En perfekt aften - Vallo

Tid ::: 21:31
Dato ::: irl
Vejr ::: koldt, mørkt og en let dis ligger over byens gader
Omgivelser ::: nogle få mennesker og biler nu og da, men ellers kun Phillip

Den mørke skikkelse trådte ud fra en gyde og kastede hurtige blikke til hver sin side, før den fortsatte ned af den mørklagte gade, som dog blev oplyst en anelse af lygtepælene ved kantstenene. Phillip smilte let for sig selv, og gik bare videre mens han holdt øje med de forskellige mennesker som passerede ham, men alle holdt de sig mindst en meter fra ham, da hans skumle aura åbenbart kunne opfattes - også for mennesker overraskende nok. Han havde ikke fået noget blod iaften, hvilket havde været årsagen til at han var kommet her selvom han ellers plejede at tage på diverse klubber istedet, men tiden var inde til forandring, så hvorfor ikke benytte sig af chancen? En kølig aftenbrise strøj hans sorte hår væk fra ansigtet, og hans sorte jakke blev også påvirket af vejret, mens hans sorte bukser var for stramme til at kunne blafre i vinden.

Vallo sad på en bænk der var tilfældig plaseret på gaden lige under en lygtepæl, som svagt lyste stedet op. han sad med sin tegne blok i skødet og kiggede de forskellige tegninger igennem. det var længe siden han havde taget sig sammen til at se sine tegninger igennem. der var mange af dem han havde tegnet der aldrig blev set nogle steder længere og det ærgede ham for han kunne godt lide at tegne dem, men allers havde han dog fundet andre han kunne tegne. efter lidt tid blev han forstyrret af lygtepælen begyndte at blinke og til sidst gik ud. nu sad mennesket i det bulre mørke og stirrede på intet. han fik fumlet sig frem til sin taske og proppede blokken ned i tasken. han blev dog helt stille, da han hørte nogle lette skridt og det fik ham til at lytte meget godt efter og være meget opmærksom.

Phillip slog blikket op fra det asfaltbelagte fortov, og så over på en lygtepæl som lige var gået ud. Under den sad en ung fyr med en taske ved sin side *Interessant* tænkte han for sig selv og studerede ham nøje med de skinnene grønne øjne som langsomt var på vej over til det sorte, men det var ikke synligt endnu. Fyren var åbenbart menneske. Med rolige skridt og et lettere overlegent smil på læberne, gik Phillip i retning af ham, og nåede tilsidst frem hvorefter han stoppede helt "Undskyld jeg sådan kommer brasende..." begyndte han med sin varme stemme "...Men har du brug for hjælp?" sluttede han og kunne sagtens se ham selvom der var mørkt. Som sædvanlig var Phillips gentleman på spil igen, og han smilte et næsten usynligt smil som ikke ligefrem betød lykke og held for mennesket.

Vallo lyttede til skridtende og så lidt rundt i mørket. han rettede sig lidt op, da han hørte en stemme og kunne lige se omridset af en person. han smilte stille og rystede stille på hovedet "nej..jeg sidder bare og slapper lidt af" sagde han stille og prøvede at se personen lidt bedre "hvorfor skulle jeg havde brug for hjælp?" spurgte han så. han kunne mærke den kolde aura fra personen og det fik ham til at blive lidt mistænksom, men han ville dog ikke tage en for hurtig konglusion, så han ville bare tage det som det nu kom. han tog stille sit taske til sig, så der var plads til den fremmede, hvis han nu gerne ville side ned eller noget.

Phillip lagde hovedet en smule på skrå og betragtede mennesket foran sig mens planerne blav lagt i hans hoved, men ingen af dem skulle udføres. Endnu. "Fordi lyset gik ud, og det kunne jo være du så havde brug for noget" svarede han med ro i stemmen og et venligt men falsk smil på læberne. Han bemærkede mennesket tage sin taske væk fra bænken og lo indevendigt af hans hurtige tiltro til ham, hvilket var et naivt træk. Phillip gik hen og satte sig - en anelse tættere end fremmede normalt gjorde - ved siden af ham, hvorefter han lagde benene over kors.

Vallo så på ham med et venligt blik og smilte roligt til ham "når ja...det sker jo..jeg tænkte egentlig bare jeg enten bare kunne blive siddende og nyde mærket eller så bare gå hjem" sagde han med et lille skulder træk. han havde nok valgt bare at blive siddende og nyde mørket og den friske luft, da han ikke ligefrem havde nyt sådan en ting længe. Vallo knugede sin taske hårdt ind til sig, da han tydligt kunne mærke den fremmedes kulde fordi han satte sig så tæt på og det fik ham til at tvivle lidt på hans tiltro til den fremmede "hvad...hvad hedder du?..hvis jeg mp vide det?" spurgte han i en venlig tone og studerede vampyren så godt han nu kunne.