et fredfyldt sted

Tid: 19:00
Sted: Den lykkelig eng
Årstid: Vinter
Vejr: Ikke varmt og ikke koldt. Månen er langsomt begyndt at komme frem og få stjerne er også så småt begyndt at komme frem

Jazmyn kom vandrene stille ned mod engen. Hun var alene, men det gjorde hende ikke noget. For lige præcis engen var et af de få steder hvor det ikke spillede en rolle om man var alene eller sammen med nogle det ville være lige fantastisk alligevel. Hun havde haft spurgt hver og en af sine søskende, men ingen af dem havde haft lyst idag, men det var dem der gik glip af noget ikke hende. Jazmyn gik ned mellem det høje græs og lagde sig. Hun to først sin jakke ag for ikke at blive våd af det fugtige græs. Man kunne langsomt se Månen titte frem i det fjerne og får stjerner var også begyndt at intage deres plads på himlen

Ann-Beth stod oppe på en bakke i nærheden.
Vinden legede med hendes hår og fik hende til at se meget majestætisk ud.
Hun så ud over den hvide eng, sneen dalede stadig og månens begyndende lys gav sneen et blåt skær.
Hun begyndte at gå ned ad bakken, hun så lige op i skyerne og mærkede de kolde snefnug mod hendes ansigt.
En lyd af sne der blev presset sammen af fodtrin. Hun vendte sig hurtigt om, ingen. Hun så sig omkring igen og foldede hendes hvide vinger ud i fuldstørrelse.
Hun elskede følelsen af vinden der blæste på
Hendes vinger og hævede hende et lille stykke op fra jorden.
Månen kiggede ned på hende og kastede sit lys på hende.
Hun smilte og kiggede op på månen og lagde ikke mærke til at hun blev løftet højere og højere op mod månen.