Kollegiefest med Vallo^^

Dato: 30 januar 2010
Ugedag: lørdag
Vejr: lidt is på vejen, en lille kølig brise
Omgivelser:
Sted: udenfor klubben
Tid: 22:46

sayuri stod udenfor klubben, i kulden ved siden af et par kollegie drenge der røg, og hun frøs en smule i de tynde sorte jeans hun havde på. hun rettede hurtigt på den sorte jakke med nitter hun bar udenpå hendes lange sort-rød stribede top. hun havde egentlig ingen grund til at være her, men hun var alligevel kommet pga hendes bonusbror Vallo. hendes forældre havde fortalt hende at Vallo skulle til kollegiefest her idag, og det havde han fortalt dem fordi de stadig havde lidt kontakt til hinanden. nu stod hun og spejdede efter ham i kulden.

vallo stod inde i klubben lidt for sig selv og så ned i et glas med vin, han havde drrukket ca. halvdelen af vinen, han anede faktisk ikke hvorfor han var der, det var bare en af hans 'venner' der inviterede ham og derfor tog han med, han tøj så utrolig fint og velovervejet ud, han sorte skjorte sad helt rigtig og han bukser sad og en perfakt, hans spidse popstøvler-som du så fint blev kaldt- lavede en lille klak lyd hver gang han let slog halen mod gulvet i tagt med musikken. vallo så lidt mod udgangen og fik øje på en ung pige der virkede ham utrolig bekendt, men han var nu ikke helt sikker, han gik hen til døren og gik ud til dem der stod og røg og self. den unge oige, han lod i starten som om han ikke havde opdaget hende bare får at se om han faktisk kendte hende.

sayuri havde slet ikke tænkt på at kigge efter Vallo i klubben før han kom ud. *kan det virkelig være ham?* spurgte hun sig selv i tankerne og studerede ham i smug der han stilte sig blandt dem. hun bed sig i læben, og var lidt bange for at spørger ham for han lignede ikke ham hun havde set for 2 år siden men sammentidig var der nogle få træk hun stadig kunne genkende "øhm, hej...Vallo?" spurgte hun velovervejet og studerede hans tøj sammensætning. det lignede overhovedet ikke den Vallo hun havde kendt for 2 år siden.

vallo så ned i jorden og kunne tydeligt mære hendes blik, han vendte blikket op på hende da han hørte hendes stemme "hej...hmm" sagde han og tænkte meget over hvem hun varr, han var nu sikker på det var en han kende, men hvem hun præcis var kunne han ikke regne ud, han så lidt undersøgene og kom kort til at tænkte på han manglede sin tegne blok, men den tænke rystede han hurtigt fra sig igen det han ikke kiggede på hende for at tegne, men for at finde ud af hvem han var "undksyld..jeg kan ikke huske hvor jeg kender dig fra..! undskyldede han og så beklagende på hende,.

hun lagde hovedet på skrå og så undrende på ham. *kan han virkelig ikke huske mig?* tænkte hun skuffet og en smule såret. kunne han ikke huske sin egen søster? eller..okay, bonussøster men hvad forskel gjorde det? de havde jo været vildt gode venner næsten fra starten af og nu...ja nu kunne han ikke huske hende? "hvad gjorde anstalten ved dig Vall? spurgte hun og tiltalte ham ved hans kælenavn for så kunne det jo være at han kunne huske noget.

vallo stirrede lidt på hende og sank en klump, han kunne mærke de andre drenges hvisken "øhm...hvilke anstalt?...kan vi gå et andet sted hen her larmer meget" sagde han som en undskyldning for et komme væk, han tog hendes hånd med et let tag og træk hende med sig væk fr klubben "vall...det er jeg ikke blevet kaldt længe...yuri ikke sant?" sagde han roligt og slap hendes hånd, der kom en svag klak lyd fra hvert skridt han tog og det var i en meget beroligende tagt, han så ned i jorden og skænkede hende ikke et eneste blik imens de gik, han tankte meget over det med anstalten eller hjælpe centeret pænere sagdt.

hun kunne tydeligvis mærke Vallo's ubehag ved de andres hvisken og hun fortrød straks at hun havde sagt det med anstalten "øhm, jo self" sagde hun hurtigt og lod sig bare trække med væk fra klubben, hun så godt de andre drenge kiggede efter dem og mumlede noget om 'anstalt' og 'sindsyg' men det ignorerede hun bare og så fremad. "ja det er rigtigt...jeg tror faktisk du er den eneste der kender mit kælenavn" sagde hun forundret og smilede svagt til ham. hun nynnede en lille melodi i takt med Vallo's skos klikken.

vallo så kort tilbage og knurrede svagt for sig selv, han så på hende og lage hovedet lidt på skrå "tja...det var også mig det begyndte at kalde digd et de jeg ikke kunne lide det sa foran" sagde han med et kort grin og betragtede hende kort "var det øhm...edward og sharon der fortælte hvor jeg var?" spurgte han og så på hende, han lyttede lidt til hendes nynnen og kunne godt høre det var en melodi til han tagt med skoene, han smilte lidt og rystede lidt på hovedet og så frem for sig, han lavede et lille drenge hop for et give det en kort ekstra lyd, godt nok ville han ikke lavemusik til dagligt, men han vidste hvor meget musik betød for hende så hvorfor ikke være lidt med nu nar han havde lidt musik i blodet.

"ja det kan jeg godt huske, OG det var mig der begyndte at kalde dig Vall" grinte hun og smilte stort ved minderne der kom strømmene ind over hende. han kunne altså godt huske hende trods alt og hun var glad for at han også huskede forældrene og at de ikke bare var gået i glemmebogen som alt andet. kunne han mon huske zero? hun grinte af hans drengehop og var nu helt sikker på at han ikke havde glemt hendes store interesse, musik. hun efterlignede hans hop men gled lidt på isen men nåede lige at rette op så hun ikke faldt og brækkede noget. sayuri smilte stort og kom til at grine.

vallo nikkede og smilte roligt til hende "nemlig...jeg hadede bare det kælenavn i starten" sagde han med et lille grin, han så lidt op mod himlen og strækte sig lidt, han opdaged hun var ved at falder så han stoppede med det samme for at stå parat til at hjælpe hende op og stå igen, men da han ikke faldt, men bare begyndte at grine kunne vallo altså ikke holde sig til bage, han begyndte at grine mundert som han ikke havde gjort i lang tid "du skal passe på" rådede han hende og smilte lidt drillende, sayuri havde altid kunne gøre ham i nogen lunde humør og hun havde altid forstået hans problmer, så han var meget glad for de havde mødes igen.

"og jeg elskede det" sagde hun muntert og smilede drillende, hun så godt at han stod klar til at hjælpe hende hvis hun faldt, men det fik hun heldigvis ikke brug for. sayuri var glad for endelig at høre ham grine igen og det fik hende bare til at le lidt mere "jeg ved det! bare rolig, jeg udsættes for livsfare hver eneste dag, så det går nok" hun smilede glad og skøjtede lidt rundt på isen midtererst på vejen for der var den mest jævn. det begyndete at sne lidt igen og det hvide pulver dalede ned fra den sorte himmel. hvor var det egentlig mærkeligt at noget så mørkt, sort kunne fremkalde noget så lyst og hvidt. hun rakte prøvende hånden ud for at mærke de skrøbelige krystaller, men der de blidt landede på hendes håndflade, smeltede de af hendes varme. *kan sneen ikke lide mig?* spurgte hun sig selv i tankerne, og trak hånden tilbage.

vallo nikkede og grinte imens, han smilte mundert og betragtede hende, han lage hovedet lidt på skrå og så på hende "og hvad mener du så med det var?" spurgte han venligt og smiltre lidt, han betragtede sneen nu, men kunne godt trænge til noget varme istedet for alt det sne, han så lidt på hendes hånd og så sneen smeltede, han vendte blikket mod hendes ansigt og smilte lidt og betragtede hebd "hvordan går du så og har det?" spurgte han roligt og lage hovedet op skrp, han så sig lidt rundt for et se hvem der ar derog om der måskre var et sted med bus stoppe sted.

"at jeg...udsætter mig selv for ting der ikke er gode for mig og alt det der" sagde hun og varmede hænderne i lommerne. hendes kinder havde indtaget en sund, rød kulør der matchede sneens hvide nuance. "uuhh, jeg har det da fint nok...du ved...venner...band...alt muligt" sagde hun men hun ville ikke fortælle om taron for det syntes hun ikke var passende at snakke med Vallo om.

vallo lyttede til hvad hun sagde imens han så rundt "og hvilke ikke så gode ting er det sp?" sourgte han roligt om og vendte blikket mod hende med et venligt smil, han kunne så hendes sunde røde kulør og var glad for hun virkede så rask, selv hanvde han ingen kulør fået og å egentlig lidt syg ud, han lage hovedet på skrå og nikkede stille "okay...hvordan går det med bandet?...jeg kan huske dem de var vildt irriterende" sagde han med et lille grin og så op mod himlen, han stak sine hænder ned i han bukselommer.

hun tænkte meget på hvad hun mon skulle svare ham til det spørgsmål "glider på isen...omgås de forkerte mennesker...for pircinger...det er ihvertfald hvad forældrene siger" svarede hun og trak på skuldrene ved det sidste. hendes forældre ville jo ikke have hun blev sådan. sayuri syntes egentlig ikke at han så syg ud..bare bleg. "bandet? tja..vi har været lige ved at splitte op på et tidsspunkt men vi er stadig sammen...trods alt" sagde hun med et lille smil på læberne. "og ja, nogle af dem var meget irreterende men de har modnet sig siden du så dem sidst".

vallo grinte kort og sp hen på hende "okay..ja..altså alt det jeg har gjort hele livet?" spurgte han med et lille grin og smilte sig sig selv, han sså frem for sig og rystede på hovedet *edward og sharon er virkelig bskyttende...* tænkte han med et lille hoved ryst, han vendte blikket han på sayuri og lage hovedet let på skrå "okay..men godt i stedig er sammen for i spillede godt..de få gange jeg hørte jer" sagde han med et lille nik og smilte lidt til hende igen "okay de har modnet sig...tja nu måvi se om det har været nok for dem at modne sig" sagde han mest for sig selv og trak lidt på skuldende.

"ja, og jeg tror faktisk at du er gået hen og blevet et forbilled for mig eller sådan noget" sagde hun og så ned på den glitrene is. hun var jo blevet inspireret af ham og hans stil, til at blive som hun var nu og hun elskede det, men det kunne godt være anstrengene at skulle være anderledes i forhold til alle vennerne, og nogen gange blev man også drillet. endda mobbet, men det havde sayuri efterhånden lært at ignorere. "tak! vi spiller stadig rock og goth" svarede hun og smilte taknemmeligt til ham, hun kunne jo godt huske at Vallo nogen gange havde hørt dem spille og han virkede da som om han kunne lide musikken hver gang han havde hørt dem. hun betragtede ham "jeg synes de har modnet sig...eller det kan også være fordi jeg ser dem stort se hver dag"

vallo så på hende og nikkede lidt "det er jeg beæret over...det klæder dig også at være anderledes..så må du bare væreligeglad med at folk ikke forstår det" sagde han og vidste godt hvor anstrangende det kunne være at være anderledes, men han synes nu stadig bare det var sejt hun så ham som et forbillede "okay..den bedste musik.." sagde han med et lille grin og betragtede hende lidt, han grinte kort og begyndte at gå igen med et smil på læben "tja der kan jo være mange grunde...men jeg tror på dig hvis du siger de har modnet sig..det er jo kun en god ting..hvis du kan holde til at være i deres nærvær erd et størrer chacne jeg også kan" forklarede han roligt og så lidt rundt, han så et busstoppe sted og gik med det samme i retningen af det "vil du med mig hjem eller tager du hjem til edward og sharon?" spurgte han og så på hende med venlige øjne.

hun nikkede "det skal du også være, og tak for komplimentet" sagde hun glad og smilte varmt til ham "det klæder også dig ret godt...jeg kan ihvertfald ikke forstille mig dig i en anden stil, end den du har nu" hun prøvede at se Vallo som prettyboy og hippie, men lod hurtigt være for det var ikke kønne syn. "præcis.." sagde hun til hans bemærkning om musikken "ja, du skal møde dem en dag" hun smilede og så på busstoppestedet foran dem. hun vidste ikke hvordan Vallo og bandet kunne have det med hinanden,men sidste gang havde de da haft det sjovt sammen. "hmm...jeg vil gerne med dig hjem...men hvad med festen?" spurgte hun og ville egentlig gerne se hvordan han boede og kendte ham godt nok til at vide at han ikke var tpen der var så vild med fester og alkohol.

vallo smilte venligt til hende og nikkede bare til hendes tak "selvtak..." sagde han kort og så på busstoppe stede igen, han stoppede ved et skildt for at se hvornår den næste bus kørte "okay..det vil jeg gerne.." sagde han og smilte roligt til hende, han vendte så blikket på skildtet igen og tænkte sig lidt om "okay fint nok...festen?...den var ikke noget værd..det var jo bare en masse fulde mennesker der dansede som galninge..så vil jeg hellere hjem og slappe af" forklarede han og så lidt til begge sider af vejen "det kommer en bus om ca. 8 min. som der køre lige til mit hus så vi er hjemme om ca. 28 min" sagde han og smilte mundert til hende, han betragtede hende i lidt tid og lage hovede på skrå, han kom til at tænke på om sayuri vidste han tegnede og malede så meget som han gjorde, for for to år siden holde han det jo for sig selv.

hun nikkede til det han sagde men selv var hun dog et fest menneske, men ikke ekstremt som så mange andre "det kan jeg forestille mig...hvorfor var du der så?" spurgte hun og gik hen ved siden af ham så hun også kunne se skiltet. hun undersøgte tiderne indtil han informerede hende om det "nice, men hvor bor du egentlig?" spurgte hun smilene og lagde hovedet på skrå somhan gjorde og efterlignede hans udtryk. hun forestillede sig noget med CD'er, skønhedsprodukter og tøj for hun vidste jo hvor meget han gik op i sit udseende. næsten så meget at det blev overdrevent...

vallo trlk på skuldrende og grinte kort "tja...det ved jeg ikke helt..jeg tror bare jeg ville give det en chance" sagde han og så på hende, han så kort på skildtet igen og tænkte sig om "jeg bord ved havnen..i et hus" sagde han roligt og så lidt på hende, han kunne se hun efterlignede hans udtryk og det fik ham til at grine lidt, han rystede lidt på hovedet "du skal ikke efterligne mig så meget yuri..." sgade han me et lille grin og så lidt ned af vejen, han rettede stille på sit hår og derefter rettede han på sin skjorte selvom den sad fint.

sayuri forstod ham godt og synes at det var flot at han havde givet festen en chance på trods af at han ikke var det store fest type. det betød jo bare at han var en åben person der turde prøve ting af "cool" sagde hun smilende og glædede sig til at se hans hus "har du boet der lige siden du flyttede hjemmefra?" spurgte hun undrene. hun hørte hans grin og smilte fjollet "hvorfor ikke vall?" hun rettede på sin jakke og hår for at efterligne ham og de ting han gjorde. hun vidste at han på et tidspunkt ville få spat af hende men hun gjorde det alligevel.

vallo så på hende og træk på skuldrende, han synes nu ikke hans hus var så 'cool', men bare et hus han kunne være i uden at blive forstyrret i sin knust tid, "tje jeg har boet der et år, jeg flyttede der til efter jeg havde været på hjælpe centeret og det er et år siden" forklarede han og så på hende med et lidt tænkene blik, han grinte stille og rystede på hovedet over det hun sagde og gjorde "helt ærlig yuri..du må ikke drille mig bare fordi jeg er forfængelig" sagde han med en rysten på hovedet.