En fredfyldt dag .. eller?

Dato : Irl.
Årstid : Efterår.
Dag : Irl.
Vejr : Støvregn, men sol.
Sted : Midt i den fredfyldte skov.
Tid :irl.
Omgivelser : Ingen.

Valencia fik gennem den små fugtige skov, her var så fredeligt og solrigt her, selvom man bestod af ondskab, var der ikke noget bedre end den fredfyldte skov.
Hun sukkede stille og så op på den blå himmel mellem træerne som havde små pletter af skyer, stovregnen var behalig mod hendes blege hud, det var værken for koldt eller for varmt.
Hun forventede ikke at møde nogen på sin vej og fremdannede lidt vand i hænderne og fik det til at blive til is i sine hænder.

ryu kom gående med hænderne i lommen. han så en skikkelse lidt længere henne. *hvorfor mon et menneske er herude? burde de ikke være inde hos deres familer og spise nu?* ryu gik lidt tættere på. det var en kvinde der stod der. så fik han en idé. han begyndte at lade vinden lege med hendes hår. *idiot! hvad hvis hun ser dig? hvad vil du så gøre?* ryu lod sine tanker glide væk mens han gjorde vinden lidt kraftigere.

Silvia gik mellem skovens træer, med et kamera om sin hals, og hænderne klar på det. Hun kiggede søgende rundt efter noget smukt at tage billeder af, håbede at der måske ville komme et dyr.
Hun stoppede da hun syntes at se en mellem træerne, og kiggede undrende på skikkelsen. Med et lille nysgerrigt blik, gik hun hen mod personen, nysgerrig efter at vide hvem det var der befandt sig i skoven som hende selv.

Valencia mærkede vinden tage fat og fik isen til at smelte så vandet løb ud mellem hendes fingre, Hun så sig lidt omkring og nød blot vinden, selvom det var lidt mærkeligt at det pludseligt var begyndt at blæse sådan, hun mærkede så hun ikke længere var alene i skoven og så sig endnu en gang omkring.

Silvia gik hen til hende med et lille imødekommende smil.
"Hej" hilste hun og betragtede hende "Nyder du skoven?" hun kiggede sig omkring, og så ned på sit kamera, der hvilede i hendes hænder.

ryu så sig tilbage over skulderen. der var ingen at se. han gik nu imod pigerne. "det var da mærkeligt som det pludselig begyndte at blæse." sagde han. han smilte til dem som han altid gjorde. *idiot, idiot, idiot! du kunne være blevet afsløret!* ryu rystede på hovedet.

Silvia så på manden og tilbage på kvinden. De var begge så utrolig smukke.
"Må jeg ikke nok tage et .. billede af jer?" hun kiggede på dem med et forsigtigt smil, og kunne ikke lade være med at føle sig utrolig dum. At tage billeder af fremmede folk som hun ikke kendte..

"tjaa, jeg har intet imod det." han smilte som han plejede og strøg derefter hånden igennem håret. *hva fanden har du gang i? har det nogensinde slået dig at hun kan finde ud af hvad du er?* ryu hørte ikke på sig selv denne gang. han lod vinden lege med hans hår.

Valencia fik et strejf af had da englen kom over og svarede slet ikke mennesket *Og freden er over ..* Tænkte hun i et suk og så på dem, hvad havde hun også regnet med, hun er jo i den fredfyldte skov, et sted for gode mennesker og væsner.

"Mange tak" sagde hun med et bredt smil. Hun løftede kameraet, satte det for øjet og klik. Huns ænkede kameraet igen, mens hun smilede muntert.
"Det er en smuk skov" hun kastede et blik på omgivelserne, og så lidt overvejende på dem.

"ja, derfor skal man passe på." han skævede til valencia. "selv de smukke steder kan være lumske." *afslør nu ikke dig selv!* ryu måtte være enig med sig selv i dette tilfælde. han kunne ikke risikere det så han lo lidt. han lagde hovedet på skrå.

Valencia fremtvang et smil og så på englen "Jaa .. " Sagde hun kort og så igen på mennesket og rakte hende hånden og præsenterede sig selv "Mit navn er Valencia .. " hun smilte svagt.

"Jeg kan ikke se hvad der skulle være farligt, her ude i den her skov.." hun kiggede op og snurrede lidt rundt om sig selv. Hun kunne ikke komme i tankte om fredeligere steder at være. Hun mødte næsten aldrig nogen i skoven, bortset fra i dag, hvor hun pudsigt nok havde mødt hele to mennesker.
Hun kiggede på den smukke kvinde, tog hendes hånd og klemte den blidt. "Jeg er Silvia" hun smilede muntert.

" jeg har vidst heller ikke præsenteret mig selv." han bakkede et par skridt og bukkede derefter. "jeg er ryu." han kiggede på mennesket, så på dæmonen. *husk at du ikke må blotte dig, så dør du!* ryu var snart træt af at høre på sine tanker. han handlede rigtig nok ud fra hvad han mente var rigtigt men han ville inderst inde, langt inde, der ville han nok helst springe på dæmonen og begynde at smadre hende.

Hun grinte let over hans høflighed, og nejede selv.
"Jeg kan nok højst huske jeres navne i 2 min." sagde hun med et lille undskyldene smil. Faktisk havde hun allerede glemt kvindens navn, men det skyldtes kun at det var langt og sammen tidig et udsædvanligt navn.

"det gør ikke noget." han smilede til hende og strøg håret væk fra øjnene. han stak hånden ned i lommen for at finde noget. han gabte lidt.

Valencia knugede hænderne lidt og så på dem begge med et mildt smil, Hun vidste sagtens hvad englen ville havde gjort hvis de var alene, for hun havde selv de samme tanker og udtænkte kun måder at gøre det af med englen, men holdte selvfølgelig sine tanker for sig selv.

"I er utrolig smukke" hun slog hånden for munden, da hun syntes det lød utrolig dumt. "..Det er i. Det er næsten som om i er et andet væsen" hun lo og betragtede deres smukke ansiger.

"det ligger i generne." sagde han med et smil. *jeg kan ikke risikere at afsløre det. hun er jo kun et menneske.* ryu betragtede menneskets ansigt, derefter valencia's. hvis man vidste bare den mindste smule om dæmoner ville man kunne genkende valencia som dæmon med den mindste ydelse.

"Jaer, der er jo nogen der er så heldige" hun kastede et blik på omgivelserne, og fik øje på en enlig blå blomst. Den så ikke ud af meget, alligevel satte Silvia sig på hug foran den, og indstillede på kameraet, før hun tog et par billeder af den. Hun smilede tilfreds og dumpede sig ned at side på jorden, og betragtede Ryu og kvinden.

Valencia smilte svagt og så ned på menneske pigen *En frisk og livlig sjæl.. * tænkte hun og satte sig ned ved siden af hende "hvad var det du hed?" Spurgte hun venligt i et lille smil.

"Mit navn er Silvia" fortalte hun smilende. "hmm.. Jeg beklager, men jeg har også allerede glemt dit navn.. Du har vel ikke et kaldenavn, der er lidt lettere?" hun kom med et lille grin, og besluttede sig for at styre sin munterhed en smule. Hun havde erfaret at folk kunne blive lidt irriteret, hvis man grinte for meget eller er alt for smilende. Derfor ændrede hun sit store tandsmil, til et lille smil xD

Valencia smilte lidt og nikkede korrt "Bare kald mig Val eller cia" Sagde hun og så på hende,
hun skævede så op på englen med et lille smil.

Hun nikkede "Val kan jeg nok godt huske" hun strøg blidt en hånd over sit kamera, som var det en kat der ville kæles xD
"Jeg burde også snart komme hjem ad" mumlede hun med et tænksomt blik. Hun havde fået taget en masse billeder, og skulle også hjem at redigere dem.

"ja, det er nok bedst." sagde ryu. han skævede til dæmonen med et dræbende blik. *nu har du chancen, angrib mig. angrib mig, men uden mennesket ser det.* ryu begyndte at trippe lidt med fødderne. han strøg en hånd igennem sit pandehår.