham. Alle musklerne i hendes krop var spændte. "Hej" Hviskede hun næsten uhørligt. Angsten lyste sikkert ud af hende, men hun var blevet total bange for vampyre efter hun næsten va blevet dræbt to gange.

jared blottede sine hjørnetænder i et chamerende smil "hvad laver en engel som dig helt alene herude?" spurgte han stille og gik lidt tættere på hende og smilte igen.

Kala kneb sine øjne let sammen. "Overvejer om jeg skal prøve klippeudspring" Fortalte hun og bed sig svagt i underlæben. Brød sig bestemt ikke om hjørnetænderne. Det løb hende koldt ned af ryggen.

han lagde hovedet på skrå og betragtede englen foran sig "det kunne jo blive farligt..." sagde han stille og hoppede elegant op på klippen hvorefter han satte sig med mindre en en halv meters mellemrum fra kala.

Hun rykkede lidt væk fra ham. "Måske, men det ville give det vildeste adrenalinrus" Mumlede hun og skævede anspændt til ham. Bed sig hårdt i underlæben. håbede ikke han ville gå til angreb.

han smilede da hun rykkede sig væk fra ham men blev bare siddene "kan du da godt lide spænding?" spurgte han, stadig med sin vampyr stemme, og smilte lumsk til hende. han elskede når folk reagerede sådan og det var facinerende at betragte dem når de var i en så presset situation. han rykkede tættere på hende og lod to blege, slanke fingre glide ned af hendes arm bare for at pirre hende.

"Lidt" Svarede hun og fik kuldegysninger med det samme, da han rørte hendes arm. Bed sig endnu hårdere i underlæben. Var bestemt ikke tryg ved situationen og ville allerhelst flygte. Hendes bevægelser var bare ikke nær så hurtige som hans, så hun kunne sikkert ikke engang nå at folde vingerne ud inden han ville angribe hende.

han grinte let af hende og rykkede sig endnu tættere på hende så de sad helt tæt. "du flytter dig ikke...vil det sige du nyder det?" hviskede han i hendes øre og lod som om han snuste til hendes hals.

Hun rystede svagt på hovedet. "Tværtimod" Mumlede hun stille. Sad mussestille. Turde ikke røre en eneste muskel i kroppen.

han grinte lavmælt for sig selv og strøj hendes hår væk fra halsen så den var helt blottet. "hvorfor flygter du så ikke?" spurgte han stille og kyssede hende på halsen "hvis du ikke nyder det.....hvorfor flyver du så ikke din vej?" han var nu meget god i rollen som vampyr og det var han meget stolt af, men det lå jo også til hans evne.

"Fordi jeg ved at du er en million gange hurtigere og stærkere end mig" Svarede hun stille. Vidste hun ikke havde en chance. Hendes hals var blottet. "Jeg ville ikke kunne nå at folde mine vinger ud, så ville du faktisk have dræbt mig"

"og alligevel prøver du ikke engang...stakkels lille engel" han vidste at det hun sagde var sandt, men han ville ikke drikke hendes blod, for han kunne nemlig ikke lide smagen af blod. det var for...metalisk. han overvejde at afsløre sig selv nu og blive hendes ven, men han var blevet nysgerrig. måske kune han køre legen lidt længere? han lod sin ene vampyr tand røre hendes hals, bare så hun ville få en anelse om at han faktisk mente det her.

Hun var ikke langt fra at besvime, men tanden mod hendes hals gjorde hende ikke mere bange. Hun havde allerede prøvet det to gange, så hvis hun skulle skræmmes mere, var hans nødt til at bide hende rigtig. Hun sad stadig helt stille. Nærmest som en statue. Hun blinkede ikke engang.

jared lagde mærke til hendes pokerface og smilede for sig selv "sov sødt lille engel..." hviskede han og lod uden tøven, tænderne synke ned i hendes hals og nød det faktisk. det var en helt speciel følelse der tog over ham når han gjorde noget som dette. langsomt begyndte han at suge hendes blod til sig og den metalliske smag af blod overtog ham. den kunne til tider smage godt, men ellers var det bare ubehageligt i store mængder.

Kala spærrede øjnene overrasket op idet han satte tænderne i hendes hals. Tusinde tanker fløj igennem hendes hovede. Mærkede sit blod blive suget væk. Så besvimede hun. Hendes krop kunne ikke mere.

han slugte hendes blod og hostede lidt men intet røg op igen. han rystede hovedet for at få liv i sig selv igen og lagde mærke til kala der var besvimet. han fik straks dårlig samvittighed og strøj hende over håret. så kom han i tanke om at hans evne stadig var igang, så den deaktiverede han. nu duftede han igen af engel, hjørnetænderne fik sin normale størrelse igen, huden blev almindelig og hans vinger voksede ud af ryggen. "engel....undskyld" hviskede han og så bekymret på hende.

Hun vågnede langsomt op og så sig disorienteret omkring. Så med store øjne på vampyren, som nu viste sig at være engel. "Undskyld, men drømmer jeg?" Spurgte hun tøvende og forvirret. Hun forstod ingenting. Hendes hals gjorde også ondt. Hun rørte sig forsigtigt der hvor det gjorde allermest ondt og stirrede på sine fingre da hun så blodet. "Er jeg blevet overfaldet?"

"hmm, nej" sagde han stillle og smilte lettet da han så at hun havde det nogenlunde, og ikke var kommet så meget til skade.
han betragtede englen i dens forvirring og så undskyldende på hende. "ja..." svarede han bare og strøj hende igen over håret. hendes hår var nu meget blødt og rart at røre ved.

"Så du hvem der overfaldte mig?" Spurgte hun stadig forvirret. Fjernede hurtigt blodet fra sine fingre ved at tørre dem af i græsset. Satte sig op og smilede lidt usikkert.

"ja...det var vidst mig" sagde han lidt skyldbetynget og så på hende. "er du okay?" spurgte han bekymret og tænkte meget på om hun var kommet til skade.

Så vredt på ham. "Overfaldt du mig?!" Råbte hun rasende. Det lignede hende slet ikke at blive rasende eller vred. Det var et mirakel hvis hun bare blev en smule irriteret. Hun forstod bare ikke at en artsfælle kunne finde på at angribe hende og drikke hendes blod. Rejste sig hurtigt op. Blev en smule svimmel af det.