Skater.

Ethan holdte om ham, strøg ham blidt over håret. "Hvis det var dine venner, hvorfor angreb de dig så?" spurgte han uvidende. Godt nok havde Austin sagt, at det var hans 'gamle venner', men venner var vel venner, så de måtte jo havde haft en grund til at overfalde Austin på den måde. Måske var de bare kommet op i en voldssom diskution eller noget. "Det var så lidt.." svarede Ethan. Austin virkede lidt forlegen over situationen, men på den anden side var der altid et eller andet over ham, som om han altid var meget forsigtigt i hvad, han gjorde.. Det fik i hvert fald Ethan til at smile en smule. "Det er ikke spor irriterende, jeg er bare glad for, jeg kan være der for dig.. Jeg vil altid være der for dig."

Austin så stadig lidt ned "De kan bare ikke lide .. Homoseksuelle" sagde han lidt tøvende og vidste at Ethan måtte forstå, at når en dreng i en vennekreds pludseligt slår ud i at være bøsse, bliver man ikke særligt populær,han så op på ham og holder stadig om ham "Jeg vil gerne hjem til dig" sagde han så da han følte sig mere tryg hjemme hos ham, end nogen andre steder, han var nemlig stadig ikke kommet sig helt over det der var sket, han havde brug for at være et sted hvor der ingen kom brasende og ingen kunne gøre dem fortræd.

"Hmm.. Selvfølgelig," svarede Ethan. Han forstod ikke helt Austin's problem. Selvfølgelig, for 30-40 år siden, havde han selv havde han selv været en del af en mindre gruppe drenge, som Austin nok også havde været.. Bortset fra at den gruppe drenge udelukkende bestod af unge, uerfarne vampyrhanner, som tiltrak ældre smukke piger til at tilfredsstille sig, inden de drak deres blod.
Han tog Austin's hånd, inden de begyndte at gå. Ethan var jo i forvejen på vej hjem til sig selv, så de var ikke så langt væk fra hans lejlighed. "Men hvis de var dine venner, burde de så ikke acceptere dig?" spurgte han. Han havde lidt svært ved at indse, at igen var det ham, der var Austin's problem. Det var ved at gå ham ret meget på..

Austin fulgte med og så på ham, han holdte blidt om hans hånd og tænkte grundigt over sit svar "De har aldrig rigtig været rigtige venner .. " sagde han så, altså han havde hvert fald aldrig følt at han kunne stole på dem "Desuden .. så det også lige meget nu" sagde han i et suk og ville ikke snakke mere om det, han så lidt væk og synes ikke selv at det var Ethans skyld, selvom det rent teoretisk(staves) set var mest efter Ethan kom ind i hans liv at det gik helt så galt, men Austin elskede Ethan mere end det at leve, så vis han forsvandt, ville det højst sandsynlighvis bare blive endnu værre.

"Mmmh.." Ethan fornemmede, at det gik Austin lidt på, så han turde ikke at spørge nærmere ind omkring det. Han havde ikke lyst til at gøre Austin i dårligere humør, end han nok allerede var. "Men er du okay?" Han spurgte lidt forsigtigt, var ikke helt sikker på, hvordan han skulle takle situationen. Han havde aldrig selv været god til følelser, eftersom de på en måde forsvandt, efter han blev forvandlet.. men han havde dog ikke mistet fornemmelsen. Ethan var også bange for, at Austin ikke vidste, hvor meget han holdt af ham. Han var bange for, at Austin troede, han en dag ville forlade ham eller noget, at han ikke var i stand til at gøre Austin tryg. Men selvom han havde været igennem meget og havde levet længe, så turde han stadig ikke rigtigt at fortælle Austin det helt åbent.

Austin nikkede og så kort ned af sig selv mens de gik "Sådan, nogenlunde .. " sagde han så og havde ikke fået de store skrammer, udover at han stadig stank af øl og hans tøj var en anelse klistret at have på "Ehm, har du noget tøj jeg kan låne?" spurgte han en anelse tøvende og så på ham, han vidste godt at tøjet ville være lidt stort, men det var i hvert fald bedere end det han havde på nu, han betragtede Ethan lidt mens de gik, men det var en anelse ubevist, Ethan var så smuk at han pludseligt blev en anelse stolt over at han var sammen med ham, selvom han stadig undrede sig over hvorfor Ethan ikke havde en smuk kvinde med store boobs istedet for ham.