gå gaden, besøget i ulveform

tid: 16:13
sted: på den bredde gå gade
dato: 14/7
dag: fredag
vejr: solrigt, varmt
omgivelser: mange mennesker, skumle folk, måske dæmoner og vampyre.
tøj: sort t-shirt, alt for store bukser og et bælte til, store støvler.

Monzaemon gik rundt i ulveform, kiggede på de mange menesker og butikker. folk kiggede lidt mærkeligt på ham, men måske fordi han var ulv og gik dem til brystet på alle fire ben. han følte at han bare kunne smide bekymringerne væk, han var jo trods alt ulv. han følte sig ret stolt når han gik rundt der, mellem menneskerne. de vidste jo ikke hvad han var, eller for den sags skyld hvem han var.

Lucy stod i en gydes mørke skygger. Hun var som altid iført en let hvid sommerkjole og havde et sort bind for øjnene. Hun havde ingen anelse om hvorfor hun havde begivet sig ud på denne dag, men som hun stod nu kunne hun ikke rigtigt komme videre da hun ikke ville ud i solen. Lugten af varulv slog imod hende, og hun drejede ansigtet direkte imod ulven, skønt hun ikke kunne se den.

Monzaemon lugtede at en vampyr var nær og han drejede ind ad gyden. han kiggede på pigen der stod. uden nogen så det forvandlede han sig til et menneske og kiggede på hende igen. "hvad laver du her, blodsuger?" han sagde det med had i stemmen, hans muskler spændtes. *hvad laver en vampyr ude i sådan et vejr?*

"Lær lidt pli, og snak pænt til de ældre, mister!" hvæsede hun vredt af ham. Der skulle som regel meget til før hun mistede selvkontrollen på den måde, men hvis der var noget der kunne gøre den lille pige vred så var det den racisme der ramte vampyrer alle steder fra, og når yngre væsner troede sig bedre end hende blot fordi hun havde krop som et barn. De kunne vel for fanden da snakke pænt, selv om deres racer var naturlige fjender!?!

"jeg vil hellere snakke pænt til en dæmon end dig!" snerrede han. hans ansigt fortrak sig i en grimasse af had og syrlighed. "desuden..." han holdt en kort pause, "undgik du mit spørgsmål. hvad laver du her? leder efter flere ofre?" sagde han koldt. han skulede. hans hænder blev knyttet. *hun er ikke så lidt fræk, en lille pige sådan at tale til mig på den måde.* han spyttede på muren ved siden af ham, og trak langsomt, men lydløst en lighter frem fra lommen.

"Faktisk så ledte jeg efter svar på selvsamme spørgsmål. Men nu... Nu væmmes jeg blot ved Dem og Deres helt igennem uhyrlige opførsel, mister!" svarede hun mere roligt i det, og rettede på det sorte bind der stramt var bundet for hendes øjne. Hun havde genvundet selvkontrollen, og fremstod nu med knusende ro, dog uden det barnlige smil der så ofte prydede hendes unge ansigt.

"du snakker lidt gammeldags, blodsuger." han væmmedes ved hende. han gik lydløst tættere på. han stod nu bag hende. "desuden..." han greb hende fast, "hvad skal det bind gøre godt for?" han hev bindet op over hendes hoved og trak sig hurtigt tilbage i tilfælde af at vampyren ville slå ud efter ham. *hun kan ikke skjulde ting for en varulv.* han stod nu bag hende, og kunne ikke se hendes ansigt. "har du tænkt dig at vende dig om?"

"Nej det har jeg ikke." svarede hun, og forsvandt i det samme i en lille sky af mørk røg. I næste øjeblik dukkede hun op lige bag ham, og sprang op på hans ryg, slog benene om ham og tog fat i hans skuldre med stærke fingre før han kunne nå at reagere. "Det er jo slet ikke nødvændigt mister." hviskede hun i hans øre, og lagde hovedet ned ved hans hals, og indåndede duften af hans varme blod under huden.

han reagerede hurtigt. med en hurtigt bevægelse havde han tændt lighteren og sat ild til vampyrens hår, kastet hende over ryggen og forvandlet sig til ulv. han knurrede, men ilden i vampyrens hår var næsten gået ud, der var kun nogle få gløder. han knurrede og sprang frem, bed vampyren i skulderen. *lille pige eller ej, hun er farlig af sin størrelse.* tænkte han.

Håret havde ikke taget synderligt skade, men kæft hvor var Lucy vred. Da varulvens tænder sank ind i hendes spinkle skulder, hvæsede hun skingert af raseri. Det var yderst usædvanligt for hende at miste kontrollen på den måde, men hun var rasende nu. Hun tog hårdt fat i ulvens pels, og hviskede lavmælt til den: "Slip mig nu, og jeg vil lade være med at forvolde Dem skade mister!" Selv nu, hvor hun var ude af sig selv af raseri, snakkede hun med samme formelle sprog som havde hun stået overfor en god ven. "Undervurder ikke mit unge ydre. Der gemmer sig mere under overfalden end der nogensinde vil komme i Deres tykke hoved." tilføjede hun stadig hviskende.

Monzaemon lod blot tænderne synke dybere ind i hendes skulder, mens hans tænder efterhånden blev ret våde af hans spyt. det var hvad han havde ventet på. han bed hårdere sammen så tænderne sank helt ind i vampyrens skulder og med en kraftig bevægelse svingede han sig ud af de lille piges greb. hans størrelse gav ham en fordel, han var mindst 4-5 gange større end vampyren og han bed hende også i den anden skulder, lod sit spyt synke i og sprang væk igen. *vampyrene kan ikke tåle os varulves spyt, hun har vidst aldrig kæmpet mod en varulv før.*

Sårene helede hurtigt sammen, men hans spyt var stadig i hende. Hun hvæsede vredt, og lod sig synke ned i siddende stilling. "Sig mig en ting mister. Hvorfor gør De dette? Hvad kan jeg dog på nogen måde have gjordt for at gøre Dem så uhæmmet rasende at De føler træng til at angribe mig?" spurgte hun i en rolig tone. Lucy var ikke synderligt agressiv, men på ingen måde tilgivende. Der var dog nogle ting der sagtens kunne tilgives alt afhængig af personen, men ingen af denne åndsforladte unge varulvs hidtidige handlinger var noget der kunne tilgives på nogen tænkelig måde.

Kristy som havde gået sig en tur i det solrige vejr, havde hørt noget påstyr inde fra gyden, hun havde sneget sig hen mod gyden og kørt solbrillerne op i håret, hun stak hovedet frem og så den lille pige og drengen, hun gispede "Hvad gør du ved pigen!?" sagde hun forbavset og kom helt frem og havde hænderne i siderne, hun tænkte ikke over at de ikke var mennesker, mere på overfald eller sådan noget.

han vendte sig ikke mod Kristy, men kradsede en besked på muren, som lod: 'du er vampyr, du dræber mennesker for at drikke deres blod og lader dem så dø. du fortjener ikke livet.' og dette havde Monzaemon skrevet. han vendte sig mod Kristy og knurrede af hende for at få hende til at gå. *sikke et fæ! hvis vampyren går i bloodlust nu er pigen færdig!* tænkte Monzaemon.

//er i ulveform, Kristy, er ikke menneske.//

Lucy greb straks chancen, og så tudefærdig ud. Hele hendes ansigt ændrede sig fra det rolige udtryk, til et skræmt og bange et, som kun rædselsslange børn kunne præstere. Det var dog noget Lucy havde lært gennem tiden. Men da huin var blind så hun ikke varulvens besked på væggen. Desuden troede hun nu ikke på at et menneske ville tro på at en syv-årig lille pige kunne være noget som en vampyr, og dræbe voksne mennesker.. Det kunne hun jo faktisk heller ikke.. Dræbe voksne mennekser.. I hvert fald ikke ved at drikke deres blod..

//Synes ellers du skrev at du var blevet i menneskeform, Sorry xD//

Kristy Veg et skridt tilbage, men så så på den grædfærdige lille pige og løb hen til hende, hun trak hende væk fra ulven og om bag sig så hun dækkede pigen "Smut! " sagde hun og gik en smule baglæns mens hun sørgede for at pigen stadig var bag hende og ville ikke gøre et eller andet der gjore at ulven ville angribe, for hun vidste jo intet, hun var jo trosalt kun et normalt menneske.

Monzaemon knurrede af Kristy. *tåbe! hun beskytter en vampyr!? hun er virkelig et fæ!* han tog et skridt frem mod Kristy, vrikkede hovedet til side som for at sige at hun skulle løbe væk, træde til side fra pigen. han snerrede og knurrede af Kristy, hun skulle væk fra pigen, nu. *hun er beskyttende, men hun ved ie at den pige faktisk kan dræbe hende.*

Lucy smilede kort, men lumsk, hvorefter hun igen vendte tilbage til det skræmte ansigtesudtryk. Hun klynkede svagt som et hvert andet bange barn ville havde gjordt, og holdt fat i menneskets busker, med de små barnehænder. Hun spillede rollen fuldt ud, og var god til det da hun jo havde årtusinders øvelse. *Et menneske er ikke i stand til at efterlade et skræmt barn sammen med en ulv, kære ven.. Den lille detalje kommer nok en smule i vejen for dine planer.* tænkte hun hånligt til varulven, men det var nu ikke noget der kunne ses på hende da hun stadig spillede sit skuespil godt.

*hun er den tåbe!* tænkte han ved sig selv. han hylede, langt og højt. der gik noget tid, da to andre ulve kom løbende ind i gyden. menneskene gik i panik ude på gå gaden. de så den lille vampyr og knurrede. komedien kunne ikke vare så meget længere. vampyrens sår helede trods alt hele tiden. de vr snart helet helt op, og da ville komedien spilles færdig.

//Skal spise//

//okay//

Kristy så forbavset på de to ulve der nu kom og gik lidt tilbage "D-Det? .. " sagde hun og vidste ikke hvad hun skulle sige, hun hev pigen med sig og var ikke sikker på om det her var virkelighed, for det her var uvirkeligt, hun tog fat i pigens hånd og begyndte at løbe, hun lagde enda ikke mærke til de healede sår.

Lucy måtte lade som om hun havde besvær med at følge med, da mennesket begyndte at løbe, for ikke at vække hendes mistanke. I sit indre lo hun højt, men så stadig lille, skrøbelig og bange ud. Hun morede sig over dette unge væsen, der blindt stolede på at hun blot var et barn, og ikke en usigeligt gammel vampyr.. Men selvfølgelig.. Der var ikke mange væsner der ved første øjekast ville tro at hun var over 3000 åt gammel..

Monzaemon løb med de to ulve efter dem og indhentede med lethed vampyren og kvinden. ulvene stoppede dem og cirklede omkring dem. Monzaemon blev nu til et menneske. "du forstår ikke, den lille pige der," han pegede på lucy, "er ikke noget af denne verden. se dog på hende! lugt til hende!" han råbte næsten de sidste ord. han tog igen sin lighter frem. han trak et stykke papir op af lommen sammen med en lommelærke, som var fyldt med sprit. "træd til side, pigen der er ingen pige."

Lucy, der fortsat spille komedie, knugede sig ind til menneskets hånd, og klynkede bange. Hun kunne tydeligt lugte spriten, var vidste udemærket god hvad han havde i tankerne. "Han er ond. Han slår.." pev hun til mennesket i håb om at mennesket var så naivt at hun ikke kunne modstå et lille rædselsslagent barn. Hendes valg stod trods alt mellem en mere eller mindre truende mand med sprit, papir og lighter, og en lille klynkende pige i syvårsalderen..