En skøn nat på the reggie club

Nick lagde ikke mærke til det da Morgan tog hårdede fat i hans lår, da han jo allerede var travlt optaget af andre ting. Den nye rytme vænnede han sig hurtigt til på trods af at det var en smule hårde stød Morgan lavede, men han sagde intet til det, da han jo elskede det. Den unge dæmon kunne derfor ikke holde stønnene tilbage der kom efter hver bevægelse, og en følelse af klimaxet var på vej, på trods af han ikke ville komme. Ikke nu.

Morgan lod sin tunge blive ved med at lege på hans hals, han nød det meget og blev bare ved med at bevæge sig. han stønnede højt og kunne ikke holde sig tilbage da han hørte hans støn, og bevægede sig så hårdt ind i ham som han kunne. han tog sit hoved væk fra ham og så bare ned på ham, og kunne mærke at han ville komme vært øjeblik det skulle være. men gjorde dog alt for ikke at komme

Nick's støn forvandlede sig hurtigt til smertefulde gisp da han mærkede de alt for hårde stød i sig, og da vampyre jo var ret stærke, var der ikke noget at sige til at Nick havde det hårdt og ligenu allerhelst ville stoppe da den intense smerte var alt for stærk og denne gang var der ikke ret meget nydelse indblandet. De skarpe negle havde imellemtiden borret sig ind i Morgans hud på nakken, og lidt blod piblede frem fra de smalle sår som Nick havde skabt. På trods af smerten kunne Nick dog mærke klimaxet, og sekundet efter kom han på stedet, hvilket han skammede sig over selvom der nok var nogen der ikke ville se grund til det. Nogle krystalklare tårer sad i hans øjenkroge men han græd ikke fordi det var hårdt psykisk, han græd pga den fysiske smerte.

Morgan smilte charmerende ned til ham og stønnede lidt videre, han lukkede sine øjne i da han kunne lugte blod. Morgan åbnede sine øjne ned og så ned af dem, og gav et lille grin fra sig da han så at Nick kom. han blev dog ved med at bevæge sig og holde sig ikke tilbage for at komme, han gav et lille støn fra sig da han kom og bevægede sig et sidste par gange. han træk sig stille ud af ham og tog stille fat i hans hænder og træk hans negle ud af sig, han smilte lidt af ham og slikkede blodet af hans fingere. han lag dem stille ned på hans mave, og lag sig udmattet ved ham, han så stille over på ham og tørrede stille hans tåre væk "hvorfor græder du ?" spurgte han om og lod sine tænder glide hen over sin underlæbe

I det samme mærkede Nick noget komme op i sig og regnede hurtigt ud hvad det var, og et svagt støn efterfulgte det. Han var udmattet efter deres samleje og kunne sagtens mærke at smerterne ville blive slemme bagefter, han turde næsten ikke tænke på hvor ondt det ville gøre at gå efter det Morgan havde gjort her iaften. Han lod ham trække hans skarpe negle ud af sin ryg, slikke blodet af dem og placerer dem på hans mave. Nick så på ham da Morgan tørrede tåren væk, og rystede svagt på hovedet "jeg græder ikke...det var bare for...smertefuldt" svarede han med en hvisken, og synes det havde været utrolig hårdt at gøre det med en vampyr som virkelig gik til den.

Morgan lag sig om på siden og så på ham og lag sit hoved i sin hånd, og tog stille sin hånd til sig og kunne dog ikke lade være med at smile "undskyld, det var så ikke meningen" sagde han og lod sin anden hånd glide igennem sit hår "dine støn fik mig bare til at gøre det" indrømmede han og lukkede kort sine øjne i "hvis det sker igen så må du bestemme tampo" lovede han og så stille ned på hans hals, han stoppede dog med at smile og rørte stille riften med et finger "er det mig ?" spurgte han stille om og bed sig i læben

Nick tilgav ham ikke lige med det samme selvom han vidste han burde, for Morgan havde jo ikke rigtig vidst hvor ondt det rent faktisk havde gjort på Nick, så han var jo næsten uskyldig da han jo ikke havde vidst bedre. "Hmm, det er okay..." svarede han stille og blinkede et par gange med øjnene for at stoppe nogle få tårer i at undslippe. Han undrede sig lidt over hvordan hans støn kunne få ham til at gøre det så hårdt, men tænkte at det nok var noget der tændte ham "så vil jeg være øverst" sagde han og kunne ikke holde et lille smil tilbage ved tanken om en næste gang med Morgan...Det skulle nok blive underholdene. Nick fulgte hans finger med øjnene da han satte den på riften "ja...det var vidst et uheld" sagde Nick og havde faktisk ikke selv opdaget den før nu.

Morgan kunne ikke lade være med at smile når han selv smilte "det lyder godt" hviskede han og bøjede sig hen og kyssede han venskabligt på kinden "med glæde, så får jeg jo også lært hvor meget du kan klare.. så det ikke sker igen" sagde han og grinte kort og blev bare liggende og så på riften og nikkede "undskyld, det er lidt svært... jeg har næsten kun været i seng med en vampyr på det sidste" sagde han og tog stille sin hånd til sig igen og lag sig ned på maven, han trykkede sit ansigt ned mod sengen

Nick lukkede øjnene da Morgan kyssede ham på kinden og det var som et plaster på såret. Med et lille smil lyttede han til hvad vampyren sagde "jeg tåler som regel det meste, men lige det du gjorde der...det var ret så smertefuldt" sagde han lavmælt og betragtede ham mens Morgan så på riften og snakkede. "Det gør ikke noget Morgan. Jeg kan godt lide at blive bidt...jeg er lidt masochistisk" forklarede han og fulgte ham med øjnene og smilede lidt af den måde han lå på, da det faktisk så lidt sjovt ud.

Morgan nikkede ned i sengen selv om det var svært "nogle gange ville jeg ønske at jeg ikke var en vampyr" mumlede han ned mod sengen og blev bare liggende uden at trække vejret "det havde jeg gættet mig til når du ville havde jeg skulle bide dig" mumlede han og fumlede lidt med at finde hans hånd og lag den i sit hår

Han så på ham og nikkede selvom han vidste at Morgan ikke ville kunne se det "ja...det kan jo være hårdt sommetider. Men så er i jo også en af de stærkeste racer der findes.." sagde han og lagde sig på maven men med hovedet vendt mod Morgan så han stadig kunne se ham. Han vidste jo godt hvor hårdt det var at være dæmon når nogle racer - f.eks. engle - havde fordomme overfor hvordan man var og sådan, og han regnede med at det var nogenlunde det samme at være vampyr. "Du kan tilsynladende også lide at blive bidt?" spurgte han da han jo havde set og mærket hans reaktion efter han havde ham...
Nick blev lidt overrasket da Morgan tog hans hånd og lagde den i sit hår, men Nick accepterede det blot, og nussede ham lidt i det lyse hår.

Morgan træk lidt på skulderne "jeg kan godt lide at være den jeg er, men nogle gange ville jeg ønske jeg var den der fyr.. den der søde fyr som havde en fantastisk kæreste og ja altså ikke bollede hvem han ville" mumlede han mod sengen og vende stille sit ansigt mod ham og smilte svagt, og tænkte lidt over hvad han skulle sige "men samtidigt er jeg glad for at jeg er mig, fordi så er jeg ikke bange for at blive såret eller andre ting" sagde han og bed sig i læben og kunne ikke lade være med at smile, og lag sine fingere mod sin hals "jeg elsker at blive bidt, det er også en af tingene der tænder mig. det er nok derfor der er så mange bide ar" grinte han og havde endelig ikke selv set sine ar, men kunne gætte sig til hvordan det så ud. han lod sine fingere glide hen over sine ar "så længe der er blod med i det" sagde han og kunne ikke lade være med at smile stort så han blottede sine tænder

Nick måtte i sit stille sind indrømme at det faktisk gjorde lidt ondt da Morgan sagde det med at 'bolle hvem man ville', for så var Nick jo bare en af de der tilfældige som Morgan bare gik i seng med for at få noget, men samtidig havde Nick jo også udnyttet ham til sit eget behov og ikke pga noget forelskelse på nogen måde. Dog var han lidt begyndt at se Morgan som en ven, selvom det nok var en lidt mærkeligt måde at starte et venskab op på. "Er du en kold person?" spurgte han da Morgan sagde at han ikke var bange for at blive såret, for selv, havde Nick jo ikke oplevet ham som en kold person...endnu. Morgan havde først hjulpet ham i clubben, bagefter havde han fulgt ham hjem og nu var han gået i seng med ham. "Ja det har du ret i...blod og sex er en god blanding" sagde Nick da han jo også tændte på blod og smerte.

Morgan lå bare og smilte til ham og viste ikke hvad han skulle sige, og havde det mærkeligt at fortælle en anden hvordan han havde det. han lukkede sine øjne i og smilte bare og lyttede til hans vejr trækninger "jep.. det meste af tiden,, jeg føler ikke rigtigt nået og hvis jeg føler nået så har jeg det meget svært med at vise folk det" indrømmede han og nød at blive nusset i sit hår, han lag stille sin hånd ned på sengen igen og grinte lidt da han ikke viste nået bedre end sex og blod. ikke engang sprut eller smøger var så godt som det "det er det bedste i denne lille verden" sagde han og bed sig i læben

Nick betragtede ham, og nussede ham i håret som om han var en lille kattekilling der havde brug for omsorg og kærlighed. "Der må da være nogle gange hvor det rent faktisk lykkedes for dig at vise dine følelser?" spurgte han stille og legede med hans hår ved at sno totterne mellem fingrene. "Fra dit synspunkt måske.." sagde Nick og mente bestemt ikke det samme som ham, men tæt på.

Morgan åbnede sine øjne og gav et lille grin fra sig "det ved jeg nu ikke helt, jeg ved ikke engang hvad jeg føler.. jeg ved ikke hvad kærlighed er" sagde han og lukkede sine øjne i igen og bed sig hårdt i læben og nikkede, og pillede lidt ved senge tøjet "ja det har du nok ret i" sagde han og smilte bare charmerende til ham

Nick blev lidt overrasket over hans svar og vidste med det samme hvad han skulle gøre for at overbevise ham om, at han rent faktisk havde følt kærlighed før "jo du ved godt hvad kærlighed er. F.eks her iaften på klubben, der mødtes vi, og der hjalp du mig. Det du følte der var venskabelig kærlighed Morgan" forklarede han og sendte ham et lille smil "du har sikkert også oplevet rigtig kærlighed, men du kan bare ikke huske hvordan det føles..". Nick så hen på ham og nikkede svagt "personligt synes jeg kæresten er noget af det bedste i verden" sagde han og mente det.

Morgan åbnede sine øjne og begynde at grine helt vildt af ham "nej jeg ville bare ikke havde at du brækkede dig udover det hele" grinte han og lukkede sine øjne i og rystede bare på hovedet af ham, og prøvede at lade være med at grine da han ikke kunne forstå at han ikke troet på ham "nej det skal du ikke regne med, ikke så længe jeg har været vampyr.. mit menneske liv kan jeg ikke engang huske" sagde han og hævede det ene øjebryn og strøj nogle fingere over hans kind "du skal være glad for at du kender til kærlighed" hviskede han og lukkede sine øjne i igen

Nick så på ham med et opgivende blik og smilte af ham "luk Morgan, okay, hjalp du mig for din eller min skyld?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Han lukkede øjnene da vampyren strøj ham over kinden og hørte hvad han sagde "det er jeg også..." svarede han med en hvisken da han ikke gad at hæve stemmen, når Morgan fint kunne hører ham sådan her. Faktisk havde Nick vildt meget lyst til at fortælle om sin kæreste, da deres forhold jo også var ret langtude - det synes andre folk ihvertfald.

Morgan så bare på ham og grinte lidt over ham, at han overhovedet kunne få sig selv til at sige luk til ham. han stoppede dog med at grine og tænkte lidt over det og træk på skulderne "det ved jeg faktisk ikke, jeg gjorde det bare" sagde han og træk lidt på skuderne, og tænkte lidt mere over det og hviste endelig ikke hvorfor han havde hjulpet ham "det er jo altid nået, at være glad for den man er" sagde han og så sig lidt omkring og syntes det var lidt utoligt at han stadig lå i sengen, da han plejede at rejse sig op fra sengen med det samme. den eneste han ikke havde gjort det med som han kunne huske det var Elisa, han overvejede at rejse sig op men gad bare ikke tage sig sammen til at gøre det

//okay, internettet fucker igenX.x tror jeg logger nu//

Nick smilede et vidende smil som der sagde 'hvad sagde jeg' og faktisk virkede det en anelse provokerende på de fleste. "Der kan du bare se. Du gjorde det fordi du fik ondt af mig, og var nysgerrig på at se hvem jeg var, og lære mig at kende" sagde Nick og var hel sikker i sin sag. Han nikkede blot til det Morgan sagde og betragtede hans mørkerøde øjne som var smukke efter hans mening. For Nick var det naturligt at ligge og snakke efter et samleje, men når han var på diskoteker forlod han ofte sengen ret hurtigt da han jo skulle videre til den næste og som regel ville de folk han gik i seng med, ikke snakke efter.

//okay vi snakkes//

Morgan rystede på hovedet af ham og grinte "hej smukke, nu skal du lige forstå en lille ting.. hvis jeg havde ondt af dig så havde jeg smuttet for langtid siden" sagde han og prikkede ham en enkel gang på næsen, og syntes ikke at det havde været synd for ham da han jo var selv udenom at han havde været fuld. han lå bare stille og så på ham og kunne ikke helt forstå hvorfor ham helt "det var dig der kom hen til mig og duftede vildt meget af dæmon" sagde han og prøvede at for at forsvare sig selv og smilte til ham, han stoppede så med at smile og så bare på ham "hvordan kan det være at du ville lære mig at kende ? du kender slet ikke halvdelen af mig, og jeg er sikker på at du smider mig ud hvis jeg får alt for meget at vide" sagde han og vende sit blik ned mod riften på hans hals

Nick lukkede det ene øje da Morgan prikkede ham på næsen og var faktisk lidt forundret over at han kaldte ham smukke "nånå...du har ret...du er kold i røven" sagde han med et drillende, udfordrene smil. "Og det var dig der sniffede mig?" svarede han igen for at forsvare sig selv af gammel vane, og tænkte lidt over hans næste spørgsmål. "Jeg var vel bare nysgerrig? Og desuden bad jeg ikke om din hjælp, det var dig selv der hjalp mig...af egen fri vilje. Morgan, jeg er ikke typen der bare sådan uden videre smider folk ud. Det sker kun hvis de pisser mig af" sagde han ærligt og tog sin hånd til sig igen.

Morgan grinte lidt af ham "se jeg har altid ret" sagde han og hævedet det ene øjebryn og blottede kort sine tænder for ham "nemlig det var mig, men det var dog ikke med vilje" sagde han og lukkede sine øjne i og blev stille liggende uden at røre på sig, og uden at trække vejret "du spurgte mig måske om hjælp men jeg kan læse tanker" grinte han også selv om han ikke kunne "jamen så skal jeg jo pisse dig af" drillede han

Nick hævede et øjenbryn af Morgans selvsikre og lidt arrogante bemærkning, men lod bare være med at kommentere det. "Nej nej så siger vi det" sagde han i en ligegyldig, teenage agtig tone som for de fleste ville virke direkte provokerende, men det var ikke noget Nick selv lagde mærke til da han jo brugte det tonefald så tit. Til Morgans påstand om sin evne kneb Nick mistænksomt øjnene sammen *kære Morgan, regner du virkelig med at jeg skal tro på den? Godt nok kender jeg ikke din evne, men denne tanke er bare for at prøve dig af og se om du taler sandt okay?* tænkte han med et lille uskyldigt smil, og vidste at hvis Morgan svarede havde han ikke løjet. "Ikke medmindre du ønsker endnu et X i nakken...eller en kasterering" svarede Nick med et selvtilfreds smil på læberne.