Et hvil..

Dato :: irl.
Årstid :: irl.
Dag :: irl.
Vejr :: irl.
Sted :: Dts
Tid :: irl.
Omgivelser :: Træer.

Cisse sad lænet op af et træ men hun pillede grene fra hinanden.
Hun havde ikke rigtigt noget at lave, og var blevet træt af at vandre for en tid.
Så nu sad hun her, med areme om det ene bøjet ben.
Hendes andet trakt ud på jorden
Hun sang en græsk sang hun engang havde lært,

"Jeg åbner låger, dibar dibar dum" sage Terion og kom gående inde i skoven.

Cisse genkendte stemmen med det samme.
Terion.
Den uhyggelig uforskammet dreng der havde reddet hende sidst de mødtes.
Hun havde tænkt meget på ham, og det der startede med had var blevet til taknemmelighed.
Hun stoppede med at synge og hørte ham gå igennem skoven.

"Danser og råber, dibar dibar dum" blev han ved og lignte ærligtalt en idiot da han dansede til det han sang.

Hun begyndte svagt at grine, og kom op og stå for at se hvad han lavede.
Hun så ham danse.
Og han lignede faktisk en Idiot.
Hun grinte svagt mens hun så på ham.

Han stoppede med at synge i det han så Cecilie.

Cisse stoppede i det samme med at grine da hn så på ham.
Hun blev et nervevrag.
Hvad skulle hun sige efter sin opførsel?
Hun vidste det ikke.
Så hun blev bare stående.

"Cecilie" han lyste nærmest op da han sagde det, ikke med et smil men af afventenhed.

Hun stivnede at han sagde hendes navn.
hun kunne ikke sige noget så nikkede bare en enkelt gang.
Hun turde ikke sige noget.

Han gik over mod hende og begyndte så derefter at løbe.

Hun turde ikke bevæge sig så stod bare og kiggede efrer ham.
"Undskyld." Srammede hun

Han stoppede o foran hendep og kiggede på hende, "Hej Cecilie" sagde han og lignte en der ikke havde hørt hvad hun lige havde sagt.

Hun bed sig i læben og kiggede ned.
"Hej Terion." Mumlede hun uden at kigge op.

Han stod lidt og gyngede frem og tilbage.

Hun bed sig i læben og tog sig sammen til at se op.
"Hvordan går det?" Spurgte hun forsigtigt.

"Haleluja det går fint" sagde han med et barnligt træk.

Hun så på ham og rynkede let brynet.
"Det var godt.." Sagde hun.
Hun tog en vejrtrækning og lod alle de lugte der var komme til hende.

"Ja" sagde han nærmest metallisk.

Det var på en måde værre siden sidst, nu var han såen mere unhuman.
Hun bed sig i læben og så sig omkring.

Han begyndte at hoppe rundt, han kunne ikke stå stille.

Hun rynkede et bryn.
Faktisk var hun ikke selv god til at stå stille.
Men lige nu var hun så anspændt at det var svært bare at bevæge sig en milimeter.
Hvis ikke hun var så anspændt ville hun nok slå en salto af bare synet af, st han ikke kunne stå stille.

Han lod sig selv hoppe lidt men stod efteren tid helt livløs
som om han var en slags zombie.
Det lignte faktisk at han var faldet i som med åbne øjne og stod op.

Hun blev igen overrasket over hans pludselige forandring.
"Te-Terion?" Spurgte hun en anelse skræmt.

"Cecilie" sagde han så og bevægede øjnene så de så på hende, mens stod stadig i en der Zombie agtige tilstand.-

"Hvad.. Laver du?" Spurgte hun og bed sig i læben.
Vidste ikk hvordan hun skulle opføre sig. Faktisk overvejede hun at gå..
For han gjorde hende bange.