Kedsommelig dag..

Tid; 17;31
Dag; IRL
Dato; IRL
Omgivelser; Træer vel ?
Vejr; Lidt sne,Blæst eller's er der ved at blive mørkt.
Påklædning; Et par jeans,Sort langærmet trøje og et par slidte converse sko.

Pandora fik sig banet vej ind i skoven. Der var ikke ligefrem særlig meget sne, men det var hun egentlig også ret ligeglad med. Hun brød sig ikke så meget om sne, selvom det på ingen måder irreterede hende. Hun stoppede op og kiggede sig omkring inden hun hoppede op i det nærmeste træ, og satte sig. Egentlig kedede hun sig, og ikke vidste hvad hun skulle lave. Det at tage ud i skoven ville ikke ligefrem hjælpe noget?

Du keder dig for meget" lød en stemme pluselig ved siden af hende.
Det var Demetri,l han lå på grenen og havde armende under hoved som en slags pude, han kiggede på Pandora med et afslapped smil, og så ret så ligeglad ud.

Pandora kiggede sig til siden da hun hørte en stemme. Hun trak på skulderen og sukkede ''Jamen hej da?, og ja det gør jeg'' Svarede hun og smilte kort. Hun så på Demetri, og rystede kort på hovedet inden hun kiggede ned på sine ben der svingede udover grenen.

"Nyder du det den lille vampyr unge" han smilte over hende, ikke et venligt men mere et jaja agtigt smil.

''Ser det sådan ud ?''Spurgte hun og bed sig i læben. Hun kiggede udover træerne, ikke specielt sjovt men skulle man måske kigge på ham bare fordi han var der ?..

2FAKTISK....ser du ved som du altid gør" han rejste sig op og sprang op på en højere gren på mindre end 3 sekunder.

Pandora trak på skulderen og sukkede. ''Blærerøv''Hviskede hun kort og grinte lidt. Hun kiggede op på ham, og smilte svagt.

Han lignte et dovendyr på den måde han lå.
Han lå med armene hængede og selv lå han ned på grenen bare på maven i stedet.
"Suresen" sagde han selv hørt, hun skulle ikke tro han ikke kunne høre hende.

Pandora rystede på hovedet og smilte så godt hun nu kunne. ''Jeg er ikke sur..'' Svarede hun og satte sig op af træet, selvom hun stadig kiggede op på ham.

"Så siger vi det" han sprang ned foran hende og sad dereftre på hug hvor han forvandlede sig til hende.
"Jeg ikke sur" gentog han.

Pandora nikkede og sparkede til ham, men vidste ikke om han ville falde ned. Det ville han højst sandsynligt ikke, så hun blev siddende og kiggede på ham med et stort smil. ''Ser jeg ligefrem sur ud ?''Spurgte hun.

Han nikkede, "Ja det gør du faktisk" han forvandlede sig tilbage til sig selv, "Hvorfor er du så dum at du løber ind i en Dusørjæger" han blev straks irreteret eller ikke irreteret men sådan som kun Demetri kunne være.

Pandora trak på skulderen og først nu kiggede hun ret surt på ham over at have bragt det på bane.''Må jeg ikke have det sjovt?''Spurgte hun med et lille grin, og kiggede væk fra ham.

"Fordi du ikke kan finde ud af at klare en dusørjæger" det gav små glimt i hans øjne.
Og han smilte heller ikke selv.

Pandora sukkede. ''Nej, jeg er jo aaalt for lille'' Svarede hun med et suk, og kiggede tilbage på ham med det samme sure blik, hun altid plejede at have.

Han rystede på hoved, "du bare ikke trænet nok"

''Garanteret ikke?'' Svarede hun og kiggede sig irreteret omkring. Hun kiggede igen på ham, og begyndte at kradse i grenen.

Han nikkede og sprang så ned.

Pandora sukkede og kiggede efter ham men blev ved med at kradse i grenen og var faktisk nået ret dybt ind i den, så hun skulle nok snart hoppe ned eller's ville den knække og hun ville falde med.

Grenen knak og hun faldt lige ned i Demetris arme, "Se selv du kan ikke klare dig selv" han kiggede på hende imens hun lå i hans favn.

Pandora sukkede og gispede kort da hun faldt, og kiggede op på Demetri der greb hende. Hun gad ikke rejse sig selvom dette her mindede ret meget om første gang de mødtes. ''Jo jeg kan så..'' Svarede hun surt og kiggede irreteret op på ham.

Okay" sagde han og slap hende et kort sëkundt og greb hende så igen.

Pandora var helt rolig da han slap hende, men kiggede irreteret op på ham. ''Stop så!'' Sagde hun med en sur klang i stemmen. Hun fjernede noget af sit røde hår der var faldet ned foran hende's øjne.

"Med" svarede han som om han ikke hviste hvad hun mente.

Hvis hun havde noget hun kunne trampe på havde hun gjort det, men nu hvor hun lå i han's arme og ikke gad at rejse sig blev hun liggende. Hun hævede hovedet lidt og kiggede ind i han's øjne. ''Det ved du godt!''Svarede hun irreteret.