Kedsommelig dag..

"Nårh det her" sagde han og smed hende nu helt så hun landte på jorden.


//SKAL LOGGE :-/ //

Pandora gav et lille skrig fra sig og kiggede surt op på ham. "Årh din store idiot!" hvæsede hun af ham og rejste sig op. Hun vaklede lidt og rystede på hovedet.

Han lade roligt armende over kors, "Jeg troede du kunne klare dig selv."

Pandora sukkede og tog sig til hovedet inden hun kiggede på ham igen. "Det kan jeg også. Du skal bare ikke smide rundt med mig" svarede hun og rystede kort på hovedet.

"Hvis du kunne have klaret dig selv, havde du ikke ligget så længe i en andens vampyrs arme og du var allerede p´å benene enden du ramte jorden" han kiggede på hende og så hvordan hun varklede rundt.

Pandora himlede lidt med øjnene og sukkede lidt inden hun svarede "hallo du er ikke ligefrem en totalt fremmet vampyr vel ?" hun prøvede at stå ordentlig fast på jorden men vaklede stadig lidt. Hun så sig tilbage for at se den knækkede gren.

"Stol aldrig på nogen," han holdte en pause og gik så over til hende og tog hende i sin favn igen og begyndte så at gå mod Byen.

Pandora sukkede da han tog hende op i han's favn igen. "Jeg kan sagtens stole på nogen, og du er åbenbart ikke en af dem ?"spurgte hun surt og faktisk os ret undrende.

"Du bad selvom at blive smidt" sagde han og kiggede ikke på hende men på den vej som de nu gik.
De var nu kommet ind i byen, hen til et hus der stod tilsalg og ikkelignede et folk ville flytte ind i.
Han gik 0m bag det og ind af den åbne havedør.

Pandora kiggede op på ham men kiggede så rundt. "og hvad skal vi så her ?" spurgte hun og følte sig rimelig lille i han's favn. Typisk, altid skulle hun være så lille i andre's selskab.

Han satte hende på gulvet, "Ja du kan gå...jeg skal iværtigfald blive her" han gik ind i et rum som tilsyne ladende var hans soveværelse-

"Og hvis nu jeg ikke har noget at tage Mig til ?" spurgte hun og satte sig ned på gulvet. Hun var ret ligeglad om hun skulle gå eller ej hun vidste bare hun ikke havde noget at tage sig til.

"Så bliv" råbte han da han ikke havde lukket døren-

Pandora rejste sig og gik efter lyden af han's stemme. Hun kiggede ind i rummet til ham og lænede sig op af dørkarmen men's hun kiggede på Demetri.

Han lå i sengen og kiggede op i loften.
Det lignte faktisk at han havde smidt sig baglæns i sengen hvilket han også havde.
"Men du vil måske gerne blive" hviskede han svagt.

Pandora trak kort på skulderen "Ja..." mumlede hun lavt. Hun havde intet andet at tage sig til, så kunne hun vel ligeså godt blive.

Han nikkede op lukkede øjnene, i hele værelset var der en seng en stol og et skab ikke anet der var noget tøj på stolen og meget grafiti på væggende.

Pandora sukkede lydløst og bed sig kort i læben inden hun gjorde noget igen. Hun gik over til sengen og satte sig i den i skrædderstilling men's hun kiggede på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige og havde heller ikke noget hun ville lukke ud af sin mund medmindre han sagde noget til hende .

Der blev en dyb tavshed.
Men Demetri slappede mere nu.

Aldrig havde Pandora set ham være så stille før, han plejede ellers at være ret så rapkæftet når det kom til stykket. Hun blev siddende så stille at hun ikke lignede andet end en statue. Hun havde lukket sine øjne, og havde begravet sig dybt i hende's tanker. Hvis nogen ville hende noget skulle de højest skubbe hende ned af sengen.

Demetri lå selv om tænkte, og mærkede for førstegang roen mellem ham og Pandora.

Pandora åbnede langsomt sine øjne og kiggede roligt på Demetri. Hun tog sig forsigtigt til hovedet, stadig hvilede hende's øjne på ham.

"Savner du af at være et menneske" sprugte han så da han åbnede sine øjne og kiggede igen op i loftet.

"Både ja og nej" svarede hun og bed sig i læben. Menneske livet var langt mere... Kedeligt end det her liv men jo hun kunne godt savne visse ting ved sit menneskeliv men det var meget sjældent hun overhovedet tænkte over sit gamle liv.

Han grinte, "Og alligevel hader du mig"