Månen er så.. smuk

Dag: Lørdag
Dato: Irl
Omgivelser: Engen
Tid: Lidt i midnat
Vejr: Klar himmel, fuldmåne og en smule koldt. Sneer dog ikke
Omgivelser: Ingen udover Kala
Tøj: sorte jeans, lyseblå t-shirt og lyseblå Allstars

Kala lå på engen og så drømmende op på fuldmånen. Hun blev nærmest hypnotiseret af den. Den var utrolig smuk, syntes hun. Den lyste engen en smule op, så det hele havde et skær af sølv. Smilede for sig selv. Der var bare ikke noget bedre og bare ligge helt stille og betragte den smukke måne, mens man ikke tænkte på noget.

monzaemon kom gående i sin ulveform, han luntede stille og roligt. han så en pige på engen og gik lige så stille derhen og listede til sidst. *hva laver hun her helt alene?* tænkte han, og gik helt hen til hende og stodu ved siden af hende med sine store øjne. han kiggede intenst på hende. *hvad har hun at gøre her? hun er helt alene, en vampyr kunne let snuppe hende.* han logrede med haen og mærkede vinden blæse i sin pels.

Kala lagde ikke mærke til ulven, som var ved siden af sig. Stirrede på månen, som om der ikke var fandtes andet i hele universet. "Wow" Sagde hun stille for sig selv.

//Sorry skulle lige spise.

han puffede til hende med snuden, men havde ikke helt kontrol over sine kræfter, så han kom til at vælte hende. han peb lidt, men gik så hen og slikkede hende på hånden. *hmm, hun er ikke noget menneske.*

//gør ikke noget//

Hun så forskrækket på ulven og grinede sin egnleblide latter da, ulven slikkede hende på hånden. "Hej med dig" Sagde hun glad og smilede også sit engle blide smil til ulven. Fornemmede at det var en varulv og ikke bare en almindelig, da de vist nok heller ikke fandtes i La Sunisha

han stak tungen ud af den ene side af munden så han så lidt sjov ud. han lagde sig til rette ved englen og puttede sig godt ind til hende. *hun må fryse herude, helt alene. jeg må hellere varme hende op* tænkte han og lagde sig til tættere ind til hende. *gad vide hvad hun kan.*

Hun grinede igen sin englelatter, da ulven så utrolig morsom ud. Smilede da ulven lagde sig ind til hende. "Har du noget i mod at skifte tilbage til menneskeskikkelse?" Spurgte hun høfligt. "Så kan jeg bedre føre en samtale mig dig" Mumlede hun og lagde prøvende og forsigtigt en hånd på pelsen.

han skiftede tilbage til sin menneske-skikkelse og nu sad en muskuløs dreng, samme alder som hende selv med langt rødt hår. "selvfølgelig." sagde han med en sød stemme. selvom hans stemme var sød, var den på samme tid dyb og venlig. "hvilken form for samtale?" han drejede kroppen og strak sig lidt.

Hun blev lidt overrasket over at hans faktisk skiftede skikkelse og smilede. Betragtede ham lidt. Langt, rødt hår, muskuløs og blød og samtidig dyb stemme. "Hva hedder du og hvad laver du her?" Spurgte hun nysgerrigt og satte sig op.

"jeg er monzaemon, baltazar." sagde han, og kiggede på hende. "jeg gik bare en tur, man skal jo have noget at lave." igen kiggede han indtrængende på hende. "hvem er de selv? de må jo have et smukt navn, du er jo trods alt en engel." han smilede drillende til hende.

"Hyggeligt at møde dig Monzaemon" Sagde hun venligt og smilede glad. Grinede lidt. "Jeg ved ikke om mit navn er over smukt" mumlede hun stille og smilede så skævt. "Jeg er Kala Pandora Berezi" Pærsenterede hun sig og rakte kort tunge af ham.

"Kala Pandora Berezi..." han gentog navnet for sig selv, som for at huske det bedre. "glæder mig at mæde dig." han rykkede sig ind til hende. "men hvad laver du selv herude, udover at kigge på månen?" han pegede op på den mørke himmel, mod månen, der lyste som alle himlens stjerner gjorde.

Kala smilede lidt. "Jeg ville faktisk bare strække mine vinger lidt, da min ryg var begyndt at gøre ondt" Fortalte hun og fortsatte. "Så fik jeg øje på månen og besluttede at slappe lidt af hernede" afsluttede hun og bed sig i underlæben.

"okay." han smilede, et varmt venligt smil, som solen der varmer jorden om sommeren. "men nu vi sidder her sammen," han rømmede sig, "burde vi så ikke... jeg ved ikk, lære hinanden bedre at kende?" han trak lit på skuldrende over hvad han selv havde sagt.

Hun gengældte hans smil. "Jo" Sagde hun glad. "Jeg har aldrig før rigtig snakket med en varulv, så det skal nok blive interessant". Faktisk havde hun vist heller aldrig mødt en varulv, men hun vidste at de i hvert fald ikke var fjender.

*hmm, hvad skal jeg sige?* pludselig røg det bare ud af ham. "du er fatisk ret smuk i måneskinnet." han rødmede da han opdagede hvad han havde sagt. han så ned i jorden med et smil på læben. *fjols! er du stiv idag eller hvad?!*

Hun smilede svagt, så ned i græsset og rødmede lidt. Hender kinder blev svagt rosa. "Tak, det for jeg næsten aldrig at vide" Sagde hun lavt. Hun var glad for hans kompliment. Den kom total bag på hende. "Du ser også selv ret godt ud" Mumlede hun stille og rødmede lidt mere. *Er du rigtig klog, Kala?? Hva tror han så ikk lige om dig?!* Råbte hun af sig selv inde i hovedet.

"æhh, tak," han rødmede endnu mere. "fryser du? du kan godt låne min jakke hvis det er." han tog læderjakken af og lagde den om hende. *hmm, emneskift, godt valg* tænkte han for sig selv. han satte sig helt ind til hende. "hmm, er det her nu også en god idé."

"Jeg har været nødt til at vende mig til kulde. Når man er engel er jakker ikke altid så praktiske" Sagde hun og grinede kort. Skar en grimasse. Var glad for at hun måtte låne hans jakke. Den var dejligt varm. Noget hun bestemt ikke var vant til. "Måske" Mumlede hun..

han så på hende "det er dit valg." han lagde en arm om hende, og han fik det til at se ud som om han bare ville varme hende. *hmm, det er er ikke helt normalt.* tænkte han. han forvandlede sig til ulv igen og fornemmede nu hendes humør. han lå rundt om hende for bedre at varme hende, det var jo koldt.

Hun smilede taknemmeligt til ham. Bed sig i underlæben. Han virkede rigtig sød. Hun havde ikke helt kunne placere hans alder, men hvis hun skulle gætte var han omkring hendes alder eller lidt ældre. I hvertfald ikke yngre.

han krasede en besked i jorden med sine kløer. der stod: 'sig til hvis jeg hellere skal være menneske, men forstår godt hvorfor hvis det er lettere når jeg er ulv.' og han smilede som en ulv nu kan, et rigtigt bredt smil, med tungen ude af munden og blanke øjne der skinnede i månens skær.

Hun nikkede og satte sig overfor ham, da hun syntes at jakken var nok. Ellers ville hun bare få et hedeslag. Hun smilede undskyldnende til ham og tog jakken af. "Varmen" Forklarede hun og smilede. Foldede så sine kridhvide vinger ud af ryggen. Da de var pænt store, lå en del af dem hen af jorden. Der hvor vingerne var kommet ud, var t-shirten gået i stykker, men hun lagde ikke mærke til det.

han så på hendes vinger og opdagede at hendes t-shirt var gået i stykker. han forvandlede sig til menneske igen, tog sin sorte t-shirt af og gav hende den på efter at have revet to huller der lige passede til vingerne. "hvis du ikke vil have jakken på, så tag da i det mindste t-shirten." han smilede igen til hende.

"Okay" Sagde hun og smilede igen taknemmeligt til ham. Tog i mod t-shirten og så lidt på ham. Ville vente til han kiggede væk, så hun kunne skifte t-shirt. Bed sig i læben.