Just a walk or? [Kallitsto]

Tid: Den 3 maj, klokken 15:15
Omgivelser: Butikker, og masser af mennesker med deres børn eller dyr.
Sted: Deepshell gågade.
Tøj: En let sommerkjole.
Hunden: http://wfiles.brothersoft.com/b/border-collie_177061-1280x1024.jpg

Bella bliv ved med at hive i snoren for at komme hen til de forskellige mennesker, for at blive nusset og kælede med, men vi skulle altså nå noget, ikke bare nusse med alt og alle. Bella var en stærk lille hvalp, men en hysterisk en. Det var som Nayas eget lille barn. Hun smilede for sig selv, om tanken om Naya der stak af, fordi hun ikke lige måtte gøre det der hjemme. Hun grinte en smugle.

''Bella, vi skal videre!''

Alle menneskerne synes jo bare Bella var sød, en lille hvalp der var der, en kær lille hvalp.

Naya så længere ned imod gaden, der var en kær hund! en hvalp, men kær. Naya hev lidt i Bella for at få hende med ned til den anden hund.
Hunden så ud til at være en border collie, som tydeligevis intet hjem havde. Nu var tanken der bare, om Naya skulle tage sig af den, eller lade internatet tage hende med, og få en anden familie til at passe den, men de ville aflive den, hvis den ikke fik et hjem inden et hvis antal tid.

''Man kan ikke bare sådan lade et dyr dø.'' - ''Du skal hedde Charlie, du ligner en Charlie.''

''Charlie'' så ud til at kunne lide navnet, og nussede sig ind imod Naya. Naya løftede den langsomt op og krammede hende prøvende. - ''Jeg kunne jo prøve og se, om de to kunne sammen, hvis ikke..''

Hvorfor ikke? Naya gik længere hen af gaden med Charlie i armene, og Bella ved siden af som en tosse, der som altid skulle snakkes med før man kunne gå videre.

Hvalpen vred sig lidt i Nayas arme og fik møvlet sit hoved op på hendes skulder og begyndte at slikke hende i øret. Hvad menneskepigen ikke vidste, var at dette var et tegn.

Kallisto havde i flere dage set dette menneske, al tid forskellige steder, men det var den samme pige, hun var ikke i tvivl.

Forvirret kiggede hun på denne pige, var der en mening med at hun blev ved med at dukke op, eller var det bare en af livets gåder.

Som kallinin observerede pigen så hun hvordan hun samlede en herreløs hund op.. Dette var hvad der afgjorde der, en pige som ville tage sig af hjælpeløshed var værd at kende.

Med afmålte skridt som ikke gik imod noget bestemt nærmede hun sig pigen.. Nærmede sig pigen og de to hunde

Naya nussede hunden på hovede, og fnisede af den kildene tunge. Hun er kær..
Hendes tanker begyndte hurtigt at vrimle med en masse andre ting.

''Charlie! Lad da vær!'' - Naya kunne stadig ikke lade være med at fnise over den kildene tunge, der gled rundt omkring ansigtet/øret på Naya.

Naya rejste sig op imens hun holde fast i Charlie. Hun så imod kvinden, der stod foran hende, da smilede hurtigt bredte sig på Nayas mund.

''Hey, Naya.. Vi fik ikke hilst sidst.'' - Overraskene, kunne Naya sagens genkendte kvinden, fra legepladsen med alle børne og tossede Bella.

''Og det her er så Charlie, og Bella'' - Bella nussede sig op af Kallisto, og så ud til at være ekstremt glad for det.

''Bella, kan vidst godt lide dig''

Naya vendte sig lidt omkring, og kiggede rundt. Mon der var en dyre-handler i nærheden, som hun kunne få et halsbånd og eventuelt en snor til den kære lille hvalp Charlie.. Det håbede hun da i hverttilfald på.
Nayas tanke, forsatte lidt, med at hun havde set kvinden, imens hun mødte Jonathan igen. Jonathan, var en flink fyr. Charmerene, med hans smil.

Hvalpen i Nayas arme vred sig noget mere da mennesket pludselig fik selskab. Dens logren og slikken stoppede pludselig og den virkede vagtsom, af en eller anden årsag. Pludselig var hvalpen som en sækfuld lopper og vred og vendte sig vildt, den fik skubbet sig op over skulderen på Naya, til den faktisk et kort sekund nærmest stod på hendes skulder. Så kastede den sig ud i luften. Der lød et tungt dump og et piv da den landte skævt på fliserne med hoften i en forkert vinkel, men det lod ikke til at stoppe den overhoved.

Til gengæld løb hvalpen direkte ud på vejen, tydeligt humpende på det venstre bagben. Et pizzabud på en scooter trykkede hornet i bund og måtte køre op over kantstenen og faretruende tæt på Naya og Kallisto i forsøg på at undgå at køre pelskræet ned, der bare fortsatte sin halsbrækkkende tur ud mellem det dødbringende middagsmylder i trafikken

"undskyld, jeg ville ikke skræmme din hvalp" overrasket over hundens opførsel kiggede hun lidt efter den. Hun forstod det slet ikke, normalt ble dyrene så rolige omkring hende, de plejede ihvertfald ikke at forsøge at slå sig selv ihjel.

"nu skal jeg hjælpe dig med at fange den" forvirret småsløjd hun imod hvalpen, forsigtigt for ikke at løbe ud foran nogen biler, men hurtigt nok til at hun fik fat i det skræmte dyr.

Det tog hende et par minutter at indhente det skræmte dyr.. Først der begyndte den virkelige kamp.. Det var flere pr siden at noget dyr havde reageret på denne måde over for hende

Med en rolige afklaret stemme begyndte hun at tale til den, to skridt fra den, men hun stod så den ikke kunne løbe videre uden at hun kunne spærre vejen

"lille ven, jeg vil ikke gøre dig noget, bare se på benet, jeg lover at der ikke vil ske noget slemt"

((OOC: I hendes evne er der beskrevet, at dette gælder mennesker og ikke dyr. Desuden har det noget at gøre med karakterstyring, og ikke nødvendigvis evner. I øvrigt er dette en sag mellem Kallisto og admin, derfor beder vi dig om, at lade Kallisto svare i stedet.))

((Sorry, vi begyndte bare lidt at diskutere det irl. ))

Naya løftede hurtigt Bella op, og løb imod Kallisto og Charlie. Naya var målløs over Charlie bare var løbet væk. Som om, Naya havde slået en fis, og det var slemt for hunden. Naya begyndte at lugte til sig selv en smugle, hun lugtede ikke på nogle måde, måske var Charlie blevet bange af en bil? Men der kørte jo næsten ingen biler her.
Naya satte tempoede op, og stod ved Kallisto og Charlie. Hun bukkede sig ned, og kyssede Charlie på toppen af hovede, og nussede hende forsigt.

''Charlie, der sker ikke noget. Rolig nu!'' - Nayas stemme var utrolig, og trist samtidigt.

Naya satte Bella ned. Måske kunne det hjælpe, hvis Bella begyndte at snakke lidt med Charlie, eller måske ikke..
Forsigt rakte Naya en hånd ned under maven på Charlie, og prøvede at løfte hende op.

Hvalpen pev og trak sig bort fra Bella. En pludselig knurren lød fra hvalpen da menneskets hånd blev rakt ned mod den. Selvom hvalpen ikke var så stor glimtede de hvide tænder alligevel drabeligt og et lydeligt smak kom da den snappede hårdt ud efter hånden og trak sig længere væk, haltende.

Som reaktion på et eller andet stoppede Bella pludselig op. Hvis en hund kunne se forvirret ud, så var det præcis sådan Bella så ud lige nu. Hun lagde sig ned og begyndte at gnide sin snude med den ene pote, som havde den lugtet noget uventet og stærkt. Bella knurrede prøvende, men det gled over i en forvirret piben. Den dyriske hjerne forstod ikke hvad der foregik og hun var forvirret.

Men en fornemmelse der sagde hende at noget mmåtte være galt, trådte kallisto to skridt væk, måske var det bedst at lade mennesket og dyrene selv ordne dette, hendes tilstedeværelse lod kun til at gøre alting værre

Naya sukkede lettere irriteretet over hundene. Naya trak hånden tilbage for ikke at blive ramt af den snappene kæmpe fra hvalpen.

''Charlie? Jeg gør intet!'' - Naya smilede prøvene i håbet om, det ville berolige hvalpen lidt.

Naya kiggede sig samtidigt omkring, de andre folk gå gaden må da have lagt mærke til det, men hvorfor siger de så intet? Overraskene.

Naya begyndte roligt at nusse Bella over hovedet, med en beroligene stemme sagde hun: ''Bella..'' Det plejede altid at berolige hende, når man kun sagde Bella til hende.

Naya vendte straks hovedet imod hvalpen igen, den opførede sig så underligt, som om der var noget galt.. ''Kan du hjælpe med at få den til dyrelægen?'' Naya så straks op på kallisto og smilede prøvene, men smilede virkede ret så falsk.

Naya prøvede igen at få armene ind under maven på hvalpen i håb om hun kunne få den med nu.

Bella stirrede op på Naya og forstod overhoved ikke noget af det mennesket sagde til hende. Dyret fornemmede en anstrengt tilkæmpet stemme og vrede. Havde hun gjort noget forkert? Bellas hale der ellers var fin høj og logrende, hang pludselig slapt mellem hendes ben, med en let tendens til at blive skubbet ind under dem.

Hunden møvede sig langsomt sidelæns til den satte sig oven på Kallistos ene sko. Det lod til at englens sko i hunden mås gav den en form for tryghed. Bella peb let og skrabede på Kallistos bukseben for at blive genstand for hendes opmærksomhed og kærlighed, nu hvor hendes normale flokleder var så forgabt i den fremmede hund. Hvorfor? Hvorfor var Bella ikke nok? Det var en underlig hvalp.

Charlie - eller hvad hvalpen nu engang rigtigt måtte hedde - rykkede baglæns med små bevægelser. Den trak sig en smule, men ikke nok til virkelig flugt. Nok til at indskyde handlekraft og redderinstinkt i mennesket. Charlie møvlede rumpetten hen over en række brosten og gav et forskrækket bjæf fra sig da den tumlede ned af den korte trappe ned til cykelkælderen og forsvandt ned i mørket et sted under gadeplan.

Stille bukkede kallisto sig frem og samlede hunden som pigen havde kaldt Bella op, det var rart at noget var som det plejede.

"jeg tror ikke at den anden kan lide mig, jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig med at fange den, og jeg betaler gerne for en dyrlæge" hun forsøgte sig med et smil, bellas varme gjorde det lidt nemmere

Naya smilede lidt op imod pigen.
Hun rejste sig derefter hurtigt op, for at hjælpe Charlie op til ''verden'' igen. Hurtigt løb hun ned af trappen Charlie var faldet ned af.

''Charlie! Der må ikke være sket noget med dig!''

Naya greb hurtigt fat i sin mobil, for at lyse lidt op i det lettere mørke sted og leder efter Charlie.

''Charlie! Kom her!'' - Forsigtigt satte Naya sig på hug, og gned fingerne en smugle.
Det plejede altid at hjælpe med katte.

Det sære var at Naya ikke havde været langsom. Det var ikke fordi hun havde været uanede mængder af tid om at komme ned af trappen. Til gengæld var der intet spor af "Charlie" i den lille støvede kælder. Hvis man altså talte bort fra de par cykler og en barnevogn der så ud til at være holdt sammen af rust og bønner til de højere magter. Måske var der en edderkop eller to, men de var på ingen måde på størrelse med en hundehvalp, og umiddelbart så det ikke ud til at der var nogen huller hvori hunden kunne gemme sig. Den var bogstaveligt talt forsvundet i den blå luft.

Pludselig virkede Bella ikke nedtrykt og forvirret længere. Den lille hunds krop begyndte at vrikke ivrigt da Kallisto mere eller mindre blev tæppebanket af den piskende hale. Bella begyndte med lange og knap så velduftende slik at grundig-vaske englens næse. Specielt det højre næsebor skulle have en omgang. Hunden forsøgte at få hele tungen op i englens næse imens den grøfle-gryntede for at vise sin glæde.

"Bella Bella, slap lidt af søde, jeg ender med at drukne" desparart forsøge kallisto at få ansigtet uden for hundens rækkevidde.. men den åbenyse iver i det lille væsens krop gjorde at hendes anstrngelser ikke blev til meget

"Finder du hunden?" råbte hun ned til pigen

Naya rejste sig sukkende op. Og så kort ned i jorden, med et gisp.

''Nej.. Den er forsvundet''

Langsomt gik hun op af trapperne igen, med et halvt trist ansigt. Hun så imod Bella, da ansigtet hurtigt lyste op igen.
Naya begyndte at gå imod Kallisto og Bella. Hun rakte sin hånd op for at nusse Bella, imens hun så på hende.
Man kan aldrig holde op med at elske Bella, en så fantastisk og sød hvalp, det er sku lidt svært.
Naya nussede Næsen imod Bellas. Stolt var Naya. Over hendes lille baby. Hun så på Kallisto igen.

''Vil du med ind, og have en.. kop kaffe?'' - Hun smilede til Kallisto.

((Admins hopper ind igen når og hvis det bliver nødvendigt. For nu får spillerne lov til at køre videre selv.

Naya du skal slette dit underskriftbillede. Bevægelige billeder er ikke tilladt andet end i profilteksten. Der henvises til vores regler omkring billeder og brugen af samme under vores "guide til profil/bruger" ))

(( Okay ))

"jeg vil meget gerne have en kop kaffe" hun sendte et smil til pigen "jeg hedder Kallisto og jeg vil meget gerne give den kop kaffe, hvis du vil give mig lov?"

Hun drejede kroppen mod den cafe som lå længere nede af gaden. I det sekund valgte hendes fødder at drille hende

Med et brag landede hun på jorden, i en stilling hvor hun lige nåede at slippe Bella inden hun ramte jorden, så hun ikke landede på det lille væsen

''Selvfølgelig. Naya og den bandit der, er Bella''

Naya smilede lidt over den klodsede Kallisto.
Hun rakte derfor venligt en hånd ned mod Kallisto, og hæv hende med op.

Hun bukkede sig derefter ned efter Bella, og nussede næsen mod hendes snude. en bavian var hun.

Glad tog hun imod Nayas hånd, hun havde en fast greb som Kallisto kunne forholde sig til.. Det mindede hende om noget... Noget der slette for længe siden, men hun var ikke sikker på hvad..

"hvor gammel er hun?" Kallisto pegede stille på Bella mens hun med lettere forsigtige skridt begyndte at gå mod cafe'en

''Et års tid.''

Naya smilede til Kallisto. Og tog hende i hånden som en rigtig veninde. Naya begyndte at gå imod cafen længere henne af gaden, åbnede døren og gik ind.
Hun satte sig roligt ned ved et bord og smilede stadig til Kallisto.

''Hvor kommer du så fra?''

Bella nussede sig som sædvanligt op af Kallisto, og udviste tydeligt glæde for hende.

''Bella elsker dig vidst meget højt''

Naya grinte roligt, med en blid stemme.

Overrasket over den venlige berøring havde næsten fået Kallisto til at trække armen til sig, men et instinkt inden i bekende sagde at hun skulle holde fast.

Bordet i den lille cafe stod op af vinduet som viste gaden
Med et vanligt blik lod Kallisto øjnene glide over rummet, hun kunne se den unge tjener som stod bag disken, et forelsket par som sad slynget ind i hendanden.. Og i et hjørne sad en gammel mand med sin avis og hvad der lignede kaffe

"jeg ved det ikke, jeg husker ikke så meget fra før jeg kom her til" hun kiggede på den lille hund, den var så nuttet "hvad med dig selv?"

Med en rejst hånd forsøgte hun at få tjenerens opmærksomhed

''Tja, Jeg har boedet her hele mit liv sammen med mine forældre.''

''Hvor bor du så henne? Jeg har set dig et par gange forskellige steder, og har undret mig lidt over hvor du egentlig bor''

Naya smilede blidt til Kallisto, da et lille grin hurtigt kom over Bella.

Bella sprang op på skødet på Kallisto og slikkede hende kælene i ansigtet.

''Har du overvejet at få dig en hund?''