kedsomhed

Jordan trak lidt på den ene skulder og viste ikke rigtig hvad han skulle sige, han bed sig hårdt i læben for ikke at græde, men da han mærkede at Eno krammede ham, kom han faktisk til at smile ldit og lagde armene om ham, fordi det var lang tid siden at nogen havde gidet at kramme Jordan og han sukkede lidt. Det føltes faktisk lidt betryggende at mærke Enos arme omkring sig, men kunne derefter ikke holde tårerne tilbage mere og han lod dem roligt løbe ned af sine kinder og snøftede lidt, "d-det ved jeg ikke... men jeg tror det er fordi jeg er den ældste bland os, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" græd Jordan stille og snøftede igen. Han gemte sit ansigt ved Enos skulder og gav ham et blidt klem, det var lang tid siden at han havde grædt, han havde altid holdt sine tårer inde og nu kom de fleste af dem ud.

Enoholdte ham trøstende ind til sig og var glad for at Jordan ikke skubbede ham væk, men faktisk krammede med. det betød jo bare han stolte på ham og det betød meget for Eno. han hørte snøftet og kunne nu regne ud den lille engel var begyndt at græde, men det havde han intet imod. det var vigtigt at man kunne lade sig selv græde over sådanne ting "du kan intet gøre...altså hvis det er..så kan jeg tage med sig hen og besøge dem, så kn du se hende nogle gange..men du skal vide det på ingen måde er din skyld..og det må du fortælle din mor..du må fortælle hende at du hr det svært ved at se din søster på den måde..så du har svært ved at være der" sagde han rolig og klemte ham blidt igen. han havde medfølelse med ham og syntes det var utrolig syndt for ham alt med han søster.

Jordan var faktisk utrolig glad for at Eno var her lige nu, det betød meget også at han endna prøvede at trøste ham gjorde det bedre. Han havde virkelig ikke lyst til at vise at han græd, men det var svært lige nu, han prøvede at holde hovedet koldt og sine tårer tilbage på grund af sin famile, men lige nu, kom det meste af det ud. Han kunne sagtens mærke at det var lang tid siden at han havde grædt. Jordan blev faktisk både overrasket, men også glad for at Eno ville gå med ham hjem til sin søster når hun skulle besøges, men kunne først ikke sige noget til det, " ehm.. øhm.. d-det ehm.." stammede han først og tørste nogle af sine tårer væk og gav Eno et blidt kram. " Du behøver ikke spilde din tid på at tage med mig hjem til min søster, når jeg besøger hende, d-det er okay" mumlede Jordan og snøftede lidt igen.

Eno soldte ham trøstende ind til sig og ville bare havde han kom af med sine sorger. derfor var han glad for Jordan turede at græde foran ham eller i hans favn. han lyttede til hvad han sagde og rystede opgivende på hovedet. han ville med glæde hjælpe Jordan til at besøge sin søster uden at skulle føle det som tvang eller som en belasning "Jordan lille ven..jeg vil meget gerne med...jeg vil ikke spilde min tid hvis det kan hjælpe dig til at besøge hende på en ordenlig måde og ikke havde det dårligt over det...jeg er her for dig lille engel..jeg er her for dig.." sagde han stille og så på ham med varme øjne. han lage sin ene hådn under hans hage og smilte blidt til ham. han mente det han sagde og ville bare gerne hjælpe ham, så han ikke behøvede at havde det så svært med hans søster og familie.

Jordan gav Eno endnu et blidt klem og holdte ham lidt ind til sig, det var endelig også lang tid siden at han havde fået et kram, det sidste kram han havde fået havde nok været fra dengang hvor hans søster lige kunne rejse sig lidt fra sengen, men ellers hilste hans mor kun til ham med hånden eller med et lille nik med hovedet. Hun fandt ham ikke værdig eller fortjent til at få et kram, både på grund af det han var blevet med udseendet og hvad han lavede i fritiden, men det var Jordan nu ret ligeglad med. Han kunne godt lide at Eno kaldte ham lille engel, selvom det måske ikke lige var det fedeste at blive kaldt, men det kunne Jordan nu ret godt lide, "tak Eno, det betyder meget men.. jeg tror nu alligevel at du vil fortryde at du tog med derhen, min mor hader sådan nogle.. hmm.. som os" svarede han og viftede lidt med den ene hånd op og ned af sig selv, for at mene sin stil.

Eno mærkede godt det ekstra klem og smilte bare af det. han klemte blidt igen og betragtede ham lidt tid. han havde stadig fat om ham med den ene arm og den anden hånd under hans hage. han kunne godt lide hans nye ven og syntes det var utrolig sjovt at kalde ham lille engel. han havde dohg også meget medfølelse med ham over det med søsteren, men det var jo også forståeligt nok nu når det tog s hårdt på Jordan. han lyttede til hans ord og rystede stille på hovedet med et lille grin af hans hentydning "jeg elsker når folk brokker sig over den anderledes stil..hør hun kan ikke gøre mit humør dårligt eller noget...hun kan få lov til at stå og afsky mig så meget hun har lyst til jeg vil med og sådan blive det.." sagde han bestemt og mente hvert ord han sagde "men må jeg lave lidt sjov med din mor?..jeg lover der ikke sker hende noget slemt...jeg vil bare give hende en lille lære strej" spurgte han med et lille sygt smil