Another night without someone. *ÅBEN*

Omgivelser: få hjemløse mennesker der begiver sig rundt omkring legepladsen. Ellers ingen mennesker.
Vejr: Stjerneklart, og skyfri nat. Køligt men tørt
Tid: 23.40
Dato: 22 Februar 2012
Sted: Legepladsen på en bænk.

Seth havde fundet et sted væk fra sine venner. Han havde været tvunget med til fest igen, men han havde nok allerede fået lidt for meget indenbords. Eftersom han var blevet lagt i seng med en spand ved sin side. Men det var nok ikke lige det han ville, efter han havde sovet i en halv times tid begav han sig op og fandt vejen ud og havde nu sat sig på en slidt træ bænk på legepladsen. Han sukkede lidt, men havde da fået det lidt bedre. Hans hoved kørte dog stadig rundt og han havde stadig kvalme. Men det kunne være slemmere! Der er altid nogen som har det værre. Tænkte han for sig selv. De ord havde han hørt så mange gange. Hans far havde altid brugt dem mod ham når Seth var kommet til skade eller var ked af det.
Nå, men det var der jo intet at gøre ved. At tænke tilbage ville da ihvertfald ikke bringe oplysning denne aften.
Han så ned af sine nøgne tatoverede arme. Han glemte at få sin overtrøje på, typisk. Heldigvis var ikke det koldt som sådan. Bare lidt køligt.
Seth fumlede i sine bukselommer og fandt sine smøger frem og en zippolighter. Han lod en cigaret hvile i hans mundvig mens han lagde pakken trygt tilbage i lommen, og tændte gløden fra lighteren. Han tog et par hiv for at sikre sig at smøgen ikke gik ud, idet han lagde lighteren ned sammen med pakken. Han så rundt. Der var nu lidt ensomt.
Intet rigtigt at tage sig til. Ingen rigtigt at snakke med?
Han sukkede en gang og tog et hiv. indhalere og pustede røgen ud i luften så det dannede fine små røgringe.

En nattevandring under stjernernes skær lød så romantisk, men så romantisk som det lød, så lidt romantisk var det i Kierans verden. Han gik alene og uden overhovedet at skænke himlen et eneste beundrende blik.
Den eneste grund til, at han havde begivet sig udenfor sin dør – hvilket ville sige døren i den forladte bygning, han for tiden overnattede i – var, at han følte sig rastløs. Han kunne ikke falde i søvn, og lå bare og kastede sig fra side til side i sengen. Derfor havde han besluttet sig for, at lidt frisk luft ville gøre godt.
Han endte på legepladsen, hvor han ikke havde været i lang tid snart. Hvad grund havde han også til at være her? Han var sytten år og ikke noget lille barn længere, så det var begrænset, hvor meget sjov han kunne have her alene klokken halv tolv om natten.
Han begyndte så småt at kede sig, men da var det, at han øjnede sin redning forude. På en bænk et par meter fremme sad en fyr, der så ud til at være et par år ældre end ham selv. Det bedste af det hele var, at fyren sad og røg. Som mindreårig var det svært for Kieran at få dækket sit nikotin behov, så hvis denne herre var venlig nok til at dele lidt røg med ham, var hele hans dag reddet.
Han tog plads på bænken ved siden af den fremmede og vendte med det samme blikket imod ham. ”Gi’r du en?” spurgte han og hævede begge bryn i en spørgende facade.

Seth lod blikket glide over på den fremmede dreng som havde slået sig ned ved siden af ham. Han tog endnu et hvæs af sin smøg og indhalerede i det han fandt sin pakke frem igen, og rakte den mod den fremmede. "Hvis du kan klare at ryge menthol?" Svarede Seth og smilte skævt. Det var jo et helvede for mange at skulle ryge menthol. Der var ikke særlig mange som kunne lide det stads. Men Seth.. Han elskede det. Nok også af grunden til at der ikke var særlig mange som ville nasse cigaretter af ham til de vilde byfester.
Seth var nu ikke ligefrem rig. Så derfor boede han selv i en nedslidt kælderlejlighed tæt ved Sheria's highschool. Han ventede på at den fremmede ungre dreng skulle tage imod pakken, eller i det mindste bare en cigaret.
"Hvad hedder du? Hvis jeg må være så nysgerrig." Tilføj han og betraktede den fremmede. Han så ikke særlig gentle ud. Han så nærmere lidt hjælpeløs ud. Lidt forladt. Men hvad vidste Seth om det. Intet.

Den fremmedes spørgsmål fik Kieran til at trække ligegyldigt på skuldrene. Han havde aldrig prøvet at ryge menthol før, og kendte derfor ikke smagen. Men en gang skulle vel være den første.
”Så længe det kan ryges, er jeg tilfreds,” svarede han og besvarede fyrens skæve smil med et større et af slagsen, idet han tog en cigaretten fra pakken, der blev rakt imod ham. Han kiggede undersøgende på den, før han stak den ind mellem læberne.
”Ild?” spurgte han så på allermest primitive vis, som var han en hulemand af en art. Han knipsede med fingrene og pegede på cigaretten, han nu holdt mellem læberne. Det kunne godt blive en anelse svært at ryge den, hvis han ikke også fik lov at låne en lighter.
En kold vind strøg imod dem, og han skuttede sig lidt. Brrr. Han var glad for, at han havde dækket sine tatoverede arme til med en tyk trøje, ellers var han død af kulde for længst.
”Selvfølgelig må du da det,” svarede han og kunne ikke holde et fornøjet smil tilbage. Denne fyr virkede faktisk ikke så kedelig endda, men det måtte jo komme an på en prøve. ”Kieran. Jeg hedder Kieran. Og du er…?”

Seth kunne godt se det måske ville være lidt svært at ryge uden ild og smilte over at han ikkke rigtig havde tænkt så langt selv. Men nu var han jo også ret fuld, og påvirket af stoffer samtidig. Så det var der jo ikke noget at gøre ved. Han tog imod pakken og lagde den ned i lommen og fiskede lighteren op og rakte den igen mod dregen. "Kieran? " Spurgte han. Han ville være sikker på at han fik navnet udtalt ordentligt og nikkede så. Han gentog navnet et par gange for sig selv og lod blikket glide mod gyngerne idet han tog endnu et hvæs af cigaretten. " Jeg hedder Seth." Svarede han så, og pustede røgen ud igennem næsen.
"Hvad laver du herude alene?" Spurgte han nysgerrigt. Han troede jo nok at alle var igang med deres sædvanlige nattesøvn, eller var fuldt igang med at drikke hjernen væk til fester. Ligesom han selv var, for blot en time siden. Han så ned af sine nedslidte sorte skinny jeans. Hvor gammel mon denne Kieran var?

Det her er nok et dumt spørgsmål, men er alle bare velkomne? Ingen krav?

Kieran tog imod lighteren, der blev rakt imod ham. Idet han gjorde det, bemærkede han smilet, der var gledet over den fremmedes læber. Han havde sikkert ikke tænkt så langt som at man skulle bruge ild for at ryge, og det var nok derfor, han sad og smilede over sig selv nu. Det slog Kieran, om fyren mon kunne være påvirket af et eller andet. Klokken var jo trods alt næsten tolv, og han sad alene i pakken og røg. Det virkede altså en smule mistænkeligt.
Kieran slog dog hurtigt tanken ud af hovedet igen, da der pludselig blev talt til ham. Seth. Det var da et navn, der var til at huske. Han nikkede, idet han gentog navnet inde i hovedet. Seth. Seth, Seth, Seth. Nu burde det i hvert fald sidde fast.
Han rykkede sig op på ryglænet af bænken, så han kunne sidde med fødderne på bænkens sæde. Eftersom han ikke var påvirket, i hvert fald ikke endnu, havde han let ved at holde balancen.
”Tja, jeg er bare ude på en romantisk gåtur under stjernerne, du ved,” svarede han og lagde hovedet tilbage for endelig at kaste et blik op på himlen. Den var præcis lige så smuk, som alle snakkede om, at den var. ”Det er bare lidt svært at være romantisk, når man kun har sig selv.” Han rettede igen blikket imod Seth. ”Hvad med dig, Seth? Hvad laver du ude så sent? Ved du ikke, at legepladsen er farlig at færdes på, når man er heeelt alene?”

Seth fulgte drengens bevægelser, men opgav lidt da hans syn var lidt langsommere. Hans hjerne reagerede ikke optimalt efter at han havde røget sig skæv plus at han havde fået alkohol indenbords. Han nikkede lyttene til hvad Kieran sagde. "En romantisk tur? Alene?" Spurgte han , og rynkede panden lidt i forvirring. Han tog endnu et hvæs og sad trygt på bænkens sædde med ryggen lænt mod ryglænet. "Tjoh, det er det. Jeg var til fest men stak nærmest af derfra. Og hvad skulle der være farligt herude?" Spurgte Seth i sin kæphøje brændert. Han havde jo aldrig set andre overnaturlige væsener end en engel. Nej vent.. Han havde jo også mødt den her vampyr på Sheria highschool. I kælderen engang.. Som greb fat i ham og prøvede at suge hans blod..
"Sådan nogle forpulede myg." Mumlede han for sig selv i sine egne tanker. Sætningen gav jo slet ikke mening i den samtale som Kieran og Seth havde kørende. Men bange, nej det var han nu stadig ikke.
Seth er en kujon når det kommer til stykket. Men han ville på ingen måde vise det. Han ville være så hardcore, som han så ud med det sorte sitecut. Den tatoverede hud og de piercinger som fyldte hans ansigt og krop.

Seth lod til at være forvirret over hans forklaring, og det fik Kieran til at slå en mild latter op. Ja, en romantisk tur. Alene. Det var da helt normalt – i hvert fald i hans verden. Han havde jo heller ingen, han kunne slæbe med sig ud på en sådan tur.
”Du stak af?” Denne gang var det Kierans tur til at rynke på panden i forvirret. ”Hvorfor stak du af derfra? Var det ikke sjovt eller hvad…?” Han kunne ikke se, hvorfor Seth skulle stikke af fra en fest. Fester var jo som regel festlige og ikke nogen, man sådan lige ville forlade. Der kunne jo selvfølgelig være kommet noget i vejen. Måske var politiet ankommet, måske havde Seth været i slagsmål, måske havde han bare fået det dårligt…
Kieran rystede på hovedet. Nej, han kunne simpelthen ikke finde nogen logisk forklaring på, hvorfor fyren var stukket af fra festen.
”Der er da masser af farlige ting herude. Små, skrigende børn, løse hunde og på denne tid – vampyrer.” Han formede et par hugtænder ved sin mund med sine pegefingre. Sandsynligheden for at støde på en vampyr klokken tolv om natten var vist større end sandsynligheden for at støde på en dæmon eller en varulv.

Kierans snakkende stemme, fik Seth til at føle sig lidt mindre ensom. Det var rart at have nogen som man kunne snakke med i ny og næ. Men ja, hvorfor var det nu egentlig at han stak af? En af grundende til det var jo at han fik det dårligt. En anden var at han havde været oppe og toppes med en kvinde derinde. Han havde vist fået raget lidt på hende efter hvad hun sagde. Det kunne Seth bare ikke lige selv huske. Typisk nok. Det kunne han næsten aldrig når han skulle argumentere for noget, som kunne redde hans røv.
Det er også derfor han havde en større angst for at støde på politiet når han bar rundt eller havde indtaget stoffer. Hvilket han jo altid gjorde eftersom han var misbruger. Han vidste nemlig at han ville kludre i sine egne løgne og ende med at afsløre sig selv. Hvilket jo nok ikke lige var meningen. En dårlig løgner, ja det var han i den grad.
Han så på Kierans forvirret ansigt og smilte. "Jeg kom op at toppes med en yngre kvinde til festen, blev senere lagt i seng da jeg havde fået lidt for meget af det hele. Og ja så vågnede jeg og syntes at jeg ville gå mig en tur uden nogen andre vidste det." Han lød nærmere ligeglad i de få sekunder han sagde det, og tænkte heller ikke rigtigt videre over det.
Han kunne ikke lade vær at lade et lille fnis slippe forlade munden da han så Kierans efterligning af en vampyr. Han syntes nu godt om den dreng. Han havde humor.
Men idet han tænkte nærmere over det at selve vampyrere kunne være her, blev han pludselig lidt mere alvorlig. Han ville helst ikke støde på en igen.

Kieran lagde det ene ben over det andet og gav sig til at vippe lidt med det, idet han kiggede ned på Seth, der jo sad i et lavere niveau end ham selv. Han lyttede interesseret til historien på trods af, at den andens ligeglade toneleje fjernede det meste af spændingen ved det hele.
”Nåårh, sådan…” mumlede den yngre dreng, der ikke vidste, hvad han ellers skulle sige til det. Han sad jo ikke her på bænken for at lege psykolog og snakke med Seth om sine problemer.
Det gjorde ham helt glad, da Seth slog en latter op, men i sekundet efter var det som om, at fyrens ansigt blev helt alvorligt. Kieran tippede spørgende hovedet på skrå. Hvorfor nu det? Så slog det ham, at det da var fordi han havde nævnt vampyrer…
Et fnis undslap hans læber. ”Du kan da ikke mene, at du er bange for de ynkelige blodsugere,” drillede han, men i næste øjeblik skiftede han taktik. Han lod sin hånd stryge over Seths bløde hår, ligeglad med om han brød sig om det eller ej, hvorefter han sendte ham et bredt smil. ”Men bare rolig, hvis vi støder på en vampyr, skal jeg nok passe på dig, lille pus.”

Seth lyttede til hvad han sagde og mærkede hans blide berøringer i håret. Det var da lige lidt ynkeligt. Måske lidt i overkanten? Men hvad så? Seth havde intet spor i mod det. Han synes nærmere det var sjovt, at møde en som også kunne lave sjov med alt. Istedet for at være så nervøs. For ja, Seth VAR en kujon. En rigtig stor en. Men hvis han nu havde en han holdt af og ville beskytte, så var han ikke bange af sig, ligemeget hvad det var. Seth lo en smule og så op på den unge dreng. "Lille pus? Jeg tror vidst nok at jeg er ældre end du er, og højere." Svarede han kæphøjt og rejste sin lange krop. Han var en 187 cm. En høj, spinkel. Ranglet ung mand. Men sexet, det synes han da selv at han var stadig. Selvom han nu ikke bare var et barn længere.

Kieran fulgte den ældre dreng med blikket, da denne rejste sig. Han havde aldrig været god til at bedømme folks højde, men hvis han skulle komme med et skud i tågen, ville han sige, at den anden måtte være lidt under de 190 centimeter. Det var i hvert fald en del højere end Kieran, der nok kun ville nå Seth til skuldrene, hvis han rejste sig. Måske endda endnu.
”Jaså?” svarede han. Han rejste sig dernæst selv op, men han blev stående på bænken, så han dermed var højere end Seth. ”Og du sagde...?” Han hævede begge sine bryn, idet han sendte fyren et overlegent blik. Okay så, han var altså ikke højere end Seth – ikke medmindre han stod på en bænk i hvert fald – og hvad så?
Han skuttede sig lidt. Hvis der var noget, han altid havde hadet ved sig selv, var det hans højde. Men en dag skulle han nok skyde i vejret. Det havde han lovet sig selv. Og hvad så hvis han næsten var atten år. Han kunne da sagtens nå det endnu.

Seth rystede på hovedet over Kieran's handling og kommentarer. Det var nu en meget sjov måde at gøre det på. Han ville bare ikke give op. Så hvad nu hvis Seth stillede sig op på bænken. Så skulle det nok blive sjovt.
Men Seth ville sikkert bare falde pladask ned på jorden igen. Han var ikke så god til at holde balancen når han nu havde fået alkohol og stoffer indenbords. komisk. Ja det ville det da nok blive.
Seth grinte bare, og trak på skulderne. "Ja ok, du vinder. Medmindre jeg træder op på bænken også". Han lo svagt, han nød lidt selvskab på sådan en stille, smuk aften.

Kieran gengældte grinet med et lavere et af slagsen. Han nød skam også at have lidt selskab på denne ellers så ensomme aften. Det var længe siden han sidst havde snakket med en, der ikke var ude på at sætte tænderne i ham eller på anden måde forvolde ham skade.
”Det synes jeg ikke, du skal gøre. Du falder bare ned igen,” påpegede han. Selvom Seth virkede til at have styr på sine egne handlinger, kunne Kieran alligevel godt fornemme, at han havde fået lidt at drikke. Hvis han trådte op på bænken, ville han sikkert bare falde ned igen. ”Lad os bare sige, at jeg er vinderen.”
Han hoppede let og elegant ned fra bænken. Egentligt ville han ønske, at det var hans balance, den var gal med lige nu, at det var ham, der følte sig helt rundt på gulvet og ikke havde styr på sine egne handlinger. Det virkede så trist ikke at være påvirket af alkohol eller stoffer på så kedelig en aften som denne.

Seth så lettere drillende på ham. Hans elegante måde at hoppe ned fra bænken på fornøjede ham. han smilte. Han smed sin cigaret skod og så lidt rundt efter om nogen mennesker skulle være i nærhend og rettede så igen blikket mod Kieran mens han fumlede i sin baglomme. "Har du nogensinde prøvet stoffer før?" Spurgte han helt ud af det blå, og uden nogen sammehæng med den forige samtale de havde haft kørende.

Et fjoget smil gled over Kierans lyse læber, da han hørte Seths spørgsmål. Selvfølgelig havde han da prøvet at tage stoffer før, mange gange endda, men det var godt nok længe siden, han sidst havde gjort det. Det var i hvert fald over to uger siden, så vidt han huskede.
Han nikkede ivrigt, og i det samme blev hans blik fanget af fyrens ene hånd, der fumlede i hans baglomme. Det kunne da ikke passe… Havde han virkelig stoffer lige der, i sin lomme? Tanken fik Kieran til at smile bredt. Måske ville han endda tilbyde en?
”Mhmm, et par gange før,” svarede han.

Seth lyttede til hvad han sagde og kunne godt se at han virkede lidt ivrig for at prøve det igen. Det virkede til at være længe siden? Ellers havde han måske bare abstinenser?
"Hvad er du til? "Spurgte han så og tog en lille hvid pose med coke frem. Efterfulgt af to joint. En skunk, og en med cambo Ja Seth havde altid stoffer på sig, kun få gange var han på skideren og havde slået mennesker ned for at få fat i hans stof. Han skulle jo have det. Det var en nødvendighed. Han lagde det på bænkens bord og satte sig godt til rette på træ bænken igen. Seth lod blikket glide hen på Kieran, ventende på svar.

Seths spørgsmål fik Kieran til at skutte sig lidt. Han anede ærligt talt ikke, hvad han skulle svare, for de stoffer, han til tider tog, fik han sjældent fat i navnet på. Han tog bare, hvad han kunne få fat i, eller hvad andre i al deres gavmildhed tilbød ham. Ville den ældre fyr mon synes, han var helt blæst, hvis han svarede ’det ved jeg ikke’?
”Tja…” svarede han. Eller, det var vel som sådan ikke et rigtigt svar, for det var ikke et, Seth kunne bruge til noget. Han krøb sammen på bænken igen med benene trukket til sig og fulgte med, da Seth fandt en masse forskelligt frem. "Jeg tror bare, jeg vil lade dig vælge."
Han vendte blikket mod Seths ansigt denne gang og sendte ham sit allermest selvsikre smil. Det svar fik ham da til at lyde nogenlunde voksen og beslutsom, i hvert fald hvis han selv skulle sige det.

Seth så på de forskellige poser og lyttede til hvad Kieran svarede. Han så lidt spekulerende på den pose med coke i, og de to joints som han havde lagt ved siden af. Han lagde coken tilbage i lommen og stod nu mellem valget af cambo, eller af skunk. Hvilken en skulle han vælge? Han valgte den stærkeste. Skunken og lagde camboen tilbage.
Det var jo nok til at kunne få det rus, så man da kunne smile mere. Han tændte jointen og satte sig op på bænkens bord, i skrædderstilling. Han tog et par hvæs for at brænde toppen af, så der var fut i jointen.
Han så på Kieran og smilte. "Dagens menu står på skunk". Sagde han og lavede det berømte indianer hvæs. Det hvor man tager et hvæs, holder al røgen tilbage mens man tager et til og et til, og holder vejret indtil man ikke kan mere. Han brugte altid den fidus, da det ville gøre ham mere skæv. Han overlod jointen til Kieran mens han holdte vejret i de 40 sekunders tid han kunne og pustede røgen ud igen. Dejligt. Dejlig blid krasende fornemmelse i halsen og duften af gran og mås.