Et kig på boder.

Dato : 30. september
Årstid : Efterår
Dag : Onsdag
Vejr : Overskyet og køligt
Sted : Markedspladsen
Tid : Omkring kl. 15:00
Omgivelser : Mange mennesker kigger på boder.

Silvia gik i et langsomt tempo ned ad gaden. Hendes blik strejfede de forskellige boder, og hun gik en gang imellem hen til boden, hvis der var noget der fangede hendes interresse. Hun stoppede ved en bod med amuletter, der beskyttede mod overtroiske ting, af alle mulige forskellige former. Hun rystede let på hovedet *At folk tror på sådan noget* tænkte hun en smule hånligt, tog en amulet, og betragtede den nærgående.
"Den er mod vampyrer" manden i boden var straks kommet hen til hende, ivrig efter at sælge. "Der er hvidløg i den.. Det skræmmer vampyrene væk" hun smilede let og rystede så på hovedet. Hun troede alligevel ikke på den slags. Hun forsatte sin vandring ned af gaden.

//Svaaaar Oo//

Kala sad i sin egen lille bod. Den var ikke ligesom de fleste andre, som solgte overtroiske amuletter. Det var dumt at tro de overhovedet virkede for det gjorde de sikkert ikke.
Hun solgte lidt hawaiianske ting. Mest Tikifigurer og smykker med forskellige symboler, som skulle beskytte den som bar det. Det var ikke ret meget hun havde solgt, men det var bare hyggeligt at komme i kontakt med mennesker på en anden måde.
Langsomt begyndte hun at pakke sine ting samme. Hun kunne nemt have det under armen og det ville ikke tage lang tid at flyve hjem med det hele.

Silvia's blik landte på en bod med smykke og andre ting, men kvinden/pigen var tydeligvis igang med at pakke sammen. Hun gik hen til boden med et nysgerrigt blik på de ting, der ikke var pakket ned endnu.
"Det er nogle smukke smykker" hun tog en op i hånden og studerede den lidt, inden hun betragtede pigen. Hun var utrolig smuk ö

Kala så overrasket op på pigen, som var kommet hen til hendes bod. Der havde næsten ikke været nogen henne og kigge. Hun smilede blidt.
"Tak, skal du have" Mumlede hun stille.
"De fleste har jeg selv lavet og resten har jeg købt fra da jeg selv boede på Hawaii" Fortalte hun med et smil og fik et drømmende udtryk i øjnene.

"Du har boet på hawaii?" spurgte hun nysgerrig, og man kunne spore en anelse misundelse i stemmen "Hvordan var det at bo der oppe?"hun kiggede nysgerrigt på hende, men kastede så blikket på smykket "Hvor meget skal du have for et smykke?" hun var allerede begyndt at fiske sin pung op af lommen.


//Skal på arbejde.. Svarer senere ^^//

Hun smilede og nikkede. "Det er fantastisk!" Indrømmede hun og fik igen et drømmende udtryk i sine øjne.
"Bølgerne er store, solen skinner og folk er glade hele tiden" Mumlede hun og rystede let på hovedet. Hun så tænkende på smykket. Godt nok havde hun brugt lang tid på det, men hun kunne sagtens lave flere.
"Ved du hvad? Du må få!"

//Ok xD Skrives//

"Hvorfor rejste du dog herned?" spurgte hun med en kort latter, og et undrende blik på hende. Det lød så fantastisk og smukt. Og det med glade mennesker, fik hende næsten til at ønske hun var på det sted nu. Måske en dag var det muligt for hende?
"Jeg må få?!" hun glippede et par gange med øjnene, meget overrasket og ikke helt sikker på om hun hørte rigtigt. Alle dem hun havde købt ting af, havde prøvet at få hende til at betale overpris, men der var overhovedet ingen der bare ville give hende noget. "Det forstår jeg ikke," forsatte hun med et rynk på panden, og penge hvilende i sin hånd.

"Jeg blev træt af ikke at kunne surfe mere" Sagde hun smule trist, men lyste hurtigt op igen da hun hørte hvor overrasket pigen var. Nikkede så.
"Hvis der er nogen du kan lide så bare tag dem" Mumlede hun med et skævt smil. Det var ikke et problem for hende bare at give ting væk. Hun var opdraget sådan og syntes det var helt normalt. Desuden betalte hendes job godt så hun behøvede heller ikke at pigen betalte for dem og hun kunne godt lide pigen. Hun virkede rar.
"Jeg har lyst til at give dig det"

"Hmm.." brummede hun tænksomt med et blik på pengene. "Jeg vil gerne købe det her smykke" sagde hun med et let grin, og lagde pengene på bordet. Hun gav mere end hun egentlig ville have givet for smykket, men pigen virkede så venlig og sød og hun fik derfor lyst til at betale mere.
"Har du selv lavet det her?" hun holdte halskæden frem.

Kala skubbede pengene hen mod pigen. "Jeg kan ikke tage i mod dem" Sagde hun med et smil.
Hun så tænkende på halskæden. "Ja, jeg har selv lavet det meste" Mumlede hun en smule stolt. Godt nok var de ikke så pæne, men hun kunne lide at lave det bla. fordi det var afslappende.

"Jamen, du skal da ikke give dine ting væk?" sagde hun med et lille grin, men tog dog sine penge igen. Pigen virkede stædig, og hun ville ikke begynde at diskutere hvem der skulle have pengene.
"Du er godt nok god" roste hun med et smil, og tog halsskæden på. Hun kærtegnede smykket med sin finger, og syntes allerede godt om at bære det.

"Jeg giver heller ikke alle mine ting væk" Sagde hun og smilede stort. "Kun til person jeg synes er søde"
Hun studerede halskæden og pigen. Det klædte hende utrolig godt.
"Tak, skal du have, men jeg tror godt de kunne være pænere"

"ORV, så du synes jeg er sød!" hun smilede bredt, og klappede begejstret i hænderne. "Jeg vil også give dig noget!" sagde hun med et lille grin, og rodede i sin lomme. "Hmm.." brummede hun tænksom og fandt en gren frem.. I grenen var snittet et hjerte, men pænt var det dog ikke helt. "Versko." Hun holdte den lille gren frem mod hende, men ville egentlig godt have givet hende noget pænere og mere værdifuld end en gren.
"Den kan du have som en souvenir fra 'Pigen du mødte ved din bod'" hun smilede forsigtigt og håbede hun ville tage imod den ikke alt for kønne pind.

Hun lyste op i et stort smil og tog i mod pinden.
"Tusinde tak!" Sagde hun glad og studerede pinden. Hun havde aldrig før set en snittet pind.
"Har du selv lavet den?"

Hun lo let, da hun ikke havde regnet med at hun ville blive glad over at få en pind.
"Ja, jeg har selv lavet den.. Den er selvfølgelig ikke lige så kreativ som dine smykker.." sagde hun beskedent, og kørte en finger hen over sin halsskæde. "Skal jeg hjælpe dig med at pakke sammen?" spurgte hun, da hun ikke havde lyst til at forlade den søde pige.

"Jeg synes den er meget kreativ" Sagde hun og smilede venligt.
Hun blev rimelig overraskt over pigens venlighed. Ikke hvem som helst ville hjælpe en fremmede. Højst sansynligt ville de bare gå deres vej lige så snart de havde betalt.
"Ja! Det må du meget gerne" Sagde hun og lyste op i et smil.

"Godt!" sagde hun og klappede hænderne sammen, klar til at hjælpe. "Skal det pakkes på en bestemt måde?" spurgte hun med et friskt smil. Hun ville endelig ikke gøre noget forkert. Det skulle jo helst ikke gå langsommere med pakningen, fordi hun var med til det.
"Det er sjældent jeg møder så venlige mennesker," sagde hun smilende og skævede over til pigen.

"Det skal faktisk bare pakkes ned så det fylder mindst" Sagde hun og smilede skævt. Hun var glad for at pigen ville hjælpe hende, selvom hun faktisk ikke havdet behøvet det, men hun kunne godt lide pigen. Begyndte at pakke tingene sammen.
"Virkelig? Det er da rimelig mærkeligt" Mumlede hun og følte et lille stik i sin krop. Faktisk var hun jo ikke et menneske, men en engel er de var for det meste altid venlige.

Hun trak let på skuldrene. "Man vender sig jo til det. Måske forventer jeg bare for meget af folk.." sagde hun overvejende og begyndte at pakke tingene sammen.
"Hvad hedder du egentlig?" spurgte hun med et grin, undrede sig over at hun ikke vidste det endnu. Hun studerede et smukke nøje, før hun pakkede det ned. Hun beundrede pigens værk, og fik næsten lyst til at gå igang med et smukt smykke, men vidste allerede det nok ville ende galt, med de fumlefingre hun havde.

"Jeg tror bare at folk glemmer at være venlige fordi deres verden kun handler om dem selv" Mumlede hun og trak på skulderne. De fleste mennesker var ret egoistiske uden at de faktisk vidste det.
Hun så op på pigen og smilede sit engle blide smile. "Jeg hedder Kala" Præsenterede hun sig selv. "Og du?" Spurgte hun nysgerrigt.

"Det glemmer jeg sikkert også engang imellem," sagde hun med et lille skudertræk. Kala så ikke ud til at have de slags problemer.. At bliver for egoistik. Hun syntes godt om Kala, dog kunne hun ikke lade være med et misunde hendes udseende, men hvem ville ikke bliver misundelig på det.
"Jeg hedder Silvia" præsenterede hun sig og var en af dem, der faktisk godt kunne lide sit navn. "Bor du i nærheden?" spurgte hun nysgerrigt, overvejede om det var for et personligt et spørgsmål- At spørge om hvor hun bor, når de knap nok kender hinanden.

"Silvia er et smukt navn, det passer godt til dig" Sagde hun og smilede venligt. Hun betragtede hende kort. Måske misundede Silvia hendes udseende, men Kala misundede hendes. Det måtte være dejligt bare at være menneske. Ikke være overnaturlig på nogen måde.
Hun rystede på hovedet. "Jeg bor i La Sunisha, men det er vel også ret tæt på her?" Sagde hun lidt spørgende. "Bor du da her i Deepshell?"

"Tak;" svarede hun muntert, med et lille nik.
"Jeg bor her i Deepshell.. Bor sammen med min familie, men overvejer egentlig, om jeg ikke skulle tag at finde noget selv, det er måske lidt tidligt - er 17, men det ville bare være så dejligt at skulle klare sig selv, uden nogle faste tidspunkter at spise på og alt det der.." pludrede hun løs, mens hun forsat pakkede tingene sammen.

Hun nikkede forstående.
"Men tror du ikke også at du kommer til at savne det hele?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun savnede selv de kølige, men alligevel lune aftner hjemme på Hawaii. Det havde været dejligt at bo der, men det var også fedt at flytte hjemmefra.