spændt stemning på caféen.

tid: irl
sted: en café
dato: irl
årstid: vinter
vejr: det sner, bidende koldt.
omgivelser: 4-5 vampyre, 3-4 varulve og et par dæmoner, 15-16 mennesker, men fredeligt.
tøj: en sort t-shirt, et par alt for store bukser og et nitte bælte, samt kondisko.

Monzaemon stod og hældte kaffe op til de forskellige kunder der nu kom op til ham. disken skinnede nærmest, så ren var den. alle vidste hvem de forskellige var, så luften var elektrisk. undtagen menneskerne, selvfølgelig. jeg var spændt. en vampyr kunne let tage et menneske med ud på toiletterne og bide vedkommende. derfor var jeg her, men der skete intet indtil videre. de få andre varulve der var, kiggede op på mig, som om der ville ske os noget hvis vi bare så meget som rørte os. jeg fangede oven i købet en dæmon i at have våben på sig herinde.

Silvia sukkede kort da hun trådte ind i cafen. Hendes lange røde hår dryppede af vand, læderjakken i sort var våd af frost, hendes jeans i mørkeblå sad tæt omkring de slanke ben og de sorte gummisko efterlod våde fodaftryk. Silvia tog sig ikke af det og gik blot hen til et hjørnebord før hun satte sig.

han så pigen gå ind og sætte sig i hjørnet. han rystede på hovedet og gik derhen. "skal du have noget, eller kommer du for at få varmen?" han smilede let til hende. de andre varulve kiggede olmt på ham. han tog en pen frem og sin blog. "du siger bare til." han kiggede nærmere på hende. *hmm, hun er vidst også en vampyr. hun lugter i hvert fald som en.*

Cisse kom stille gående ind i cafeen.
For at få noget aftensmad.
Hendes øjne skinnede lilla som de gjorde når hun var sulten.
Hun slikkede sig sultent om munden.
Men rynkede i det samme på næsen da lugten af vareulve slog hende i hovedet.
Hun blev blot stående i døråbningen mens hun udpegede et offer.

Monzaemon lugtede nu at endnu en vampyr var til stede. "to sekunder, skal lige ordne noget." sagde han til pige i hjørnet. han gik ud bagved og tog sin ulveform. han gik ud ad bagdøren og sneg sig rundt ude på gaden, selvom det ikke rigtig hjalp, folk løb rundt og skreg. han gik op til caféen's hoved indgang og så nu at hun stadig stod der, den formentlige vampyr. han unne mærke på hendes humør at hun ville have noget at 'spise' og sneg sig ind på hende bagfra.

//skal jeg bare forlade emnet så i kan rollespille?//

Hun sukkede og vendte sig om.
"KEnder du det når man bare har haft en utrolig dårlig dag og man så bliver lidt kold om fuserne?" Spurgte hun og smilte lidt.
Hun frøs hans fødder til stedet.
"Det ser ud som om du har en af de dage." Sagd ehun.

han knurrede, og hans kropsvarme gjorde at isen blev lidt lettere at trænge igennem. han brugte en stor kraftanstrengelse og fik sig selv fri. han knurrede nu endnu mere, og de varulve der var i caféen havde rejst sig for at skride til handling. der stod nu omkring 5 varulve rundt om ham, alle i ulveform og med viste tænder. de knurrede alle. som den eneste forvandlede Monzaemon sig til menneske igen. "det er dig der har en dårlig dag. du kan umuligt klare os alle på en gang." snerrede han af hende.

Hun lagde hovedet på skrå.
"Min dag har været fin" sgade hun og trak på skuldrene.
"Du ville nødig gøre menneske noget vel?" Spurgte hun muntert.
"For jeg ka hurtigt slagte halvdelen før du når at blinke." Sagde hun og smilte.

"jeg ville ikke være så sikker hvis jeg var dig, hvis jeg er ulv er vi lige hurtige, har du aldrig kæmpet med en alphahan før?" han smilede til hende, ikke rigtigt, men et falskt smil. hans øjne glødede af had til hende. straks forvandlede han sig til ulv og gik helt tæt på hende. han knurrede af hende og bjæffede derefter. de andre ulve trængte tættere på hende.

//logger, skrives imorgen//

Hun lagde forsigtigt hånden på hans hovede.
"Søde lille køter." Smilte hun og strammede grebet, hun slyngede ham væk fra hende og løb ind i cafe'en og frøst en tyk mur ved døren.
Hun tog et menneske op og lød sin tunge glide over dets hals.

han peb da han blev kastet igennem luften og ramte jorden hårdt. han rejste sig og så den tykke ismur og vampyren stod nu med et menneske. han valgte at smadre en rude og de andre varulve fulgte ham. andre vampyrer rejste sig og et par dæmoner gik ind i kampen. Monzaemon løb frem mob hende, hende med offeret og bed hende hårdt i hånden, i håndledet, alle de steder han kunne finde blottede, han inficerede sårene med sit spyt, som for vampyre var giftigt.

Hun peb og rev sin hånd til sig.
Hun smed mennesket op på Varulvens ryg.
Hun ville ikke skade dem, ville blot have noget sjovt.
Men det var nu gået for vidt.
Hun smilte sødt til ham. "DEt var hyggeligt at træffe dig Varulve dreng." Smilte hun inden hun lavede en skøjtebane hen over gulvet og løb mod udgangen.
Da hun kom ud studerede hun sin hånd.
Det var ikke de første ar hun havde, og hvis hun skyndte sig kunne de blive mindre synlige.
Hun Løb mod den nærmeste flod, mens holdte et skarp øjne med tegn på varulvene.

Monzaemon løb ud af den smadrede rude og fulgte Cisse's fært. *varulvedreng? jeg skal give hende en omgang hun sent glemmer.* han løb som bare fanden og kom frem til det sted Cisse havde slået sig ned. han knurrede højt, så det kunne høres tre kilometer væk. de andre varulve vr sakket bagud, men dukkede hurtigt op bag Monzaemon. *en flod? hun har en fordel nu, men...* tænkte han. *det har jeg også, is er intet problem.*

Hun vendte sig op.
"Ikke igen Alfahund!" Sagde hun med et støn.
"Jeg har altså ikke tid!" Hun satte af og sprang over floden og rensede videre på sine sår.

han knurrede og sprang ud i floden, svømmede så over til den anden side, nogle meter fra hende. *hun vil sikkert udnytte at jeg er våd.* tænkte han. de andre ulve var blevet på den anden side.

Hun så tvært på ham og gik helt hen til ham.
Hun så ham trodsigt i øjnene.
"SE!" Sagde hun og viste sine sår.
Hun lukkede øjnene og lavede en søjle af is ved floden.
Hun lod den falde og lave et kæmpe sår påAlfaen.

såret var ikke dybt, blot en hudafskrabning. hans resistance overfor is virkede fint, og såret helede hurtigt da det kun var overfladisk. han bed hende i den fremstrakte hånd og væltede hende omkuld, med poterne placeret på hendes håndled og lår. han bed hende i struben.

Hun stirrede.
*Han er imun!* Tænkte hun febrilsk.
Hun frøs søen til en mur så de andre ikke kunne hjælpe ham forløbig.
Hun skreg og væltede dyret omkuld.
Hun sprang op og løb.
hun ville ikke slås.