Da hun kiggede ud på gangen så hun hvordan vagterne var begyndt at komme, englen sank en klump inden hun vendte hovedet imod den modsatte retning. Alt i englen skreg at hun skulle løbe imod vagterne, eller hjælpe dem som var at finde i de andre celler, men hun vidste også at de skulle ud her fra, inden der skete noget slemt.
”What direction did they take your son?”
Det var et dumt spørgsmål, for hvor skulle dæmon vide det fra? Men englen håbede vel at de havde et indre bånd, som ville føre dem i den modsatte retning, for dette kunne aldrig gå godt, den forkerte sjæl der kunne findes i den retning, gav hende kvalme allerede på dette tidspunkt.
Som de bevægede sig i den retning, begyndte ubehaget at sprede sig i englens krop, lysten til at vende om blev større, at nærme sig hvad end der var i denne retning, fik hende til at få det dårligt, fik hende til at ønske at løbe den modsatte vej.
”Maybe they took him south? Past the guards?”
Hendes stemme var spørgende, men hendes blik kiggede næsten bedende på den nye passage der kunne føre dem væk fra denne skabning som gemte sig I denne retning. Tilbage til de sjæle som var fanget.
Hendes øjne løb søgende ned af gangen, det mindste spor af at knægten var der, for uden en form for bevis var hun ikke sikker på at hun ville fortsætte imod det som gav hende så meget ubehag i kroppen