Lukker caféen..

Sted. I en café i byen
Tid. 23.32
Omkring. No one
Vejr. Det er køligt udenfor
Dag+ dato. IRL
Påklædning. En hvid t-shirt, stramme jeans og sorte ballerina sko.

Rose gik rundt og gjorde rent i caféen. Hun var i et muntert humør og var igang med at lukke af for den dag. Døren stod stadig åben, men hun havde planer om at låse den når hun gik. Der var ingen mennesker og det var rart ikk at høre på stemmer og mærke blikkene på hende. Hun var glad og afslappet og gik bare stille og roligt omkring.

http://www.adamofficial.com/dk/official-photos/1295213
_________________________
Andy gik rundt i gaderne i Werclare, han havde en smøg i munden som han nu altid havde. hans hænder var nede i lommerne og han frøs lidt, han fik en underlig lugt kommen mod sig. der kom et stort smil på læben da han ikke lugte hvem det var, han gik hen til caféen og så lidt ind i den. han smed sin smøg og pustede røgen ud inden han gik ind af døren "hej Rose" sagde han bare og gik hen og satte sig på en stol

Rose så hurtigt over på Andy da han pludselig var der "Jamen, er det ikke min ynglings dæmon Andy?" spurgte hun med et sarkastisk smil. Hun havde ikke snakket med Andy i noget tid, men hun kunne dog godt huske at han var en værre røv. Det ville ikke overraske hende hvis han stadig var sår'n. Hun satte sig på et bord tæt ved Andy og så på ham "Hvad bringer dig herind?" spurgte hun med en lidt ligeglad tone og så på ham.

Andy så på hende og smilte lidt og strakte sine arme ud til siderne, inden han lag dem på sine lår "altid din helt egen ynglings dæmon" sagde han og gav et grin fra sig, et kærligt og venligt smil fra på hans læbe. og han havde det bedre med at være sød når han ikke var sulten, dog kunne han stadig ikke lide Rose så meget. da han ikke var vild med at hun havde været sammen med hans store kærlighed "jeg keder mig" sagde han bare og hævede det ene øjebryn

"Du kedede dig?" sagde hun og var lidt overrasket at han valgte at gå ind på en café hvor hun var, mens han kedede sig. Det så lidt underligt ud at se ham smile venligt og sødt til ham "Er du syg eller hva?" spurgte hun drillende og havde jo altid enten set et koldt, neutralt eller bare sarkastisk og hånligt smil på hans læber når han snakkede til hende. Hun så lidt på hans smil og så derefter ind i hans øjne igen.

Andy så på hende og træk lidt på skulderne "ja jeg gjorde" sagde han og træk lidt på skulderne, han gad ikke snakke med nogen af sine venner og smilte bare til hende. han så kort ned af sig selv "nej jeg fejler intet" sagde han og vende sit blik mod hende og hævede det ene øjebryn "hvad skulle det da være ?" spurgte han om

"Hmm.. Det er bare dit smil.. Det er underligt.." sagde hun lavmælt og så undersøgende på ham. Hun ventede på at der ville komme et eller andet som ville bekræfte hendes mistanke om at han enten var syg eller var ved at gå fuldstændig skør. Det var underligt for hende at se ham i sår'n et godt humør. Hun havde vidst aldrig set ham smile til hende på den måde.

Andy gav et grin fra sig og rystede på hovedet "sådan smiler jeg da altid" sagde han da han altid smilede sådan, eller det mente han selv og det gjorde han dog os når det var folk han kunne lide tæt på. han sad bare helt stille og så sig omkring "har du nået at drikke ?" spurgte han om og vende sit blik mod hende

"Sådan smiler du ikke til mig" mumlede hun og rystede svagt på hovedet af ham og det han sagde med altid at smile sår'n. Hun rejste sig op og så hen på baren og derefter tilbage til Andy "Hvad vil du ha', Andy?" spurgte hun venligt og var allerede på vej hen og finde et eller andet.

Andy træk lidt på skulderne "jeg tænker ikke over hvordan jeg smiler til folk" sagde han og tænkte sig lidt om, mens han sagde en tænkene lyd bare for sjov "find på nået, bare ikke nået med sprut i" sagde han og gav et lille grin fra sig

"Det burde du virkelig tænke over" sagde hun over baren og fandt noget rød sodavand frem med et sødt, men dog barnligt smil. Hun elskede rød sodavand. Rød sodavand var bare den ting som man kunne føle sig barnlig med. Det var sår'n noget man hørte om hvis man var til en rigtig børnefødselsdag. Hun fandt to glas frem og gik over til bordet hvor Andy sad og hældte lidt sodavand op til ham "Det er på husets regning" sagde hun og smilte stadig og så simpelthen så barnlig ud. Tænk ikke at det så dumt ud til hende. Sår'n et barnligt smil klædte hende og man kunne virkelig se at hendes krop ikke var voksen. Hun hældte lidt op til sig selv og drak lidt af det og så på Andy og satte sig ned på en stol.

Andy tænkte lidt over det og lag sine hænder på bordet, han begynde at pille lidt ved glasset "nu har jeg det med at sige til uden at tænke" sagde han og grinte lidt af det da han kunne huske hvor mange problemer det kan give, han drak lidt af sit hals og bed sig derefter i læben og så hen på hende "det håber jeg os, tror ikke jeg har så mange penge på mig" sagde han og smilte kærligt til hende

"Tænker du overhovedet?" spurgte hun drillende og smilte skævt, men gemte det bag glasset og grinte muntert og tog endnu en tår af sin sodavand "Ja, så var du da heldig hva?" spurgte hun muntert og lændte sig tilbage i stolen og lod sin ene pegefinger følge glassets kant.

Andy hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet "jeg tænker på Dean, min fortid.. problemer" sagde han og gav et suk fra sig og drak lidt mere af glasset "det er nok derfor jeg ikke vil tænke" sagde han og bed sig i læben og smilte bare videre

Hun nikkede svagt og smilte venligt til ham "Det forstår jeg sår'n set godt. Det er nu oss rart at slukke for tankerne nogle gange" sagde hun og så lidt på flasken med sodavanden "Hvordan går det egentlig med dig og Dean?" spurgte hun bare for at være nysgerrig. Hun havde ikke snakket med Dean længe og hun havde ikke snakket med Andy omkring hvordan det gik her for tiden.

Andy nikkede stille og bed sig kort i læben "det er ret skønt.. at bare komme væk fra alt" sagde han og lod sit finger glide hen over kanten på glasset, han så kort over på hende inden han så ned på glasset igen og havde ikke lyst til at svare på det hun spurgte om. og bed sig bare i læben

Rose kunne se at han ikke havde lyst til at snakke omkring ham og Dean og skiftede hurtigt samtale emne "Nå! Men hvordan går det ellers med dig og det der tykpandede hoved af dit?" spurgte hun drillende og så på ham grinte muntert.

Andy pillede videre med glasset og træk på skulderne "det går som det går" sagde han ærligt og bed sig lidt i læben

"Oi! Nu ikke så sørgmodig! Giv mig de der smil igen" sagde hun og prøvede at få ham til at komme i lidt bedre humør og smilte til ham og prikkede til hans hånd da hun kunne nå den.

Andy hævede det ene øjebryn og træk sin hånd til sig, da hun prikkede til den "undskyld" sagde han og smilte falsk til hende selv om man kunne se på ham at det var falsk

"Okai! Nu er du selv ude om at skulle snakke om triste ting! Hvad sker der?" spurgte hun og lagde sine albuer på bordet og sit ansigt i sine hænder og så nysgerrigt på ham.

Andy rystede stille på hovedet "nej.. for kan bare lade være med at svare dig" sagde han ærligt og drak det sidste af sit glas og rakte hende den "mere ?" spurgte han om

Hun sukkede lavmælt "Altså.. Du kan sige det af egen fri vilje, eller jeg kan få dig til at sige det" sagde hun og tog hans glas og hældte mer sodavand op i den og rakte ham glasset. Hun ville ikke lade ham sidde der og være sørgmodig og trist uden at fortælle hvorfor. Han ville være en 'bobbelsprænger' som hun kaldte en som total ødelagde den gode stemning.

Andy hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet af hende "du skal ikke få mig til det, ellers kommer jeg bare til at hade dig" sagde han og vende sit blik ned mod glasset når hun hælde op, han lod sin tommelfinger nusse sin ring på fingeret og så bare tænkene ned på glasset

"Hader du mig ikke allerede i forvejen?" spurgte hun med et skævt smil og så på Andy. Hun var ret stædig og det vidste han allerede godt i forvejen og hun havde brugt en af sine evner mod ham før for at få ting at vide.