Tænker på en klippe

Kala smilede stort. "Samme her! Så jeg er også lav, når jeg ikke går med stiletter" sagde hun og grinede kort. Han ville nok skyde i vejret inden så længe. Måske ville han blive omkring 180 eller højere.

//har hun stiletter på?^^//

jared lyttede og nikkede bekraftende til hende "jeg tænkte på...hvorfor er du ikke sur på mig mere?" spurgte han og lagde let hovedet på skrå. folk plejede ellers ikke at være så tilgivende for ham i starten.

//Nope ^^//

Hun trak på skulderne. "Jeg er en meget tilgivende engel" Forklarede hun og smilede engle blidt. "Og måske også fordi at du kan imitere andre racer" Hun trak på skulderne. Kendte ikke helt selv svaret.

han nikkede og smilte igen, igen, igen. "hvad har din tilgivelse at gøre med min evne?" spurgte han undrende og kunne ikke helt se sammenhænget.

Hun trak på skulderne. "Jeg ved det ikke helt.. Måske fordi jeg synes det er en del sejere og mere praktisk end at kunne styre og manipulere med vinden" Svarede hun og smilede skævt. Hun vidste det virkelig ikke.

"nurh lille ven" sagde han med en drilende tone og aede hende på håret "du kunne da skubbe mig ud over denne klippe så jeg ville ende i vandet? altså ikke fordi du skal gøre det vel" sagde han hurtigt og grinte.

Hun smilede lumsk. "Hvad nu hvis jeg ikke skubbede dig, men vinden gav dig et lille puf?" Spurgte hun uskyldigt. Dog havde hun et drillende glimt i sine øjne.

"hvad nu hvis jeg ikke bed dig, men vampyren gjorde det?" spurgte han og brugte sin evne til at få vampyrtænderne frem. han blottede dem i et lusket smil.

"Det ville stadig være dig - bare som vampyr" Sagde hun og rakte tunge af ham. Hun foldede sine vinger ud igen. Grunden til at hun havde foldet dem ind, var bare af frygt for 'vampyren'.

jared grinte lidt af hendes stædighed og betragtede hende da hun foldede vingerne ud igen. jared lagde armene over kors og foldede selv sine egne vinger helt ud, for før havde de bare haft dem hængene på ryggene men nu hvor de var foldet helt ud, kunne man se deres fulde strørrelse. ca 2 meter fra rod til spids, med røde og sorte makeringer på spidserne.

Kala så imponeret på hans vinger. De var meget anderledes en hende kridhvide. De var også større. Hendes var kun omkring 190 cm fra rod til spids. Hans var omkring to meter og havde røde og sorte markeringer ved spidsen. "Dine vinger er smukke" Indrømmede hun, smilede lidt og rødmede svagt.

han smilte af hendes ansigtsudtryk, og det var tydeligt for ham at se, at hun var imponeret "tusind tak" sagde han og rødmede for han blev jo, som altid, forlegen når folk gav ham komplimenter. han så godt på hendes hvide vinger og smilte fjollet "dine er også smukke...jeg kan godt lide kridhvide vinger...de er lidt specielle når der ikke er nogle farve fejl på" komplimenterede han for hende.

Hun rødmede lidt mere og smilede genert ned i jorden. Hun var ikke vant til at få komplimenter fra andre og hvis hun endelig gjorde rødmede hun næsten altid. "Jeg synes da der er mange engle der har helt hvide vinger. Dem med farver er sjældne" Sagde hun, smilede og bed sig svagt i underlæben.

han havde aldrig tænkt på sig selv som speciel og undrede sig derfor meget over det hun sagde, men kunne faktisk godt se hendes pointe. "hmm...næsten alle engle jeg har mødt indtil videre har små farve fejl på vingerne...altså nogle få grå eller sorte fjer omkring"

Hun så overrasket på ham. "Virkelig? Det kan være jeg ikke har kigget ordenligt efter" Sagde hun og smilede skævt. Så beundrende på hans vinger. hun synes virkelig at de var smukke.