det lille røde legehus...

Dato : 5.dec.
Årstid : Vinter.
Dag : lørdag.
Vejr : tørt vejr, en smule blæst og mørkt.
Sted : På legepladsen.
Tid : 22:45 ca.
Omgivelser : Gyngestativ,vippe, Legehus, Legetårn, et par træer ellers ingen.

Mallingen var skaldet af, træet rådnet, sand udgjorde gulvet, 2 små gamle bænke som engang blev brugt som siddepladser for de små børns te-selskaber, var blot hjem for edderkopper o.s.v. Dog fandt Silvia det meget charmerende, hun nød kulden, stilheden, den klare luft. Den unge varmpyr kvinde med langt blodrødt hår havde valgt dette at blive hendes sted for natten, hun havde kun sine jeans, nedringe hvide bluse på, sorte læderjakke og flade sorte gummisko, men det var nok for hende. Hun sad alene i det rådnede lille hus og lyttede til vinden.

Adam kom gående ud af en lille butik, han havde et par mørke jeans på en hvid t-shirt og en lang sort frække. han så sig omkring og viste ikke helt hvor han skulle gå hen, han tænde en smøg og begynde at gå. han viste ikke hvad han ville og hvor hen han ikke, han kunne ikke rigtigt huske at han havde været her før. men da han fik øje på legepladsen så fik han et smil på læben, self. kunne han huske det nu. han havde jo været på legepladsen før, han kastede sin smøg væk og gik ned hurtige skridt der hen. han regnede ikke med at der ville være nogen der

//jeg logger om 2sek.. så jeg svare i morgen//

//ditto, sov godt//


Silvia løftede lidt sit blik fra det kolde hårde sand på "gulvet", i legehuset og trådte let ud af det, det kunne være en uskyldig natte-jogger, endnu en varmpyr på jagt efter offer eller måske en jæger?. Chancen for en jæger her var meget små siden de normalt holdte sig til solnedgang eller natte medfuldmåner, men hun kunne jo ikke tage nogen chancer.

Adam stoppede op da han gik øje på en pige, han bed sig svagt i læben og fik duften af vampyr `slået´ i hovedet

Silvia løftede hoved let og duftede lidt, det var ikke menneske...men demon. Hun drejede derefter hoved og betragtede den, hvem ved hvor gamle demon som stod et godt stykke fra hende

Adam lag sit hoved på skrå og så på hende, han begynde langsomt at gå baglængens mens han sukkede

Silvia løftede let et øjenbryn og så på ham. "hvorfor bakke væk?, jeg nyder blot en aften her...vis jeg skal gå kan du blot sige det", sagde hun i en roglig stemme.

Adam rystede på hovedet
"du behøver ikke at gå, du var her først" sagde han
og blev ved med at gå bagud

Silvia sukkede kort og løftede sin hånd. Han mærkede hans ryg ramte nået koldt og hårdt. En isvæg på cirka 4 meter var dukket op bag ham og spærrede hans tilbagegang. "så kan du jo holde mig med selskab..jeg insistere"

Adam gik et skridt frem og så sig tilbage og så derefter på hende
"ville helst være alene" sagde han
og gav et suk fra sig inden han gik hen til hende

"hmm..jeg antager det har nået med hayley at gøre?", sagde hun og løftede let et øjenbryn.

Adam så på hende og rystede på hovedet
"snakker du om ?" spurgte han om
og lag sine arme over kors

Silvia satee sig til rette på det lave flade tag på legehuset og betragtede ham lidt"..intet intet..bare lidt rygter min kære onkel har hørt om"

Adam så på hende og nikkede
"må jeg høre om dem ?" spurgte han om
og så efter hende

"hmm hvad er det nu det gamle ordsprog siger...stol aldrig på dem med hugtænder...du kan jo ikke vide om jeg lyver"

Adam nikkede og så stadig på hende
"hugtænder" snerrede han
og bed sig i læben og så ned mod jorden
"undskyld, dårlig dag" hviskede han

"sådan nogle dage har vi jo alle sammen". Han hørte hendes roglige stemme var tættere på nu og da han så op stod hun lige foran ham og havde åbnet munden lidt så han kunne se hugtænderne. Da hun lukkede munden igen så hun blot naturligt på ham"varmpyr kvinder er måske forskelige på skallen..men vis du graver ind under den og kikker dybt i deres personlighed er vi ikke så forskelige..men endnu dybere er vi blot sjæle som ønsker fred...hayley er en af de få som er så heldig at finde fred med en mand"

Adam så på hende og forstod ikke nået af det hun snakkede om
"hvad snakker du om.. hvorfor begynder du at snakke om hende ?" spurgte han om
og så ned på hende med et halvt lukket blik

"jeg prøver skam blot at forstå hvad en demon ser i en race som os.."

Adam nikkede
"så forstår jeg det bedre.. du vil ikke vide hvad jeg syntes" hviskede han
og gav et lille suk fra sig

"hm..jeg har måske ikke levet så længe som denne race..men jeg har dog lært meget om de andre..stadig..så forsætter så mange af forskelige racer at overaske mig.."

Adam så på hende og rystede på hovedet

silvia sukkede kort for sig selv før hun betratede hans ansigt med sine mørkeblå øjne"men hvad tilbringer du herude så sent?"

Adam så sig omkring og tænkte sig lidt om
"jeg går bare rundt" sagde han
og bed sig svagt i læben

"hmm..med mange tanker i dit hoved antager jeg..?"