New people - (Joe)

En skikkelse kom gående for sig selv. Hvis navn var Chanell. Hun kom hen til et bænk som stod under et stort træ.
Det regnede lidt så hun sad under det træ for ikke blive våd. Hun sad for sig selv. Rosen røde læber blev blidt pirret af den jordbær røde tunge og et suk slap ud mellem disse fyldige læber. Regnen gled blidt ned af ruderne og gjorde dem duggede og uklare. Hun så sit spejlbilled på glas vinduet. Hun så sig kort omkring folk gik frem og tilbage der var en okay god stemning på stedet. Der var de forskellige butikker, og bygninger som der kunne ses. For Chanell var dette sted første gang hun havde ikke kommet til dette her sted før.Så hun var lidt ny her på stedet, men nu kom hun også for at møde hendes veninde. Chanell rakte sin hånd for at mærke om det stadig regnede, men endelig ikke længere nu var regnen væk og solen kom frem det var dejligt.

Chanell var iført hvide bukser og en mørkeblå langærmede trøje den gik lidt ned af den ene skulder og det var nedringet. Den sad godt på hendes slanke figur dog med kvindelige kurvede former, som fyldig barm og alt det en kvinde nu skulle besidde.På fødderne havde hun bare nogle sorte støvler på.Hun lagde sin lange flotte ben overkors og betragtede menneskemængeten. En tynde sommerbrise sussede igennem hendes mørkebrune lange hår så det stod let om hovedet og indrammede, hendes ansigt af bleg med et strejf af et gyldent solskær og havde fine fyldige læber der var en mild lyserød og hendes grønne/blå dådyr øjne med lange smukke sorte øjne vipper.

Hun stak sin hånd i jakke lommen og fik fået fat i et billed. Hun så billedet og det var et billed af hendes far. Hun havde stor had for ham man kunne ikke beskrive hvor meget hun hadede sin far. Han havde ødelagt hende liv og det hele. Hvis hun fik muligheden ville hun godt slå ham ihjel. Hun lagde billedet ned i lommen og lukkede øjnene for glemme det smerte fulde følelse hun havde. Men Chanell blev afbrudt af hendes veninde. Hun smilede og kiggede på hende. De havde aftalt at gå ud i byen sammen og hendes veninde ville også gerne præcenter Chanell for nogle gode drenge venner hun kendte.

Joe var næsten altid udenfor, tros vejret, kunne være imod ham til tider. Han havde siddet indenfor det meste af dagen, men det var fordi han havde været henne ved banen som lå ved skolen. Han gik på skolens Football hold, eller rettere Amerikansk Football, hvor man havde store dragter på og skulle tackle hinanden med hele kroppen, for at få bolden, meget voldrigere end almindelig fodboldt. Men Joe kunne godt lide spændingen og suset i kroppen, der kom når han løb rundt på banen. Dog at have dette job, gjorde også at kvinderne ikke var så tiltrukket af ham, tros at kvinder plejede at kunne lide fyre, som ikke bare sad og hang derhjemme. Men som man jo sagde nu og da, så er plejer død. Han havde været derhenne sammen med resten af holdet og snakket med træneren om, hvordan de skulle gribe deres næste kamp, for de havde gode kampe og de havde dårlige kampe. Det var sådan meget fifty fifty, fordi de var skam gode, men de kunne ikke slå alle. Joe var tilfreds med lønnen, men selv hvis lønnen var dårlig, så ville han nok stadig være på holdet, for det var en stor del af ham. Hans far havde lært ham at elske sport, et svagt smil kom frem på Joe's læber, imens han gik ned af gaden i Sheria. Dog vågnede han lidt mere op fra sine tanker, da han var ved at gå ind i en kvinde, han undveg hende, men undskyldte nøje.

Han kørte sin hånd gennem sit halv lange sorte hår og satte det lidt, dog uden at vide, hvordan det kom til at se ud, men han var selvsikker nok til at tro på at det sad godt. Joe havde ret meget selvværd, han havde aldrig fået andet at vide, det var nok også derfor. Han gik rundt lige nu, i en ret stram hvid T-Shirt så man rigtig kunne se hans trænede krop. Og et par tætsiddende sorte jeans. Selvom man ikke rigtig kunne kalde det farver, så passede de ret godt til ham. Han tog sin ene hånd op og kløede sig en anelse på hagen, hans små skægstubbe var begyndt at gro lidt mere til, men det gjorde ham blot ældre at se på og det kunne han godt lide, for det klædte ham, uden at være for voldsomt. Men, han rynkede lidt på panden alligevel, fordi han trængte nok alligevel til en barbering. Men det kunne han jo ikke rigtig gøre nu. Så han trak lidt på den ene skulder og begravede sine hænder i sine lommer i et hurtigt træk. Der var endelig ikke noget bestemt han skulle i byen, han gik bare rundt, men han kunne jo ikke gå rundt hele aften og natten, så han skulle snart finde på noget at lave, ellers ville han nok bare til sidst smutte hjemad.

Hun så sig omkring, mens hun betragtede folk og butikkerne. Der var nu kommet musik på så der var en ret god stemning.Chanell og hendes veninde de gik ikke ret meget siden hendes venindes mobil ringede fra hende arbejde at hun skulle komme. Hun var nød til at smutte og det havde hun endelig heller ikke noget imod arbejde var nu også det vigtigste job.
Hun sukkede kort og lod hende gå.Chanell så sig kort omkring det så ud til der kom flere og flere folk ind til byen. Hun smilede kort for sig selv og tog billedet op fra lommen.
Hun fik endelig ikke tid til smide det billed ud af hendes far. Hun gik hen til et skralde spand og rev det i stykker. Hun smed det ud og sukkede kort. Hendes far havde fuldstændig ødelagt hendes liv. Hun kunne aldrig finde på at tilgive ham på nogen måder. Alle de vrede følser kom frem når hun tænkte på ham.Chanell gik lidt rundt i sine egne tanker. Hun begyndte lydløst gå rundt. Hun prøvede at kommer forbi alle de menneskemængeterne det var dog ikke det nemmeste hvor folk skubbede lidt Hun blev skubbet af så mange mennesker/væsner at hun stødte ind i en mur, eller det troede hun da.

//Sorry..det blev kort//