Et kig på boder.

"Tjoooh.." sagde hun overvejende, og havde egentlig ikke tænkt på hvad det var hun efterlod. "Jeg må bare lade være med at flytte så langt væk," sagde hun positivt "og så besøger jeg dem bare, nå jeg kommer til at savne dem for meget." Hun kiggede med nysgerrige øjne på Kala "Hvorfor flyttede du fra Hawaii?"

"Det tror jeg er en god måde at gøre det på" Sagde hun og smilede stort. Smilet forsvandt dog hurtigt fra hendes ansigt da Silvia spurgte hende om hvorfor hun var flyttet fra Hawaii. Hun så væk. "Jeg kunne ikke surfe mere" Svarede hun kort.

Hun nikkede "Ja, det må det være."
Hun opdagede at Kala pludselig så ud til at være mindre glad."Hvorfor kunne du ikke surfe?" spurgte hun, med en snert af bekymrelse i stemmen. Silvia var holdt op med at pakke, da samtalen optog hende for meget og stod nu bare med et blik hvilende på Kala.

"Der skete noget med min ryg, der gjorde jeg var nødt til at stoppe" Mumlede hun stille og så stadig ikke på hende. Signalerede tydeligt at hun ikke havde lyst til at snakke mere om emnet. Hun havde ikke løjet. Vingerne var komme tog så var det slut med at surfe.

Hun nikkede, fuld af forståelse på hvordan det måtte være, ikke at kunne dyrke det man allerhelst havde lyst til. Som hvis man forbød Silvia at tage billeder.
"Jeg har har også haft en periode, hvor jeg havde ondt i ryggen.. Er du vimmer det gjorde ondt, kunne nærmest ikke gøre noget, før den der smerte skød igennem ryggen, men altså det gik væk efter nogen uger, og så kunne jeg hoppe og springe, som intet var hent." hun tav og kiggede på Kala. Hun havde en tændens til at begyndte og snakke løs, når man begyndte at snakke om knap så gode ting.
"Men det er jeg ked af at høre." afsluttede hun sin talestrøm med og kiggede på hende med et lille opmuntrende smil.

Kala smilede over hendes talestrøm og hendes historie. "Jeg kan bare aldrig mere surfe" Sagde hun, sukkede og trak på skulderne. Hun fortsatte med at pakke sine ting ned.

"Men..øhm.. Kan du ikke bare tage til lægen og få ordnet din ryg?" spurgte hun og genoptog pakningen. Hun kiggede skjult over på Kala, bare for at se om hun så ked af det ud.

Hun rystede på hovedet. Hun ville sikkert bare blive dopet med al mulig medicin som hun ikke havde brug og hun ville måske sikkert bare ende i et bur hvor folk kunne studere hende vinger.
"Jeg er bange for læger" Mumlede hun bare.

Silvia kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, men vurderede at det nok ikke var det rette tidspunkt.
"Det er selvfølgelig ikke så godt.." sagde hun med et lille smil på læberne.

Kala rystede på hovedet og smilede. "Nej, men man må leve med det og en god massage hjælper også lidt" Sagde hun og grinede kort.

"Jeg står altid til rådighed," sagde hun og holdt denne gang ikke sin latter tilbage. Hun holdte sine hænder op, for at illustrere hvor god hendes hænder så ud til at massere xD "Jeg elsker også at få massage" hun vendte igen opmærksomheden mod pakningen.

Hun smilede stort. Det var dejligt at de bare grinede sammen, lige som to venner. Måske var de også ved at blive det?

Silvia kiggede på kala med sit muntre smil.
"Kala, der var noget jeg tænkte på.." begyndte hun og kiggede ned på sine hænder. "Tror du ikke vi kunne mødes igen? Få en kop kakao eller... Bare noget du har lyst til" hun håbede hun ville sige ja, da hun ikke bare ville gå og så ikke vide om hun nogensinde ville se denne rare pige igen. Hun havde aldrig mødt en så imødekommende person, faktisk følte hun sig helt sig selv, som var en sjældenhed når hun gik med sine andre venner.

Kala nikkede ivrigt og hendes ansigt lyste op, som et julelys.
"Ja, det vil jeg rigtig gerne" Sagde hunn glad og smilede stort. Det var ikke så tit at hun mødte så søde mennesker, som Silvia var. Hun havde tilbudt at hjælpe hende med at pakke sine ting sammen, uden rigtig at kende hende. Det havde overrasket hende meget, men også glædet hende at der faktisk fandtes nogen hjælpsomme og flinke mennesker tilbage i verden.

"Hurra!" sagde hun med et jublende grin, og slyngede armene om Kala i et kram. Hun glædede sig allerede til den kop kakao, og var sikker på den ville smage meget bedre, når Kala også var der. Med et stort smil, slap hun Kala igen og kiggede på hende med smilende øjne.
"Gid der fandtes flere af dig!" sagde hun med et smil og ville ren faktisk ønske, at der var flere lige så imødekommende og muntre personer som Kala.