kedsomhed

Dag: irl
Dato: irl
Tid: 23.30
Sted: et godt stykke væk fra selve havne brogen
Omgivelser: tomt.. vand

Eno gik langs kanten og stirrede tomt ned i jorden, med hænderne godt begravet i bukselommerne. han gik i sine egne tanker og kede sig faktisk utrolig meget, fordi han savnede lidt selvskab. han gav et lille suk fra sig før han vendte blikket frem og tog sin ene hånd op af lommen, hvoefter han kørte den igennem sit hår og fik et lidt fjovet smil på læberne. han begyndte så at lytte til vandet slå mod kanten og det gav en sjov klukkelyd fra sig. det morede ham lidt, da det lød sjovt. det var måske en lidt underlig ting at more sig over, men det morede ham altså.

Jordan kom hurtigt løbende frem fra et hjøne ved det hus som lå ved havnen, han havde uden at tænke sig om provokeret en gruppe drenge, fordi de kommenterede hans udseende og nu var de åbenbart efter ham. Jordan var faktisk ret nervøs med det angik, fordi engle ikke var særlig stærke og fordi han hadede at slås. Uden at Jordan fik set sig om hamrede han ind i en anden person som gik ved havnen og røg derefter tilbage og landte på numsen. Jordan ømmede sig lidt og tog sig til ryggen, men kom dog hurtigt op da han så en anden dreng, " undskyld.. undskyld!" undskyldte Jordan hurtigt og så sig om for at se hvor gruppen var henne.

Eno mærkede et stød mod sig og kunne mærke han kort mistede balancen, så han var ved at falde ned i vandet, man han fiok dog fodfæste igen og vendte så hurtigt blikket mod drengen der var læben ind i ham. han havde til at starte med et vredt blik, men det mildede op da han så drengen virkede meget nervøs "øhm...det er skam okay" sagde han roligt og lage hovedet på skrå. han så drengen over skulderen og kunne dufte andre var i nærheden "er der nogen efter dig?" spurgte han lidt nysgerrtigt og vendte blikkt på ham igen med at fjovet smil. hvis der var nogen efter den stakkels dreng var Eno da klar til at hjælpe, men han ville nu helst ikke til at slås.

Jordan smilte svagt, men så sig derefter nervøst over skulderen og kunne svagt høre nogle drenge røbe og høre fødder som løb i denne her retning og det fik ham til at gå endnu mere i panik. Jordan nikkede hurtigt og stilte sig om bag drengen for at gemme sig lidt og bed sig i læben, " ja.. de provokerede mig, også sagde jeg ligesom igen, men det skulle jeg åbenbart ikke have gjort" svarede han og bed sig hårdere og hårdere i læben jo tydeligere han kunne høre dem. Jordan havde ikke tænkt sig at slås med den gruppe, han ville nok bare stikke af som han plejede og gemme sig bag alle de ting han kunne finde. Lige nu, var det åbenbart drengen som var det perfekte gemmested og han trak vejret meget hurtigt.

Eno smilte lidt af han gik sådan i panik og rystede lidt på hovedet. han lyttede til skridtene og råbende og så i den retning det kjom fra "du er modig du siger imod...hvor mange ar de?" spurgte han for han kunne ikke rigtig gætte det. han så om på den bange engel og smilte beroligende til ham "det skal nok gå...de kommer ikke til at røre dig" sagde han roligt. der var jo flere løsningere på dette problem, man kunne snakke med dem og hvis det ikke virkede var der jo slås kamp, men Eno ville nok fortrælle bare at flyve væk. de havde jo trods alt begge vinger, men det kunne jo blive et problem hvis gruppen var mennesker. det kunne Eno ikke rigtig lugte sig frem til.

Jordan kunne godt se at det var en engel han stod og gemte sig bagved, han tænkte sig lidt om og det var heller ikke svært at gætte at han var ældre end Jordan fordi han så lidt mere voksen ud end ham selv og han trak derefter lidt på den ene skulder og bed sig stadig hårdt i læben. Jordan kørte hurtigt en hånd gennem håret og så op på ham, " de var vist tre stykker tror jeg, jeg løb så hurtigt at jeg nok ikke fik set ordentligt efter" svarede han og man kunne stadig høre at han var nervøs. Jordan følte sig rigtig slap lige nu og sukkede svagt, " undskyld jeg fik dig rodet ind i det her" mumlede han stille og slog sig selv oven i hovedet og rystede lidt på det derefter. Som Jordan havde sagt kom der tre menneske drenge løbende omkring hjørnet og stoppede op, da de så at Jordan gemte sig bag en lidt størrer dreng.

Eno så om på ham og tænkte lidt over hvor gammel han mån var, så han næsten glemte at høre efter, men han hørte det dog godt "okay 3...det er vist ikke det værste" mumlede han lidt for sig selv og betragtede lidt den bange engel bag sig med et liulle smil. han virkede selv på ingen måde skræmt eller nervøs, heller ikke da han hørte st skridtende stoppede " det er helt okay...bare ti stille" sagde han roligt og så hen mod gruppen og som den fremmede havde sagt var det tre drenge. Eno rettede sig lidt op og så roligt på drengene. han stod og overvejede lidt hvad han kunne true med så drengende ville gå igen. han greb kort fat i den slræmte engels hånd og gav ham et beroligende klem, før han slap den igen "hej...er der problemer?" spurgte han venligt drengene om og smilte fjovet til dem.

Jordan blev ret overrasket over at englen som han stod gemt bagved faktisk ikke virkede særlig bange eller overhovedet ikke nu hvor han tænkte over det. Han rykkede lidt på sig da englen sagde at det ikke var det værste, var det virkelig hans alvor?"mener du det helt særiøst, jeg kan ikke engang klare en" sagde Jordan nervøst og rykkede lidt mere ind bag ham, da han kunne se at drengene var der lidt efter. Jordan nikkede bare til det englen sagde, da han jo skulle tie stille ellers havde han da misforstået et eller andet, han blev dog lidt overrasket da englen greb hans hånd, men kunne ikke holde et lille smil tilbage, fordi det faktisk føltes betrykkende. Drengene som var kommet så just ikke glade ud, den største af dem kom lidt længere frem og pegede på Jordan, " vi skal lige have den åndsbolle med os, vi skal banke ham for at provokere os!" snerrede drengen og de andre to nikkede, Jordan blev endnu mere nervøs og rykkede igen på sig.

Eno rystede lidt på hoivedet af det han sagde og smilte blot uden at kommentere det. han vidste kodt han ikke kunne klare disse drenge, men han havde altid en plan b. han så kort om på jordan, da den store dreng pejede på den bange engel bag ham "hvorfor?....hvad har han da provokeret jer med siden i kan tage det på jer så i vil banke ham?" spurgte han roligt og så ikke ud til at han ville flytte sig. han stak hænderne i lommerne og smilte skært til de tre drenge. det der irriterede ham allermest lige nu, var at de tre drenge blot var mennesker og han sikkert stadig ikke ville kunne klare dem under kamp, så han måtte bruge en anden metod, nemlig at snakke dem fra det og hvis det ikke virkede, så fæygte metoden. han kom også tit ud for at blive jagtet, så han kendte godt til den frygt man kunne havde for bank, men det havde også lært ham meget om hvordan man ungik at få bank hvis man nu havde kommet til at provokere nogen.

Jordan himlede lidt med øjnene over drengene og det som åbenbart havde provokeret dem, han viste han ikke skulle sige noget, men alligevel åbnede han munden, men fik dog ikke sagt noget da drengen sendte ham et dræberblik og Jordan følte virkelig at han krympede lidt på grund af sin nervøsitet. Drengene så lidt på hinanden før de så på dem igen og den dreng som var tættets på dem lagde hænderne i lommen, " den lille skid provokerede os med at sige, vi ikke havde nogen form for tøjsmag og at vi kunne lide at se på drenge som gik forbi os" snerrede drengen igen og så kort på Jordan. Det blev han faktisk lidt irreteret over, så derfor kom han lidt frem, " det var kun fordi i kommenterede min måde at gå med tøj" sagde Jordan lidt surt og drengen så vredt på ham, " luk røven!" hvæsede han og Jordan veg lidt tilbage igen, så de andre drenge begyndte at grine lidt.

Eno så på den bange engel og lage hovedet svagt på skrå, men da han hørte hvad den store dreng sagde, kom et kort grin ud af ham og vendte så blikket han på den stpre dreng. han så så på englen igen og grinte kort, da det egentlig morede ham at han veg sådan tilbage, men han vente så blikket tilbage på drengene "men han havde da ret i det han sagde...dårlig tøj smag har i hvert falt" drillede han, da han havde valgt at flyte planen ville være den nemmeste "når men..i må hygge jer" grinte han så og tog englens hånd. han satte hurtigt i løb væk og træk englen med "det gik ikke helt som planlagt..men der sker nok ikke noget" sagde han med et grin og så frem.

Jordan så lidt surt op på den anden engel over at han også grinte over at Jordan blev lidt bange fordi drengen hvæsede af ham. Men blev dog derefter lidt overrasket da englen gav ham ret og han stod lidt med åben mund, det samme gjorde drengene lidt, men så derefter vredt på englen og de gik alle imod dem da englen tog Jordans hånd og begyndte at løbe. Først var Jordan ved at miste balancen, men fik den dog igen og løb hurtigt med ham, han synes slet ikke det var sjovt, men da han så tilbage var drengene væk, gad de ikke jagte dem?, det undrede faktisk Jordan lidt, men trak derefter lidt på den ene skulder. Men alligevel var han stadig lidt sur over at englen havde grint af ham, så efter de havde løbet lidt, trak han sin hånd tilbage og stoppede med at løbe, " hvor vover du endelig at grine af mig, det kalder jeg en stor hjælp" sagde Jordan surt og vendte sig for at gå en anden vej.

Eno så kort tilbage og så at drengene var væk. han stoppede op da englen gjorde og sukkede lidt af det han sagde. det var jo ikke meningen det var noget han skulle blive såret af, da det kun morede Eno lidt og det var ikke fordi han ville håne ham eller noget "vent lidt engel...det var ikke med vilje...det var bare lidt sjovt..og jeg kunne ikke lade være med at grine..men det var virkelig ikke for at såre dig..undskyld" forklarede han og vendte sig så om. han så på englen med et undskyldende blik og lage hovedet svagt på skrå. han håbede englen ikke ville tage det så tungt nu hvor han havde undskyldt, men hvis det han ikke ville tilgive, havde Eno ikke lige frem tænk sig at lade englen gå. han ville ikke havde nogen skulle hade ham, så han ville have tilgivelse.

Jordan stoppede lidt op da englen bad ham om det og vendte roligt hovedet lidt imod ham og bed sig i læben. Han var heller ikke så meget typen som gik og hadede andre, men han kunne sagtens hvis de hånede ham, drillede ham, kaldte ham mærkelige ting eller det værste hvis de grinte af ham over ting som han ikke selv synes var sjovt. Jordan sukkede lidt, men vendte dig derefter helt imod englen og bed sig lidt i læben, " okay fint du er tilgivet, men for det første jeg hedder ikke engel men Jordan og for det andet, hvis du griner af mig igen, så kan du ikke regne med en ny tilgivelse" sagde Jordan med et lille nik med hovedet og lagde derefter hænderne i lommerne. Han vendte blikket ned i jorden og sparkede lidt til en løs sten som lå foran ham, han sukkede lidt og viste ikke rigtig om han turde gå sin vej alene lige nu.

Eno så på ham med et undskyldende blik og lage hovedet svagt på hovedet "okay Jordan...jeg griner ikke af dig igen...det lover jeg" sagde han og nikkede kort for at bekræfte det han sagde. han smilte venligt og betragtede ham lidt "jeg hedder iøvrigt Eno..bare så jeg heller ikke er engel for dig" sagde han rolig og smilte muntert. han var glad for englen havde tilgivet ham, da han ikke kunne klare når folk var sure på ham. det skete desværre tit, da han tit gjorde folk sure, fordi han altid gjorde noget forkert, men han var ved at vænne sig lidt mere til det og folk tilgav ham dog nogle gange. han gik forsigtigt hen mod ham og til tænkende på ham, men stadig med et smil på læben

Jordan var lidt træt af at være sur eller irreteret lige nu, så da han sagde at han lovede ikke at grine af ham igen, kom der et svagt smil op på Jordans læber og kørte den ene hånd gennem håret, " det lyder godt" sagde han og smilte stadig svagt til ham. Jordan nikkede lidt til det han sagde og tog sin hånd ned i lommen igen og tænkte kort, " okay.. hyggeligt at støde ind i dig Eno, hvis man kan sige det sådan" sagde han med et skævt smil og tog igen sin ene hånd op af lommen og kløede sig lidt i nakken. Han havde det nogle gange med at tage ting for seriøst, men sådan var Jordan opdraget, han var vant til hele tiden at skulle passe på og tænke sig om inden han sagde noget, men tit kunne det også rode ham ud i ting alligevel. Jordan lignede også meget den lidt rige type, selvom hans personlighed ikke viste det sådan.

Eno blev glad for endelig at se et smil på hans læber. godt nok var det bare at svagt et, men det var da et smil og det var det der talte. han smilte venligt til ham og nikkede stille. han kende godt selv til det der med at folk grinte af ham af ting der egentlig ikke var sjovt, men han var blevt så van til det at han ikke tog det på sig længere. han lyttede til det han sagde og grinte kort og nikkede "det var da også hyggeligt at støde ind i dig Jordan" sagde han med et venligt smil og mente det faktisk. han syntes han var meget venlig at snakke med. selvom han så lidt rige mands søn agtig ud, virkede han slet ikke snobbet og det var det eno syntes var godt. Eno så sig over skulderen hen mod vandet, men vendte hurtigt blikket på Jordan igen "hvad laver du egentlig her ude?" spurgte han nysgerrigt og tog en pakke smøger op af lommen. hvorefter han tog en smøg i munden og tænde den. han rakte pakken mod englen for at tilbyde en smøg.

Jordan smilte lidt størrer da Eno sagde at det også var hyggeligt at støde ind i ham og det var tydeligt at se og høre at han mente det og det blev Jordan glad for, meget endna. Han tog sine hænder op af lommerne og lod dem bare hænge lidt ned af siden, før han tog den ene hånd hen til sin lomme og satte kune tommelfingeren i lommen, så hele hånden blev holdt oppe, selvom den stadig hang lidt. Han så lidt overrasket på Eno, rakte ham pakken med smøger, men alligevel tog han imod den og tog en smøg op af pakken imens han forklarede, " jeg så mig bare lidt omkring også gad jeg heller ikke være derhjemme lige nu, har været oppe at skændes med min fætter, han kan blive nået så hysterisk, hvad med dig?" spurgte Jordan og smilte svagt, han tog smøgen i mundvien og rakte pakken tilbage til Eno og tog derefter roligt lighteren og tændte den.

Eno så han blev glad og han blev selv gladere af det. han så lidt på sin pakke smøger, da han kunne se Jordan blev så overrasket. han smilte dog stadig da han tog en smøg og lyttede til hvad han sagde "hvorfor kom i op og skændes?" spurgte han og tog smøgen i munden. hvorefter han tog et hiv og tog smøgen ud, så han kunne puste røgen ud. han lavede små finde ringe med røgen og betragtede dem lidt "jeg gik mig bare en lille tur for at slappe lidt af" sagde han så for at svare på han spørgsmål. han tog smøgen i munden igen og smilte skævt imens. han kunne godt lide at englen ikke syntes det var ulækkert han røg og enda han også røg. det var han faktisk meget glad for, for tit tog follk imod en smøg og tog et sug og smed den s bare væk og det var jo spild ag smøger. sådan nogle var jo dyre. han kunne selvfølgelig også bare lade være med at tilbyde folk en smøg, men det var bare af ren høflighed.

Jordan blev slet ikke overrasket over at Eno var nysgerrig efter at få at vide hvorfor de var kommet op at skændes, men valgte lige at tænke over hvad for nogle ord han skulle bruge til at kunne svare. Jordan var sådan en som tænkte meget over tingene især hvis de var svære at forklare eller svære at svare på, han lyttede efter hvad Eno svarede og smilte svagt igen, " det er også dejligt en gang imellem" svarede Jordan roligt og smilte stadig svagt. Han tog selv et sug fra smøgen, men pustede lidt af røgen ud af næsen, før han tog smøgen ud af munden og pustede resten ud. Men Jordan sukkede lidt fordi han viste at han var nød til at svare, "hmm.. han ville have mig til at besøge min mor og min lillesøster, men jeg følte ikke rigtig at jeg kunne tage derhen i denne her uge, jeg har ikke rigtig kræfter til det" svarede Jordan og sukkede lidt igen. Hans smil var forsvundet og han tog smøgen ind i munden igen.

Eno kunne godt se han tænkte meget over det og smilte blot af det. det var jo helt rimligt at tænke over sådan en ting, især fordi det jo egentlig overhovede ragede ham en høstblomst, men han ville nu stadig godt vide det. han nikkede kort til det første han sagde, men sagde ikke noget tildet. han tog smøgen ud af munden igen og lavede igen de små ringe af røg og ligesom før betragtede han dem imens hanlyttede til hvad Jordan fortalte. han nikkede stille "okay..du må altså bare sige hvis jeg kommer for tæt på..altså sådan personligheds mæssigt..men øhm..hvorfor har du ikke kræfter til at besøge dem..er de belastende?" spurgte han med et stille smil på læben, da han jo godt kunne se på ham at det måske ikkelige var det emne han havde allermest lyst til at snakke om.

Jordan tog sin hånd op bag nakken og kløede sig tænkende, før han tog sin hånd ned igen. Han rullede lidt med smøgen i mundvien ved hjælp af tungen, men sørgede skam for ikke at tabe den lige pludselig, det ville være et spild. Han viste ikke rigtig om han turde sige det, for nogle gange skulle man bare holde mund og nogle gange var det bare rart at få tingene ud en gang imellem og Jordan følte at han faktisk godt kunne sige det til Eno, uden at han bare ville sige" nårh.. trist" også bare gå sin vej eller måske bare skifte emne totalt. Han tog smøgen ud af munden og pustede lidt af røgen ud, " hmm.. du kommer ikke for tæt på, det er bare ikke noget jeg plejer at snakke om ikke andet..." svarede Jordan med et skuldertræk, men begyndte så igen, " man kan ikke kalde dem belastende.. jo måske kun lidt min mor, men det er fordi..a-at øhm.." stammede Jordan lidt tilsidst og måtte lige tage en puste pause, fordi han godt kunne mærke at hans øjne blev blanke og derfor kiggede han lidt ned og fortsatte stille, " f-fordi... min lillesøster har kræft, så vil hun gerne have at jeg er der" sagde han lidt trist og ville ikke græde.

Eno så på am med et mere tænksomt blik og lage hovedet svagt på skrå "godt godt" sagde han roligt til det med at han ikke kom for tæt på. han havde på ingen måe tænk sig bare at være ligeglad med det da han kunne se på Jordan at dette emne ikke lige var det mest ligegyldige emne. han lyttede til det han sagde og røg smøgen færdig imen. han smed den så og tråde på den, hvorefter han vendte blikket på englen igen og tænket over hvad han skulle svare "det...det gør mig ondt med din lillesøster...jeg håber hun klare den, men du må ikke tage det for meget på dig..det skal ikke have lov til at tage på dine kræfter, du skal have det sjovt med din søster i den tid du har hende...men jeg forstår godt du ikke kan klare at tage derhen" han og mente hvert et ord. han havde egentlig lyst til at give ham et trøstene kram, men lod dog vær da det måske ville genere drengen.

Jordan følte sig ikke lige i humør til at ryge den færdig, selvom der ikke var ret meget tilbage på den, men alligevel smed han den også ned på jorden og trådte på den så den slukkede og så derefter op på Eno igen og bed sig lidt i læben. Det var et svært emne for ham lige nu, han viste godt selv at han burde være der lidt mere, også fordi hans søster betød meget for ham, men alligevel kunne han ikke klare at se for meget på hende af gange, fordi hun kunne se så svag og lidende ud og det fik Jordan til at føle skyld over hendes tilstand. Han trak derefter lidt på den ene skulder og bed sig igen i læben, "jeg har svært ved at nyde den tid jeg har med hende, fordi hun kan ikke gå på grund af at hun er så svag, så hun ligger bare i sin seng, men jeg føler virkelig at det er min skyld at hun er blevet så syg, fordi min mor mener at min fravær tager så hårdt på hende, og det ønsker jeg ikke" sagde Jordan trist igen og kunne nu godt mærke at tårerne kom op, men han anstrengte sig virkelig for ikke at lade dem løbe.

Eno så lidt ned på smøgen, men vendte hurtigt blikket tilbage på englen. han knyttede stille den ene hånd og kløgede sig svagt i nakken med den anden. han lyttede til hvad han sagde og vendte blikket lidt ned imens "jeg forstår dig godt,.." sagde han stille og tænkte lidt videre over det han havde sagt. han blev faktisk lidt sur over det han sagde, da han ikke syntes det var rimlig at hans mor gav ham skylden for søsteren havde fået kræft. det gav ingen mening i Eno's hovedet "hvordan kan din mor sige det?...det kan jo umuligt være din skyld?...din søster har været uheldig..men man får altså ikke kræft af at savne en person" sagde han bestemt og så på Jordan igen. han kunne se på ham at han var ved at græde og derfor valgte han at kramme ham, af ren trøst.