Månen er så.. smuk

//skrives imorgen//

Hun var overrasket over hvor hurtigt det var gået. Holdt bare godt fat i Monzaemons pels. Nød varmen fra ham.

//Jep//

han bjæffede til de andre, reagerede som forventet, trængt sig tættere ind og to andre kom frem. fem ulve var de nu. det løb alle. en vampyr sprang igen frem, som blev trampet ned med kløerne og efterladt med få skrammer, han helede hurtigt så han var snart på benene igen.

Fornemmede duften af vampyr. Begravede sit ansigt i hans pels og lukkede alle lyde ud af sit hovede, hvis nu de begyndte at angribe vampyren. Hun ville hverken se eller høre noget som helst af det.

ulvene løb som om satan var efter dem. han så sig ikke tilbage, han satte blot farten op, og det opfattede de andre. Monzaemon gøede højt til de andre. de delte sig. de fire andre ulve spredte sig. to af dem løb bagud for at få ram på vampyrene. de to andre løb i forvejen for at sondere det flade terræn.

"Tak" Hviskede hun ned i hans pels og var ikke en gang sikker på at han kunne høre hende, men hun var glad for at han var vendt om for at redde hende fra at hende som vampyrføde.

han kunne mærke en vibration i pelsen, som han tolkede som et tak. han løb stadig videre og hørte skrigene fra vampyre der blev flået og splittet fra hinanden for derefter at blive brændt. han løb stadig videre. han lod intet stoppe ham. hans poter efterladte store spor i jorden.

Hun begravede sit ansigt dybere i hans dels for ikke at komme til at lugte den rædsomme lugt der kom når vampyrene blev brændt. Indåndede i stedet den betryggende duft af varulv. I stedet for at høre skrigene lyttede hun bare til hans løberytme.

der gik ikke særlig lang tid, da Monzaemon blev tacklet af en stor vampyr. *hvad var han som menneske? amerikansk fodboldspiller?* han blev væltet hårdt omkuld og sørgede for at kaste Kala af sig for ikke at lande på hende. han peb og rejste sig igen. "du burde ikke have ladet din lille eskorte løbe fra dig." sagde vampyren. han var høj, bredskuldret med langt sort hår. hans øjne var glødende røde og hans ansigt havde ar over det hele.

"Jeg er ved at være godt træt af at blive gennembanket på den her måde" Mumlede hun for sig selv og rejste sig op. Stivnede af skræk da hun så vampyren. Kunne nærmest ikke bevæge sig så bange var hun.

vampyren kiggede på englen. "lad os nu bare tage hende istedet, så skåner vi skam dig." mumlede han uden at fjerne blikket fra Kala. som svar kastede Monzaemon sig frem mod vampyren, med et højt hyl inden da. to andre ulve kom også springende igennem græsset og bed sig fast i den store vampyr, som skreg i smerte.

Kala stirrede forskrækket på dem alle fire. Med store øjne så hun bare til mens at de tre ulve angreb vampyr og bed ham så han skreg af smerte. Følte et lille bitte stik af lettelse.

han rev og bed i vampyren, flåede en luns af skulderen og smed væk. han bed videre og flåede mere og mere af vampyren, men pludselig blev Monzaemon sparket i ribbenene og landede foran Kala. en anden vampyr var dukket op, og den store vampyr de var gået igang med manglede næsten hele den ene side og støttede sig til den anden vampyr.

Hun lagde sig på knæ foran ham. "Monzaemon?" Hviskede hun og ruskede lidt i ham for at få ham til at live op. Bed sig hårdt i læben og bad til Gud om at han ville klare det, selvom han sikkert allerede healede.

hans ene lår var blevet flået op som af en kniv. selvom det healede hurtigt op, var det ike noget kønt syn. Monzaemon havde stadig svært ved at rejse sig selvom såret var healet op. han stod knurrende og snerrende af vampyrene.

Hun gik en smule kvalme da hun så hans lår, så vendte blikket den anden vej. Væk fra vampyrene og væk fra varulve.

de to vampyre trak sig tilbage, de løb. eller, den ene løb, den anden humpede. de to andre varulve skulle til at løbe efter dem, da Monzaemon så gøede. de skulle blive.

Hun så tilbage på Monzaemon. "Er du okay?" Spurgte hun stille og forsigtigt. Så bekymret på ham. Lagde en hånd på hans pels.

'ja' skrev han hurtigt i sandet. han slyngede hende op på ryggen og gik langsomt frem med de andre ulve. lugten af vampyre var forsvundet, de var væk.

Hun smilede og så nysgerrigt på de andre ulve. Mon det var hans venner eller noget af hans familie?

Monzaemon gik tavst fremmad. de to andre ulve fulgte hans eksempel. *hvis de har en tracker med er det meget muligt vi stadig skal passe på.* tænkte han.

Lagde sit ansigt mod hans pels igen og kyssede ham forsigtigt. Lagde så kinden mod pelsen, så hun kunne se ud til siden. Lukkede øjnene og ønskede at hun kunne høre hvad de tænkte.

Monzaemon gik nu stille, han listede. *hvis der er en vampyr, var vi nok blevet overfaldet nu.* tænkte han. han bjæffede til de andre og de lagde sig på jorden.

Kala så på de andre ulve. "Jeg ville ønske jeg kunne høre hvad i tænkte" mumlede hun en anelse drømmende.

ulvene så på hinanden, så brummede de i hvad der kunne svare til en latter. de skrev istedet i jorden. Monzaemon, der var hvid, skrev de to andres navne. den med rødlig pels hed peter og den anden med en gylden-brun pels hed rasmus.