Havnen om morgnen? havnen altid! - Andromeda

Dag og Dato: Irl.
Tid: 5:16
Omgivelser: kajen, det er tomt stort set over det hele, kun få havnearbejdere på havnen der arbejder.
Vejr: Lunt, solen er lige stået op, tågen har lige rejst sig, dog er de samme grå skyer over wereclare, men stadig kan solen anes.

Zack stod i døren til et pakhus (den lille dør, den store var låst.) han boede i dette pakhus, på anden uge, han havde fået lov at leje det, og bo i det, det var beboelsesvenligt, det var endda bygget noget lignende en lejlighed, der var 4 rum i pakhuset, et wc, et gæsteværelse, et køkken, den store stue, og så selvfølgeligt loftet, hvor Zack sov med alt sit bras, men der var også varmest. Zack tændte sig en smøg mens han stod i døråbningen og kiggede på de forskellige, hurtigt smed han smøgen, han røg ikke. Han gik ind uden at lukke døren, og lavede en kop kaffe, i køkkenet, der lå så man kunne se det fra den åbne dør.

Endnu en dag grydede.
Andromeda gik udenfor på båden og strakte sig. Båden var lille, brun, nedslidt og havde intet navn. Andromeda havde boet der hele sit liv - eller godt nok siden hendes far sejlede væk med hende som spæd. Der var en lun vind som skød ind mod nord. Det var perfekt sejllads vejr, men Andromeda havde ingen intentioner om at sejle. Hun strakte sig og lagde armene om sig selv mens hun kiggede ud mod horisontens røde sol. Hun frøs en smule, og gik så indenfor at for hente sin knælange, brune jakke som hun absolut elskede. Det røde hår lyste smukt op i solens stråler og de blå øjne glitrede om kamp med vandet.

Zack tog kaffekanden og sin kop med kaffe med sig og skulle lige til at gå hen til døren og sætte sig, men glemsomt satte han det på bordet og gik i en køkkenskuffe og tog en mindre pistol som lige kunne være i bukselommen og smed den deri, hurtigt tog han sin kaffe igen og satte sig hen i køkkendøren og drak den langsomt, sort intet i, bare sort, hans ynglingskaffe. Zack gjorde en pli ud af at altid at være bevæbnet, vis han nu skulle møde nogen.. Eller noget fra hans fortid, som kunne genkende ham.

Vinden fik hendes hår til at vejre blidt. Lyset inde i olielampen foran hende lyste stadig, så hun bukkede sig en smule og pustede lyset ud. Der løb en rumblen foran hende og hun løftede blikket for at kigge på båden som var igang med at begive sig ud på det store hav. Hun vinkede til dem, for hun havde snakket med paret som ejede båden. Den båd var stor, hvid og splinter ny! Andromeda rettede sig op og - af ren vane - skrabede hun en smule brun maling af den lille båd.

Zack kiggede på sit tøj, for at se om han kunne rende rundt i det på gaden, jo da det kunne han godt, han havde en sort wife-beater på og nogen meget lysebrune bukser på, dog lidt mørkere end sandfarvet, og nogen sorte sko på der kunne ligne fodboldtsko.. Det var de bare ikke for der var ingen knupper nedenunder dem. Zack begyndte at gå ned mod kajen... Der var en rødhåret pige på den ene båd der stod og vinkede.. Hvorfor var hun oppe så tidligt? Zack gik hende og sagde til halvhøjt "Hej!" mens han lavede en hilsende bevægelse med kaffekoppen.

"Hej!"
Andromeda lagde en hånd på hjertet og så mod kajen. Der stod sørme en venlig mand med en kaffekop i hånden og vinkede til hende. Hun smilede venligt til ham, smilede så solens stråler næsten kunne spejles i hendes tænder. Hun lænede sig ud over båden. Hendes taljelange hår strøg let ud over kanten. "Jamen hej med dig!" svarede hun med et lille grin.
"Nydelig morgen, ikke?" spurgte hun og så hen mod den gryende sol. Vinden fik atter fat på hendes hår så det dansede sammen med den lune sols stråler.

"Morgenstund har kloakvand i mund." sagde Zack og sendte hende et jokene smil. "Må jeg komme ombord?" spurgte Zack venligt og kiggede afventende på båden. Zack kiggede på bådens højre side for at se et navn, men der stod vist intet navn på båden. "hedder båden ikke noget?" spurgte Zack og kiggede smilende pigen i øjnene.

Hun grinede venligt af hans joke. Han virkede som en fantastisk flink og sjov fyr. "Selvfølgelig!" sagde hun og lavede en indbydende håndbevægelse. Hun gik hen imod åbningen hvor man kunne hoppe ind på båden. Hun rakte en hånd ud mod den venlige dreng for at hjælpe ham om bord - det var ikke altid lige let for nybegyndere. Hun rystede på hovedet ved hans bemærkning om navnet på skibet.
"Det har den ikke nej." sagde hun. "Apropos navne, hvad hedder du så?" spurgte hun henkastet imens han hoppede på skibet.

Zack tog hendes hånd og hoppede uden problemer over på båden, uden at tabe sin kaffe. "Okay." svarede Zack og smilede lidt til hende før han sagde "Jeg hedder Zack." Zack rakte hånden frem og tog en slurk kaffe samtidigt. "Hvad hedder du?" spurgte Zack venligt og kiggede rundt på båden, af ren vane. "Hvad koster sådan en båd her?" spurgte Zack, ikke fordi han var træt at pakhuset, men for at virke intresseret i båden.

Zack hoppede pænt på båden, uden problemer. "Jeg er Andromeda. Mig en fornøjelse!"
Hun så smilende til hvordan han skuede båden. Den var ikke meget af et syn, men dens nedslidte facade fik mange folk til at holde af den.
"Ih det ved jeg skam ikke." svarede hun og smilede til ham. "Båden her har jeg vokset op i, så den er jo oppe i årene." sagde hun og blinkede til Zack. Han så ret godt ud, her tæt på, med det sorte hår og bakkenbarterne. Det gjorde ham ret sexet.

"Vil du have en tår?" spurgte Zack mens han kiggede ud over havnen, og rakte sit krus frem mod hende, han var vant til at dele med gutterne, så der kunne vel ikke være så meget galt i at dele med hende, kunne der? Zack kiggede på pigen, der var intet usædvaneligt over hende umiddelbart, ville han mene, men han vidste sindet kunne bedrage, dog troede han ikke hun var nogen bestemt race... Hun var for venlig.

Hun blev overrasket over hans spørgsmål.
"Nej tak." sagde hun med et smil. "Kaffe om morgenen er ikke rigtig mig" sagde hun så og gav ham et venligt daf på armen. Hun bød ham indenfor i den lune hytte og bad ham om at sætte sig ned. Imens fiksede hun en lille kop te til sig selv.
"Hvor gammel er du så Zack?" spurgte hun mens hun hældte kogende vand over i et krus. 'Stuen' i båden var lille og hyggelig, med åbent køkken. Det hele var lavet af træ med en komfortabel og blød bænk og et bord foran. Det var en lille radio på en hylde og et billede af hende og hendes far - det billede var dog flere år gammelt.

Zack fulgte med ind og satte sig uden at spørge om lov på bænken, men sendte hende dog et spørgende blik, dog havde hun jo ryggen til ham, fordi hun lavede te til sig selv. Zack kiggede et øjeblik på billedet, det tog ham ikke lang tid at konstatere at pigen på billedet var hende her, den anden var for gammel til at være en bror.. Så han måtte være en far eller en onkel, måske? Zack tog endnu en slurk af sin kaffe og gabte endeligt, han lukkede sine øjne et øjeblik og før han vidste af det, sad han i en tranceagtig tilstand, som om han sov, men samtidigt kunne høre alt omkring sig, og ophæve tilstanden med en enkelt bevægelse.

Andromeda satte sig ned foran Zack mens hun rørte rundt i teen. Han sad med lukkede øjne. Hun smilte bare og tog en lille slurk inden hun knipsede med fingrene for at få ham til at vågne. " Hallo?" spurgte hun. "Er du okay?" spurgte hun med hovedet på skrå. Det lignede at han nærmest var i trance. Hun lænede sig tilbage i bænken/sofaens bløde, lillae puder og betragtede Zack. "Hvor bor du egenlig?"

Zack slog øjnene op, lidt mere vågen denne gang. "Jeg bor i 3. pakhus nede af kajen, til venstre, herfra." sagde Zack og drak resten af sin halvkolde kaffe. Zack lagde godt mærke til pigen holdt øje med ham på en special måde.. Enten betragtede hun ham, for at se hans næste reaktion, ellers så hun ham som en fjende, han regnede dog ikke med det sidste. "Hvorfor er du entenligt oppe så tidligt?" spurgte Zack.

Hun lænede sig ind over bordet for at fjerne et hår der ragede ned ved Zacks øjne. "Uha. Er de huse ikke dyre?" spurgte hun. Hun fjernede håret, smilede så til ham med øjnene inden hun tog endnu en slurk. Hun grinede en smule ved hans sidste spørgsmål og lagde kruset på bordet. "Jeg havde bare lyst til at mærke solens stråler på min blege hud, så jeg stod ud af sengen." smilede hun og blinkede med øjet. "Hvad med dig?"
Hun synes virkelig at Zack virkede spændene.

"Et par få milioner fra eller til... Det er ikke engang en procentdel af min formue." sagde Zack og trak lidt på skuldrene. "Det gode ved dem er at ingen ved hvem der bor der og der er ingen naboer, der kommer og tjekker op på en, hele tiden, her er kun bådentutiaster, hjemløse, forbrydere og havnearbejdere." sagde Zack og sendte hende et venligt smil. Zack lod hende fjerne håret, og smilede stadig til hende og sagde "Du har da en pæn hudfarve."