Got a licens for that? [Åben]

Kaos-NPC: Tilstedeværelse Velkommen
Tråd-status: [Åben] tråd. Alle racer er velkomne
Indhold: vides ikke endnu

Dato: 23. Marts
Tid: 15.00
Årstid: Forår
Vejr: Lyst, sol og lidt varmt
Sted: Politi stationen, receptionen
Omgivelser: Politi, mennesker i kø
Påklædning: Tynd sweater og jeans

Man kunne nemt få spat af ventetid på dette sted for at få udfyldt bare en lille formular, og det var Koda ved at få. Hun havde nu tilbragt 2 timer på politistationen i kø blot for at få afvide hun havde lavet en lille fejl og skulle lave det om og tilbage i køen. Ikke nok med at der var godt fyldt af mennesker så var det godt varmt og Koda havde slet ikke tålmodigheden til dette lige nu. Men hun havde brug for sin blankevåbentilladelse.
Koda sad på en stol og lavede de sidste rettelser i blanketten og var lidt mere elelr mindre i sin egen lille verden. Som hun kiggede op fra papiret var der en ret så skummel mand der havde sat sig lige ved siden af hende som kiggede ret intens på hende.
Med et suk rullede Koda med øjnene og rejste sig op fra sin stol og gik lidt rundt. Der var bare så mange underlige typer her, kunne det ikke bare være tomt eller noget i den stil.
Med et gik dørene op og ind kom 2 betjente med en ret så råbende mand der tydeligvis var fuld og slæbte ham igennem receptionen og videre til detentionen. Så lidt skete der da.
Koda kunne næsten ikke helt overskue at skulle tilbage i køen og valgte lidt og stå og blot betragte alle disse mennesker. Hvor mange af dem var entelig mennesker, det var måske en ting Koda ikke kunne lade hver med at tænke over disse dage, og sådan havde det været det sidste år.

Margeret sad i den anden side af venteværelset og iagtog pigen, det havde hun gjort i en halv times tid. Hun forstod godt hun havde flyttet sig fra den skumle mand - Margeret havde garanteret gjort det samme.

Hun skulle egentligt bare have underskrevet en vaccinations blanket til hendes hund, men hun havde aldrig troet det ville komme til at tage tre timer. Stakkels Tarak. Han sad stadig udenfor og ventede trofast på hende, desværre måtte man ikke tage hunde med ind, men hun vidste at han ville give hals, hvis der var noget i vejen.

Pladsen ved siden af Margeret blev tom. "Hey girl! Over here". Kaldte hun, henvendt til pigen.

Det gik entelig meget hurtigt at Koda blev hevet ud af sine egne tanker igen da en halv høj stemme kom igennem lokalet. Hurtigt så Koda sig lidt omkring og fik øjnekontakt med kvinden lidt væk. Der gik lige et par sekunder før Koda opfattede at det havde været til hende selv at kvinden havde henvendt sig.
Overvejelserne gik lidt i Koda's hoved om hun skulle gå der hen eller ej, men hun besluttede sig for at gå hen til kvinden og sætte sig ned ved siden af hende.
"Mange tak" sagde Koda med et smil på læben over at være tilbudt en plads langt væk fra den ret så skumle mand der havde været ved den anden plads.

Koda kiggede kort ned på sit papir og overvejede blot at sende det med posten frem for at stå i kø i flere timer igen, men vidste ikke lige helt om hvilken en af delene der ville kræve mest tålmodighed.
Uanset hvad måtte hun vel tænke over det, men nu rettede hun igen opmærksomheden op imod kvinden.

"Sindsygt at der skal være så mange her, har været her de sidste 4 timer" Sagde koda blot for at starte lidt chit chat med kvinden der nu havde været så venlig at skaffe hende denne plads.

((Ja, jeg skriver Dialogen på dansk hvis det er fint ^^ Jeg er hat til at skrive engelsk xD... Har intet imod du selv skriver på engelsk))

((Helt fint at du skriver på dansk - så gør jeg bare det samme, sådan.. For nemhedens skyld :) ))

Margeret var ikke helt indstillet på at skulle have en samtale med Kodashi, men når hun selv havde henvendt sig til hende, måtte hun jo også tage konsekvenserne. Small talk var ikke Margerets stærke side, og normalt ville hun kun small talke med folk, hvis hun skulle have vigtige informationer ud af dem. Som arbejdsredskab var det fint, men i hverdagen, not so much.

"ja, det er helt vildt. Jeg har været her i.... " hun kiggede på sit ur. "Shit klokken er mange.. Jeg har været her i 3 timer"

Hun kiggede opgivende ud i rummet, som om hun havde mange andre steder hun skulle nå at være i dag.

Manden fra det første sted Kodashi havde siddet, sad og sendte hende øjne.

"Kender du ham der?" Margeret pegede åbenlyst hen mod ham, men det lod ikke til at skræmme ham.

Koda vidste ikke helt selv hvor lang tid hun nu havde brugt på dette sted men det var nok lidt mere grundet hendes ene fejl på papiret.
"Det er en god del, forhåbligt er det snart overstået" sagde Koda venligt mens hun lod blikket være på kvinden. Koda var entelig heller ikke selv verdens bedste til small talk. Hun var en gang men det havde ændret sig gevaldigt den sidste års tid, af kun en årsag. Nu kunne small talk irritere hende noget så grusomt, men det kom meget an på personen.

Koda kiggede hen på manden da kvinden pegede ham ud ret så tydeligt. Igen fik Koda et af mandens blikke og hun havde helt lyst til at krumme sig sammen.
"Nej... tror jeg i hvert fald ikke... men jeg har det også med at tiltrække de mærkeligste mennesker uden rigtig selv at ville det"
*Eller væsner* tænkte Koda for sig selv.
Koda havde det med at møde væsner som af en eller anden grund havde interesse i at blande sig i hendes liv. Det havde også været grunden til hun for en periode havde været væk fra øen. Men var nu tilbage for at se sine dæmoner i øjnene.

Margeret nikkede og så lidt stram ud i betrækket. Den pinlige tavshed lagde sig tungt mellem dem..

"Okaaay... Nå men.. Øhm.. Du kan bare blive siddende her, så rører han dig nok ikke". hun trommede lidt forsigtigt på stole gelænderet og kiggede lidt rundt i rummet. Den akavede følelse af at snakke til en komplet fremmed, kunne ikke slippe sit tag i hende, men på den anden side, ville hun heller ikke virke uhøflig... Dét var gået galt er par gange før. Derudover var der heller ingen mulighed for at tjekke om pigen ved siden af hende i virkeligheden var et menneske, når man på den måde tiltrak sig problemer, som pigen gav udtryk for hun gjorde, plejede det at betyde man havde kontakter til den.. Hm.. Mere alternative verden.

"Såeh... Kommer du tit her?" spørgsmålet kom virkeligt akavet ud, og Margeret rømmede sig.. "Det var ikke meningen det skulle lyde creepy"

"Neej, ville nok også være et ret dumt sted at gøre noget" Koda grinte lidt enrvøst og havde en god ide om at denne herre ville vente uden foran hvis han fik chancen for det, ikke sønderlig behagelig tanke men det var bare om at komme hjem hurtigt.
I det mindste havde Koda snart mulighed for at forsvare sig selv, lige så snart den her blankvåben tilladelse var gået igennem i hvert fald.
Det var ikke fordi Koda ville gå rundt med det sværd hun brugte til sin træning, men bare en kniv ville være rart, det havde hun også trænet med siden hun kom tilbage til øen.

Koda blev revet ud af de tanker igen da kvinden igen talte.
"Tit?" spurte Koda først lidt forvirret, der gik lige et øjeblik før Koda rigtigt opfangede hvad der var blevet sagt og hun grinte lidt og sagde så "Kun når det er nødvendigt, efterhånden et stykke tid, har været lidt væk fra byen et års tid og er tilbage igen... Men jeg tror stadig jeg har 3 sager kørende her på stedet de ikke har opklaret endnu"

Koda havde entelig ikke det store problem med at fortælle om sine oplevelser, men det svære var entelig at det typisk var det overnatturlige der var skyld i det, og Koda vidste at hun ville midste livet hvis hun fortalte nogle om den verden. Og hvem ville entelig tror på hende.
I det mindste kendte Koda sin egen skytsengel som hun kendte og kunne tale med alt det om.

"Forresten, jeg har vidst ikke introduceret mig selv... Mit navn er Kodashi... Men de fleste kalder mig Koda" sagde Koda venligt og rakte hånden frem for at hilse.
Nu hvor de sad og snakkede kunne man jo lige så godt introducere sig selv.

Margeret tog hendes hånd. "Hej Kodashi..." hun tøvede lidt, men rynkede alligevel brynene umiddelbart efter det var blevet sagt, og spurgte "oplevelser?". Egentligt var det vel mere oplagt at spørge til Kodas sager hos politiet, men dette lod alligevel til at fange Margerets opmærksomhed en del mere.

Hun var nysgerrig om at lære om Deploratus, efter oplevelsen på internatet, var hun ikke så sikker på at det var som hun havde fået at vide i England - stille og roligt, at hun skulle se det som en ferie, i stedet for en straf.