Werclare's skygger.

Dato ;; 23. december.
Årstdig ;; Vinter. Juletiden.
Dag ;; Torsdag
Tid ;; 23.50 (Juleaftens Dag om 10 minutter)
Vejr ;; Ingen sne, men skyerne dækker himlen. Der er køligt og mørkt.
Sted ;; Werclare.
Omgivelser ;; Få skumle folk der går i gaderne.

Alyss åbnede døren fra Caféen og trådte ud hvor den kølige brise førte hendes hår om bag hendes ansigt. Hun trådte ud hvor alle kiggede på hende, et menneske?!
Mennesker befandt sig ellers ikke i Wareclare , da der var en masse der døde.
Men ppludselig var hun væk. Hun var nærmest gledet ind i skyggerne og var 'forsvundet'. Alyss smilede ved sig selv og førte hånden ned til en af hendes 5 knive der sad i hendes bælte.

Ezekiel kom gående hen ad gaden. Han følte sig ikke specielt velkommen i denne her by. For mange af mørkets væsner, der vendte hovedet og kiggede efter ham når han gik forbi.
Han skuttede sig - ikke kun af kulden - og slog armende om sig selv for at prøve at holde sig varm. Der var ikke længe til det var juleaften, men der var ikke særlig glædelig stemning i de her dunkle gader.

Fie stod ved en lille gyde, og så op på en lejelighed der var til salg. "Tja måske flytte?"mumlede hun og smilte forsig selv. Hun var iført en sort jake, jeans, og et var våde vans. Hun så lidt rundt, og snuste lidt, "Puuh skrald"mumlede hun, da der kom en lille vind.

//ARGH! undskyld tiden, men min computer gik ud to gange Ö ! >.<

Alyss kiggede på englen der var lidt bag hende.
Et hemlighedsfulgt smil spillede på hendes læber før hun hurtigt fiskede en pil op af pilekoggeret og lagde den på hendes langbue.
Hun gaav hurtigt slip på pilen, og lige inden havde hun ålt vinden og afstanden.
Pilen hamrede ind i en træbjælke lige over hovedet på Engle-drengen.
Plet-skuud!

Hun så hen på pigen, som stod lidt nogle meter fra hende.Fie trak sig let ind i skyggerne.

Alyss smilede svagt og vændte sig om.
Hun havde opdaget Vampyren på hendes søded hypnotiserende duft, som hun selv var blevet så godt som imun overfor.
Hun nikkede let, som en hilsen

Hun så på pigen, og nikkede også stille som hilsen.

//Du skal mindst skrive 3 linjer ;D

Alyss kiggede på hende og blinkede over imod et lille træ.
" sekunder efter gik der ild i det.
Alyss trak på skuldrene og vændte sig om for at gå vidre.

Hun så på træet, og så efter pigen. "Det træ havde faktisk et liv!"Råbte hun efter hende, og så på det med et trist blik. Hun vidste hvordan det var at miste sit liv hun havde prøvet det to gange. Hun sukkede stille, og nermede sig træet, *Måske skulle jeg prøve at slukke det, men hun veg alligevel tilbage, da hun vidste at ild var fareligt for vampyre.

//Oka Tak^^//

Alyss grinede.
"Mmh..Og det havde du også engang" Sagde hun roligt, men lidt køligt.
Nu vidste Vapyren at Alyss kendte til væsnerne!

Hun så på hende med et vredt blik, men så på træet igen.
Hun Gik væk fra det, og hen til en bænk, og satte sig.
Hendes blik ramte jorden, og blev der.

Alyss grinede dæmpet af sig selv. Hvor var hun dog morsom :3
Hun undrede sig lidt over hvorfor vampyren ikke havde angrebet, det havde alle andre vapyre gjordt..
Alyss trak på skuldrene "Det har du også haft" Gentog hun for sig selv og grinede svagt.

Hun så på sine hænder, de rystede svagt.
Hun stak dem i lommerne på sin jake. "Jeg har ingen grund til at slås eller dræbe, kun en grund til at suge blod."mumlede hun stille, og så op på himlen. Hun prøvede at smile, men hun kunne ik.

//Og så var det lige at min computer slet ikke kunne tage siden o.o Srry..//

Zeke hoppede af forskrækkelse da pilen slog ind i træet over hans hoved. Han så sig om, og fik øje på mennesket, der snakkede med... en vampyr? Ezekiel så forvirret til. Hvorfor blev vampyren bare siddende på en bænk, uden at angribe mennesket?
Han gik forsigtigt nærmere, og håbede stille på ikke at blive skudt efter igen.

Alyss vændte sig om og rystede på hovedet.
"Min Pil?" Mumlede hun og krydsede vejen, forbi englen og greb fat i pilen som hun hev ud af træet.
Det ville et normalt menneske have brugt rigtig rigtig lang tid på, men Alyss var utrolig stærk. Stærkere end de fleste menneske-mænd. Meget stærkere.
Hendes øjne kiggede på Vampyren. Åh gud en svag vampyr! Jammen dog.
Og Den forvirrede Engel? Verden var underligt. Hvis det her havde været ligesom 'i gamle dage' havde de to strakt faldet i slåskamp for at se hvem der var stærkest.
Og Vampyren havde ædt Alyss.

Hun rejste sig, og gik hurtigt forbi dem, og forsvandt ind i en mørk gyde. *Gid Donnie havde ladet mig være menneske*tænkte hun, og sukkede irreteret.
Hun var vampyr, men hun havde også føleser. Hendes øjne lyste lidt op, fra at have været helt blege.