Ny på gangen

Dato: 11/1-10.
Årstid: Vinter.
Dag: Mandag.
Vejr: Koldt og der falder en smule sne.
Sted: På gangen.
Tid: Efter første time. Ca. 9:30.
Omgivelser: Mange mennesker.

Elessa stod kort i døren, før hun fik maset sig ind i strømmen. Alle gik sammen med nogen og snakkede højlydt. Hun var ny på skolen, og det havde lige været hendes første time. Folk havde virket flinke nok, men hun følte sig alligevel ensom. Hun holdt sig ved væggen og gik langsomt indtil der ikke var så mange tilbage. Hun satte sig ned og kiggede ned af gangen. På trods af alt var det nok en god idé at hun var startet på skolen. Efter en laaang samtale med inspektøren, havde hun fået lov til at starte i 2. g. Som sagt: En uddannelse var vigtig, og altid en god idé at overveje.

Kathrina stod ved sit lukkede skab, og så ud på alle de andre. Lugten af vampyr hang over hende, på trods af at hun kun var et menneske, men det var selvfølgelig ikke noget andre mennesker kunne lugte. Arene på hendes hals og håndled var dækket af den højhalset trøje hun havde på. Hun havde nogle bøger i favnen og hendes brune øjne flakkede rundt mellem de andre elever. Hendes hår var løst, og hang ned ad hendes ryg.

Elessa lukkede øjnene og rystede, af vane, håret lidt længere ned over ansigtet. Hun sad med sine bøger ved siden af sig og med en enkelt en åbnet foran sig. Hendes blik strøg let hen over de mange ord. Hun havde aldrig haft svært ved at lære. Hun behøvede ikke at læse ting flere gange, før hun kunne huske det. Hun kiggede kort hen af gangen og fik øje på en pige som stod foran en række skabe. Hun virkede på en sær måde anderledes end de andre. Mere alvorlig og måske en anelse bekymret?

Kathrina vendte blikket mod den pige der så på hende, i det samme hun bemærkede blikket. Lidt efter vendte hun sig mod sit skab og åbnede det, for at lægge bøgerne ind i det. *Ikke et menneske* afgjorde hun i tankerne, og lukkede skabet. Var man ikke menneske ville man tydeligt kunne lugte den stank af vampyr der hang over Kathrina, skønt hun intet andet end et menneske var.

Elessa kiggede hurtigt ned igen, da pigen så på hende. Hun rystede kort på hovedet med lukkede øjne, og kastede sig igen over bogen. Men hendes tanker fulgte ikke rigtig med, sådan som de havde gjort før. De fang fast i pigen. Lugten af vampyr havde hun svagt opfanget, men... der var noget, der ikke stemte, det var helt sikkert! Hun kunne let tage fejl, men...
*Tænk ikke over det,* tænkte hun for sig selv. *Ignorer det*

Kathrina vendte sig mod pigen, der efterhånden var ved at være henne ved hende, og smilede svagt. "Hej" sagde hun henvendt til pigen, selvom hendes øjne en stund flakkede rundt mellem de andre på gangen, før de fæstnede sig ved pigens ansigt. Kathrina var for det meste en pige af få ord, men kunne somend sagtens være yderst selvskablig når det kom til stykket.

Elessa hævede blikket fra bogen og kiggede på pigen. "Hej," sagde hun og smilede let. "Vil du sidde eller..?" spurgte hun. Selv havde hun ikke noget imod at være alene, men hvis hun kunne være sammen med en ven eller noget familie, valgte hun for det meste det. Med eller uden tavshed.

Kathrina nikkede svagt og satte sig. "Hvad laver du her?" spurgte hun ligeud, og så på pigen med sit intetsigende blik. HUn fandt det egentlig mærkeligt at pigen var på skolen, eftersom hun jo ikke var et menneske.. Hvorfor skulle et væsen dog ønske at blive rettet på og trampet på af mennesker en hel dag?.. Det hang overhovedet ikke sammen i Kathrina's hoved, hvilket også var grunden til at hun spurgte som hun gjorde. Hun var altid meget direkte i det..

"Øhm.. Læser... Hvilket jeg ikke tror, at jeg er den eneste, der gør," sagde hun med et lille smil og nikkede imod bogen. For ikke så lang tid siden, ville hun bare have været i sin lejlighed på denne tid. Men hun havde noget at bevise, og hun ville ikke opgive det. På en måde var hun glad for denne udfordring, for det var jo kun til hendes fordel. Men hendes paranoide side sagde, at hun bare ville blive opdaget på et tidspunkt.

Kathrina rystede svagt på hovedet. "Hvad laver du her?" gentog hun og lagde trykket anderledes. "Hvorfor er du her?" prøvede hun så, og tog ikke blikket fra pigen.

Elessa forstod hurtigt, hvad hun mente. Det havde hun også, sidst hun spurgte. Hun nikkede kort imod et par piger, der stod på den modsatte side af gangen. Hun håbede inderligt på at pigen forstod. Hun ville skam gerne forklare, men det var aldrig en god idé at snakke, foran mennesker som ikke kendte noget til noget. "Jeg læser," gentog hun en smule langsommere.

Kathrina rystede igen svagt på hovedet, og så mod de andre piger. "Hvad hedder du?" spurgte hun så, uden at flytte blikket fra pigerne. Hun misundte dem egentlig.. Misundte det at de voksede op i ganske normale familier med en mor, far og måske nogle søskende.. Hun misundte det at de havde noget hun aldrig kunne få...

Elessa's paranoide stemme skreg, at hun skulle rejse sig og gå. Bare forsvinde og glemme alt om at læse. Opgive det hele og vende hjem. Hun trak vejret dybt, før hun svarede: "Elessa. Og dig?" Hun kiggede kort over på pigerne, hvoraf den ene havde fniset udiskret af hendes navn. Hun vidste, at hendes navn lød mærkeligt for mennesker, men hvor hun kom fra, var det ikke noget særligt. Hun kiggede igen på pigen efter hendes opgivende blik til pigerne.

"Kathrina." svarede hun kort, og vendte igen blikket mod Elessa med et svagt opmuntrende smil. "Hvad læser du?" spurgte hun så og nikkede kort mod bogen. Kathrina kunne i den grad være svær at blive klog på, hvis det ikke varr fordi man kendte hende rimelig godt. Man kunne somend nok finde mange forskellige forklaringer på det, men egentlig var det vel bare sådan hun var...

Elessa viste bogens forside. "Noget om oldtidskunskab," sagde hun og trak på den ene skulder. "Ikke noget særligt," tilføjede hun. Eftersom hun var kommet ind midt i skoleåret, havde hun en hel del at læse op på. Men hun var ikke så bekymret. Klassen arbejdede i øjeblikket omkring s. 400-500 og allerede på ca. 10 min., havde hun læst 75. Godt nok var det jo sådan i alle fag, men det gik nok alligevel.

Kathrina nikkede svagt, og så kort på bogen, før hun så ud på den efterhånden tømte gang. Hun sagde ikke noget, men så ud til at tænke.

Elessa kiggede op. Pigerne var gået for kort tid siden, og lige nu var der ingen, som kunne høre, hvad de snakkede om. Hun lænede sig hurtigt lidt hen imod Kathrina. "Du tænker sikkert, at jeg er skør ikke?" sagde hun med en lav, næsten hviskende, stemme.

Igen rystede KAthrina svagt på hovedet, og sendte nu Elessa et svagt smil. "Jeg kan bare ikke forstå hvorfor du vil gå i skole?" sagde hun i et neutralt toneleje, og lod de mørke øjne hvile på Elessa.

Hun rullede kort med øjnene. "Det er en lille væddemål mellem mig og min familie," sagde hun. "De troede ikke, at jeg ville kunne klare sådan noget. Så måtte jeg jo bevise, at de tog fejl." Hun trak på den ene skulder. Det lød måske mærkeligt, men i hendes hoved lød det helt naturligt.

Kathrina's smil voksede en anelse. "Hvorfor skulle du ikke kunne klare det?" spurgte hun så, og så igen væk. Kathrina brød sig ikke meget om at se direkte på folk, og blev derfor ofte regnet som en vældig uhøflig pige.. Det var hun vel egentlig også, men hun var sådan set også hamrende ligeglad med høflighed..

"Jeg fulgte aldrig rigtig med i skolen hjemme. Jeg var skam ikke dum, men det virkede sådan, fordi jeg sad og kiggede mig omkring i stedet for at følge med i timen. Og i fritiden gik jeg rundt i naturen," sagde hun og lo kort. Hun havde sin gode fornuft og sin gode hjerne i behold. Det måtte betyde noget, mente hun.

"Hm" var det eneste svar der kom fra Kathrina. Hun så igen lettere tænksom ud, og kørte diskredt hånden gennem håret. Hun kunne ikke rigtigt finde rundt i det Elessa havde sagt, og synes ikke at de gav den store mening. Hvad havde hendes fritid dog med det hele at gøre?.. Kathrina rystede kort på hovedet, og slog det hen, da hun ikke ville tænke mere over det.

Elessa trak på smilebåndet. "Jeg ved det. Det er kompliceret," sagde hun kort og kiggede på sine hænder. "Men for mig giver det mening." Hun strøg sin ene finger hen over bogens glatte side med et halvtrist udtryk i ansigtet, men slog det hurtigt ud af tankerne igen. Det kunne hun jo ikke gøre noget ved nu.

"Hvad skal du have i næste time?" spurgte hun mest for at skifte emne. Selv skulle hun havde historie hvilket var et af de kedeligeste fag efter Kathrinas mening. Det var nok mest lærerens skyld, efter som han var i stand til at gøre den mest blodige krig lige så kedelig som et dørhåndtag..

"Fysik," svarede hun og lukkede bogen sammen. "Kender du noget til læreren?" Hun havde ikke hørt noget som helst, hverken om bygningerne eller lærerene, før hun kom. Hun havde heldigvis fået udleveret et lille kort over lokalerne, så hun kunne finde vej.