Et hvil..

"Har du katte?" sprugte han og begyndte at leve op.
Han stod nu bare og så mere træt ud end død.

Hun rynkede brynene og så uforstående på ham.
Der gik et stykke tid før hun svarede ham.
"Nej Terion. Det har jeg ikke." Sagde hun og så overrasket og en smule skræmt ud.

Det var som om han nu fik et slags stød igemmen sig som levede ham op.
"Imiaw" sagde han og forvandlede sig til en meget stor orange skovkat.

Hun tog et forskrækket skridt bagud.
Han blev mere og mere mærkelig.
Hun bed sig i læben og så sig tilbage, for at prøve at bestemme sig om hun skulle løbe.
Hun bed sig i læben og holdte om sig selv.
Hun fattede ikke hvad hun lavede her. og slet ikke at hun bare prøvede at fatte Terion.
Hun havde et vildt, skræmt og frustreret udtryk i øjnene.

Han løb over til hende og begyndte at spinde op af hendes.

Cisse stivnede og stirrede forskrækket på Terion.
"hvad..?" Fik hun fremstammet inden hun trak benet til sig.

Han forvandlede sig til sig selv igen, "Det første gang jeg har set en vampyr så forvirret"

Hun trak vejret dybt. "Måske fordi det er ved at gå op for mig at du virkelig ikke kan snakkes med." Sagde hun og rystede på hovedet. han var sindsyg.

Han åbnede munden lidt og kiggede så ned i jorden Skamfuldt!
hvorefter han rettede blikket mod Cisse igen og skubbede hende så
så hun enden ville rykke tilbage eller falde tilbage.

Cisse trådte et skridt tilbage da hans skub ikke havde ramt hende hårdt.
Hun trak vejret dybt inden hun hviskede: "Jeg er ked af det Terion. Jeg prøvede virkelig at være en ven." Hun bed sig i læben.

Han kiggede nu stirrende på hende, og trådte så frem og skubbede hende hårdt.

Hun ramte hårdt et træ nogle meter væk, og det knækkede over.
Hun stirrede længe på ham inden hun rystede på hovedet.
"Hvad fanden har du gang i?" Spurgte hun så irreteret.

Han så nu igen ned på jorden skamfuldt.
"Jeg er ikke syg" sagde han højt og kiggede så op med et virkelig ubehagligt bliv på Cecilie.

"Hvad fanden vil du så kalde dig selv!?" Spurgte hun surt, dte var ikke meningen hun ville have sagt det så hårdt. Men han havde jo for hélvede lige skubbet hende in i et træ.

Han satte sig ned på røven eller det lignte mere han faldt.
Og holdte så hændernde oppe foran øjnene.
"Jeg bare ikke syg" sagde han stadig højt.

"Kig på mig når jeg snakker til dig." Nærmest snerrede hun. "Hvad er du så? Du ved jo ikke hvordan fanden man opfører sig!" Sagde hun hårdt.
"Du lever i din egen verden!" hun rystede opgivende på hovedet. "Du ved ikke hvad kærlighed er, venskab, glæde." Brummede hun. "Du kender kun til vrede og had."

Han sad pluselig bare og tegnede med sin finger ned i jorden
of hørte slet ikke efter hvad hun sagde.

Hun rystede på hovedet." Hvor latterligt." mumlede hun. "Sindsyg."

Han rettede nu i hele sin krop og kiggede direkte op på Cecilie.
Et smil skabte sig om hans læber og et grin begyndte.
"hah..hah..HAHAHAHHAAHAHAH" grinet var virkelig sygt og
det vart som om det var taget ud af en gysser film.

Cisse kiggede på ham med hovedet på skrå inden hun igen rystede på hovedet.
Hun vendte sig om og begyndte at gå, "Den dreng er sindsyg.." mumlede hun for sig selv.

Han rejste sig op og kiggede helt, "HAHA...eller måske er det dig, og ikke mig, måske har du ikke åbnet øjnene for dig selv" sagde han og kiggede så ondskabsfuldt på hende.
Stemmen inde i hans hoved styrrede nu hans krop og han var blevet til Stemmen.

Hun smilte stille og gik videre. "Måske Terion." Sagde hun og smilede stadig fordi hun jo bare var en lille pige inderst inde.

"Cecilie" sagde han pluselig med en lokkende stemme.
Men hans krop og blik tydede på at han vilel skade hende.

Hun stoppede op og kiggede på ham, Dog Stadig afslappet.
"Terion." Sagde hun roligt tilbage, han skræmte hende ikke, alle vidste at vampyre var stærkere end dæmoner. Og hun havde mange års kamptræning bag sig.

Han gik langsomt frem mod hende og tog endnu et skridt og endnu et.
Det var mange ting som Cisse ikke hviste om Terion, men det skulle hun vil nok lære.