Fortællingen...fortsat fra havnen pga fejl

Tid/dato: 7 feb. kl 19.30
Sted: Van Martes
Omgivelser: forlystelser, familier, teenagere med popkorn osv...
Vejr: det er mørkt men himlen oplyses af lyset fra parken, en kølig brise florere i luften

jared prøvede at fange hans nedslåede blik, og strøj ham blidt over håret "du ved godt det ikke ligefrem er godt for dig?" spurgte han med et spørgene blik og nussede mike på lænden ved ryggen. jared kunne sagtens opfange den tunge røg lugt og brød sig egentlig ikke om den, han ville helst have at mike stoppede med at ryge før han blev afhængig af det, og det skadede hans udseende og helbred.

mike så lidt op på ham nød jared stræg ham over håret "mmh..jeg ved det..men jeg er ikke glad..og det hjælper mig..en lille smule" mumlede han stille og vendte blikken ned i jorden, han puttede sig stille ind mod englen og gemte sit ansigt ind mod hans brystkasse, han kunne mærke savnet af at være sammen med andy gjorde ham i meget dårlig hurmør g han med meget trist igen, han ville egentlig ikke ryge, men det hjalp ham til at blie gladere, selvom det smagte utrolig dårligt.

jared så bekymret på ham og tænkte lidt på det han havde sagt "hvorfor er du ikke glad?" spurgte han stille og strøj lidt pandehår væk fra mikes ansigt "er den gal med familien igen?". han lagde stille den ene hånd på menneskets baghoved da han gemte sit ansigt, og kyssede ham let i håret men så mike næsten ikke ville kunne mærke at det var et kys. englen så en flok teenagere gå forbi dem, og opfangede noget pige fnisen og noget hvisken idet gruppen fik øje på mike og jared. på trods af den ubehagelige opmærksomhed, tog jared sig ikke af det, andet end af nusse mike videre ved lænden.

mike skulle holde nogle tåre tilbage og knugede sig ind til jared, han var stille i et godt stykke tid, da han ikke kunne få sig selv til at sige det, men da han mærkede det meget svage og lette kys kom der et lille hulk fra ham "andy har slået op med mig" hviskede han ind mod han brystkasse og kunne mærke hans tåre gjorde jareds trøje lidt våd, han ignorerede bare de fnisende og hviskende piger og ville bare have trøst ved jared. mik havde holdt det for sig selv i nogle dage nu og ikke engang hans forældre vidste det endnu, han kunne bare ikke få sig selv til at sige det til noget og det var nok også en af grundende til han var begyndt at ryge.

*han er så stille...tænker han nu, eller regner han med jeg skal sige noget?* spurgte han sig selv, og vidste ikke hvad mike forventede af ham, men det kunne jo godt være at han bare tog sig sammen til at fortælle det der var galt, og det var åbenbart noget rigtig slemt siden han tøvede så meget. jared måtte et øjeblik tænke sig lidt om for at huske hvem og hvad andy nu var "hvad? jamen jeg troede i havde det så godt sammen?" spurgte han en anelse forvirret og så bare ned i mikes sorte hår. han havde fået indtrykket af at de elskede hinanden og at de aldrig ville skilles, men det var åbenbart sket. jared mærkede langsomt sin skjorte bive våd af mikes tårer og han var lidt chokeret, for han var jo ikke vant til at se mike sådan, og i sådan en følelses mæssig tilstand. han trak ham om muligt endnu tættere ind til sig og lod stille sin hånd køre op af hans ryg og nusse ham imens som trøst.

mike holdte et hulk tilbage og prøvede at holde sine tåre væk, men det lykkedes ikke rigtig for ham, han havde godt nok accepteret andy slå op med ham, men det havde stadig knust hans hjerte og det havde ødelagt han verden, han lyttede yil jareds stemme of sank stille en klump "d-det havde vi også..men hans hjerte tilhøre en anden...jeg vidste det godt..men han sagde at den der havde hans hjerte ikke ville have ham...så han kunne godt være sammen med mig...han elskede mig..men denne dean ville have ham tilbage og nu..." han kunne ikke færtig gøre det han ville sige det det var hårdt for ham at sige, han lage næsten ikke mærke til han gjorde jared's strøje våd. mike nød at jared nussede ham på ryggen, det fik ham på en måde til at føle en hvis tryghed, men sorgen over hans tab over skyggede følelsen af tryghed.

jared vidste ikke hvad han skulle sige men lyttede bare til mike og lod ham tale ud "dit hjerte er jo knust mike...skal vi finde et mere passende sted at snakke?" spurgte han venligt og holdt ham tæt ind til sig. han fik det dårligt med at han ikke kunne være til bedre hjælp end dette og ville bare ønske at mike kunne få det bedste ud af jared.


//skrev et sindsygt langt indlæg men WUPS! så var det fucking indlæg væk!>.<//

mike hulkede stille og bed sig hårdt i læben, han lyttede til hvad jared sagde og nikkede stille "ja..et andet sted..væk fra alle de her mennesker" mumlede han ind mod hans trøje mod en gråd i stemmen, han havde det virkelig skidt lige nu og synes det var helt utrolig hvor hurtigt hans humør havde ændret sig, bare ved at komme til at tænke på andy. mike var dog glad for han var sammen med jared lige nu og at jared ville hjælpe ham, det fik ham til at føle sig bedre tilpas, men hans humør var stadig helt nede.


//orh nederen --'//

jared nikkede og tænkte lidt på at bære mike men det ville nok ikke formindske teenage gruppens fnisen og hvisken så istedet slap han blidt mike, og lagde en trøstende arm om hans skuldre. "kom..." sagde han stille og med en varsom undertone og begyndte at gå. han havde dog allerede bestemt sig for at flyve hjem til lejligheden og så hele mikes knuste hjerte der, for ligenu kunne jared ikke komme i tanke om noget andet sted de kunne være. mike havde jo også været hjemme ved jared for ikke så lang tid siden så det kunne jo være at han ville føle sig mere tryg anden gang.

http://T.T//

mike slap ham i første omgang ikke, da han ville være tæt på jared og være i hans tryge favn, han slap ham dig stille og vendte blikket ned, han nikkede stille og gik stille med, han var glad for jared stadig havde en arm om ham, så han ikke var helt ude af hans favn. mike var ligeglad med alle andres blikke ligenu, men selvfølgelig ville han ikke gøre det mere pinligt for jared, hvis nu jared ikke brød sig om at folk stirrede, så han kæmpede for at stoppe sine tåre og det gik da også nogenlunde, selvom det var meget tydeligt at han var lige ved at briste.

englen mærkede godt mikes længsel efter hans favn og kom blot til at smile af det. han ville da heller ikke slippe ham, men det blev han jo nød til for at de kunne komme væk fra mængden og hjem til jared. han så mikes tårer og det var tydeligt for ham at han var helt knust så istedet for at forlade parken og gå den lange tur til exitterne, trak han hurtigt mike ind bag en karusel, for at ingen skulle se dem. det var næsten helt mørkt omme bag forlystelsen så jared brugte sin evne til at imitere vampyr øjne, så han kunne se igennem skyggerne "okay mike, vi flyver hjem til mig...er det fint med dig?" spurgte han stille og stod overfor ham med en hænderne på hans skuldre.

mike fik et lille chok da de pludselig drejede ind bag karuselen og så sig lidt omkring i mørket, han kunne ikke rigtig se noget i mørket, men det gjorde nu ikke så meget når han kunne mærke jared "flyve?...det er helt...okay med mig" sagde han med nogle små pauser for ikke at lyde helt pivet, han kunne ikke lidde at være så ked af det overfor jared, da han i det hele taget ikke kunne lide at vise sådanne følelser overfor andre, han havde lært fra skolen, at når man græd var man svag og at være svag var lig tøsedreng, og hvad skete der med tøssedrenge, de fik bukse vand og en masse bank, og da mike allerede fik massere bank i forvejen i skolen havde han ikke tænkt sig at få flere bare fordi han græd, selvom han ikke gik i skole mere og gik med de samme mennesker længere var han stadig ikke glad for at græde.

jared betragtede ham og hans tårer "okay, det var godt..." sagde han stille men blev bare stående istedet for at flyve "...men, hør, du skal ikke græde mike" sagde han trøstende og tørrede en tåre væk fra hans kind med en blid berøring. han fik med det samme deja vu fra dengang ved the reggie club hvor han havde gjort nøjagtig det samme. "er du okay?" spurgte han for at være sikker på at han havde det nogenlunde før han fløj nogen steder med ham.

mike nikkede stille og så lidt på ham imens, han mærkede jared tørrede han tåre væk og bed sig så lidt i læben "jeg kan ikke stoppe...jeg...jeg er ked af det" sagde han stille og så lidt ned igen, han kunne ikke rigtig tænke helt klart i hovedet lige der, da hans tænker ikke kunne falde til ro og samle sig, ligesom hans hjerte "jeg..har det skrækkeligt..." mumlede han stille og så ned i jorden, han stilte sig lidt tættere på jared, for at stå mere i hans favn, selvom jared ikke havde armene om ham.

jared fik det dårligt af at se ham græde men lagde dog blidt armene om ham og trak ham tæt ind til sig "rolig det skal nok gå alt sammen" sagde han beroligene og lavmælt. han kyssede ham igen i håret men lidt tydeligere denne gang, og løftede ham så op fra jorden, så han bar ham "nu tager vi hjem til mig.." han så sig over skulderen og satte så elegant af fra jorden og fløj en anelse hurtigt-men sikkert- opad til de var så højt oppe, at menneskene ikke ville undre sig over en flyvene skikkelse på den mørke himmel. han holdt mike tæt ind til sig og huskede sidste gang de fløj.

mike mærkede hans arme og lukkede stille sine øjne, han åbnede dem hurtigt igen da han mærkede kysset og han mærkede en svag varme blussede op i hans kinder, han lage næsten ikke mærke til han blev løftet, men lage dog sine arme om hans nakke, selvom han ikke selv rigtig opfattede det, han så lidt på ham "okay..din ven er ikke hjemme vel?" spurgte han stille og lage sit hovede mod jareds skulder, han lukkede øjnene i det øjeblik han lettede fra jorden op mod himlen, han tænkte lidt på første gang han nogensinde fløj, nemlig med andy og kom med et lille svagt hulk, men han koncntrerede sig meget med at huske første gang han fløj på jared, bare for at få tænkerne væk fra andy.

"nej...det er faktisk pudsigt! han er aldrig hjemme når du er på besøg" sagde jared venligt og betragtede mennesket i sine arme. mike var egentlig meget smuk som han lå der og så hjælpeløs ud, og han var faktisk også ret 'nuttet' på sin egen måde. jared havde godt lagt mærke til hans kinders farve da han kyssede ham og nu spekulerede jared på om mike mon kunne være forelsket i ham. han var jo trods alt bøsse. englen vibbede vingerne lidt nedad så de dykkede i en blød bue over byen, og de nærmede sig langsomt lejligheden.

mike lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "okay..det er jeg altså også kun glad for" sagde han forsigtigt og så tænksomt på ham imens, han vendte så blikket ned og bed sig lidt i læben, han var usykker på sine følelser lige nu, han savnede sådan andy's kya og kram, men efter jared's kys, var det som om at en smule glæde var vent tilbage. mike så på jared igen og betragtede ham lidt, jared minede faktisk lidt om andy, ikke lige i udseendet, der lignede de faktisk slet ikke hinanden, men den måde jared krammede og nussede og kyssede ham på mindede ham lidt om den måde andy gjorde det på, det fik faktisk et lille smil frem på hans læber, men det forsvandt hurtigt igen, han så lidt ned mod byen og kunne faktisk godt kende stedet.

"det skal du også være" sagde jared med et lille grin og trak ham tættere på sig. hans ven ville sikkert kommentere mike og jared sindsygt, da han højst sandsynligt ville tro at de var blevet kærester. så ville han plapre op om det til sine venner og drille jared med det resten af den tid de boede sammen. det havde englen dog ikke i sinde at lade ske, så han ville gøre stort set alt for at hans ven ikke skulle se mike og jared sammen "det er dernede.." informerede han mike om, da det jo godt kunne være at mike ikke kunne genkende stedet. jared dykkede blidt så vindmodstanden var på nul, og han gjorde sit bedste for at give mike en god tur. så landede han elegant på jorden og de stod nu foran døren til lejlihederne.

mike lyttede til hans grin og mærkede han kom tættere på"mmh...jeg tror ikke jeg vil bryde mig så meget om ham hvis han fx. snakkede om satan" sagde mike stille, han kunne nemlig ikke s å godt lide det der med satan og helvede osv og det var egentligt lidt ironisk, da hans første kærlighed jo var dæmon, han så op på ham og begyndte stille at nusse ham i nakken "det ved jeg..jeg har været her før" hviskede han og smilte helt svagt til ham, han vendte blikket ned på jorden og så lejligheden kom tættere på, han nød faktisk turen meget, da han godt kunne lide at flyve, men da endelig landede på jorden og stod foran døren, havde mike stadig ikke lyst til at slippe jared, han nægtede at slippe ham, da han følte sig så godt tilpas i jareds favn.

jared grinte en lille latter og nikkede bekræftende "det tror jeg heller ikke...du flygter nok skrigene bort" sagde han med et drillende glimt i øjet. "ja, men det kunne jo være at du ikke kunne huske hvordan her så ud" forslog han med et skævt smil og kunne godt mærke at det ville være lidt umuligt for ham at sætte mike af. "hva' så min egen koala bjørn?" spurgte han drillende og bar ham stadigvæk, mens han låste døren op og gik op af trapperne. han kunne faktisk godt lide mikes nærvær og hans personlighed, og gerneralt nød han bare at være sammen med mike.

mike lyttede til hans lille latter og betragtede ham lidt imens "mmh...det gør jeg nok" sagde han stille og smilte lidt til ham, han havde set det drillende blink, men han kunne ikke rigtig grine af det, da han stadig ikke var helt glad igen. mike lyttede til hvad han sagde og nykkede stille "ja okay...tak" sagde hans tille og puttede sig ind til jared, han holdte saig helt tæt poå ham, da han bare ville være så tæt på ham som muligt lige nu, et lidt breder smil kom frem efter det jared sagde "er jeg din koala bjærn?" spurgte han stille og tænkte slet ikke over jared var gået ind og op af trapperne.

jared nikkede svagt til ham og skjulte et smil "ja, selfølgelig er du det" hviskede han kærligt i hans øre og smilte for sig selv. han kunne fornemme at mike ligenu havde brug for ham og hans nærvær, så jared tøvede ikke med at give ham det, for han ville jo helst have at mikes sorg blev fejet bort hurtigst muligt. da de kom af trappen fiskede jared nøglerne op af lommen, låste døren op, gik indenfor med mike i armene og lukkede og låste døren efter sig. "så er vi her igen" informerede han mennesket om men slap ham ikke. englen gik ind i stuen med ham i favnen, samtidig med at han tændte samtlige lys i lejligheden.

mike fik kuldegysninger da han hørte den kærlige hvisken "tak..jared" sagde han stille og smilte helt stille, han puttede sig rigtig godt ind til ham og lukkede sine øjne, men da han hørte jared åbnede døren åbnede han dem igen og så sig lidt omkring imens jared gik ind i stuen "ja..jeg har savnet det" sagde han stille og og så lidt på alt lyset der kom "du skal ikke tænde for meget lys" sagde han stille og lukkede sine øjne igen, han følte sig godt tilpas ved jared og nød at være i hans favn, han sukkede stille, men ikke på grund af han var trist, mere på rundt af han var lidt lettet. mike begyndte at nusse jared i nakken.

"har du virkelig?" spurgte jared en anelse forbavset over at man ligefrem kunne savne hans lejlighed. han syntes ikke selv den var noget særligt, blot et sted man kunne opholde sig og sove, og han forstod derfor ikke mike fuldkommen. ved mikes formaning gik jared et par skridt tilbage og skruede roligt ned for lyset så det blev neddæmpet og hyggeligt "bedre?" spurgte han og så på mikes lukkede øjne. han mærkede at hans ven nussede ham i nakken og nød det, men fortrød at han ikke selv kunne nusse ham da han jo bar ham.